Klimaet og de fattige tabte igen

Klimatopmødet i Nairobi er lige sluttet her fredag aften med et skuffende resultat. Denne gang havde Stern rapporten fra den engelske økonom Stern ellers sat dagsordenen, men lige lidt hjalp det. De store tabere er de fattige udviklingslande, som er dem som bliver mest ramt af klimaændringer - og stort set ikke bidrager til udledninger af CO2.

Topmødet endte ikke med afgørende beslutninger om at begrænse udledningen af drivhusgasser. Det vigtigste stridspunkt handlede om, hvordan og hvornår der skal forhandles om de regler, der skal gælde, når Kyotoprotokollen udløber i 2012. Der blev ikke vedtaget en klar køreplan for forhandlingerne. Det lave tempo i forhandlingerne skyldes især, at mange lande er bange for, at det bliver dyrt at omstille deres samfund fra brug af kul og olie til andre energikilder.   En konkret resultat er øget støtte til at Afrika kan tilpasse sig de klimaforandringer, de oplever gennem en såkaldt "Adaptation Fund". Desuden traf FN-mødet beslutning om overførsel af ny teknologi til ulandene og om bedre og flere klimaprojekter, hvor ilande investerer i ulande (CDM-projekter). Der blev også opnået enighed om en revision af Kyoto-aftalen, så den kan forbedres og udbygges.   John Nordbo har deltaget i hele denne uges konference i Nairobi, hvor han har repræsenteret 92-gruppen bestående af 20 danske miljø- og ulands-organisationer. Han siger om resultatet: "Jeg er bestemt ikke imponeret over resultatet af forhandlingerne. På globalt plan stiger udledningen af drivhusgasser kraftigt i disse år. Kurven skal knækkes hurtigt, hvis vi skal hindre, at de fleste af verdens koralrev dør, eller at indlandsisen på Grønland smelter. Alligevel strides verdens lande om petitesser.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten