phloggen

Karriereplanen på skinner...

For nogle år siden lavede Force Technology, dvs. Niels og jeg en prototype på regnekraften til den adaptive optik i ELT teleskopet.

ELT teleskopet får et hovedspejl på 39 meter, hvilket er rigtigt svært at fatte indtil man laver en "prototype":

Illustration: ESO/Sergio Dalle Ave & Roberto Ragazzoni (INAF-OAPD)

ESO er ret meget til prototyper, ikke mindst fordi der er aldrig nogen der har bygget så stort et teleskop før.

Man plejede f.eks at lave adaptiv optik med racks fulde af FPGA'er og/eller DSP'er, hvilket giver alle mulige problemer på den lange bane. Vores prototype viste at man kunne nøjes med seks hyldevare servere - og den kørte næsten dobbelt så hurtigt som nødvendigt.

Som en del af projektet var vi en tur i Garching og besøge ESO og på vejen hjem gjorde jeg noget jeg aldrig havde gjort tidligere: Jeg lavede en karriereplan.

Den lyder i sin enkelhed: "Jeg gerne vil være på bjerget nede i Chile når ELT har First Light."

"Bjerget" er i den forbindelse Cerro Armazones og det ser således ud nu:

Illustration: G. Hüdepohl (atacamaphoto.com)/ESO

Her er en Google Earth timelapse.

Den prototype vi lavede sidst var mest en "proof-of-concept" for at vise at standard servere var nok.

Nu hvor projektet skrider frem er der brug for en "rigtig" prototype, en der kan bruges til at udvikle og teste wave-front sensorerne, aktuatorene til spejlene, kontrolalgoritmerne og interfacet til teleskopets kontrolsystem.

Gæt hvem der lige har vundet den opgave?

Og vi ved jo alle hvad der sker med prototyper hvis de virker godt nok...

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fedt!!! Det er også et af mine drømmeprojekter - må nok også set at få kigget på karriereplanen :-]

  • 0
  • 0

Hvis du skal have spejlet hjem til kontoret er det jo godt at du har fået en større forhave :-)

Det er/bliver spændende at høre mere om projektet, jeg har flere gange tænkt på at spørge dig om hvad det blev til med det I lavede for nogle år siden. Jeg håber at du vil skrive lidt om noget af de spændende ting i projektet undervejs.

  • 2
  • 0

Indgår der GPU’er i løsningen med de seks servere? Som PHK skriver skal vi have afklaret den tilladelige detaljerigdom først.

Men man kan komme med den generelle betragtning, at vedligeholdelighed over en (lang) årrække, samt en meget høj tilgængelighed er meget vigtigt for den anvendelse, som det vi skal lave, er en prototype på. Prototypens teknologivalg skal selvsagt afspejle dette, og een af målsætningerne kan formuleres som at løse opgaven med så generiske midler som muligt, for på den måde at trække færrest veksler på fremtiden.

  • 9
  • 0

Bare jeg ku være med. På den anden side er det godt at der er yngre danskere der bliver budt op til dans. Tak for det. Er der et sted man kan læse lidt mere om opbygning og virkemåde?

  • 2
  • 0

Hej Poul Henning, Først hjerteligt til lykke, til jer begge! Det er dejligt at se at vi , her i landet, har nogen der kan spille med på dette område. Du har, med dine skriverier her i bloggen vist at du/i har nogle evner der samlet er med til at gøre jer meget kvalificerede. 1) Du har sans for / er bidt af præcision 2) Du er meget fokuseret på at gøre tingene ordentligt, og at udnytte ressourcerne effektivt. 3) Du har praktisk erfaring med at håndtere 'antikvarisk' elektronik. Så er der jo kun en fem-seks år til at 'kufferten skal pakkes' til den lange rejse. Inden da er der nok en hel del prototyper der skal laves/afprøves. Glæd dig. Har selv haft en lignende oplevelse. Lavede som ET-ingeniør eksamensprojekt i indlandsis, og kunne 4½ år senere stå ud af Hercules flyet med 2 km is under fødderne ;-). Det er en helt speciel ting at være i et sådant internationalt team hvor der ikke er nogen man kan spørge 'hvordan gør man det?' Lad os høre om det undervejs, så vi forhåbentligt kan lære lidt af det.

  • 6
  • 0

I din oprindelige blog blev der skrevet en del om hvor mange maskiner der var brug for. Her er det i dag så et spørgsmål om hvor mange kerner der er i hver maskine. Som udviklingen er kommer der jo flere og flere kerne i hver processor. Er der også et 'sweet spot' m.h.t. antal maskiner, f. eks. med hensyn til hvor mange sensorer / aktuatorer den enkelte processor skal have forbindelse til. Du skriver "standard computer" hvad mener du egentligt dermed, især på lidt længere sigt. Er det Intel/AMD arkitektur ARM eller noget helt tredje?

  • 0
  • 0

Tror jeg nogles krav til prototyper ligger over gennemsnitsleverandørers krav til produktionskode.

Hvad er historien i du kom i betragtning i første omgang?

./Morten

  • 1
  • 0

Det glæder mig rigtigt meget at høre. Håber du får lejlighed til at fortælle nogle interessante historier fra projektet. Og måske ESO får den geniale ide at lave film om processen på samme måde som at NASA's New Horizon project løbende laver videoer som dokumenterer forløbet.

Hvordan har du det med højder? EELT kommer til at ligge på et 3 km højt bjerg så det bliver lidt interessant at arbejde under press og med mindre ilt end man normalt har til rådighed. Jeg har ladet mig fortælle at ALMA med deres 2.9 km hovedkvarter og 5 km observationssite lægeundersøger potentielle kandidater før ansættelse. Så jeg vil benytte lejligheden til at krydse fingre for at der ikke opstår problemer med fysiologiske bagholdsangreb!

Endnu engang stort tillykke herfra!

  • 1
  • 0

....med at lave noget rigtigt svært og for dig noget der stiller krav. Jeg forventer og håber at I får succes....det var det, men du må da være vant til højder, for hver eneste gang jeg har skulle passere Slagelse på cykel, har jeg haft åndenød , men alligevel stiller jeg mig lidt tvivlende, når du anvender journalist tal ,til at beskrive ALMAs størrelse :)

  • 2
  • 3

Der er to problemer kort- og langtids. De iskerneboringerne jeg var med til (på Dye 3) foregik i ca. 2400 m højde. Vi skulle undgå hård fysisk aktivitet den første uge for at undgå højdesyge. Hvis man får det skal man under behandling, ellers er den dødelig. Det er sket at folk akut har måttet evakueres. Den gang havde vi ikke et "trykkammer" med. Der var ikke konstateret langtidsproblemer den gang. Der boede folk på stationen i årevis. De fik ikke ekstra ilt og virkede normale.

  • 1
  • 0

Men bøfferne Chris der, de var gode . Amercan Black Angus :)

Mine venner i Angmassalik/ Tasiilaq har fortalt mig ,at Dye 3 er ved at forsvinde ned i Indlandsisen

Gå ind og se på

http://www.baslerturbo.com/

Det er idag den røde DC 3 ( idag Basler turbo 67) med nogle stativer under vingerne der skal ses på.

Der er de antenner vi i sin tid (1974) lavede i Polyteknisk Flyvegruppe, til Afdelingen for Elektromagnetisk Feltteori ( Professor Gudmansson) til radarmåling af indlandsisens tykkelse. nu er monteret på en refurbisched turbo DC 3, til at måle istykkelser på Antarktis, istedet for den Herkules, vi i sin tid monterede antennerne på, for målinger på Grønland.

  • 3
  • 3

Javel. Så er det bare min u(du/gid)elighed ,der gør at jeg ikke er med. Alder ingen undskyldning Jeg har iøvrigt fundet noget mere om kikkerten, der er meget normal ,men stor. Jeg var blevet lidt forvirret af billedet med et sekskantet hvidt felt øverst i artiklen og troede I havde opfundet noget phased array eller sådan.

  • 0
  • 1

Teleskoper har en meget lang levetid, forhåbentlig mere end 50 år før en hovedrenovering.

Den her del lyder ret interessant. Har I gjort andre tanker om hvilke forholdsregler der skal tages for et sådan system (jaja, jeg ved godt at det kun er prototype, men alligevel). Regner I også med at programmellet skal leve i 50 år? Jeg kunne forestille mig at man løbende kan opgradere teleskopet alene ved at forbedre de algoritmer der bruges til at analysere lyset.

  • 0
  • 0

Jeg var blevet lidt forvirret af billedet med et sekskantet hvidt felt øverst i artiklen og troede I havde opfundet noget phased array eller sådan.

Det segmenterede hovedspejl i ELT er faktisk en slags phased array konstruktion.

"en slags" dækker over at man ikke kan forvente at holde disse ca. 1m² store segmenter godt nok i fase/fokus og derfor bruger man nogle af de efterfølgende deformerbare spejle til at korrigere for fasefejlen fra hovedspejlet.

Det primære mål for aktuatorene på hovedspejlet er at få kanterne til af flugte så man i det mindste ikke har nogle diskontinuiteter at slås med.

Den opgave (ligesom en del andre) kompliceres af at teleskopet bygges i en jordskælvszone.

  • 1
  • 0

Tak for linket med billeder :)

I dag giver bakker mig ingen besvær, efter jeg er blevet elektrisk . De lokale bakker som jeg er opvokset med Bellahøj, Valby, Geels og Fiskebæk bakker husker jeg som besværlige, men når jeg skulle over til Jylland til familie og tilbage til sommerhuset, i omegnen af Nykøbing Sj. (Klint) er der to bakker som husker med rædsel og fryd når de skulle passeres . Det var Høvestræde og bakken op til Slagelse af hovedlandevej 1. Rædsel for opstigningerne der var min teenage tids Alpe Huez på min et gears havelåge, og fryd når det gik nedad. Heldigvis vendte de hver sin vej, så der var kun en opkørsel hver vej :)

  • 1
  • 2

Dye 3 er ved at forsvinde ned i Indlandsisen

Har fulgt den i mange år. Det havde men jo tænkt på da den blev bygget. Den kunne "løfte sig selv op ved håret". Der var donkrafte i alle otte ben, som den kunne løfte sig op langs. Ved operation "Big move" i 1977 stod den på ca. 30 m høje ben. Når man så forlader stedet, ja så sner den til, lige som Cape Century.

  • 0
  • 0

de antenner vi i sin tid (1974) lavede

Husker det godt. Spændende at høre at antennerne stadigvæk bruges. Lavede samtidigt projekt på Elektromagnetisk Institut. Vi skulle forsøge at måle nede i isen for at finde ud af hvad de lag man så på radarbillederne er. Det fandt Claus Hammer ud af ca. 5 år senere.

  • 0
  • 0

Sig til hvis i vil have en sparringspartner med på reguleringssystemet, det vil vi ved Aalborg Universitet både være interesseret i og kompetente til?

Lyder som et sindssygt spændende projekt!

  • 1
  • 0

Jeg troede I vippede hvert 1m2 spejl synkront(mere eller mindre).

Så vidt jeg har forstået det vil aktuatorene (3.stk) på hovedspejlets segmenter (798 stk) "kun" få opgaven at sørge for at kanterne flugter (men vist nok både 1. og 2. orden) således at der ikke opstår discontinuiteter.

Opgaven er dog langt fra "kun" fordi spejlet kan og vil skifte orientering under observationen (±90°) og belastningen er omkring 1kN og kravet "nogle få nanometer".

Jeg tror det her er up to date info: http://www.pi-usa.us/blog/hybrid-ultra-hig...

  • 1
  • 0

Nogle er glade for fodboldslandsholdet. Jeg er stolt over de danskere der kan noget særligt.

Er det naivt at mene at vi procentvist har flere dygtige folk end mange andre lande?

Vi kunne sågar engang lave rigtig gode tog! Et teknologisk højdepunkt!

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten