cirkulær økonomi bloghoved stor

Klima og cirkulær økonomi: produktlevetid vigtigere end energieffektivitet

Produktlevetid er en af de problemstillinger, der fortjener mere fokus i strategier for klima og cirkulær økonomi.

Når produktlevetid diskuteres, hævdes det nogen gange, at det kan være et klima-dilemma hvor længe produkter skal ’leve’ – ud fra en forventning om at elektriske og elektroniske produkter bliver mere og mere energieffektive og dermed mindre klimabelastende.

Tre udenlandske analyser peger imidlertid på, at der opnås de største klimagevinster i de fleste tilfælde ved at reparere og dermed forlænge levetiden for produkter og først udskifte produkter, når de ikke længere kan repareres. Dels fordi det klimamæssigt er mest optimalt, dels fordi der er en række andre miljøeffekter, som også bør indgå i overvejelser om produktlevetid.

Indlægget gennemgår først de udenlandske analyser og analyserer dernæst hvordan Regeringens Klimaprogram fra september 2020 ser på betydningen af produktlevetid for klimabelastning.

Produktlevetid versus energieffektivitet

Det europæiske netværk af miljøorganisationer EEB (European Environmental Bureau) analyserer produktlevetidens betydning inden for fire produktområder (vaskemaskiner, støvsugere, bærbare computere og smartphones) i rapporten ”Coolproducts don’t cost the earth”.

Rapporten ser først på hvor stor del af produkternes klimabelastninger, der kommer fra ikke-brugsfaserne (især råvareudvinding, produktion, distribution og bortskaffelse), og hvor meget der kommer fra brugsfasen.

  • Vaskemaskine: Produktion, distribution og bortskaffelse: 25%. Brug: 75%

  • Støvsuger: Produktion, distribution og bortskaffelse: 21%. Brug: 79%

  • Bærbar computer: Produktion, distribution og bortskaffelse: 52%. Brug: 48%

  • Smartphone: Produktion, distribution og bortskaffelse: 72%. Brug: 28%

Jo større andel af belastningen, der kommer fra råvareudvinding, produktion, m.m. af et produkt, jo større er ’kravet’ om stigende energieffektivitet i brugsfasen for klimamæssigt at kompensere for købet og dermed råvareudvinding, produktion m.m. til et nyt produkt.

Rapporten analyserer dernæst hvor lang levetid de forskellige produkter bør have for at kompensere for klimabelastningen fra råvareudvinding, produktion, m.m. af et nyt mere energieffektivt produkt – hvor der er antaget en – højst usandsynlig – årlig forbedring af energieffektiviteten med 5%:

  • Vaskemaskiner: Minimum optimal levetid: 17 år. Aktuel gennemsnitlig levetid: 11 år

  • Støvsugere: Minimum optimal levetid: 11 år. Aktuel gennemsnitlig levetid: 6,5 år

  • Bærbare computere: Minimum optimal levetid: 20 år. Aktuel gennemsnitlig levetid: 4,5 år

  • Smartphones: Minimum optimal levetid: 25 år. Aktuel gennemsnitlig levetid: 3 år

Da de beregnede ’klimaneutrale’ levetider - selv ved en antagelse om en stor forbedring af energieffektiviteten - er længere end den typiske produktlevetid, er det tydeligt at det IKKE er klimamæssigt fornuftigt at udskifte produkter, blot fordi et nyt produkt er mere energieffektivt. Heller ikke selvom det er nødvendigt at få repareret produktet.

Når der tages højde for andre miljøfaktorer som økotoksicitet og brugen af ikke-fornybare ressourcer, skal de nævnte produkters levetid sandsynligvis være endnu længere, før det giver miljømæssig mening at udskifte produkterne. Det skyldes, at miljøfaktorer som økotoksicitet og forbruget af ikke-fornybare ressourcer typisk er mere fremtrædende ved råvareudvinding og produktion.

I en undersøgelse fra 2018 af samme problemstilling siger Öko Institut, at det klimamæssigt kan være fornuftigt at udskifte husholdningsapparater med de dårligste energimærkninger B, C og D med et nyt produkt med den højeste energimærkning. Men .... det kræver, at det nye produkt ikke er større end nødvendigt, og dets absolutte energiforbrug er lavere end det gamle apparats.

En engelsk undersøgelse tilbage fra 2010 fra den engelske organisation WRAP (Waste and Resources Action Programme) af forskellige scenarier for reparation og udskiftning af vaskemaskiner viste de samme resultater: Kun for de energimæssigt dårligste maskiner (C) kunne det klimamæssigt betale sig at udskifte en vaskemaskine i stedet for at reparere den.

Disse tre undersøgelser viser vigtigheden af, at producenter og danske forhandlere af elektriske og elektroniske produkter som led i en klima- og miljøstrategi udvikler en strategi for at tilbyde billigere reparationer, således at færre produkter kasseres på grund af for dyre reparationer. Billigere reparationer kan samtidig give forhandlere og producenter vigtig viden om brugspraksis og om hvordan komponenter slides, og hvordan brugerpaneler og brugsanvisninger forstås og kunne forbedres.

EU’s produktregulering, der for nogle af disse produktgrupper stiller krav om at reservedele skal være til rådighed, løser IKKE problemet. Som Ingeniørforeningens undersøgelse fra 2018 viste, så er det i langt højere grad prisen på en reparation sammenlignet med indkøb af et nyt produkt, der afgør om en forbruger vælger at få et produkt repareret, end det er tilgængeligheden af reservedele.

Lad os nu se hvorvidt og hvordan sammenhængen mellem produktlevetid og klima er i fokus i Regeringens Klimaprogram.

Produktlevetid i Regeringens Klimaprogram 2020

I Regeringens klimaprogram fra september 2020 er produktlevetid en af de mindre udfoldede problemstillinger sammenlignet med energieffektivitet og vedvarende energi.

Produktlevetid diskuteres bl.a. i en analyse i Klimaprogrammet af hvornår teknologier skal udskiftes for at sikre øget anvendelse af nye ”grønne” opvarmningsteknologier, transportteknologier m.m., der anvender vedvarende energi eller er mere energieffektive. Konklusionen er, at teknologier først bør udskiftes, når de alligevel skal udskiftes for ikke at belaste samfundsøkonomi og virksomheds- og husholdningsøkonomi (Regeringens klimaprogram, s. 46):

”Omkostningseffektiviteten øges ligeledes, hvis konverteringen til grønne teknologier sker, når eksisterende teknologier skal udskiftes. De samfundsøkonomiske omkostninger ved at konvertere fra naturgasfyr til varmepumper vil fx være markant højere, hvis der lægges op til at skrotte eksisterende velfungerende gasfyr. Det kan dog alligevel vise sig nødvendigt for at leve op til 70 pct.-målet, eftersom en række teknologier og aktiver har en levetid, der rækker ud over 2030, …… Der er derfor behov for at træffe beslutninger nu og investere i langsigtede rammer for den grønne omstilling, som giver effekt senere, idet den tilskynder til konvertering i takt med, at virksomheder og forbrugere skal reinvestere i nye opvarmningsformer, transportmidler, procesteknologier etc.”

Der anlægges her et langsigtet omstillingsperspektiv. Fokus er på de økonomiske aspekter af tidlig udskiftning af produkter/teknologier for at fremme energieffektivitet og vedvarende energi, mens ressourcetab og klimapåvirkningen fra udskiftningen af disse produkter/teknologier ikke berøres.

Der er behov for at supplere Klimaprogrammet med tilsvarende analyser af den for tidlige udskiftning af husholdningsapparater og hårde hvidevarer, som forbrugere må foretage, fordi reparationer er for dyre. Disse udskiftninger har både økonomiske og klimamæssige konsekvenser!

EU-regulering og forlængelse af produktlevetid

Klimaprogrammet nævner produktlevetid direkte og indirekte i en gennemgang af EU’s arbejde med at udvikle en juridisk ramme for produktregulering (Klimaprogrammet, s. 81):

”Fælles europæiske rammer kan reducere omkostningerne ved den danske indsats. Derfor arbejder regeringen aktivt for, at der også på EU-plan sættes mere ambitiøse mål for at reducere affaldsmængden, øge genanvendelsen og begrænse importen af plastik til afbrænding. ….. Forlængelse af levetiden, ressourceoptimering og øget genanvendelighed af produkter, øget anvendelse af sekundære råvarer og substituering af skadelige kemikalier skal være centrale elementer i den sammenhængende juridiske ramme.”

Klimaprogrammet lægger ikke op til særlige danske initiativer på området, men vil bakke op om arbejdet i EU.

Begrænset fokus på samspillet mellem innovation, forbrug og klima

Programmet har især fokus på at reducere klimabelastningen fra produktion og fra affaldsforbrænding i Danmark - og ikke belastningen fra produktionen af produkter i udlandet og fra forbrugets størrelse. Klimaprogrammet introducerer begrebet ”klimavenlig adfærd” (Klimaprogrammet, s. 101), men har ikke fokus på det samspil mellem innovation, forbrug og klima, der er afgørende for forbrugets størrelse og produkters tekniske og psykologiske forældelse:

”Nedbringelse af Danmarks drivhusgasudledninger indebærer hovedsageligt teknologiske investeringer og omstilling af vores transport-, fødevare- og energisystemer. En meget stor del af indsatsen er derfor fokuseret på produktionen i Danmark. Klimavenlig adfærd kan imidlertid også bidrage til den grønne omstilling og understøtte reelle reduktioner bl.a. ved at modne markedet for grønne løsninger og øge efterspørgslen efter varer og services med lavere klimaaftryk.”

Klimaprogrammet nævner produktlevetid - med reference til Klimapartnerskabet for affald og cirkulær økonomi - i form af det Klimaprogrammet kalder "affaldssektorens forslag til egne indsatser" (Klimaprogrammet, s. 82): ”Design af cirkulære produkter og implementering af forretningsmodeller baseret på genbrug og reparation for at forlænge produkternes levetid.”

Produktlevetid og regeringens grønne forskningsstrategi

Klimaprogrammet omtaler s. 102 Regeringens grønne forskningsstrategi og dens påpegning af behovet for ”øget viden om bæredygtig adfærd, herunder bl.a. hvad der skal til for, at borgere, virksomheder, institutioner m.fl. ændrer adfærd i en mere grøn retning, og hvad omfanget af gevinsterne ved adfærdsændringer vil være. Det kan bl.a. være i forhold til de produkter og services, vi forbruger fx inden for fødevarer, transport, energi og tekstiler.”

Som det ses udfolder afsnittet om adfærdsændringer ikke samspillet mellem innovation, forbrug og klima. Der er således behov for at videreudvikle Klimaprogrammet på dette område.

Forskningsbehovet er faktisk grundigt udfoldet i en af de behovsanalyser, der har inspireret den grønne forskningsstrategi – ”Grønne forskningsbehov og -potentialer: Samfundsperspektiver i forhold til reduktion af drivhusgasser”:

”For at understøtte bedre ressourceudnyttelse i samfundet er der generelt behov for forskning i cirkulær økonomi og cirkulære forretningsmodeller, hvor produktdesign samtænkes med reparation, istandsættelse og genfremstilling af produkter, så deres levetid forlænges. ….. Derudover er kulturel og designmæssig forskning væsentlig for undersøgelse af udfordringer og potentialer for disse mere sammensatte forretningsmodeller og services baseret på forskellige grader af genbrug, upcycling, reparation i samspil med begrænset nyproduktion.”

Trods den præcise påpegning af dette forskningsbehov er samspillet mellem produktlevetid, innovation, forbrug og klima IKKE et af de områder for såkaldte ”missioner”, der er prioriteret i forskningsstrategien for 2021.

De fire prioriterede områder for missioner i 2021 er:

  1. Fangst og lagring eller anvendelse af CO₂

  2. Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X mv.)

  3. Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion

  4. Genanvendelse og reduktion af plastikaffald

Produktlevetid og forældelse fortjener mere opmærksomhed

De tre udenlandske undersøgelser viser, at det er vigtigere at udvikle bedre og billigere reparationsmuligheder end at tilskynde forbrugere og virksomheder til at udskifte produkter, selvom nye produkter er mere energieffektive.

Sammenlignes analysen af vigtigheden af produktlevetid for klimabelastning med fokusset på produktlevetid i Regeringens Klimaprogram er det tydeligt, at der er behov for at samspillet mellem innovation, produktlevetid, forbrug og klima får større fokus i det videre arbejde med Klimaprogrammet.

Michael Søgaard Jørgensen er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kunne ikke være enig (sagde manden med 3 (næsten) 100 årige biler. I den standende debat om el-biler er skabning og bortskaffelse af køretøjerne ikke eksisterende. Og det gælder både "grønne" og "sorte" biler. De ovennævnte 100 årige biler kan stadig løse opgaven at bringe mig fra A til B. Siden WWII er det meget begrænset hvad der er opfundet af nye automotive konstruktioner - de er blevet raffineret og digitaliseret siden da. Og så er der hældt en masse komfort oveni. Min ældste bil er 106 år. Den har "snydt" pressen nok 20 gange i sin levetid med en stor besparelse i "recycling" til en ny bil. Det gælder indenfor alle områder at der skal anlægges et holistisk syn i stedet for at fokusere på en mindre del.

  • 6
  • 0

Jeg er ret enig i dine betragtninger. Hvis vi skal være grønne skal det være på en absolut skala og ikke på en relativ skala.

En flyvetur der udleder 30% mindre CO2 er ikke "grøn" - den er 70% så sort som en normal flyvetur.

Et andet eksempel er elbiler, hvor fremherskende grundpræmis er at vi skal opretholde nuværende transportmønstere i samfundet. Med nuværende transportmønstre bliver (el)biler aldrig grønne fordi de er tunge, resourcekrævende, og derfor født med et stort CO2 aftryk direkte ab fabrik.

Den ubehagelige sandhed er, at der er dybest set brug for at vi omkalfaterer den måde vi lever på. Det er ikke noget man kan gøre som enkeltperson, vi vente på at samfundet drejer i en mindre resourcekrævende retning (og håbe at der er nogle politikere der er visionære nok til at hjælpe os godt på vej)

  • 6
  • 1

Hej Kristian Glejbøl

Den ubehagelige sandhed er, at der er dybest set brug for at vi omkalfaterer den måde vi lever på. Det er ikke noget man kan gøre som enkeltperson, vi vente på at samfundet drejer i en mindre resourcekrævende retning (og håbe at der er nogle politikere der er visionære nok til at hjælpe os godt på vej)

Menneskeheden er summen af enkeltpersoner, så selvfølgelig kan man gøre noget som enkeltperson.

Forstil dig frokoststuen hvor du proklamerer: " ja vi var på cykelferie med ungerne i Thy". Det er noget mere overskudsagtigt end all inclusive i Tyrkiet eller Thailand.

Eller kød; du forbedrer din sundhed, økonomi, sparer tid, gør noget for både klima og miljø.

Og mht ting, hvor dumt er det lige at skulle supportere Apple bare fordi Steve Jobs har opdaget talrækken?

Du kan fint være rollemodellen for dine børn, kolleger, venner og bekendte.

Det pudsige er, at klimabenægtere beskylder "klimatosser" for at male en rædselsscenario hvis vi ikke gør noget for klimaet. Langt henad vejen er det klimabenægtere, der maler rædselsscenarioet ifb løsningen af klimakrisen. Men hvad er problemet?

  • 3
  • 6

Menneskeheden er summen af enkeltpersoner, så selvfølgelig kan man gøre noget som enkeltperson

100% enig. De eksempler du giver er en glimrende illustration af hvorledes man kan være med til at vende folkestemningen som enkeltperson.

Jeg siger forresten ikke at fremtiden nødvendigvis er dårligere end nutiden, en omkalfatering af samfundet kan bestemt være positiv, srlvom ændringer altid ser skræmmende ud i starten. Tag dit eksempel med vegetarmad: det er billigere, det smager godt og du lever længere - what's not to like? Når vi er et stykke nede af vegetarvejen ville en kødafgift måske være på sin plads, på samme måde som vi her og nu accepterer afgift på sprut og smøger?

  • 3
  • 2

Tag dit eksempel med vegetarmad: det er billigere, det smager godt og du lever længere - what's not to like?

Good for you,- Hvis du føler at det er sandheden ,- personligt afgiver jeg gerne et par leveår for æg, smør, fløde, kotteletter, flæskesteg, bacon, frikadeller, medisterpølse, hotdogs, burgere, hakkebøf, roasbeef, stegt flæsk, ål, rejer, rødspætter, wienerschnitzler, sild, leverpostej, spegepølse, mørbrad, T-bones, bacon, tatar, lammesteg.. etc...

Personligt mener jeg at eksotiske grønsager, frugter og nødder, der skal importeres langvejs fra for at sikre en vegansk livstil burde belægges med en tung punktafgift....

  • 5
  • 2

Men ting der er dyre og som forbruger tid, bliver erstattet.

Min farfar købte en Berg skævbider 1933 jeg ved ikke hvad den kostede dengang, Jeg har arvet den efter min far. Nu her efter 87 år virker den i dag upåklageligt. Godt kram. Bahco har købt Berg og sælger en lignende skævbidere. De jeg har haft derfra har ikke kunnet udmanøvrere Berg tangen

Jeg har også en Deckel GK 21 pantograffræser der er ældre end mig selv. Dens præcision er upåklagelig, men den kræver tid og og kunnen, da den er ret speciel. Men når man får styr på den, vil man ikke undvære den. Tidligere var denne type den eneste 3D værktøjsmager fræser der kunne skrive skilte, kopiere, lave krumme flader og forstørre/formindske emner, men den er en tidsrøver.

Den er idag næsten totalt erstattet af CNC fræsere. Dog findes der enkelte på udviklingsværksteder. Men alle seriøse hobbyfolk, der har plads, skulle anskaffe sig en sådan. Fra 6000kr. og op. GK 21 er en superkvalitetsmaskine. Deckel har lavet andre pantografer, men de er for specielle, både for store og for små og gammeldags!

At lave maskiner som man gjorde førhen, der var holdbare og uendeligt repararable, men tunge og dyre har konkurencen taget livet af.

Der har været fokus på produktionsbesparelser i den grad, at det har været nødvendigt at at lave garantilove, for der en enorm fokus på, at lave produkter hvor hovedparten af dem holder noget længere end garantiperioderne og billigere end konkurrenterne.

Min første barnecykel en Raleigh kostede i 1954 780 kroner! Det koste barnecykler stadig men lønningerne er tidoblet mindst.

En VW boble 1,4 med 36 hp og blå metallak kostede min svigerfar 14000kr i 1958. Han havde den til 1966, hvor min kone ovetog den og vi havde den til 1981, hvor vi solgte den for 4000kr. Kvalitet ! Ja men den trængte til en meget kærlig pladesmed og en ny motor.

Idag koster alle VWer mindst det tidobbelte. Forskellen er at den gamle kunne enhver reparere det er ikke muligt idag. For det digitale indtog og miljøkrav er svære at klare hjemme på perlegruset. Jeg oplever at kvaliteten hos VW idag er langt højere. Både med hensyn til lak, rust, holdbarhed og køreegenskaber. og service intervaller på 25000km er ret acceptabelt..........så her der tale om kvalitet. 12 års garanti på genemrustning. Min er 10 år uden synlige lakskader. Lakken ser ud som ny....forbløffende.

  • 5
  • 1

Metallak blev udviklet i 1930'erne, som et billigere alternativ til perlemorsglinsende malinger lavet på fiskeskæl. Der skulle 40000 sild til at lave et kilo maling, så det var forbeholdt de absolut rigeste.

  • 3
  • 0

En VW boble 1,4 med 36 hp og blå metallak kostede min svigerfar 14000kr i 1958. Han havde den til 1966, hvor min kone ovetog den og vi havde den til 1981, hvor vi solgte den for 4000kr. Kvalitet ! Ja men den trængte til en meget kærlig pladesmed og en ny motor.

I dag kunne du sikkert have solgt den for 4000€ så bruger man 1000€ på at sætte den i tiptop stand og man har en billig VW bobbel.

Idag koster alle VWer mindst det tidobbelte

14000 kroner i nutidskroner svarer til 195230kr. Så er der ikke taget hensyn til ændringer i registringsafgift og i 1958 var der heller ingen moms, så alene momsen ville bringe prisen op på knap 250000 kr.

  • 3
  • 0

Det er nu 39 år siden vi solgte den :) Vi boede i rækkehus uden carport med fælles parkeringsplads

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten