phloggen

Kører DSB & Bane's strateger i tog ?

Ovre på Berlingske kan man her til morgen læse:

Citat:

Stik imod forventningerne kommer der ikke nødvendigvis til at køre moderne sporvogne på en ny bane langs Ring 3 i hovedstadsområdet. Både DSB og Banedanmark foreslår nu en undersøgelse af, om det vil være en fordel at indsætte S-tog på strækningen Lyngby-Hundige via Glostrup i stedet for den letbane, som ellers har været planlagt i et årti.

Hvad gavn gør en ringbane der rammer Glostrup og Hundige ?

Det der tager tid i offentlig trafik er skiftene fra et køretøj til et andet, derfor skal trafiknudepunkter optimeres.

Et eksisterende eksempel på idiotiet er den nye "Danshøj" S-station der ikke har kontakt med fjerntogene: Enten skal man rasle ind hele vejen fra Høje Tåstrup, eller også baglængs fra Valby.

Et togskifte koster i gennemsnit 5 minutter i myldretiden, så det er mindst 10 minutters straftid.

Det samme vil ske hvis man bygger en ringbane der rammer Glostrup i stedet for Høje Tåstrup og Hundige istedet for et sted hvor den nye Kbh/Køge/Ringsted toglinie får en station.

Ringbanen skal naturligvis gå fra Lyngby over Bagsværd, Ballerup, Høje Tåstrup til en station der både rammer den nye fjernlinie og den existerende S-bane til Køge, på den måde opnår man maksimal korrespondance med fjerntogene så flere mennesker kan pendle med offentlige transportmidler istedet for at køre i bil.

Der er tale om planlægning efter en 10 år gammel trafikprognose istedet for en 100 års fremsynethed.

Det er, i en nøddeskal, problemet med jernbanen i Danmark.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej PH

Der er de trafikstrateger, der siger, at det i princippet er ligegyldigt, hvor du bygger en bane - især i det lange perspektiv.

Sagen er nemlig den, at en persontogsbane i løbet af få årtier vil flytte både personer og virksomheder - så de passer til banen.

I øvrigt: Hvorfor ikke lave BEGGE de omtalte baner: Den ene udelukker vel ikke den anden??

  • 0
  • 0

Hej PH

Der er de trafikstrateger, der siger, at det i princippet er ligegyldigt, hvor du bygger en bane - især i det lange perspektiv.

Sagen er nemlig den, at en persontogsbane i løbet af få årtier vil flytte både personer og virksomheder - så de passer til banen.

Det er rigtig nok Christian, eksistensen af Slagelse er stort set det bedste bevis på den teori.

Men det er jo ikke det lange perspektiv vi har fat i her: vi har brug for en ringbane der kan hjælpe os af med noget biltrafik på den korte horizont, derfor er det vigtigt at få en god korrespondance med fjerntogene.

I øvrigt: Hvorfor ikke lave BEGGE de omtalte baner: Den ene udelukker vel ikke den anden??

Det er jeg sådan set enig med dig i: lav S-toget i den ydderste ring og letbanen i den inderste.

Men jeg tvivler på at der er mod og mandshjerte til det.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Skiftetider er lange hvis man kører med tog. Bruger man RUF, som kører hyppigere end metroen, er problemet ikke så stort (i den ende hvor man går fra tog til RUF). Hvis man bruger RUF overalt er skiftetider yderligere minimeret. RUF på Ring 3 er beskrevet i rapporten: www.ruf.dk/ring3.doc Det er både bedre og billigere end alternativerne (ifølge en beregning foretaget af RUF International og NIRAS A/S)

  • 0
  • 0

Skiftetider er lange hvis man kører med tog. Bruger man RUF [...]

Palle,

Der er ingen der kører RUF, det er et rent luftkastel på nuværende tidspunkt.

Jeg er, som andre, i stigende grad træt af at se dine evendelige reklamespot, hvergang der er nogen der nævner ordet "skinne" eller "bil" her på siten.

Kan vi ikke aftale at du ikke belemrer os med RUF igen, før der faktisk sker noget nyt i sagen ?

Tak!

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Er det et bredt ønske blandt ingeniørerne på denne blog at jeg stikker piben ind ? Hvordan forestiller man sig at der kan ske nyudvikling hvis man ikke må diskutere mulighederne ?

  • 0
  • 0

Palle, jeg må sige jeg er enig med PHK om ovenstående. Jeg kan på mange måder forstå din entusiasme omkring ruf-systemet, men det vil aldrig blive til noget.

Folk brokker sig (med rette) over prisstigninger på nogle kroner for et buskort, hvad vil folk så ikke sige til at de også skal købe en ny bil for overhovedet at kunne bruge "kollektiv" transport.

Desuden ser dine indlæg ud som at være et reklamespot - IMHO

  • 0
  • 0

Naturligvis skal man kunne diskutere mulighederne, men saa lav dog din egen RUF-blog, saa kan alle der er interesserede i RUF bare udtrykke sig der. OKK

  • 0
  • 0

Hvordan forestiller man sig at der kan ske nyudvikling hvis man ikke må diskutere mulighederne ?

Jamen det er jo netop pointen - du vil jo kun diskutere RUF! Lad da diskussionen afprøve andre muligheder.

Bjørn

  • 0
  • 0

Der er tale om planlægning efter en 10 år gammel trafikprognose istedet for en 100 års fremsynethed.

Hmmm! Er der noget nyt i dét? - Dansk trafikpolitik har da aldrig været fornuftsstyret!!?

  • 0
  • 0

Folk brokker sig (med rette) over prisstigninger på nogle kroner for et buskort, hvad vil folk så ikke sige til at de også skal købe en ny bil for overhovedet at kunne bruge "kollektiv" transport.

Du beviser jo netop at der er brug for at jeg fortæller om RUF når du kan misforstå sagen så grundlæggende. Jeg kunne ikke drømme om at kræve af folk at de skal købe en ny bil. RUF skal startes som kollektiv trafik. F.eks. på Ring 3. Først når der er et relevant skinnenet, begynder folk at købe RUF biler.

  • 0
  • 0

Problemet er jo netop at det ikke er helt simpelt at pløje en 2-spors S-bane ned oven i M3, eller så mange andre steder for den sags skyld.

Det sted, der nok er nemmest er nok ring 4, hvor kloge folk har afsat rigeligt med plads fra Bagsværd til Ballerup.

Med hensyn til PH's forslag om Høje Taastrup, så passede den nok bedre på en ydre ringbane fra Birkerød eller Hillerød (altså nord om Furesø) Prøv selv at kigge på et kort. Dette var måske den bane vi burde få anlagt mens tid er. Den kunne eventuelt også forlænges fra Helsingør, hvor vi alligevel snart skal bygge en fast forbindelse, så vi slipper for at skulle have alt togtrafik gennem hovedstaden.

  • 0
  • 0

Jeg er blandt de mange, der kommer ind Nordfra og kan vælge/risikere at skulle arbejde enten i Lyngby, Ballerup eller Brøndby. Hvis jeg skal med tog vil det idag betyde skift i Lyngby (eller Jægersborg) til en S-Bus. En ringbane med lettog vil ikke være så spændende, for det vil kræve endnu et togskifte i Lyngby (jeg har allerede skifet i Hillerød). Dertil kommer at en letbane stopper en masse steder. En rigtig bane vil give nogle god muligheder. Drømmescenariet er selvfølgelig at Lokalbanen (Gribskovbanen) fortsætter fra Hillerød uden stop til Lyngby og så fortsætter ad ringbanen :-) Men en ny S-togslinie imellem Hillerød og Køge via den nye ringbane vil bestemt også være interessant. Der er dobbeltspor og forbikøringsskinner ved flere af stationerne imellem Hillerød og Lyngby, så man burde kunne presse endnu et gennemgående tog ind på den dobbeltsporede linie. Hvis Vibeke Storm Rasmussen vil have sin letbane kan Hovedstadregionen jo "bare" selv stå for den? Eller skal det være Banedanmark?

  • 0
  • 0

Såvidt jeg ved er den omtalte linieføring et resultat af, at man med letbaneforslaget ønsker en afløser for buslinie 300S (altså DTU -> Lyngby -> Buddinge osv.). Om den samme linieføring for en eventuelt s-togs linie ville være smart skal jeg lade være usagt.

  • 0
  • 0

Drømmescenariet er selvfølgelig at Lokalbanen (Gribskovbanen) fortsætter fra Hillerød uden stop til Lyngby og så fortsætter ad ringbanen :-)

Tjae, hvis nu Gribskovbanen startede med at køre mere end en gang i timen uden for myldretiderne (hvor der køres imponerende hver halve time), samt kørte hyppigere og senere om aftenen, samt i weekenderne, så ville det da være et sted at starte. Det er ikke engang rocket science.

Bortset fra det, så mener jeg man skal undgå for lange stræk, det er alt for sårbart, bare se S-togs nettet hvor selv et banalt problem på Sydhavnen station forplanter sig hele vejen til Hillerød og Frederikssund.

/Christian

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten