close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Kinesisk energi bloghoved blog

Kina går solamok

2017 bliver alle tiders rekordår for solceller. Det står fast efter at Kina har offentliggjort hvordan udviklingen har været i årets første 11 måneder. Fra januar til udgangen af november måned er der installeret mere end 48 GW solkraft, og elproduktionen fra solceller har været mere end 100 TWh - mere end tre gange så meget som Danmarks samlede årlige elforbrug. Dermed er der installeret mere end 125 GW solkraft i alt i Kina. Og da Kina står for mere end halvdelen af den globale udbygning, tegner 2017 sig også på globalt niveau til at blive et rekordår.

Langsom start men hurtig acceleration

Kina’s tilgang til solceller er temmelig bemærkelsesværdig. Mens Kina gennem mange år har haft en stor del af verdensmarkedet for produktion af solceller, har Kina samtidig været tilbageholdende med selv at investere i solkraft. Den kraftige reduktion i priserne for solceller er således skabt gennem en kombination af europæisk efterspørgsel og en kinesisk evne til at udnytte stordriftsfordele ved produktionen. Først i 2010 begyndte udbygningen i Kina og i 2013 og 2014 var niveauet for udbygningen omkring 10 GW årligt. Derefter gik det løs med 15 GW i 2015, 34 GW i 2016 og altså mere end 48 GW i 2017. Se tallene for kapacitet og elproduktion her.

Illustration: Kaare Sandholt

Indtil nu har det primært være store solkraft-anlæg, som er bygget, mens det har været vanskeligt at få gang i den decentrale udbygning. Det har især været det nordlige Kina der har investeret i anlæggene, da provinserne der både har de bedste solforhold og mest plads i bjerge og i ørkenområder. Hvis man flyver fra København til Beijing og får en vinduesplads i venstre side, vil man kunne se flere af disse store anlæg fra 10000 meters højde, især omkring byen Zhangjiakou i Hebei provinsen, hvor udendørsdelen af vinter-ol finder sted i 2022. Det er nemlig meningen at byen skal være 100% VE-forsynet før legene.

Illustration: Kaare Sandholt

Flere decentrale anlæg

I 2017 har udbygningen skiftet karakter. Det skyldes til dels, at det i de seneste år har været vanskeligt at integrere sol- og vindkraft i elforsyningen i det nordlige Kina på grund af manglende fleksibilitet i den daglige disponering af elsystemet. Derfor har centralregeringen lagt stor vægt på at få provinserne i det østlige og sydlige Kina til at investere i solcelleanlæg. I sammenhæng hermed er der kommet gang i den decentrale udbygning, således at en tredjedel af de 48 GW installeret kapacitet nu er decentral. Andelen af decentrale anlæg vil sandsynligvis stige kraftigt i de kommende år som følge af en række forsøgsordninger med direkte salg af elektricitet til naboer mv.

Problemer med integration og financiering

Det er ikke uden problemer at have så en kraftig årlig udbygning med solkraft. Ud over problemerne med integrationen af elproduktion fra anlæggene i elsystemet som nok først grundlæggende løses ved gennemførelse af en effektive elmarkedsreform i Kina, er der også problemer med at finansiere de statslige tilskud til elproduktionen. Pengene hertil kommer fra en forbrugsafgift, som ikke slår til, og det er ikke nemt at få lov til at øge afgiftsniveauet. I stedet satser man på en række tiltag, som sammen med en generel omkostningsforbedring for VE-anlæg vil gøre det muligt at opføre anlæggene uden statstilskud inden for en fem-årig periode. Det drejer sig om VE-kvoteordninger og frivillige købsaftaler for grøn strøm på den ene side, og grønne afgifter og CO2-kvoter for de fossilt fyrede anlæg på den anden side.

Fortsat kraftig udbygning

På trods af vanskelighederne er det forventningen af udbygningen med solceller vil fortsætte på samme høje niveau i de kommende år. Således forventer IEA i sin årlige VE-markedsrapport, at der vil være en kapacitet på ialt 206 GW i Kina i 2020 - og dermed kommer solcellekapaciteten næsten på højde med vindkraftkapaciteten, som IEA forventer at være omkring 230 GW i 2020. I China RE Outlook 2017 er forventningen, at der i 2050 vil være omkring 1500 GW solceller med en effektiv implementering af de eksisterende energipolitiske strategier og op mod 2400 GW i et scenarie, hvor Paris-aftalens målsætninger er den primære drivkraft for omlægningen af det kinesiske energisystem.

Kaare Sandholt
er civilingeniør med speciale i energi. Siden 2011 har han arbejdet i Kina knyttet til China National Renewable Energy Centre, en kinesisk tænketank i Energy Research Institute under NDRC. Tidligere har han været ansat i Energistyrelsen og i Elkraft og været partner i Ea Energianalyse.

De nævnte tal giver en kapacitetesfaktor (kf) på 0,11,hvilket svarer ganske godt til danske forhold.

125 GW kapacitet fra atomkraft, med en kf på 0,7 til 0,9 havde givet Kina 767 til 986 TWh.
Derudover kommer en tilsvarende fjernvarmekapacitet, som solcellerne ikke leverer.

Det ville have fortrængt mange flere gigatons CO2 og med en levetid på en reaktor på 60-75 år, 3 gange længere end solcellerne.
125 GW fra atomkraft optager 60-100 km^2 og solceller 1000 gange så meget landbrugsjord, og natur.
Det fylder så meget at det er tydeligt fra 10.000 m højde!

Så det er imponerende spild af recourcer.
Heldigvis har kineserne også overskud nok til også at bygge atomkraft, i store mængder.

  • 2
  • 20