phloggen

Klimapolitik eller politisk klima ?

De første danske tidsserier af meteologiske observationer skyldes alene at en fyrpasser på Rømø ikke havde andet at lave. Idag er hans tidsfordriv lidt af en ikon i klimaforskningen.

En af de klareste dokumentationer af forårets tidligere komme, er fundet i en amatørornitologs minutiøst førte dagbog.

USAs atomubåde målte kontinuert istykkelsen over nordpolen, så de hele tiden vidste hvor de kunne bryde igennem isen og fyre missiler af. Da en Vicepresident (vi ikke nævner ved navn for ikke at afspore debatten) fik tallene blev offentliggjort, viste de at isen blev tyndere og tyndere.

CFC'ernes destruktion af den stratosfæriske ozon blev opdaget og dokumenteret, takket være NASAs "smid aldrig data væk" politik.

Når videnskaben får adgang til opsamlede data, kan der næsten altid vrides noget brugbart ud af dem, ofte over flere omgange.

I modsætning hertil er politik en grusom ting for data at blive involveret i.

New York Times har en fantastisk artikel idag om vandproblemet i de vestlige stater, hvor spørgsmålet ikke er, hvad der sker om 50 år men hvad der sker næste forår. (Se også Atlantas problemer)

I 1920 målte man hvor meget vand der var i Coloradofloden og delte det imellem de seks stater der havde en interesse, men desværre har det vist sig at man målte midt i en ualmindelig våd periode, fordi man kun havde målt over en kortere årrække.

Det rationelle videnskabelige respons ville naturligvis være at lave traktaten om fordelingen om, med de nye og mere pålidelige tal og en tilsvarende nedregulering af vandforbruget.

Det økonomisk ansvarlige politiske respons er at Las Vegas betaler for et afsaltningsanlæg i Californien, som bytte for noget af Californiens vand fra Coloradofloden.

I 2009 skal der være to store konferencer om klima i København: en forårskonference for forskere og et efterårstopmøde for politikere.

Hjemmearbejde:

  1. Overvej hvorledes usikkerheden bør håndteres i det videnskabelige slutdokument.

  2. Foreslå en tekst til den politiske traktat.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man laver noget, som har et formål at belyse et problem, så vil det være meget menneskeligt at bevise at der er et problem. Ellers ville det være noget formålsløst.

Jeg må også gøre jer opmærksom på at oplysningerne om fortidens klima også har været i gennem klima-modellerne, så når en forsker tester klimamodellerne på dataene så passer modellen fordi dataerne er skabt ud fra den samme model.

  • 0
  • 0

Jeg må også gøre jer opmærksom på at oplysningerne om fortidens klima også har været i gennem klima-modellerne, så når en forsker tester klimamodellerne på dataene så passer modellen fordi dataerne er skabt ud fra den samme model.

De vigtigste discipliner i forskeres uddannelse er at de skal lære at arbejde med usikkerheder og lære at udtrykke disse præcist.

I skærende modsætning hertil står din absolutte og bomastiske afskrivning af enhver form for paleoklimatologi.

Havde du en pointe du ville bringe dokumentation for, eller skulle der bare slås i prædikestolen fordi argumenterne var svage ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Til Peter Ole Kvint: Hvad er det at bevise at en teori fx. om klimaet? Mig bekendt foregår der fortsat forsøg der skal eftervise Einsteins relativitetsteori her ca. 100 år efter den blev opstillet for at være helt sikker på at alle detaljer passer. Jeg ved ikke om det er noget lignende du havde forestillet dig i forhold til klimaet. Det interessante her om du vil anerkende at der en risiko for at der sker menneskeskabte klimaændringer, som vi derved også kan påvirke gennem en ændring af vores aktiviteter. Hvis du vil anerkende den risiko er resten sådan set risikomanagement, som ingeniører og andre laver i mange forskellige forbindelser. På youtube kan man se en udmærket lille risikoanalyse som jeg kan anbefale: http://www.youtube.com/watch?v=zORv8wwiadQ

Jakob Christensen

  • 0
  • 0

Min teori er at jorden svinger imellem to tilstande. istider og mellemistider. Under istiderne er der sur kold nedbør fordi det øverste af atmosfæren er fyldt med svovl som omdannes til svovlsyre, som skygger for solen. Og havet optager så meget kultveilte at landjorden prægers af ørkner.

Under mellemistider er der et ozonlag som hurtigt omdanner svovl til svovlsyre. Derved kommer der mere sollys til jordoverfladen.

Spørgsmålet om der kan være en påvirkning fra mennesket udslip af kultveilte skal udelukkende ses i forhold til ozonlaget og derved om vi får en ny istid. Bemærk at istids tilstanden er den mest stabile tilstand da den har varet 90% af tiden i de sidste 4 millioner år.

Vi kan godt ødelægge ozonlaget starte en ny istid. Men vil det være kultveilte, som ødelægger det eller vil det være noget andet?

Hvis ikke vi ikke ødelægger ozonlaget så vil jordens temperatur stige så vi får temperaturer som i stenalderen. Vi må vælge! Suptrobisk regnskov eller isørkner. Et stabilt klima er en umulighed.

  • 0
  • 0

Det er ikke kun Atlanta som har problemer men også Californien (som de fleste vel har bemærket). Det Amerikanske aktualitetsprogram "60 minutes" publiserede 2007-10-18 følgende historie om skovbrande i USA:

http://www.cbsnews.com/stories/2007/10/18/...

Usædvanligt godt timet må man sige!

I følge brandmændene har tingene forandret sig meget i det vestlige USA de sidste tiår med en ny type mega-brande, som ikke har været set tidligere. Spørgsmålet er da i hvor høj grad dette skyldes menneskeskabte forandringer? Svar: Efter alt at dømme kun en lille smule, d.v.s. at den menneskeskabte opvarmning gør naturskabte ekstremer lidt mere ekstreme end de ellers ville have været. De mere betydelige effekter af den menneskeskabte opvarmning vil først slå igennem i løbet af de næste 50 år...

Dr. Scient. Kristian P. Nielsen.

  • 0
  • 0

I følge brandmændene har tingene forandret sig meget i det vestlige USA de sidste tiår med en ny type mega-brande, som ikke har været set tidligere. Spørgsmålet er da i hvor høj grad dette skyldes menneskeskabte forandringer?

Ja, under naturlige forhold så er alle træer spist eller opstammet så højt som dyerene kan nå. Der er derfor ikke så meget brændbart i bunden. Dels har man bygget en masse huse på steder hvor man ikke kan komme til at slukke brændene.

  • 0
  • 0

Peter,

Dette spørgsmål bliver diskuteret i detaljer i "60 minutes"-indslaget, som jeg gav et link til ovenfor. Blandt andet siger en af brandmændene, at der ikke er nogen af dem som er skeptiske til menneskeskabt global opvarmning.

Kristian.

  • 0
  • 0

Peter,

Dette spørgsmål bliver diskuteret i detaljer i "60 minutes"-indslaget, som jeg gav et link til ovenfor. Blandt andet siger en af brandmændene, at der ikke er nogen af dem som er skeptiske til menneskeskabt global opvarmning.

Kristian.

Dengang jeg boede i Californien var der en avisoverskrift jeg grinede meget af, "Værste regn nogen sinde", nede i artiklen kunne man så læse at de kun havde målinger fra anden verdenskrig at sammenligne med.

Set med danske øjne bygger de huse de mest tovlige steder derovre, helt ude på kysten, hen over jordskælvsrevner op ad skovbeklædte skråninger hvor et spadestik ligner stribet flæsk på grund af askelag fra skovbrande.

Dertil kommer en misforstået vedligeholdelse af skovene.

Visse steder har man ladet skovene uberørte, af naturbeskyttelseshensyn, mens de stadigt voksende kvasbunker i bunden af skoven blive mere og mere brandfarlige.

Andre steder har man med hård hånd holdt skovbunden ren for at undgå brandfaren, hvorefter hele foretagenet skrider ned i form af mudder i den første og bedste vinterstorm eller ved tøbrud.

Skyldes de hyppigere og kraftigere skovbrande dårlig planlægning, manglende omtanke eller global opvarmning ?

Det får vi nok aldrig klart svar på, for svaret er sikkert "all of the above".

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Like Western USA, Australia seems to be right in the climate change frontline. The southern droughts here are terrible with the farming districts quite literally moving north to greener pastures. PHK, your call for pre-deliberation is well timed. Both the US and Australia are likely to have new governments by the time the conference and meeting take place in 2009. The incoming administrations are so far pledging positive attitudes to actions on GW. They may even be willing to take Europe by the hand and act in unison. Knud

  • 0
  • 0

Skyldes de hyppigere og kraftigere skovbrande dårlig planlægning, manglende omtanke eller global opvarmning ?

Det får vi nok aldrig klart svar på, for svaret er sikkert "all of the above".

Poul-Henning

Helt enig, og dette er sikkert ikke den "værste omgang af skovbrande i Californien nogensinde," ... selv om der nu er 1 000 000 mennesker evakuerede og udgifterne efterhånden må regnes i milliarder af dollars. Men når jeg tænker på de alvorlige skovbrande i Grækenland tidligere i år og de mange skovbrande som har været i Portugal og Spanien de sidste par år og så prøver at tænke på, hvordan disse lande vil se ud om nogen tiår hvis denne tendens med øgning i antallet af skovbrande fortsætter i takt med den globale opvarmning, bliver jeg ærlig talt meget bekymret.

  • 0
  • 0

man skal godt nok være hårdhudet for ikke at se en tendens efterhånden

  • måske, men hvilken? Jeg var i foråret 2004 på rundtur i den midterste del af Californien: I begyndelsen af marts var flere campingpladser i Napa Valley lukket ned som følge af oversvømmelser, forårsaget af unormalt store nedbørsmængder!
  • 0
  • 0

[quote]man skal godt nok være hårdhudet for ikke at se en tendens efterhånden

  • måske, men hvilken? Jeg var i foråret 2004 på rundtur i den midterste del af Californien: I begyndelsen af marts var flere campingpladser i Napa Valley lukket ned som følge af oversvømmelser, forårsaget af unormalt store nedbørsmængder![/quote]

Hvilken del af "Hyppigere og mere extremt vejr" er det lige du ikke forstår ? :-)

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten