Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Katalonsk kaos

Allerede da SK 9974 satte sine hjul ned på landingsbanen i Aeropuerto De Barcelona tidligt lørdag eftermiddag var det umuligt ikke at opdage, at det var her Mobile World Congress finder sted. MWC logoet og hovedsponsorerne ZTE's og Huawei's logoer findes overalt. At blive væk fra MWC med den undskyldningen 'jeg kunne ikke finde det' vil være selvmord.

Udefra er der altså check på det; der er skilte i hele byen, pick-up i lufthavnen, trafik dirigering, osv, osv. Men her inde i FIRA Barcelona, hvor showet starter i morgen tidligt, her hersker der totalt kaos! Alle styrter frem og tilbage med panik i øjnene. Papkasser, emballage, maling, kraner, trucks, kæmpe lastbiler og uendelige rækker af flightcases er kastet rundt på det kæmpestore område der i morgen bliver til verdens største mobil kommunikations messe: Mobile World Congress 2010.

Illustration: Karsten Vandrup

Hos Litepoint er vi startet tidligt, og da vi ankommer til standen søndag morgen er den stort set bygget op, vi skal bare have demoer af vores udstyr til at virke, og trimmet de sidste displays. Det når vi nok. Men ved siden af os er der intet sket, der står bare 2 paller med stand-ting vrapped i plastik, der er nogen der får travlt i aften. Der er stande der bygges op i flere etager, pavilloner der er blevet bygget siden i går, og nu skal indrettes, der er barer og restauranter der så småt begynder at åbne, så de kan score lidt ekstra omsætning på os standfolk, der forvirret og stressede er nødt til at spise hvad vi kan få mellem de endeløse diskussioner med messens stakkels ansatte om HDMI adaptere, 2 liter blå maling, lidt mere gulvtæppe, et pænere bord her og en ny monitor dér, etc. Det er 5 minutter i 12 hele dagen, og et 'No' accepteres ikke. Det er 'Si' vi vil høre.

Illustration: Karsten Vandrup

På den tekniske side er det endnu tidligt at danne sig et indtryk af, hvad der bliver årets hit, når alle disse byggetomter muterer til farverige rammer for højteknologisk udstyr. Men der er dog en lille 3-bogstavs forkortelse der ses mange steder: LTE. Long Term Evolution, den næste generation af mobilt netværk. LTE kører kun i Oslo og Stockholm, og forventes først til Danmark i midten af næste år (noget sent i forhold til resten af verden - vi takker høfligt Telestyrelsen). Men hernede bliver alt LTE, som om det er den mest brugte teknologi i verden. Alle der vil noget i mobilkommunikation har et LTE produkt med herned.

Illustration: Karsten Vandrup

Lad os se om min spådom holder. Jeg kommer tilbage i morgen, når dette totale kaos er forsvundet med morgen tågen, og publikum lukkes ind i mobil branchens midte. Sorry, men jeg må løbe tilbage til standen nu...

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten