Det der undrer mig er, hvad vi skal med alle disse modeller. Ideen var vel oprindeligt at komme med et realistisk bud på fremtiden. I og for sig et ganske fornuftigt formål. Virksomheder, regeringer etc. betaler normalt i dyre domme for analyser, der kan fortælle noget om hvad fremtiden bringer. Ganske enkelt fordi det er billigere at være på forkant med begivenhederne. Alternativt kan det give en en fordel i markedet at kende tendensen før konkurrenterne.
Problemet her er bare, at de mange analyser ikke rigtigt bliver brugt til noget i dette tilfælde. Jo, sniksnak og klimamøder uden reelle resultater der rykker noget. Så igen: Hvad er pointen med disse analyser? Der råbes op, men ingen hører efter, og endnu færre reagerer.
Hvor længe gider man at tale for døve ører? Måske det var på tide med en anden strategi. Jeg begynder at miste troen på, at modellerne (til trods for at de bliver mere præcise, og mere foruroligende) har nogen som helst effekt på beslutningstagerne.
Hvad skal vi gøre?