Kør Doom på din mp3-spiller

Jeg har skrevet om Rockbox-projektet før. Det handler om open source-udviklere, som har gang i et storstilet projekt, der giver min harddiskrecorder fra Iriver, H120, nyt liv og ny funktionalitet. Først slap jeg begejstringen løs i min omtale af projektet i december 2004 og atter en gang i juli måned sidste år kunne i læse her på bloggen om projektet.

Siden da er der sket rigtig meget nyt. Således vil det sikkert interessere de Ipodbrugere, der føler sig lidt for omklamret af Apples propritære løsninger, når det gælder om at fragte filer til og fra de elegant designede spillere, at der nu foreligger en udgave til ipods, som i stil med Ipodlinux, giver et reelt alternativ.

Nyt er også understøttelse af hardware fra Iaudio. Og så glæder jeg mig over den nyeste firmware til de mange iRiver-modeller. Blandt de spektakulære nyheder til min H120 er nu muligheden for at oiptage radioprogrammer i den indbyggede tuner. En velfungerende facilitet, som er helt fraværende i den originale firmware!

Derudover glæder jeg mig over:

Optagelser uden "glitches" som plager den originale firmwareUnderstøttelse af et utal codecs, herunder tabsfri lydformater, Flac, Shn, AAC osv.Rigtig mange plugins, nogle nyttige, nogle blærede.

Livet er blevet sjovere takket være Open Source-firmwaren. Så har du en mp3-box fra et af ovenstående fabrikater, så opsøg Rockbox.org

Selvom opdateringer til den slags uoriginale produkter er på egen risiko, gør det livet lidt sjovere.

Har du egne oplevelser eller andre kommentarer til firmware-hackeriet, så kom med dem her.

/kurt

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten