close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ETF engineer the future

Klap lige hesten, ingeniør!

Et af de største, hvis ikke dét største tiltag, der er sat i søen for at skabe interesse for teknisk/naturvidenskabelige uddannelser hedder Engineer the future (ETF). En stilren kampagne med hjemmeside, bloggere og tv-spots. Kampagnen har to primære budskaber. Med det første budskab fortæller kampagnen at det er fedt at være ingeniør. Med det andet forsøger kampagnen at give et nuanceret billede af hvem en ingeniør er. Der er åbenbart mange børn og unge, der ikke ved hvad en ingeniør er og derfor har enormt svært ved at identificere sig med rollen. Udover disse to historier belyser kampagnen også, hvad ingeniører laver, og her er lyset på ingen måde sat under en skæppe.

Superlativer er omdrejningspunktet uanset hvor man kigger hen i kampagnen. ”Ingeniører forandrer verden”, hedder det.

En problematisk balance

Det er naturligvis en balancegang når der skal laves kampagner. Den skal være i øjenfaldende og samtidig være ærlig. Der er ingen tvivl om, at ETF har en god sag når man vælger at bruge det omtalt slogan – ingeniører forandrer nemlig verden. Jeg tror imidlertid det er en meget problematisk balancegang. Problematisk fordi den lynhurtigt kan skræmme ligeså mange væk som den kan lokke til. At forandre verden er godt nok noget af en mundfuld og for en teenager i 2.g kan det være svært at se, hvordan indsatsen i matematiktimerne skal forandre noget som helst.

Jeg vil gå så langt at påstå, at elever i gymnasiet i langt de fleste tilfælde er tabt på gulvet fra starten, hvis ikke der ligger et solidt fundament af interesse og nysgerrighed for feltet på plads. Jeg har set den ene gymnasieelev efter den anden være imponeret af ingeniørernes arbejde, men det er de samme elever, der i samme imponerede tilstand er skræmt helt væk – det lyder nemlig virkelig svært.

En uoverskuelig tegning

Jeg kan huske følelsen af at være 8-9 år gammel og sidde i fritidshjemmet og tegne. Det var vildt fedt. Noget af det fedeste var, at det kun var fantasien, der satte grænser. Man kunne tegne lige hvad man ville og den indre film kørte på højtryk. Rumskibe, flyvende biler, våben. En ting, der gjorde det endnu federe at tegne, var når en af de voksne ville tegne med. Især de mandlige pædagoger var fede at tegne med. De kunne nemlig tegne nogle af alle de rumskibe og teknologiske ting som var noget af det mest interessante i mit liv på det tidspunkt. Jeg sad og stirrede ned i deres tegninger med en stor begejstring – lige indtil det blev min tur. De gode pædagoger bad naturligvis børnene om også at tegne. Men det blev aldrig ligeså godt. Det blev aldrig ligeså præcist og actionpræget som de voksnes. Følelsen i kroppen af at gøre sig umage, men vide, at man skulle bruge oceaner af tid på at blive ligeså god som dem, kvalte på mange måder lysten. Det blev for uoverkommeligt.

Heldigvis er det at tegne en kompetence som skolen giver masser af muligheder for at forbedre. Således blev mine evner til at tegne stimuleret mange år frem, og langsomt forsvandt ærefrygten for det perfekte og kompetente – jeg blev selv voksen.

Jeg tror det er rigtig vigtigt at sende et signal om, at ingeniøruddannelserne gør det muligt at forstå nogle af de til tider komplicerede teknologier. Vi skal signalere, at det faktisk kan lade sig gøre, og at selvom man forandrer verden, så står man aldrig alene. Mange ingeniøropgaver er i mine øjne også ret lette at omsætte til dagligdagsproblematikker. Til tider er løsningerne faktisk også ret logiske og intuitive. Lad os fortælle om løsningerne og fejltagelserne. Lad os sende et signal om, at det faktisk langt hen ad vejen blot handler om at være nysgerrig.

Mikkel Bruun

Fremragende indlæg Mikkel!
Jeg kunne ikke være mere enig. Det bliver hurtigt meget uopnåeligt og jeg sidder personligt stadig med følelsen af ikke at være så meget nede i mit felt som 'de tunge drenge'. Det er jo det udtryk man bruger om dem som er VIRKELIG dygtige..

Jeg følger en blog, hackaday.com, som skriver om elektronikprojekter. De har haft en artikelserie om fejl: fail of the week.
Det er netop det der efterlyses. At man fortæller om alle de ting man prøvede og som bare ikke virkede.

Det er ligesom historien med Edison (som vist slet ikke opfandt pæren alligevel?), da han blev spurgt hvorfor han dog blev ved med at lede efter glødetråde til lamper. han svarede så at han jo havde fundet 100 måder IKKE at lave en glødetråd på..

  • 1
  • 0