Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Klimarådet ævler

Jeg har printet de 154 sider fra klimarådet ud og agter at få dem læst over den næste uges tid.

Det burde vil alle gøre, men jeg kan oprigtig talt godt forstå hvis der er mange der opgiver, for kors hvor er det et dårligt dokument - som dokument beset.

Der har tydeligvis været en eller anden grafisk designer ind over, en som var rigtig glad for "Salmon" som baggrundsfarve til tekst-bokse, men tydeligvis ikke en der kunne finde ud af at lave flydene illustrationer, så mange af dem spilder en stort stykke af den forudgående side:

Illustration: Poul-Henning Kamp

Det er så hvad det er, det er straks værre at der ikke er nogen der med en redaktørs fornemmelse for prisen på papir og tryksværte har været igennem teksten for at stramme den op og give den styrke.

Her f.eks fra side 58:

"Man bør være varsom med at anvende gennemsnitlige reduktionsomkostninger ved omlægning, når man foretager den politiske rådgivning. Dette hænger sammen med, at en betydelig del af værdien ved omlægning netop stammer fra de øvrige mål for miljø og rekreative områder. Denne værdi afhænger i høj grad af, hvilke arealer der helt konkret er tale om."

Det klimarådet prøver at sige er:

"Politikerne må forstå, at arealomlægning ikke laves med regneark, men med gummistøvler."

.. og sådan er det hele vejen: ævle for og ævle bag.

På øjemål kunne 80 sider have gjort det bedre end de 154 vi nu må slæbe os igennem.

phk

Emner : Klima
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Var det 15 - 20 milliarder kr. om året indtil 2030?

Hvorfor så ikke hellere give f. eks. kineserne (eller andre lande hvor vi har vores produktion) 150 milliarder kr til sol og vindmølle parker?
Så vi kan få lukket nogle kulkraftværker hvor vi ved det virkelig batter noget.

  • 7
  • 20

Hvorfor så ikke hellere give f. eks. kineserne


De har ikke brug for u-landshjælp. Du mener vel at vi selv burde opføre og eje solcelleanlæg derovre? Det kunne godt give mening. Det er den samme model de selv kører, når de hjælper lande i Afrika mvh.
Men det er stadig skudt lidt forbi. Når rige lande som Danmark gør noget ved sine udledninger, så er det i høj grad for at lande som netop Kina ikke skal have en undskyldning for selv at sidde på hænderne. Ikke så meget for at mindske de globale udledninger i sig selv.

  • 24
  • 1

Jeg kan se det forudsættes at Fynsværket, der er kulfyret, fortsætter sin drift til efter 2030.
Det mener jeg ikke er korrekt. Medmindre det er besluttet for nyligt.
Hvis det udtages som tidligere meddelt i midten af 2020-erne , er der noget mindre behov for ccs.

  • 7
  • 0

Har vores tidligere statsminister ret når han i sidste uge i et medie skrev, at hele Danmarks klima øvelse går ud på at spare samme mængde CO2 udledning som Kinas udleder på ca. 4 timer ? I så fald giver jeg PHK ret i at Klimarådet ævler.

  • 10
  • 18

Folketinget har vedtaget et stop for den form for "klimaaflad" og jeg kan under ingen omstændigheder se nogen ulempe ved at vi lukker vores egne kulfyrede blokke først ?


Det som jeg ser som problemet ved klimaflad, er at vi ikke er sikre på at u-landenes kulkraftværker faktisk lukker.
Hvis vi var sikre på det, var det faktisk en god ide, men hvad er pointen i at et land får rejst 1.000 Vindmøller, men deres el forsyning er stadigt lige ustabil. Derfor vil de sikkert vælge at have både møller og kulkraft kørende.

  • 7
  • 3

En af mine bekendte har regnet ud, at CO2-regnskabet for en udskrevet side svarer til, at en laptop er tændt i ca. 20 minutter. Det er under forudsætning af, at der bruges dobbeltsidet print, og at papiret genanvendes (dvs. smides i en papircontainer). Så print er ikke så skadeligt, som mange går rundt og tror. Man skal selvfølgelig ikke skrive alt muligt ud, men hvis noget tager lang tid at læse (en teknisk tekst, f.eks.) eller man ser på det mange gange, så er det faktisk bedre at printe det ud end at læse det på en skærm.

Udover at bruge dobbeltsidet print kan man også forbedre regnskabet ved at skrive to sider ud side om side på et A4-ark i stedet for at skrive det i fuld størrelse. Det kan man sagtens med de fleste offentlige rapporter, for de bruger relativ stor tekststørrelse.

  • 14
  • 0

Hvorfor så ikke hellere give f. eks. kineserne (eller andre lande hvor vi har vores produktion) 150 milliarder kr til sol og vindmølle parker?


Måske fordi det ikke er så smart at subsidiere en af vores aller-värste konkurrenter med penge som er trukket ud af vores egen ökonomi via skatten og hvor vi i övrigtintet kan göre hvis Kina ikke overholder betingelserne!?

Det giver mere mening (og mere inflydelse på at udviklingen bliver som vi synes er godt og ikke som Kina eller USA mener at Danmark skal indrettes) at have en generel CO2 skat på CO2-indholdet i importvarer, hvor indtägterne trods alt ender i vores eget/EU budgettet og måske 'funder' den näste 'Vestas', Her, og ikke i Kina!

  • 15
  • 0

vorfor så ikke hellere give f. eks. kineserne (eller andre lande hvor vi har vores produktion) 150 milliarder kr til sol og vindmølle parker?
Så vi kan få lukket nogle kulkraftværker hvor vi ved det virkelig batter noget.


Hvorfor er det altid et spørsmål om at lægge opgaven ud til andre.
Det er lidt som ordsproget: "Når det blæser bygger nogle læskure mens andre bygger viundmøller". Ovenstående udsagn er et udtryk for at bygge læskure.

Dette er en oplagt lejlighed til at sætte hele samfundet under et pres for at nå en opgave. Et pres der fremmer innovation og udvikling som kan holde DK foran på udviklingsbanen og skabe fremtiden indtjeninsgmuligheder
.
Samtidigt fritgaer denne udvikling os for at skulle betale for import af fossiler - for Nordsøens produktionskapacitet kan ikke dække behovet mere.

Alt i alt har vi lige nu et windows of oppotunity, som vi ikke skal lade glide ud mellem fingrene, mens vi fumler med at forlænge den nuværende forståelse af energi, transport og produktion med brædder.

  • 10
  • 2

M Ø-D:
Kineserne "sidder på hænderne" hvis det passer dem uanset hvad vi vælger at gøre.
Vind og sol som erstatning for kulkraft i Afrika og Asien er utopi. Når der pt. opføres ca. 1100 kulfyrede anlæg, de fleste i Kina og Indien, er der ikke tid, råstoffer og produktionsanlæg nok til at fremstille VE som erstatning.

Se realistisk på sagen. Vi gør bedre gavn ved at acceptere virkeligheden, selv om vi ikke kan lide den. Det batter mere at forære rensningsanlæg til de kulfyrede værker. Fordi de bliver opførte uanset hvad der argumenteres.

Det forhindrer os naturligvis ikke i at forbedre tingene herhjemme, men det batter nu mere at bruge ressourcer der hvor effekten er størst. Signalværdi er udmærket, men den virker ikke overbevisende på befolkninger der ser vores levestandard. De vil på samme niveau og det så hurtigt de kan.

Jan

  • 11
  • 3

Vi skal opfinde produkter der er gode til at løse problemer med forureninger der kan sælges der hvor naturen, vand og atmosfære tilsvines unødvendigt.
Det vil være langt mere gavnligt for naturen end hvis selvpisker os til fallittens rand som de Radikale har været fortalere for.
Vi udgør en promille af jordens befolkning og selv om vi fordobler vort CO2 udslip ved at producere produkter der nedbringer CO2 udslip drastisk andre steder er det langt at foretrække frem for for CO2 kvote halløjet hvor vi blive snydt så vandet driver af os. Vi er stolte af vor vindindustri, men vi skal skal opfinde flere produkter der reducerer behovet for at tilsvine vor klode.

  • 9
  • 8

Er at hovedparten af vore politikere udgør en veluddannet og velbjærget gruppe, der ikke aner ret meget om vilkårene på det almindelige arbejdsmarked med mere normale lønniveauer.

Det betyder de kan sagtens foreslå klima-afgifter, der ramme os alle. De har fint råd til det.
Derimod er der tusindvis af marginallønnede mennesker, der knokler bare for at få tingene til at hænge sammen. De har ikke råd til det.

Desuden er der den kendsgerning at afgifter, der engang er opfundne, aldrig bliver fjernede igen. Uanset om alibiet for deres indførelse er opnåede. Det medfører at vi kan imødese et væsentligt øget skattetryk fremover. Vi bliver reelt alle fattigere af dette politiske skuespil.
Jan

  • 16
  • 5

Det er dybt frustrerende, at det offentlige ofrer penge på dygtige layoutere til rapporter, planer mv. og så ikke efterfølgende sætter de samme til at lave papiret i printvenlig form. Det kan da ikke tage så lang tid at fjerne alle unødvendige billeder, illustrationer mv. og at ændre alt til sort skrift på hvid bund. Naturligvis skal der farver i tabeller og plancher, hvor de er væsentlige for forståelsen, men ellers ikke.
Politikerne beslutter, at de ikke længere sender planforslag ud i printet form, så vi tvinges til at læse dem på skærmen, hvis vi ikke selv vil printe dem. Så må de også sikre, at vi kan printe dem uden unødvendigt brug af papir og printerfarve!

Når man så kommer til møde om de fremlagte planer, har både administration og politikere printede eksemplarer at de aktuelle papirer med - de kan åbenbart ikke overskue at læse dem på skærmen, hvorfor skal vi andre så være nødt til det?
Man kan ikke engang få lov at se dem på bibliotekerne - der får man beskeden, at de ikke længere bliver trykt!

Efter min opfattelse er det direkte skadeligt for demokratiet, at man sparer så meget på de udgifter, der kunne give borgerne mulighed for at deltage i høringsprocesser mv. og dermed at interessere sig for at deltage i de demokratiske processer.

  • 13
  • 0

Det betyder de kan sagtens foreslå klima-afgifter, der ramme os alle. De har fint råd til det.
Derimod er der tusindvis af marginallønnede mennesker, der knokler bare for at få tingene til at hænge sammen. De har ikke råd til det.


Det ville også være komplet idioti [1] at indføre en klimaafgift, og så bruge pengene på et eller andet pladder (såsom at sænke registreringsafgiften på benzinbiler). Hvis en klimaafgift skal give mening, skal der være en tilsvarende skattereduktion for befolkningen. Hvis dette løber i nul, giver der et økonomisk incitament til at købe mindre klimabelastende produkter. Det vil nok være nødvendigt med en smule overfinanciering til statens fordel, men det kan jo løses.

[1] Og fordi det er komplet idioti, er det præcis, hvad der kommer til at ske. (vag overdrivelse kan forekomme)

  • 4
  • 1

Det ville også være komplet idioti [1] at indføre en klimaafgift, og så bruge pengene på et eller andet pladder (såsom at sænke registreringsafgiften på benzinbiler). Hvis en klimaafgift skal give mening, skal der være en tilsvarende skattereduktion for befolkningen.


Det skal selvfølgelig bruges på at sikre det afgiftsniveau som el biler har nu bliver permanent. Så slår vi flere fluer med et smæk.
Får en afgift på CO2
Fremmer el biler
Reformerer den vanvittigt høje bilbeskatning i Danmark

Samlet set er det det man kalder for en grøn skattelettelse.

  • 4
  • 3

Nu var mit svar jo ment halvt i sjov, for det er jo noget af en bunke papir- og så i farvetryk (er det en blæk- eller farvelaser printer, din kollega har målt på?).

Nu læser jeg mest fra min tablet, og hvis jeg skruer ned for lysstyrken holder den strøm i omtrent et døgn, det er okay- til mit brug. Det duer så ikke til Youtubevideoer, så får jeg bare en nederdrægtig hovedpine, men det er både lysstyrken og opløsningen (mangel på samme), der har betydning.

Men jo, jeg vil da gerne printe ting ud, for at læse dem, og sidde med en blok og en tush for at lave notater, det er nemmere at huske og notere på den måde- for mig. (Jeg ved ikke lige om, de yngre generationer har en anden måde, papirfri, at gøre dette på?)

Mvh
Tine A.
(Jeg kan altså ikke strikke eller lave knob- med skærm only!)

  • 2
  • 0

Nu læser jeg mest fra min tablet

Den helt specifikke grund til at jeg har printet netop denne rapport ud, er at jeg indtager den sammen med havregryn m/mælk om morgenen, hvilket ikke umiddelbart er hygieinisk kompatibelt med en skærm indenfor læseafstand.

Desuden bliver der sat store røde mærker i margin, noget jeg stadig ikke har fundet en tilfredsstillende måde at gøre elektronisk.

  • 7
  • 0

KFC:
Du er politisk naiv hvis du tror på en "grøn skattelettelse".
En gang indførte skatter og afgifter fjernes aldrig. Der kan ske omlægninger, men det er altid et 0-sums spil. Statskassen vinder altid.
De få lempelser vi har set gennemført i de sidste 20 år har altid favoriseret højtlønnede. Normal- og lavtlønnede taber altid.
Jan

  • 6
  • 3

Vi snakker om en gruppe af mennesker(nedsat af hvilken radikal tosse?) hvor der er en person der reelt har forstand på hvordan vi påvirker klimaet og ingen der reelt har forstand og større teknisk vidensniveau på hvordan vi løser disse problemer. De er alle sammen temmeligt indsnævret i interresser i kraft af deres normale arbejde samt politiske fastsatte grænser.

Så ja måske man hellere skulle lytte på hvilke løsninger IPCC foreslår, altså betydeligt flere løsninger en bare en national CO2 afgift til at financierer ekstremt dyre løsninger der reelt kun løser problemerne på papiret, hvor vi så skal bruge en masse energi og penge uden et reelt produkt og dermed ingen økonomi der giver nogen noget igen og med stor risiko for det mislykkes, fremfor gennemtestede løsninger vi har set mange gange i historien have god effekt og samtidigt faktisk bidrage til samfundet for de investerede penge. Men nej man vælger de løsninger IPCC mener at der er størst risiko for fejler.

Så ja et råd der er sat ned for at at rygklappe Danmarks politiske ideologi som var det videnskabeligt dokumenteret og man kan så grine lidt af det bagslag det gav, altså indtil vi som danskere kommer til at betale dyrt for det.

Jeg havde forvente ligepræcis dette, fordi det er så forudsigeligt i dette land.

  • 5
  • 3

Miljøet.
Når noget skal læses mange gange og der skal laves noter og streger er det sandsynligvis mere miljøvenligt at printe, end at have sin 180 g/kWh el-drevne dims til at forsyne een med ord og billeder.
Papir er trods alt fremstillet af fornybart materiale og kan genbruges med stor effektivitet.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten