close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Klassisk dejligt cryo raket problem...

Kære læsere...

Her kommer en dræbende kedeligt indlæg...

I går fik alle ventiler vi skal bruge til HEAT.

Vi skal til at køre på LOX. Det er som bekendt -183 C. Vores venner i industriventil branchen kan godt klare ventiler til arktiske temperaturer - men dette er altså lige et tak værre...

En normal industriel kugleventil - udført i rustfrit stål og pakket med teflon har overrakende nok ingen traumer ved at åbne og lukke ved de temperaturer. Jeg tror egentligt heller ikke den ville give op hvis det var flydende brint vi ville give den. Det kan godt være der står + 120 til - 50 på ventilen, men hvis man fjerner det lille skilt og tester den på alle måder viser det sig at den har det fint i et cryogent miljø. Fabrikanten har bare ikke besværret sig med at få det certificeret - men den kan sagtens.

Lidt ligesom fabrikanten af Apollo 13´s LM jo ikke kunne garentere at den kunne alt det nye den fejlslagne mission krævede - men det ku den altså aligevel godt.

Problemet er aktuatoren. Det er en dobbeltvirkende pneumatisk stempelaktuator. Den er - lige som den ventil der styrer trykluften til den smurt med en kvalitetsfedt - men bliver den rigtigt kold er der fare for at det fedt bliver til beton.

Den bliver langt fra - 183 C men måske - 20 eller - 60 alt efter hvor meget den er i kontakt med varmere luft uden på. I alle fald er det et problem der skal kikkes på.

Løsning 1: Fjern alt fedt.

Vi affedter naturligvis alt der er i mediekontakt TOTALT, men ikke nødvendigvis de indre dele af aktuatoren hvor der aldrig kan komme LOX. I meget ilt udstyr løser man smøreproblemer ved at forbyde smøring - f.eks. på reduktions ventiler til gasformig oxygen - så det er måske en løsning her. Den vil nok blive mere utæt og leve kortere - men det er en mulighed.

Løsning 2: Hold den varm.

Der forsvinder nok ikke mere end nogle få watt gennem akselen hen til ventilen - den er trods alt også rustfri og det leder ikke varme udpræget godt. Vi kan sætte et varmelegeme på som holder aktuatoren varm, omend der vil opstå nogle temperatur gradienter. Det kunne også sagtens virke. Man kunne f.eks. bruge en "polyswitch" som er en modstand der bliver ikke-ledende ved ca + 50 C. Bolt den på og giv den noget juice, og den holder temperaturen oppe.

Løsning 3, Spørg leverandøren af LOX -

Denne model er ikke så farbar da de ikke møder dette problem på vores måde - de kan bare sætte en halv meter aksel hen til en aktuator - for de har ingen pladsmangel. Det er den enkle fornuftige løsning, som vi desværre ikke kan bruge.

Sikkert er det at vi skal teste forskellige løsninger til vi har noget der ubetinget fungerer.

Peter Madsen

Kunne det ikke være en ide at "punktere" kuglen i kuglehaner til den ene side så man ikke får problemer med det volumen LOX der kan komme til at stå inde i kuglen i lukket tilstand? Var det ikke en ide at tjekke om man evt. kunne få fedt der opfylder betingelserne og så erstatte fedtet med nyt fedt.
Hvilke ventiler aktuatorer bruger nasa ?

Henry

  • 0
  • 0

LNG branchen har lidt at de samme problemer, men LNG er "kun" -161 grader C.
Der er actuatoren fjernet lidt fra ventilen med et afstandstykke.
De bruger også austenitisk "rustfrit" stål (certificeret ved -160 deg. C), og det arbejder fint også ved
-200 grader C.
Spørg jeres leverandør om LNG ventiler og løsning på jeres problemer.

  • 0
  • 0

Der findes flere typer fedt til lave temperaturer på markedet. Men hvor mange gange skal aktuatoren arbejde i løbet af rakettens levetid ? Skal den så smøres overhovedet ?

  • 0
  • 0