Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
Kinesisk energi bloghoved blog

Kina på jagt efter den rigtige formel for en effektiv elmarkedsreform

Markedskræfterne skal være en afgørende driver for Kina’s fremtidige udvikling, også på energiområdet. Men det er svært, og derfor søger reformmagerne inspiration fra Europa

Reformen der gik i stå

Kina var egentlig tidligt ud med reformer af elsektoren. I 2002 blev det kinesiske elskab opdelt i en række statsejede selskaber for at skabe øget konkurrence mellem producenter og for at adskille net og produktion. En prisreform var også på bordet, men den blev aldrig gennemført. I stedet blev reformarbejdet udskudt i mere end 10 år, primært fordi der ikke var tvingende grunde til det og fordi selskaber og lokale provinsregeringer var imod. Først i 2015 kom der gang i reformarbejdet igen, denne gang drevet af den kinesiske topledelses ønske om at bruge markedskræfterne som en afgørende drivkraft for moderniseringen af den kinesiske økonomi (ikke tilfældigt kom genstarten af elreformen samme år som lanceringen af den store China 2025 innovationsplan, som skal drive omlægningen af den kinesisk industrisektor).

Voldsom vækst i kulkraft på beskyttede vilkår

I mellemtiden formåede den kinesiske kraftværkssektor at levere energi til Kina’s voldsomme vækst ved massivt at udbygge med kulkraftværker, på grund af meget gunstige vilkår for investering og drift af nye kraftværker. Det sikrede at der ikke var (for meget) knaphed på elektricitet, men betød også voldsomme miljøproblemer og en uøkonomisk drift af det samlede elsystem. Figuren nedenfor viser hvordan Kina's energiforbrug voksede voldsome i 2000erne, hvor især kul til kraftværker og industri dominerede.

Illustration: CNREC

Da væksten i elforbruget tog af fra 2013 uden at det gav sig udtryk i mindre investeringslyst fra kraftværksselskaberne, fik Kina for meget kraftværkskapacitet, hvilket stadig er et problem selv om elforbruget på det seneste er begyndt at vokse hurtigere igen.

Reformen som drivkraft for massiv omlægning

Elsektorreformen skal derfor være med til at løse en række forskellige problemer. Overordnet skal den sikre at den kinesiske industrisektor ikke betaler for meget for elektriciteten, samtidig med at de strukturelle og miljømæssige problemer bliver løst. Det betyder også, at elsektorreformen skal sørge for at kraftværksselskaberne har de rigtige økonomisk incitamenter til investering og til fleksible drift af kraftværkerne, også for at sikre at vind og sol bliver effektivt integreret i den samlede energiforsyning.

På mange måder er det en revolution af måden at drive elsystem på, men det minder også om den omvæltning, den danske og europæiske elsektor var igennem in 1990erne og i starten af 2000erne. Derfor er det også naturligt, at Kina’s National Energy Administration (NEA) prøver at lære fra de europæiske erfaringer. I sidste uge var en kinesisk ekspertgruppe derfor i Oslo for at diskutere erfaringerne fra den nordiske elmarkedsmodel med norske, danske og svenske eksperter, og i London for at drøfte den britiske markedsmodel, som er en del anderledes end den nordiske model.

Illustration: Kaare Sandholt

Reformmodstand

Som tilfældet var i Europa, er der stærke interesser som ikke nødvendigvis går helhjertet ind for en markedsreform. Umiddelbart står både netselskaberne og producenterne til at miste magt og indtjening ved en reform, men også en række provinser vil blive berørt negativt, ikke mindst hvis det betyder fælles markeder mellem flere provinser. Omvendt vil vinderne være industrien og virksomhederne, som i dag har en relativ høj elpris, samt ikke mindst miljøet, som i den grad har brug for et incitamentsystem, som fremmer grøn elproduktion på en omkostningseffektiv måde.

Meningsfuld assistance fra Europa

På typisk kinesisk maner har man igangsat 8 pilotprojekter som skal have etableret et spotmarked inden 2020, hvilket i sig selv er meget ambitiøst og som risikerer at give negative og afskrækkende erfaringer (det dårlige markedsdesign i Californien i begyndelsen af 2000erne er stadig et skrækeksempel for mange). Det giver derfor stor mening at prøve at overføre erfaringer fra Europa (positive såvel som negative) til Kina i disse år - ikke mindst for at sikre at Kina får mindsket CO2-udledningen så hurtigt og så meget som muligt i de kommende år.

Læs mere om elsektorreformen i Kina i denne friske og glimrende rapport fra IEA.

KaareSandholt
er civilingeniør med speciale i energi. Siden 2011 har han arbejdet i Kina knyttet til China National Renewable Energy Centre, en kinesisk tænketank i Energy Research Institute under NDRC. Tidligere har han været ansat i Energistyrelsen og i Elkraft og været partner i Ea Energianalyse.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat:

"Overordnet skal den sikre at den kinesiske industrisektor ikke betaler for meget for elektriciteten, samtidig med at de strukturelle og miljømæssige problemer bliver løst. Det betyder også, at elsektorreformen skal sørge for at kraftværksselskaberne har de rigtige økonomisk incitamenter til investering og til fleksible drift af kraftværkerne, også for at sikre at vind og sol bliver effektivt integreret i den samlede energiforsyning."

Åbenbart tror bloggeren at miljømæssige problemer kun kan afhjælpes med" sol og vind", som det også fremgår flere steder i bloggen.

Det er jo komplet ude af trit med virkeligheden, hvor moderne supereffektive kulkraftværker jo næsten har nuludslip af skadelige partikler og miljømæssigt skadelige elementer som svovl- og nitrogenforbindelser, der jo forpester luften i Kina.
Det er et naivt og romantisk synspunkt som præsenteres. Vind og sol giver intet effektivt bidrag og kan slet ikke konkurrere, hvad alle vist godt ved efterhånden. Kulkraft er helt uskadelig, CO2 er kun gavnlig for planter, koralrev, og giver et velkomment meget bidrag til at jorden ikke bliver alt for kold de næste årtier, hvor solforskere har fundet meget sikre beviser for et nyt grand minimum af solens aktivitet, læs "lille istid" som under Maunder minimummet i Middelalderen.

  • 3
  • 13