forskningsingeniøren bloghoved

Klima- og vejrdata med udfoldelig europæisk antenne

Klima- og vejrdata kommer blandt andet fra observationer med såkaldte jordobservationssatellitter, hvor instrumenter - og deres antenner - bruges som fjernsensorer af jorden.

For at få de mest præcise målinger på jorden er det ønskeligt, at instrumenternes parabolantenner er så store som mulige, idet en større antenne, set i forhold til bølgelængden, giver det mest lokaliserede antenne-fjernfelt.

Til dette formål er såkaldt udfoldelige antenner, som kan foldes sammen i affyringsraketten, og siden slås ud, når satellitten er kommet i kredsløb, derfor brugbare, fordi de i kraft af at kunne foldes sammen kan være større og stadig passe i affyringsraketten.

I det såkaldte WeLEA-projekt arbejder et stort europæisk konsortium - bestående af virksomheder fra Tyskland, Portugal, Danmark, Sverige, Frankrig, Spanien og Rumænien - på en sådan udfoldelig antenne til brug for den såkaldte Copernicus Imaging Microwave Radiometer (CIMR) mission, der bl.a. skal:

"...provide observations of sea-surface temperature, sea-ice concentration and sea-surface salinity".

Som tidligere beskrevet deltager vi i TICRA i projektet, hvor antennen nu er blevet bygget og målt i antennemålefaciliteten hos Airbus i Ottobrunn i Tyskland.

Illustration: Airbus Ottobrunn

Hos TICRA har vi været ansvarlige for RF-modelleringen af antennen, ligesom vi har stået for sammenligninger og korrelation af RF-målinger med RF-beregningerne.

Til at lave beregningerne har vi i vores GRASP-software brugt lasermålinger af antennens overflade til præcist at beskrive og regne på essentielt den samme antenne, som er blevet bygget og målt. I modellen er også inkluderet data for den letvægts mesh-teknologi, som minder om nylonstrømper, og som sikrer, at overfladen reflekterer RF-bølger. Ligeledes har vi med vores ESTEAM-software tjekket, at eksempelvis tårnet, som holder fødeantennen, såvel som antennens såkaldte truss (den mekaniske struktur bag parabolfladen) ikke påvirker antennens udstrålingsdiagram.

Vi har opsummeret et uddrag af projektets resultater i et paper, som vi i sidste uge sendte til AP-S/URSI 2021-konferencen, der afholdes i december i år.

I videoen herunder kan antennen og uddrag af målekampagnen ses.

Princippet for antennens udfoldelse er vist i videoen herunder (for en anden, men tilsvarende antenne).

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten