kronikken blog

Kloakker er bedre end deres rygte - også til ekstremregn

Qianqian Zhou er ph.d.-studerende og Karsten Arnbjerg-Nielsen er lektor ved Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU

De seneste års mange oversvømmelser af byer i Danmark og internationalt har givet øget opmærksomhed på funktionen af byers kloaksystemer.

I et treårigt forskningsprojekt har vi lagt vægt på at udvikle nye principper for at finde den bedste beskyttelse mod oversvømmelse skabt af ekstreme regnhændelser, samt at identificere nye tilgange til at vurdere de foranstaltninger, der er nødvendige for at tilpasse os til et ændret klima.

En væsentlig problemstilling i projektet var at finde en metode til at afgøre, hvilke tiltag til klimatilpasning der fungerer bedst i en konkret situation. Ved hjælp af samfundsøknomiske værktøjer kan tiltag i form af større kloakker, faskiner, andre blå-grønne tiltag eller andre løsninger vurderes.

I vores anvendelser af metoden var etablering af større kloaksystemer meget fordelagtige. Trods mange mangler er kloakker bedre end deres rygte og alternativerne har også åbenlyse ulemper.

Regeringen har netop fremsat forslag om, at alle kommuner skal udarbejde oversvømmelseskort. Kortene vil vise, at der er områder, hvor huse mv. bliver oversvømmet hyppigt. Men hvor går grænsen for, hvornår et hus oversvømmes for tit? Et hospital? En kolonihave? Hvordan indarbejdes klimaændringer i analysen? Hvad med usikkerheder og hvordan får man indarbejdet glæder ved blå-grønne løsninger?

Det er disse spørgsmål som projektet har skullet besvare. Alle undersøgelser har taget udgangspunkt i, at der er lavet de bedst mulige oversvømmelseskort for de områder der undersøges.

Forskningsprojektet har udviklet en metode, som kan bruges til at dimensionere og analysere al afstrømning fra byer baseret på oversvømmelseskort og værdisætning af byens elementer. Endvidere kan den nye praksis anvendes til at identificere, hvilke typer af klimatilpasningstiltag der ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er bedst.

Igennem sammenligninger af tiltag bliver det muligt at opnå en dybere indsigt i fordele og ulemper ved forskellige tilpasningsscenarier og dermed optimere den samlede håndtering af afvanding af byer. Denne designpraksis forventes at blive alment anvendt i alle de områder, hvor de traditionelle metoder ikke er tilstrækkelige, herunder især i bycentre i større byområder i Danmark.

Der lægges således op til, at afstrømningen af regnvand håndteres ved et miks af forskellige teknologier, og at det i en række tilfælde accepteres, at vandet løber på byens overflader, når blot skaderne er billige og/eller sjældne.

Undersøgelsens metoder er anvendt på to byområder, der hovedsageligt består af boligområder, og hvor de eksisterende kloaksystemer er noget små. I begge tilfælde er bl.a. udbygning ved hjælp af henholdsvis større kloakker og lokale faskiner ved hver enkelt bolig analyseret.

I begge tilfælde viste større kloakker sig at være væsentligt billigere end lokale faskiner til at mindske oversvømmelserne. Der vil naturligvis være tilfælde, hvor resultaterne er anderledes, men resultaterne i de to områder var ret entydige.

Ovennævnte vurderingen af klimaændringstilpasninger er baseret på konventionelle ingeniørbetragtninger omkring samfundsøkonomiske tiltag, hvor kun de investerede omkostninger og de sparede udgifter til oversvømmelser indgår. Men synligt vand i byer har en rekreativ værdi. Vi foreslår at denne værdi prissættes og inddrages eksplicit i beslutningsprocessen.

Der er udviklet og anvendt en metode baseret på huspriser i et af de to byområder. Såfremt man kan lave kunstige blå-grønne arealer med samme rekreative værdi som naturlige blå-grønne arealer, viser beregningerne, at denne type løsning er den samlet set mest optimale løsning. Så selv om værdien af de kunstige rekreative arealer er mindre end naturlige naturområder, kan de stadig være attraktive.

Projektets formål var at få viden om, hvordan man bedst muligt benytter de oversvømmelseskort, som forhåbentligt snart bliver udarbejdet. Selv om hovedvægten har været at udvikle metoden, har projektet også analyseret konkrete muligheder for tiltag. Boligejeres frakobling af regnvand på egen grund er samfundsøkonomisk en dyr og dårlig løsning.

Større kloakker en billigere og mere sikker løsning, men skal kombineres med at tillade, at vandet i nogle tilfælde løber på overfladerne. Endelig bør det tilstræbes at indrette love og regler, så de rekreative værdier ved blå-grønne løsninger indregnes. Ellers vil en samfundsøkonomisk analyse af klimatilpasning i byer vise, at større kloakker er den bedste løsning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten