Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Kapitalisme ver. 2.0

USA har nu den bedste Kongress penge kan købe og det er en hård dom over den rå ukontrollerede kapitalisme.

Risikoen for at republikanerne i en koordineret operation lader masken falde og viser sig som voksne og ansvarlige mennesker er meget tæt på nul, tværtimod kommer der nu to år hvor USA ikke kommer nogen vegne og pressen med tungen hængende ud af halsen rapporterer fra kongressen vs. Obamas veto-pen, som om der kunne ske noget overraskende.

Der er flere og flere steder hvor kloge og forstandige mennesker stiller spørgsmålstegn ved kapitalismen som eneste styringsmekanisme i et samfund og det faktum at penge nu har overtaget magten i USA vil forstærke denne nødvendige debat.

Spanien er muligvis foran andre lande i denne sammenhæng, idet et sprit nyt politisk parti iflg. meningsmålinger pludselig er det største:

Illustration: Privatfoto

Podemos betyder noget i stil med "vi kan" og deres program indeholder stort set alle de punkter som de fleste forstandige mennesker kan se er nødvendige.

Her er wikipedias opsummering af det spanske partiprogram:

1 Recovering the economy places emphasis on public control, includes poverty reduction and social dignity via a basic income for everyone. It includes lobbying controls and tax-avoidance remedies for large corporations and multinational organisations, as well as promotion of smaller enterprises.

2 Promoting liberty, equality and fraternity is about breaking down barriers across Europe and allowing people to cooperate fairly without either intelligence gathering or social inhibitions.

3 Redefining Sovereignty implies revoking or curtailing the Treaty of Lisbon, abandoning memoranda of understanding, withdrawing from some free trade agreements and promoting referenda on any major constitutional reform.

4 Recover the land deals with reduction of fossil fuel consumption, promotion of public transport and renewable energy initiatives, reduction of industrial cash crop agriculture and stimulus of local food production by small and medium enterprises.

Bemærk at der ikke er et ord om kapitalisme eller for den sags skyld socialisme.

At forstenede og genfødte reaganister råber "socialisme!" når de ser ordet borgerløn gør ikke Podemos til et socialistisk parti og lige så lidt gør det dem til kapitalister at ikke ønsker at nationalisere alting.

Det er et stort problem for pressen som i den grad er forfaldet til fodboldjournalistik og ikke aner hvad de skal gøre med partier og mennesker der ikke enten er "røde" eller "blå".

Men ⅓ af de adspurgte i El Pais meningsmåling synes det lyder rigtigt fornuftigt.

Der er ingen tvivl om at kapitalismen er her for at blive, selv Cuba bliver mere og mere kapitalistisk som tiden går, men det er også indlysende klart at den skal holdes i snor, præcis som Adam Smith og mange andre siden ham har argumenteret for.

I USA er snoren pt. knækket helt, der er ingen grænser for hvad penge kan købe, men det skal muligvis blive meget værre inden de tager sig sammen og tøjrer kapitalismen igen. På det punkt har USAnerne historisk altid været nogle svagfattere.

Podemos program handler i bund og grund om Kapitalisme version 2.

Nu hvor vi har genindført slavesamfundet hvor computere og robotter overtager alt det manuelle og slidsomme arbejde, skal kapitalismen justeres så den stadig virker til menneskehedens bedste, frem for som den cancerknude den har vokset sig til i USA.

Den traditionelle indkomstskat var i virkeligheden en skat på produktivitet: En fabrik med 50 medarbejdere førte dobbelt så mange penge i skattekisten som en med 25 medarbejdere, fordi den kunne producere dobbelt så meget værdi.

Sådan er det ikke mere, Arlas nye fabrik til ¾ mia kroner skaber kun 31 fuldtidsjob og vi får aldrig igen en ny virksomhed i Danmark med 1000 medarbejdere og derfor er indkomstskatten en død sild der lugter mere og mere.

Antagelsen om at der altid er et job at få og de arbejdsløse derfor "selv har været ude om det" er simpelthen ikke korrekt mere.

Der skal ske noget, enten skal robotternes og computernes produktivitet beskattes på lige niveau med skatten på arbejdskraft, eller også skal vi beskatte økonomisk produktivet og aktivitet på en hel anden måde.

Og på en eller anden måde skal vi indrette samfundsøkonomien således at dem der ikke er behov for på arbejdsmarkedet også kan købe livsfornødenhederne.

Ingen steder er det problem mere presserende end i Danmark, hvor næsten alle partier i Folketinget pt. prøver at spare økonomien igang.

Det har aldrig nogensinde virket noget sted i verden, men de prøver alligevel, for deres ideologier og partiprogrammer er urokkeligt funderet i Kapitalisme version 1.0.

Hånden på hjertet: Hvordan kan nogen overhovedet forstille sig at man får væksten igang ved at piske ungdommen hurtigere og billigere igennem uddannelser af stadig ringere kvalitet ?

Burde vi ikke netop investere flere penge i ungerne og deres uddannelser, frem for klæde dem ringere og ringere på til fremtiden ?

Hvad er det for en stupid og indskrænket kassetænkning der gør at ungerne dårligt nok kan trække vejret i skolen ?

Vi har et nyt dansk parti undervejs, "Alternativet", der ligesom Podemos arbejder sig vej imod en Kapitalisme version 2.

F.eks skriver de:

"Vi ønsker en økologisk økonomi, hvor vækstbegrebets rolle omdefineres. Vi vil arbejde for et velfungerende, stabilt og dynamisk økonomisk kredsløb, som er underlagt miljøets betingelser og menneskers behov. Et økonomisk kredsløb, der begrænser grådig og ufrugtbar spekulation og i stedet øger bæredygtige investeringer og økonomisk lighed. En sådan økonomi vil nødvendiggøre en ny økonomisk tænkning, hvor værdiskabelse, produktion og forbrug ikke tænkes og udføres isoleret og kortsigtet."

Hvilket hverken rødt eller blåt, hvorfor de danske avisers fodboldjournalister ikke aner hvad de skal skrive om Alternativet.

Alternativet er som det første danske parti ved at indsamle underskrifter elektronisk så de kan stille op til Folketingsvalg.

Kun hvis de får underskrifter nok, får danskene en chance for at vise om de er klar til diskutere kapitalisme version 2.

Derfor har jeg skrevet under og derfor opfordrer jeg jer til at gøre det samme.

Hvad enten man er enig med Alternativet eller ej, så har dansk politik hårdt brug for flere nuancer end "rød" og "blå".

phk

Emner : Politik
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor lang tid gik der før du fik din vælgererklæring tilbage? Jeg har efterhånden ventet i tre uger, og jeg kunne forstå at det hurtigt kunne blive meget mere nogle steder.

  • 0
  • 0

Bogen udgivet i februar 1978 af forskeren Niels I. Meyer, politikeren Kristen Helveg Petersen og forfatteren Villy Sørensen,
Bogen argumenterer for et "humant ligevægtsssamfund", og den præsenterer ideen om borgerløn.
Wikipedia.

Men druknede i at de IKKE passede ind i den traditionelle politiske tænkning.
Men de "gamle" partier der kæmper mod det onde for det gode, ser jo alt i sort eller hvidt, hvilket utvivlsomt også er nemmest, så behøver man jo ikke tænke selv.
Så set fra min vinkel er det ikke nyt, men har det så muligheden for at slå igennem nu??
Kan blive lidt i tvivl når jeg ser hen over mine 7 kanalers udbud af programmer.

Men godt indspark....

  • 14
  • 1

"Vi ønsker en økologisk økonomi, hvor vækstbegrebets rolle omdefineres. Vi vil arbejde for et velfungerende, stabilt og dynamisk økonomisk kredsløb, som er underlagt miljøets betingelser og menneskers behov. Et økonomisk kredsløb, der begrænser grådig og ufrugtbar spekulation og i stedet øger bæredygtige investeringer og økonomisk lighed. En sådan økonomi vil nødvendiggøre en ny økonomisk tænkning, hvor værdiskabelse, produktion og forbrug ikke tænkes og udføres isoleret og kortsigtet."

Hvilket hverken rødt eller blåt...

Nej, for det indeholder ikke antydningen af et politisk udsagn, det er som taget ud af en Occupy-folder.

  • 10
  • 15

Det er nødvendigt med arbejdsløshed - fordi at vi anvender de jobsøgende som "kø" til erhvervslivet. De skal have nogle at tage af. I praksis, foretrækker de dog, at ikke bruge køen.

Jeg tror, at løsningen på job problematikken, er at placere køen et andet sted. Hvorfor ikke bruge de statsansatte som "kø"? Det giver et langt større antal, der står til rådighed for erhvervslivet. Lad alle statsansatte sende to ansøgninger om ugen. Og antag alle arbejdsløse i staten. I dag, er det ikke nemt at få arbejde som arbejdsløs - heller ikke at blive ansat i staten - for de har ligeså store modstand mod at antage arbejdsløse, som erhvervslivet.

Der er risiko for, at staten kommer til at mangle arbejdskraft, specielt professorer, og specialister, hvis alle skal sende to ansøgninger om ugen. Men vi kan lave dispensationsmulighed, så disse ikke skal søge jobs.

I mange år - specielt under den borgerlige regering - har man øget antallet af statsansatte, for at holde arbejdsløsheden lav. Det er en udmærket idé - men den holder ikke i længden, med mindre man får de statsansatte ud i "rigtige" job. Måske falder vores serviceniveau lidt - men mon ikke, at det kan accepteres? Jeg kan ikke forestille mig, at danskerne har behov for det nuværende serviceniveau. For hver i job, er der ansat et tilsvarende antal i staten, til at yde service til dem.

  • 6
  • 23

Antagelsen om at der altid er et job at få og de arbejdsløse derfor "selv har været ude om det" er simpelthen ikke korrekt mere.

Du har flere gange snakket om, at robotterne skaber arbejdsløshed. Men dét er stadig noget du mangler at dokumentere. Det ser endda ud til, fra arbejdsløsheds statistikkerne, at arbejdsløsheden falder i takt med modernisering. Eller snarere at den hænger sammen med dansk økonomi mere end andre effekter.

Det kan være rigtigt nok, at jobbene efterhånden flytter sig over i kategorier, der kræver et højere uddannelsesniveau. Heldigvis bliver vi generelt også mere uddannede, så dét passer fint sammen. Samtidig er der stadig et kæmpe antal ufaglærte jobs i service branchen (og til dels kontor-stillinger) som der ikke umiddelbart er udsigt til at skulle forsvinde.

Jeg tror derfor ikke på, at den tendens du snakker om er så stor, at den ikke klares med alm. markedsreguleringer - netop som vi gør løbende.

  • 3
  • 9

Bogen udgivet i februar 1978 af forskeren Niels I. Meyer, politikeren Kristen Helveg Petersen og forfatteren Villy Sørensen,
Bogen argumenterer for et "humant ligevægtsssamfund", og den præsenterer ideen om borgerløn.
Wikipedia.

Fornylig fandt jeg et eksemplar på en hylde i garagen, den var vist aldrig blevet skåret op!

Men det kunne da være interessant om bogen engang i fremtiden kunne danne basis for en samfundsfaglig afhandling om hvor meget skade en sådan utopi kan gøre i et samfund hvis tilstrækkelig mange lader sig forføre af den.

En grøn utopi båret af et storhedsvanvid om at vi her i lille Danmark kunne redde verden ved at gå forrest og som vi idag ser de grimme følger af rundt om i samfundet hvor den skjulte fattigdom lurer rundt omkring på alle de der er udenfor samfundseliten, gamle, syge, arbejdsløse osv.

Man drømte om borgerløn, i stedet underminerede man erhvervslivet så de jobs forsvandt som vore ringere stillede medborgere tidligere kunne leve af, og man glemte behændigt alle de der ikke bare kunne være kreative eller hoppe med på den grønne omstilling hvis den skulle vise sig engang.

Men mon der går så lang tid, måske ikke engang 10 år, før nogen tager fat og kigger under det grønne gulvtæppe og ser hvor meget der er fejet ind under og ligger og lugter ad Helveg til?

  • 6
  • 22

Teknologiseringen starter fra bunden.

"dokumentationen" kan du derfor finde i form af hvorledes vores politikere prøver at piske en større og større del af ungdommen igennem højere og højere uddannelser, fordi der ikke er nogen jobs for ufaglærte mere.

Eller der er nogen der har bildt os det ind. Den produktion der har været "outsourced" har også slæbt udvikling og ledelse med ud.
Det vi risikerer er at side tilbage med højtuddanede og uselvstændige arbejdsløse, fordi samfundet ikke er gearet til iværksætterkultur.

Noget af "Podemos" program vil jo netop gøre det atraktivt at starte i det "små".

  • 5
  • 1

PHK konkluderer på basis af en opsummering af partiprogrammet, at der ikke er tale om socialisme fordi ordet socialisme ikke indgår. Godt så. Men for det første er det tvivlsomt om man kan konkludere sådan bare på tilstedeværelsen eller fraværet af et ord i en opsummering af et partiprogram. Men selv hvis vi enes om at man kan, finder man i det manifest, der lå til grund for deres succes i EU-valget følgende:

Nos alegramos del avance de las fuerzas de la izquierda, pero somos conscientes
de la necesidad de hacer algo más para poner en marcha los cambios que
necesitamos.

det vil sige, "vi glæder os over venstrekræfternes fremgang [i EU-parlamentet], men vi er bevidste om nødvendigheden af at gøre mere for at sætte gang i de forandringer, vi har behov for."
(kilde: http://tratarde.org/wp-content/uploads/201...)

Så kan man jo fundere over hvad det betyder.

  • 9
  • 8

Hvis man vil fastholde princippet om, at skatte skal falde, hvor værditilvæksten finder sted - og hvad skulle ellers beskattes? - så er der ingen vej uden om at indføre en robotskat. Fastholder vi "Kapitalismen vers. 1.0", overgår al økonomisk magt til meget få hænder. Så få, at den demokratiske samfundsorden formentlig har svært ved at fortsætte.

  • 6
  • 5

Jens Arne og Jens Madsen:
Inden i bliver tomlet helt i jorden, kan i så ikke pege på et land i verden eller et politisk parti i Danmark der praktiserer nogen af de visioner og løsninger som i gerne så implementeret?

  • 8
  • 1

Hvis man vil fastholde princippet om, at skatte skal falde, hvor værditilvæksten finder sted - og hvad skulle ellers beskattes? - så er der ingen vej uden om at indføre en robotskat. Fastholder vi "Kapitalismen vers. 1.0", overgår al økonomisk magt til meget få hænder. Så få, at den demokratiske samfundsorden formentlig har svært ved at fortsætte.


Der er andre problemer end robotter - f.eks. at jobs'ene flytter til udlandet.
Robotskat hjælper ikke uden robotter at beskatte. Det er bare en ny skat på virksomheder, der vælger at beholde produktionen i Danmark, i stedet for at flytte den til Kina og Østeuropa.

En robotskat vil ikke gavne. Den vil fjerne de jobs i Danmark, som vi har tilbage.

Hvis vi ikke kan få gang i erhvervslivet - så må vi erkende, at PH, Kina, og Østeuropa, tvinger os til at vælge kommunisme som styreform, og lægge produktion hos det offentlige. Robotskat er et nyt trick i den retning.

  • 5
  • 11

Det er mere at hvis man synes en løsning er dårlig, så virker det mere overbevisende at komme med alternative løsninger. Og rigtig overbevisende hvis de alternative løsninger kan føres ud i livet. I denne sammenhæng et parti man kan stemme på.

  • 6
  • 0

En meget simpel og nem løsning er at droppe momsen og firmaskatten og i stedet indføre en flad 5% skat på alle firmaers omsætning, uanset hvad de laver, hvor de laver det eller hvordan de laver det.

Dét vil da netop ramme den ufaglærte service sektor, som kører med meget lave marginer. Firmaer med høj margin (firmaer der udvikler og generelt ansætter mange ingeniører) vil få det som en skattelettelse. Dvs. du ønsker at flytte penge fra de fattige til de rige? Troede ellers du var tangerende rød.

  • 5
  • 3

Dét vil da netop ramme den ufaglærte service sektor, som kører med meget lave marginer.

Husk lige at momsen og den nuværende firmaskat forsvinder men at provenuet af 5% omsætningsskat vil være ca. det samme (min udregning med tilgængelige tal.)

Idag er der rigtig mange store firmaer der ikke er i nærheden af at bidrage med 5% af deres omsætning, fordi de befinder sig i grossistledet og får momsen tilbage, mens de fleste små firmaer bidrager noget nord for 25% fordi de er i detailledet.

  • 13
  • 5

Jeg baserer det på at deres ordfører/partileder meget tydeligt har sagt at de netop ikke er et socialistisk parti.


Det var ikke det du skrev. Du henviste til Wikipedia og fortsatte så "Bemærk at der ikke er et ord om [...]"

Men du vil altså basere et partis placering på det politiske spektrum på formandens udtalelser, frem for på partiprogrammets indhold. Tak for kaffe. Jeg kan nævne flere direkte eksempler på socialiistisk politik fra deres partiprogram, men det er jo nok som vand på en gås.

  • 4
  • 15

@phk

Man kan ikke beskatte virksomheder uden værditilvækst - hvordan skulle det gå til? Det kunne da lige passe, at de iværksættere, der opererer med underskud i en årrække, bliver 'lagt ned' af en sådan teknokratisk løsning.

  • 9
  • 3

I denne sammenhæng et parti man kan stemme på.

Det var netop det jeg antydede, det er ikke nok med et parti man kan stemme på hvis man mangler muligheden for at holde dem i ørerne bagefter hvis de bryder de løfter de gav dig!
Så det var mit eksempel til dig før, et land hvor man både stemmer som vi gør her, men hvor der også er mulighed for at korrigere den politiske kurs gennem folkeafstemninger.

Til og med et land som på mange måder er mere velfungerende end vort!

  • 2
  • 2

Dét vil da netop ramme den ufaglærte service sektor, som kører med meget lave marginer. Firmaer med høj margin (firmaer der udvikler og generelt ansætter mange ingeniører) vil få det som en skattelettelse. Dvs. du ønsker at flytte penge fra de fattige til de rige? Troede ellers du var tangerende rød.


Hvis nøjagtig halvdelen af disse firmaers omkostninger er uden MOMS (fx lønninger og lign.), så betaler de idag 12.5 % af omsætningen i MOMS - eller 10 % af det indbetalte beløb.
PHP-afgiften ville i stedet være 5 % af det indbetalte beløb.

Da jeg ikke er økonomi eller regnskabskyndig kan jeg ikke forstå at det vil stille dem ringere?

  • 5
  • 2

Den amerikanske form for kapitalisme er utålelig. Den er i strid med kristendommen mener den nye pave Franziskus. Dermed har Podemos vel en stor støtte i et katolsk land.

http://w2.vatican.va/content/francesco/de/...

Nein zu einer Wirtschaft der Ausschließung

  1. Ebenso wie das Gebot „du sollst nicht töten“ eine deutliche Grenze setzt, um den Wert des menschlichen Lebens zu sichern, müssen wir heute ein „Nein zu einer Wirtschaft der Ausschließung und der Disparität der Einkommen“ sagen. Diese Wirtschaft tötet. Es ist unglaublich, dass es kein Aufsehen erregt, wenn ein alter Mann, der gezwungen ist, auf der Straße zu leben, erfriert, während eine Baisse um zwei Punkte in der Börse Schlagzeilen macht. Das ist Ausschließung.
  • 1
  • 2

Man kan ikke beskatte virksomheder uden værditilvækst - hvordan skulle det gå til? Det kunne da lige passe, at de iværksættere, der opererer med underskud i en årrække, bliver 'lagt ned' af en sådan teknokratisk løsning.

For de fleste af de virksomheder vil de 5% være en lavere omkostning end de nuværende udgifter til momsregnskabet.

Tænk også på at man kan starte en virksomhed helt papirløst: Hvis alle betalinger sker igennem en Dankortautomat der automatisk sender 5% til skattevæsenet kan du bare køre løs...

  • 6
  • 7

Lad alle statsansatte sende to ansøgninger om ugen.

Der er så meget galt med det forslag at det er svært at finde ud af hvordan man skal starte.

Problemformulering: Arbejdsløse er uattraktive for arbejdsgivere (der stort set ignorerer grunden til at ansøgeren ikke holder en stilling i forvejen)

Forslag: Ansæt alle arbejdsløse i staten og tving dem til at bruge i hvert fald halvdelen af deres tid på at søge andre job

Udfald: Ansatte i staten er uattraktive for private arbejdsgivere (der stort set vil ignorere grunden til at personen er ansat i staten, og istedet ansætte en ansøger fra en konkurrent. Effektiviteten i staten vil gå i frit fald.

  • 10
  • 2

En meget simpel og nem løsning er at droppe momsen og firmaskatten og i stedet indføre en flad 5% skat på alle firmaers omsætning, uanset hvad de laver, hvor de laver det eller hvordan de laver det.

Det hedder OMS. Engros-oms blev i DK indført i 1962 og afskaffet igen i 1967. Ulempen er, den bremser eksporten og vender den tunge ende nedad, så f.eks. børnerige familier straffes.

Når en vare går gennem fabrik, grossist og udsalg er skatten ikke 5 %, men 15,8 %. Til gengæld er det billigere at købe importerede varer, for fabriksskatten bortfalder. Det giver større arbejdsløshed. Og nej, vi kan ikke som EU-medlem indføre importskat.

Og sådan kunne jeg fortsætte...

  • 11
  • 4

Ligesom den store arbejdsløshed i slut-1920erne i Tyskland skabte grobund for alternative politiske partier (med ganske kedelige resultater), så skaber den store arbejdsløshed på ca. 25 % (50 % for unge) i Spanien grobund for ny politiske partier med gyldne løfter om oprydning og fornyelse.

Det er vel den egentlige baggrund for POdemos. Men spændende at se, hvad der sker, hvis POdemos får regeringsmagten i Spanien og skal tage ansvar.

Det eneste, der har ført til jordskredsvalg i Danmark har været det høje skattetryk. Og historisk set har alternative politiske bevægelse i DK været dødfødte fiaskoer, som eksempelvis:

De Grønne, FT-1987: 47.076 stemmer.
Solidarisk Alternativ (1993 - Niels I. Meyer): blev aldrig opstillingsberettiget til FT-valg.
Demokratisk Fornyelse, FT-1998: 11.000 stemmer.
Grønne Demokrater (2002): blev aldrig opstillingsberettiget til FT-valg.
Minoritetspartiet, FT-2005: 8.850 stemmer.

Minoritetspartiet beskrev sig som et humanistisk parti, der placerede sig uden for de marxistiske, socialistiske, liberalistiske og nationalistiske traditioner i dansk politik.

Hvad er forskellen til Alternativet ? Er det ikke mere af det samme ?

  • 6
  • 2

@phk

Jeg tror ganske enkelt ikke din løsning, men jeg må erkende, at det bygger på tro. Det vil kræve en supercomputer at efterprøve, om metoden giver staten provenu nok, til at dine øvrige ambitioner for fremtidens samfund hænger sammen. Det klares ikke med en lommeregner eller et regneark. Og teknologiske løsninger uden menneskelige vurderinger er en farlig vej at gå.

Desuagtet er debatten vigtig, og oplægget med Spanien som udgangspunkt er rigtig. Landet blev hårdt ramt, da al opportunismen og korruptionen skulle stå til regnskab. Da bankerne skulle bevise deres ansvarlighed og politikerne deres handlekraft.

  • 1
  • 0

Her er et parti program der vil give folket magten tilbage, rigtig demokrati på godt og ondt.

http://folkets-valg.dk/formaal.html

Formålet med partiet - Folkets Frie Valg

At indføre et demokrati af folket, til folket og for folket, hvor:

1.: Du har mulighed for at repræsentere dig selv.
2.: Du har lov til selv at fremstille lovforslag, der kan gøres til genstand for en folkeafstemning.
3.: Du har ret til at stemme nej til politikernes lovforslag.
4.: Dig der gerne vil repræsenteres, skal:
- Ikke være bundet i 4 år af dit valg.
- Frit kunne vælge en repræsentant blandt folket.

Dette kan lade sig gøre ved at ændre grundloven, så folket bliver den lovgivende magt.

Alle stemmeberettigede har herefter mulighed for at fremsætte og udforme lovforslag, der gøres til genstand for folkeafstemning

For at begrænse antallet af lovforslag der skal til folkeafstemning, skal alle lovforslag have en folkelig støtte på 100.000 underskrifter, inden forslaget kan komme til folkeafstemning.

Folkets Frie Valg kalder denne demokratiform for "Flydende Demokrati" fordi du løbende kan vælge om du vil være direkte medbestemmende på det politiske beslutninger, om du vil lade andre tage beslutningerne for dig, eller en blanding af førnævnte.

  • 5
  • 3

Er der slet ikke nogen økonomer der har lavet beregninger på sådan en "5%" løsning? Her tænker jeg (no offence PHK) at der er brug for lidt mere, end hvad der virker til at være rå overslagsberegning. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan se at det kunne være en god ide, hvis den er realiserbar! Især om det er 5% vi skal lande på er interessant og hvordan dette vil stille os overfor den globale handel.

  • 3
  • 0

Jeg tror ganske enkelt ikke din løsning, men jeg må erkende, at det bygger på tro. Det vil kræve en supercomputer at efterprøve, om metoden giver staten provenu nok

Det tror jeg nu egentlig ikke.

Jeg lavede regneøvelsen på basis af tal fra Danmarks Statistik og Skat, bare for at se hvor stor en sådan flad skat i det hele taget skulle være og blev meget overrasket over at tallet kun var 4.x%

Og med hensyn til implementering og EU forhold osv, selvfølgelig kan det lade sig gøre, det langt nemmere end det nuværende moms system.

Men om det er den rigtige eller bedste måde er et godt spørgsmål, det var kun ment som et eksempel på en nem måde at beskatte robotslavernes produktivitet på.

  • 10
  • 2

Fornylig blev spanske TV-seere præsenteret for et sammenklip af spaniere og danskere, som hver blev bedt om at nævne et eksempel på korruption i det offentlige.

Sådan et sammenklip kan en journalist naturligvis lave omtrent som chefen ønsker, og i dette tilfælde stod alle danskerne typisk og hakkede i det og mumlede lidt om Stein Bagger og den slags, mens de interviewede spaniere hurtigt kunne nævne eksempler.

Pointen er at man i Spanien er ved at være meget trætte af korruption, og at den deraf følgende politikerlede er een af grundene til at 'Podemos' er så populært.

PS. En rigtig trist statistik for Spanien er at prisen på prostituerede er faldet drastisk. Grunden skulle efter sigende skyldes et alt for stort udbud fra almindelige husmødre, der prøver at supplere lidt til husholdningsbudgettet. :-(((

  • 14
  • 2

Kristoffer, Henrik Pedersen har i et indlæg et 5-6 poster ovenfor på klar vis beskrevet, hvorfor PHK's idé om OMS (omsætningsafgift) ikke er hensigtsmæssig.

Min hovedtese er, at statens/kommunernes nødvendige indtægter i større grad skal komme fra formuebeskatning i stedet for aktivitetsbeskatning. Det tager nogle penge fra dem, der bedst kan undvære dem, og alle iværksætterne m.m. kan få et boost. Og når så de lykkes, og kan sælge deres virksomhed til Microsoft eller beholde den selv som Lego, så er der et skattegrundlag som vil være med til at jævne forskellene i samfundet noget ud. Men selvfølgelig skal skatten ikke være så stor, at de ikke kan nyde resultatet af deres flid/dygtighed/held.

Det her er naturligvis et meget forsimplet forslag, og der er en masse ting, der skal falde på plads ... men grundidéen at beskatte formue og ikke aktivitet er sund.

  • 3
  • 4

> Ingen steder er det problem mere presserende end i Danmark, hvor næsten
> alle partier i Folketinget pt. prøver at spare økonomien igang.
>
> Det har aldrig nogensinde virket noget sted i verden, men de prøver alligevel,
> for deres ideologier og partiprogrammer er urokkeligt funderet i Kapitalisme version 1.0.

Det har jo ikke rigtig noget at gøre med kapitalisme. Det er bare inkompetence. Kapitalistisk økonomisk teori siger at det er det forkerte at gøre men de gør det alligevel. Danmark var for resten slet ikke den værste synder.

Nobelpris-modtager Paul Krugman har siden 2008 viet sin blog til at forklare når politikere og økonomer tager fejl. Og han ha stort set haft 100% ret (han troede dog at 2008-krisen var et solvens-problem og ikke et likviditets-problem, hvilket han senere har indrømmet var forkert): http://krugman.blogs.nytimes.com/

Se for eksempel hans kommentar om at IMF for nyligt har indrømmet at det var dumt at prøve at spare sig til vækst: http://krugman.blogs.nytimes.com//2014/11/...

> The IMF has released an audit of its own response during the aftermath of the financial
> crisis, which concludes that it messed up by embracing fiscal austerity in 2010. It failed
> to understand that you need to differentiate between economies that borrow in someone
> else’s currency and those that don’t; it failed to appreciate that the negative effects of
> fiscal contraction would be much larger in a zero-lower-bound environment than
> historical patterns might suggest.
>
> Well, I could have told you all of that at the time — and in fact I did, over and over again.

  • 8
  • 1

Lad alle statsansatte sende to ansøgninger om ugen.

Der er så meget galt med det forslag at det er svært at finde ud af hvordan man skal starte.

Problemformulering: Arbejdsløse er uattraktive for arbejdsgivere (der stort set ignorerer grunden til at ansøgeren ikke holder en stilling i forvejen)

Forslag: Ansæt alle arbejdsløse i staten og tving dem til at bruge i hvert fald halvdelen af deres tid på at søge andre job

Udfald: Ansatte i staten er uattraktive for private arbejdsgivere (der stort set vil ignorere grunden til at personen er ansat i staten, og istedet ansætte en ansøger fra en konkurrent. Effektiviteten i staten vil gå i frit fald.


Jeg tror du har forstået noget.

Imidlertid, så er samfundet forpligtet til at opretholde arbejdsløshed, for at virksomhederne skal have nok at trække på. Selvom de arbejdsløse ikke får job, så har de en lønstabiliserende, og arbejdsstabiliserende effekt for erhvervslivet. De er med til at presse dem i jobs, til at arbejde hårdt, at ikke brokke sig, og at gå til laveste mulige løn.

Mit forslag er, at lægge denne opgave ind under staten. Vi undgår arbejdsløse - alle har job, og arbejder for samfundet.

Statistisk har det stor effekt. Vi kan hurtigere, og mere præcist vurdere effekten af tiltag for at reducere statens størrelse, f.eks. to eller fire ansøgninger om ugen, og om - og hvor godt - det fungerer. Når hele staten er "arbejdsløse", så øges det statistiske grundlag, og det øger muligheden, for at finde de rette løsninger hurtigt, på at få de statsansatte ud i ordentlige jobs.

  • 1
  • 7

Jeg kan tit blive meget i tvivl om hvorvidt der skabes job, fordi der reelt er brug for dem i produktion af produkter og tjenesteydelser, eller fordi der er et pres for at skabe job, for at få pengene til at flyde i økonomien.

Min folkeskole kunne klare sig med en halvtidsansat sekretær i administrationen. Idag har en skole fire fuldtidsansatte i administrationen.
Tidligere klarede virksomheder sig uden proces forandringsledelses konsulenter med speciale i personlig coaching. Er dette job reelt eller kunstigt opfundet!
Osv. osv.

Kunne vi afskaffe alle de kunstige job, og alle kun arbejde 20 timer om ugen, hvis vi kunne finde andre redskaber til at få pengestrømmen til at flyde i økonomien?

  • 11
  • 3

@ Rolf Andersen

Problemet med formuebeskatning er - og har altid været - at der etableres "kør-rundt-forretninger". D.v.s. at kapital flyttes dertil, hvor beskatningen er mindst. Det vil kræve en nogenlunde ensartet formuebeskatning i hele verden, at komme dette problem til livs ... og sådan går det næppe.

En af måderne at anskue "den globale landsby" på, er ved at påpege, at lønudgifterne over tid står til at blive udlignet. Vi ser det ved, at arbejdsløsheden er stigende i den vestlige verden, og at arbejdspladser etableres i lavtlønsområder. Hvis vi i den vestlige verden vil fastholde et nogenlunde velstandsniveau, er vi nødt til at finde teknologiske løsninger på udflytningen. Men dermed mister staten altså indkomstbeskatning, når den baserer sig på lønmodtageres skattegrundlag. Men når der alligevel skabes en værditilvækst i et land som Danmark, er det naturligt at kigge på, hvorledes denne tilvækst finder sted. Og her er det altså, at robotterne (de teknologiske løsninger) har frigjort menneskelig arbejdskraft. Derfor er det også naturligt at beskatte teknologisk værditilvækst. Kan det ske på en mindre bureaukratisk måde, end man i dag beskatter arbejdsindtægter, så hilser jeg forslaget velkomment.

  • 4
  • 0

Godt brølt, PHK. Har også for længst underskrevet vælgererklæring for Alternativet.

Hvis ikke du allerede har læst Klaus Riskærs 'Socialkapitalisme' kan jeg varmt anbefale den. Er lige i tråd med dit indlæg (han foreslår fx omlægning til ressourcebeskatning).
Og kombinationen af hans baggrund og (ufrivilligt) meget tid til reflektion/læsning giver godt resultat.

  • 4
  • 1

Det har jo ikke rigtig noget at gøre med kapitalisme.

Jo, det har det rigtigt meget, for de jagter et 2% vækstmål som forudsætter at der er jobs at få til de ledige og skatteindtægter fra erhvervslivets aktiviteter.

Hverken Google, Facebook, Microsoft, Amazon eller Oracle betaler noget der ligner relevante beløb i skattekassen af deres økonomiske aktiviteter i Danmark og derfor er både den nuværende og den forrige regerings politik helt ude i hampen.

Jeg er helt enig i at Krugman er værd at lytte til, men han har også nogle seriøse blinde vinkler, bla. fordi han er USAner.

Men det understreger sådan set bare pointen, at vi har brug for en intelligent diskussion om hvordan vi ønsker Kapitalisme v 2.0 skal se ud, en diskussion der bliver nødt til at være hævet over "rød/blå" polariseringens fordumme(n)de fodboldmentalitet.

  • 17
  • 3

@René Ahlquist.
Jeg har ikke påstået at det ikke er svært. Så længe der er forskellige skattesystemer (og velfærdssystmer) i denne verdens lande, vil der være incitamenter til at 'fifle'.

Der er dog nogle tendenser der trækker i den rigtige retning:

Da euroen blev indført gik 'the founding fathers' ud fra, at med en fælles valuta ville finanspolitiken i deltagerlandene automatisk blive mere ensartet. Det skete ikke pga. inkompentente politikere - både i nord og syd. Men nu har man indset at en nogenlunde ensartet finanspolitik er nødvendig.

Samtidig er efterhånden rigtig mange af de traditionelle skattelylande ved at droppe denne praksis, og indgå internationale eller bare bilaterale aftaler. Så der er håb forude.

Men at beskatte højteknologi virker ikke særlig fremmende for udviklingen i Danmark. Robotterne bliver jo så bare placeret i Kenya og producerer der.

  • 2
  • 0

Re: Vi skal have arbejdsløshed

Der er så meget galt med det forslag at det er svært at finde ud af hvordan man skal starte.  

Ja, jeg lå flad af grin, da jeg læste det (se også anden tråd).

Det er blot udtryk for en sørgelig mangel på indsigt i basale økonomiske sammenhænge.

Vil du ikke give mig ret i, at vi har for mange offentlige ansatte? Langt de fleste af de offentlige udgifter, går til offentligt ansatte. Og i det offentlige er ikke produktion. Som arbejdsløse udfører vi dog lidt, f.eks. for Lego, som vores jobcenter udfører opgaver for. Og fordi, at vi er ude i virksomheder, som vi hjælper til at det går rundt for.

Hvis vi skal bruge politikkernes metode, så er måden at de offentligt ansatte i rigtige jobs, at sætte dem til at skrive ansøgninger, og sætte krav til, hvor mange de sender om ugen. Det ved vi, som er uden job.
Jeg skal ikke kommentere om det fungerer. Men kun at større statistisk grundlag giver bedre svar.

  • 1
  • 4

Vil du ikke give mig ret i, at vi har for mange offentlige ansatte? Langt de fleste af de offentlige udgifter, går til offentligt ansatte. Og i det offentlige er ikke produktion.

Jens, jeg håber da virkelig at de offentligt ansatte producerer noget: børnepasning, undervisning fra folkeskole til uni, ordenshåndhævelse, domstole, brandslukning, museer, hospitaler ...

Man kan altid diskutere produktiviteten og kvaliteten, og man kan også diskutere hvor grænsen skal gå mellem privatisering og offentligt arbejde for at det er mest produktivt og effektivt. Mange steder er brandmanden offentligt ansat og mange andre steder er han privatansat. Men jeg tror da, at de producerer lige mange serviceydelser.

Men at påstå at offentligt ansatte ikke producerer noget er altså noget vrøvl.

  • 10
  • 2

Men at påstå at offentligt ansatte ikke producerer noget, er altså noget vrøvl.


Serviceydelser er per definition ikke produktion. De laver noget i det offentlige - men det er ikke produktion. Skuespilleren, der står på teateret, laver også noget. Men, det er ikke produktion.

Hvis danskerne ikke ønsker at betale høje skatter, må de overveje hvilket servicebehov de behøver. Naturligvis kan vi ikke spare hos det offentlige, uden det kan gå ud over det offentliges service.

Men jeg tror vi alle kan blive enige om, at antallet i det offentlige er uden proportion til antal ansatte i erhvervslivet. Og det er kun erhvervslivet der tjener rigtige penge (dollars).

  • 3
  • 12

Har også skrevet under på Alternativet. Hvis det vi gør nu ikke virker, så må vi prøve noget andet.

Hvis man vil have en forbrugerdrevet økonomi, så må man sikre at forbrugerne har noget at forbruge af.

Ville lige tilføje at man kan skrive under elektronisk, og når brevet så kommer så kan det scannes eller fotograferes og derefter sendes til Alternativet med e-mail. Lidt nemmere end at finde en postkasse.

  • 1
  • 2

Men jeg tror vi alle kan blive enige om, at antallet i det offentlige er uden proportion til antal ansatte i erhvervslivet.

OK, Jens. Hvorfor er det så lige at:

"Kloge udlændinge drages af god offentlig service i Danmark". Berlingske. http://www.business.dk/oekonomi/kloge-udla...

Og

"Danmark er det bedste sted at drive forretning i Europa". Politiken. http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/...

Selvfølgelig kan det offentlige altid gøres bedre - og det ved jeg også godt - men det står altså ikke så slemt til. Det - forholdsvis - velfungerende offentlige system er faktisk med til at trække 'rigtige' virksomheder til Danmark. Så hold op med den neo-liberalistiske jammer.

Og det er kun erhvervslivet der tjener rigtige penge (dollars).

Ja, problemet er så, at de bare holder på pengene så aktiekurserne er i all-time-high, men de investerer ikke. Derfor formuebeskatning, så pengene kan komme ud og være produktive.

  • 6
  • 2

Ray Kurzwell forudsiger en konvergering af 3D printere, computere og bioteknologi til en maskine der kan fremstille hvad som helst med atomar præcision.

Vi skal have indrettet et samfund der kan håndtere disse maskiner.

Ellers er det dårlige er at vi bliver vagabonder, fordi vi ikke kan betale grundskyld og ejendomsskat uden indtægt.
Det gode er man kan have sin replicator i en indkøbsvogn.

  • 2
  • 0

Hej PHK.
Hvorledes vil et sådant system kunne rumme negative regnskaber? vil man kunne trække eventuelle tab fra i sin skattebillet, eller er det 5% beskatning på enhver omsætning og evt. endda kildebeskattet ?
Hvad med firmaer hvor man flytter penge rundt internt imellem afdelinger i en struktur der kunne minde om omsætning, altså at afdeling A køber ydelser i afdeling B, men de har samme fælles pengekasse?
Jeg tror ikke nogen politiker tør for alvor trykke på knappen og indføre et sådant system, og pludselig stå med 0 kr i momsindtægter... uha da.

  • 3
  • 0

Serviceydelser er per definition ikke produktion. De laver noget i det offentlige - men det er ikke produktion. Skuespilleren, der står på teateret, laver også noget. Men, det er ikke produktion.

Jens, nu må du altså holde op. Jeg havde egentlig tænkt mig at lave aftensmad nu. Men at der ikke findes 'producere' i teater og filmverdenen, og at vi ikke taler om en teaterproduktion eller en filmproduktion er noget vrøvl. Man kan sagtens producere en serviceydelse eller et kunstværk.

Over and out.

  • 9
  • 1

Pt. er inflationen tæt på negativ.

Inflation indbefatter åbenbart ikke skatter og afgifter, for når politikerne har så travlt med at prøve at bilde danskerne ind at de pga. den lave inflation har flere penge til forbrug, så glemmer de flot de eksploderende skatter og afgifter så som:

afgift på vand.
vandafledningsafgift.
afgift på varme (sjovt nok er olie billig, det mærkes ikke på fjernvarmeprisen).
afgift på el (sjovt nok er olie billig, det mærkes ikke på elregningen).
afgift på forsikringer.
diverse kopskatter.
dummebøder, eksempelvis autogenerede bøder ved for sent fremmøde til syn af bil.
eksploderende grundskyld.
.
.

så hvad der lige skal få forbrugeren til at få flere penge til forbrug står hen i det uvisse, og der er da kun fordi renten er lav, og inflationen er så lav, at hovedparten af landets husejere overhovedet har råd til mad.

  • 7
  • 5

Christian, Prøv Wiki: 'Inflation':

"Når man taler om inflation i al almindelighed, tænkes ofte på udviklingen i Forbrugerprisindekset ... , som måler udviklingen i detailpriserne (de priser, forbrugerne møder i butikkerne) inklusive indirekte skatter."

  • 1
  • 1

Statistisk har det stor effekt. Vi kan hurtigere, og mere præcist vurdere effekten af tiltag for at reducere statens størrelse, f.eks. to eller fire ansøgninger om ugen, og om - og hvor godt - det fungerer. Når hele staten er "arbejdsløse", så øges det statistiske grundlag, og det øger muligheden, for at finde de rette løsninger hurtigt, på at få de statsansatte ud i ordentlige jobs.

Du er så langt væk fra landevejen at det er svært helt at finde ud af om du mener det seriøst eller du bare er en troll... men ok, jeg bider.

Jeg kan ikke se at antallet af ansøgninger der bliver sendt ændrer på arbejdsudbuddet. Kommer private virksomheder til at ansætte flere personer fordi vi tvinger offentlige ansatte til at sende 4 ansøgninger om ugen? (hint: ja, fordi de skal ansætte en hel del for at håndtere alle de ansøgninger de får. Vi ser det allerede nu hvor der let kan være 700+ ansøgere til en akademisk stilling. Men det gør vist intet for effektiviteten)

Forestil dig at alle i politiet skulle skrive 4 (meningsfulde) ansøgninger om ugen (har G4S arbejde nok til hele vores politistyrke? De får i hvert fald travlt med at læse ansøgninger). Hvornår skulle de udføre politiarbejde? Det må da som minimum tage en hel arbejdsdag at skrive en nogenlunde ansøgning.

Det er nok også slut med sundhedsvæsenet, hvis samtlige læger, sygeplejersker, portører, osv skal bruge 4/5 af deres arbejdstid på at skrive ansøgninger.

Serviceydelser er per definition ikke produktion. De laver noget i det offentlige - men det er ikke produktion. Skuespilleren, der står på teateret, laver også noget. Men, det er ikke produktion.

Men gør det nogen økonomisk forskel? Den rådgivende ingeniør producerer heller ikke noget efter den definition.

  • 6
  • 1

Vil du ikke give mig ret i, at vi har for mange offentlige ansatte? Langt de fleste af de offentlige udgifter, går til offentligt ansatte. Og i det offentlige er ikke produktion. Som arbejdsløse udfører vi dog lidt, f.eks. for Lego, som vores jobcenter udfører opgaver for. Og fordi, at vi er ude i virksomheder, som vi hjælper til at det går rundt for.

Nej, det vil jeg netop ikke - for det er der ikke noget objektivt mål for - bortset fra 'hvad vi har råd til' (og så den ideologiske kvababbelse du selv bidrager med).

Det du så tydeligt ikke forstår er, at det offentlige i høj grad udfører produktion: Undervisning og sundhed er de helt store poster.

Derudover producerer centraladministrationen (forhåbentlig) fornuftige retstilstande/afgørelser/etc. - fortsæt selv.

Det du er ude i, er børnehaveklasseniveau: At offentligt ansatte er finansieret af privatansatte - hvilket blot er udtryk for en ubegavet - ja, kort sagt: umådelig dum opfattelse af hvordan samfundet hænger sammen.

Flyttede du fx 'børnehavepasningsproduktionen' over i privat regi alene tilvejebragt af et marked, kan du af omverdenen se at dette vil underudbyde mængden - med alle mulige andre skævvridninger til følge (men du kan spørge din sandsynligvis lavere indtjenende frue om hun vil forlade karrierevejen og passe børn i stedet).

Osv.

Inden du kommer med mere vrøvl ville det klæde debatten at du tog et grundkursus i basal samfundsøkonomi. Hvem samler ind?

  • 13
  • 2

Jens, Du er simpelthen for underholdende: Vi tager lige Den Danske Ordbog, 'produktion':

  1. Det at producere fx fremstille en vare, danne et hormon eller frembringe et intellektuelt eller kunstnerisk værk-

  2. Række af værker som fx en forfatter, en kunstmaler eller en komponist har frembragt i løbet af sin karriere eller i en bestemt periode

  3. Film, teaterforestilling el.lign. (samt det forarbejde og de investeringer der er forbundet dermed)

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=produktion

  • 7
  • 2

Utrolig vigtig debat den her.

Der er i den grad brug for at have debatten om Kapitalismen version 1.0, som den eneste styringsmekanisme i vores samfund.

Men som man også kan se af nogle af debatindlæggene her, kan det blive meget op af bakke, bare at blive enige om, at vi har et problem.

Der er utrolig meget vanetænkning knyttet til sådanne debatter. Nogle af dem bliver vedligeholdt af mediernes krampagtige tendens til at beskrive tingene som enten blåt og rødt.

Det bliver hurtigt en meget polariseret debat, hvor spøgelserne fra andre landes forfejlede planøkonomi, bliver draget ind.
Hvor fordommene om "de arbejdsløse" og de "offentligt ansatte", skygger for den debat, der godt kunne blive en af århundredets vigtigste. På niveau med klimadebatten.

  • 6
  • 1

ikke bare kan give artiklen en tommel opad, men det er hermed gjort. Jeg er helt enig. Må indrømme at det driver mig til vanvid, på daglig basis, at såkaldte kloge hoveder prøver at "spare os ud af krisen". Minder mig mere om noget i retning af "bombe samfundet tilbage til...". Og så har jeg skrevet under på min vælgererklæring.

  • 7
  • 1

Jeg kan ikke se at antallet af ansøgninger der bliver sendt ændrer på arbejdsudbuddet.


Det håber jeg sandelig, at det gør. Det er netop idéen. Større antal ansøgninger = større arbejdsudbud = flere virksomheder og flere jobs, og indtægt til landet. Det er manglende aktivitet hos de arbejdsløse, der er skyld i de manglende jobs.

Idéen er direkte nuppet fra politikernes katalog over, hvordan vi skaber flere jobs.

Jeg foreslår, at det undersøges, med et stort statistisk grundlag.

Forestil dig at alle i politiet skulle skrive 4 (meningsfulde) ansøgninger om ugen (har G4S arbejde nok til hele vores politistyrke? De får i hvert fald travlt med at læse ansøgninger). Hvornår skulle de udføre politiarbejde? Det må da som minimum tage en hel arbejdsdag at skrive en nogenlunde ansøgning.

Det er nok også slut med sundhedsvæsenet, hvis samtlige læger, sygeplejersker, portører, osv skal bruge 4/5 af deres arbejdstid på at skrive ansøgninger.

Jeg forestiller mig, at vi også tager hensyn til, om det er områder med arbejdsløshed, og om det er områder hvor det offentlige har behov for arbejdskraften, eller der ønskes at reducere udgiften.

Samtidigt, så ansættes alle arbejdsløse i det offentlige, til jobs som er relevante for deres uddannelse. Det øger muligheden for, at de kan få job i erhvervslivet. Områder, hvor der derved bliver for mange offentlige ansatte, søges slanket ved at indføre, at alle skal skrive et par ansøgninger om ugen.

Området, hvor det private erhvervsliv mangler arbejdskraft, bør det offentlige også tilbyde sine ansatte til - det kan være bedre, at få gang i erhvervslivet, end at eksperter "spilder" deres tid i det offentlige. Det må være en vurdering i det enkelte tilfælde, om erhvervslivet, eller det offentlige, har højeste prioritet.

  • 1
  • 10

Jeg har givet et link til definitionen: Produktionserhverv omfatter landbrug (inkl. skovbrug), gartnerier, fiskeri, fremstillings-virksomhed (ekskl. raffinaderier) samt bygge- og anlægsvirksomhed.
Det afhænger af CVR registreringen, om det er produktion.

Det offentlige er ikke produktionsvirksomhed men service.

  • 4
  • 6

Bodegaen var måske lidt for åbenlys, hvorfor jeg nu foreslår: "Natbevillingen"

Giver måske bedre et indtryk af manglende jordforbindelse end Bodegaen, hvor der trodsalt til tider finder meningsfyldte samtaler sted!?

Sjovt at se, at PH falder over lige netop spansk kultur og politik, når det drejer sig om at løse verdens problemer og andet af samme skuffe... dios mio!

Jeg har svært ved at se hvilke (vestlige) lande, der har en dårligere trackrecord end lige netop Spanien, og de latinske oversøiske kopier .

Man skal her være opmærksom på at Podemos, benytter sig af traditionel selvmodsigende spansk retorik, der åbenbart stadig fænger i Spanien og altså helt til Slagelse.

places emphasis on public control

Promoting liberty, equality and fraternity is about breaking down barriers across Europe and allowing people to cooperate fairly without either intelligence gathering or social inhibitions.l

Redefining Sovereignty implies revoking or curtailing the Treaty of Lisbon, abandoning memoranda of understanding, withdrawing from some free trade agreements

Men det lyder jo rigtigt godt, hvis man ikke tænker over, hvad der egentlig står!

At forstenede og genfødte reaganister råber "socialisme!" når de ser ordet borgerløn gør ikke Podemos til et socialistisk parti og lige så lidt gør det dem til kapitalister at ikke ønsker at nationalisere alting.

Lidt svært at se, hvad du nøjagtigt mener med ovenstående sætning - det kniber nok allerede at skrive rent ;o)

Skal vi ikke kalde dem Nationalsocialister, hvilket er en ikke ukendt løsningsmodel i krisetider.

  • 7
  • 7

Tænk også på at man kan starte en virksomhed helt papirløst: Hvis alle betalinger sker igennem en Dankortautomat der automatisk sender 5% til skattevæsenet kan du bare køre løs...

Hej PHK

Hvad så hvis man ønsker at købet går tilbage efter et on-line køb. Skal virksomheden eller slutkøberen miste de 5%?

-

Told og skat betalt ved import efter on-line køb i udlandet, er fx tabt [læs: Bag gebyrmur?], hvis man ønsker, at købet går tilbage.

  • 3
  • 0

Men jeg tror vi alle kan blive enige om, at antallet i det offentlige er uden proportion til antal ansatte i erhvervslivet. Og det er kun erhvervslivet der tjener rigtige penge (dollars).

Hej Jens

"Lidt" nuancering vil være på sin plads:

.9. april 2013, Servicefagene er skurken:
http://www.business.dk/oekonomi/servicefag...
Citat: "...
Den store private servicesektor, der blandt andet omfatter hoteller, restauranter, butikker, transportområdet, advokater, rådgivning og meget andet, er hovedårsagen til, at Danmark gennem nu mange år har haft en lav vækst i den vigtige produktivitet, som er en af de vigtigste kilder til øget velstand.
...
»Hvis andelen af højtuddannede i den danske servicesektor hæves til amerikansk niveau, vil produktiviteten i Danmarks servicesektor skønsmæssigt stige med godt ti procent. Og en højere produktivitet i serviceerhvervene vil både gavne forbrugerne og vores internationale konkurrenceevne, blandt andet fordi industrien så vil kunne få billigere serviceleverancer,« siger Peter Birch Sørensen.
...
Et fælles træk ved serviceydelser er, at de er sværere at handle med internationalt end fysiske varer. En årsag er, at de i højere grad kræver kontakt mellem kunde og producent.
...
Trods dette går 20 procent af alle de ydelser, som servicefagene producerer, til eksport, fremhæves det i rapporten. Det tal er dog primært drevet af de danske rederier [!], der transporterer en stor del af den globale handel med varer.
..."

  • 3
  • 0

Den amerikanske form for kapitalisme er utålelig. Den er i strid med kristendommen mener den nye pave Franziskus. Dermed har Podemos vel en stor støtte i et katolsk land.

Det tror jeg ikke du skal regne med, Peter - Bergoglio (Paven) er en kendt kritiker af styret i Argentina, der minder ikke så lidt om Podemos.

Nu er det et ret langt skrift du henviser til, kan du nærmere beskrive hvor USA eller deres politiske system er nævnt?

  • 3
  • 2

En meget simpel og nem løsning er at droppe momsen og firmaskatten og i stedet indføre en flad 5% skat på alle firmaers omsætning, uanset hvad de laver, hvor de laver det eller hvordan de laver det.

Det var dog den mest tåbelige løsning på skatteopkrævning. Skat på omsætning, det er den sikreste måde at dræbe iværksættere. De kæmper ofte i årevis med blot at få overskud, skal de nu også betale skat af en omsætning der giver underskud. Så vil alle med gode ideer og/eller penge til at kunne starte dem op forsvinde til udlandet!

  • 3
  • 2

Er dette job reelt eller kunstigt opfundet!

Det er det et simpelt svar på. Staten forlanger mere og mere dokumentation, pålægger firmaer og mange offentlige arbejdspladser at bruge meget tid på at komme med denne dokumentation. Dette betyder, at der skal bruges flere og flere resurser for at efterkomme disse krav , både i den private sektor i den offentlige sektor, samt ikke mindst i den kontrollerende offentlige sektor. Jobbene er reelle men samtidigt opfundet af f.eks. Skat.
Uanset hvad så er det med til at mindske velfærden i Danmark, masser af job, men ikke job der skaber værditilvækst, som det ofte er sagt, vi kan ikke leve af at klippe hinanden.

  • 5
  • 1

Jens, nu må du altså holde op. Jeg havde egentlig tænkt mig at lave aftensmad nu. Men at der ikke findes 'producere' i teater og filmverdenen, og at vi ikke taler om en teaterproduktion eller en filmproduktion er noget vrøvl. Man kan sagtens producere en serviceydelse eller et kunstværk.

Lad nu være med at misforstå alt. Offentlige ansatte producerer, selv en herrefrisør producere. Men Danmark bliver ikke rigere af, at jeg får klippet hår. Men producere jeg en stol og sælger den til udlandet, så henter jeg valuta hjem til Danmark. Valuta vi har brug for, blot for at kunne importere mad, der ikke produceres i Danmark. Har selv været ansat i Storno og TDC. Storno tjente penge hjem til Danmark, dengang var 25% af biltelefoner i Europa Storno. TDCs bidrag til valutakassen er meget begrænset i forhold til antallet af ansatte. For offentligt ansatte er der ingen valutaindtægt. Derfor er det nødvendigt for at bevare vores velfærdssamfund, at der bliver flere, der producerer noget, der kan sælge til udlandet.

  • 3
  • 1

Det håber jeg sandelig, at det gør. Det er netop idéen. Større antal ansøgninger = større arbejdsudbud = flere virksomheder og flere jobs, og indtægt til landet. Det er manglende aktivitet hos de arbejdsløse, der er skyld i de manglende jobs.

Øhh, hvordan er det lige at du vil forklare at hver gang der er en kapitalistisk krise så beslutter alle dem der lige er blevet fyret at de vil øge problemet med de manglende jobs? Det er ligesom i 70'erne, hvor de samme påstande florerede, og Niels Haugsaard lavede en sang hvor det messende omkvæd fra de gode jyske bønder i købmandens baglokale lød: "Der er åltid arbejd nok til dem der vil arbejd, JAAMEN". http://www.youtube.com/watch?v=s8yGPXXoI4s

Det er da ligegodt den omvendte verden at påstå at dem der lige er blevet fyret i 100.000 vis er dem der skaber problemet. Ja, nogen ville måske ovenikøbet kalde det hjernedødt.

Og så kan du jo læse om hvordan det går i lande hvor man ikke er så heldig som i Danmark. Og så forklare hvorfor det ikke går bedre der. Det er da i hvert fald næppe fordi de arbejdsløse ikke vil have arbejde: http://arstechnica.com/business/2014/11/in... så fortæl lige hvor fattige de skal være før de kan lære at skrive ansøgninger nok i stedet for at være skyld i de manglende jobs.

Mon ikke der er nogen af dem der savner Internetadgang? Det kunne jo måske øge deres chancer for at få et job. Men nej, de vil ikke, vel: "Der er åltid arbejd nok til dem der vil arbejd, JAAMEN".

Og så helt generelt om debatten som jeg er meget enig med bloggeren og og andre bidragydere om er meget nødvendig.

Men det er stadig alt for økonomicentreret. Vi styrer jo mod gigantiske katastrofer af mange forskellige slags som alle sammen udspringer af at vi producerer og forbruger alt for meget! Og vi er ikke en gang blevet lykkeligere af det. Der er mange undersøgelser der viser at så snart mennesker er ude over at have dækket de basale behov så bliver de ikke lykkeligere af at få mere. Vi kommer i min ringe optik ikke videre hvis vi ikke begynder at inddrage de globale ressource problemer. Dette indebærer at vi er nødt at begynde at forholde os til problemer som at 90% af alle fisk er forsvundet inden for levende folks levetid, at Danmarks landbrug, som er det mest intensive i verden ikke skal "producere endnu mere" som den nyudnævnte direktør for Fødevarer og Landbrug nyligt skrev i Information. At MRSA og generel forringelse af landbrugsjorden pga "vækstfremmere" og pesticider hænger sammen med at vi allerede producerer langt mere i Danmark end hvad der holder på langt sigt er åbenbart for svært at forstå for de arme bønder der står med traditionelle (hvornår de så lige er blevet det! Økologisk landbrug har været anvendt i mere end 9.000 år, men giftlandbruget som stort set ikke er mere end 100 år gammelt er pludseligt "det traditionelle") landbrug de har købt for millioner af deres fædre og nu ikke kan få til at køre rundt.

På globalt plan er der andre problemer: En befolkningstilvækst som næsten uanset hvad vi gør ikke kan forhindres at nå 10,4 mia. i år 2100. Ikke en gang en 3. verdenskrig som over 5 år udrydder lige så mange som der døde i 1. og 2. verdenskrig tilsammen (max. skallede 100 mill.) vil batte noget. Pandemier? Nix, der skal meget mere til: http://www.information.dk/514095

Hvis ikke klimaproblemerne udrydder os alle sammen, hvilket bliver stedse mere sandsynligt, så vil kampen om ressourcer i hvert fald skabe en verden der er umådeligt meget fattigere: Ingen dyr eller planter med mindre de indgår i menneskeligt forbrug. Ingenting.

Vi er nødt til at tænke den umådelige rigdom, der kommer af at en kommende slavehær af robotter kan producere stort alting til os, sammen med at vi ikke skal forbruge mere. Ja i Danmark skal vi jo forbruge meget mindre. Men så længe folk mener at "Der er åltid arbejd nok til dem der vil arbejd, JAAMEN" er der godt nok lang vej igen.

  • 7
  • 1

Interessante ideer til at afvikle Danmark helt ;-)

Kig dog hellere rundt i verden på lande med succes og fiasko - kopier de gode gode ideer og undgå de værste.
Et par hurtige - undgå alt for meget magt til domstolene (USA), undgå for meget lobbyisme (USA), undgå for højt skattetryk (DK), undgå centralisering/monopol (DK, EU), undgå erhvervsstøtte (DK, EU).
Sørg for et sikkerhedsnet (Norden), direkte demokrati (CH), både højt uddannede og erhvervs/praktisk uddannede - balance (CH), fair beskatning for selvstændige/arbejdende (IS?), decentraliseret-konkurrence-stat (CH), spar-ekstra-ordinære-olie-indtægter-op-i-fond (NO), åbne-handels-samarbejder (WTO/EFTA).

Der er iøvrigt nok af jobs i samfundet - åben vinduet og der er nok af problemer at tage fat på (ihvertfald som ingeniør uddannet - men også alle mulige andre jobs). Problemet er nok bare at det ikke er store mastodont firmaer - som tidligere - der skal betale lønnen fremover - men derimod mere decentralt eller som selvstændig - dvs. man skal til at lave noget og kan ikke gemme sig i hjørnerne.

  • 1
  • 3

»Hvis andelen af højtuddannede i den danske servicesektor hæves til amerikansk niveau, vil produktiviteten i Danmarks servicesektor skønsmæssigt stige med godt ti procent. Og en højere produktivitet i serviceerhvervene vil både gavne forbrugerne og vores internationale konkurrenceevne, blandt andet fordi industrien så vil kunne få billigere serviceleverancer,« siger Peter Birch Sørensen.

Jeg tvivler godt nok på at andelen af højtuddannede i den danske service sektor er lavere end i den amerikanske. Det amerikanske generelle uddannelses niveau er langt lavere end det danske. Så hvis andelen er større er årsagen alene at de lavtuddannede er blevet presset helt ud af arbejdsmarkedet, hvilket jeg finder tvivlsomt. Lavtlønnede er trods alt billigere. Og forklar lige hvorfor en rengøringsarbejder eller pædagogmedhjælper med en Ph.d gavner den internationale konkurrenceevne eller øger produktiviteten. Pølsesnak!

  • 3
  • 0

En god start på Kapitalisme ver. 2.0 vil være at producenter og leverandører i langt højere grad havde ansvar for kvaliteten at det produkt de sælger. Hvor bliver der produceret mange produkter i dag som har en VÆSENTLIG lavere kvalitet en for bare 10 år siden.

Sikke et resursespild !!

og tænk sig hvilken service vi ville kunne yde hinanden** hvis der ikke var dette kæmpe tab.

  • 4
  • 0

Det er meget vanskeligt at komme igennem med en fornuftig politik, når der hele tiden er velstående mennesker, som for en hver pris vil tilgodese egne privilegier på andres bekostning.
Jeg har 42 år været og er fortsat medlem af et alternativt parti med samme intentioner, så jeg kender vanskelighederne med at få folk til at se ud over blokpolitikken. Det er nødvendigt at standse centraliseringen af magt. Det er også nødvendigt at sikre at alle i samfundet har ordentlige levevilkår.
Det er ligeledes nødvendigt at revidere måden hvorpå det offentlige får sine indtægter. Endelig er det nødvendigt at sikre et sundt miljø på alle planer.
Det har vi plæderet for i mange år, og noget er blevet lidt bedre, men det går meget for langsomt og andet bevæger sig i den gale retning.
Jeg har ikke tænkt mig at skrive under for Alternativet. Der er ikke noget nyt under solen. Vi har det hele i forvejen.

  • 5
  • 1

Der er ikke noget nyt under solen. Vi har det hele i forvejen.

Det har vi og vi har også de politikere, vi selv har stemt ind. Efter en periode bliver vælgerne trætte af den politik der bliver ført og vælger en ny blok ind. Lige som i USA er det ikke et tilvalg, men et fravalg.

Og ud fra hvem der gør sig bedst i medierne og hvem der kan love mest, for lige den samfundsgruppe, vi selv tilhører, eller kender og har sympati med.

Så kan den nye regering flytte lidt rundt på de få procenter af finansloven, der reelt er til debat. Mens halvdelen af de folkevalgte, reelt ingen indflydelse har på finansloven, samt anden vigtig lovgivning.

  • 4
  • 0

Derfor er det nødvendigt for at bevare vores velfærdssamfund, at der bliver flere, der producerer noget, der kan sælge til udlandet

Det kan du godt glemme. Dem der allerede nu er ansat producerer allerede mere og mere, rigeligt til at følge med den begrænsede vækst i efterspørgsel.

Kik på landbruget. Ca 1% af befolkningen kan producere fødevarer nok til resten. Det må forventes at alle andre erhverv følger efter, så fødevarer, bolig, transport, beklædning, kommunikation, rekreation, sundhed, uddannelse, sikkerhed, hver havner på 1%; i alt 9% af befolkningen skal arbejde for at producere de grundlæggende fornødenheder til resten.
Læg dertil at det gamle paradigme "Du skal yde før du kan nyde" vil fastholde de 91% arbejdsløse på et eksistensminimum, og du vil se den verden vi er på vej imod.

Nej! Negativ skat, borgerløn, ubetinget basisindkomst, samfundsdividende, kald det hvad du vil, er vejen frem.

Start med 10000 kr/måned. Skal vi sige en realvækst på 2% pr år i 100 år og beløbet er 72000 kr/måned. = Utopia.

10000 pr måned til alle over 18 år vil koste ca 600 mia. I dag bruges 614 mia på sociale ydelser.
http://finans.tv2.dk/pension/article.php/i...

  • 6
  • 0

10000 pr måned til alle over 18 år vil koste ca 600 mia. I dag bruges 614 mia på sociale ydelser.


Når vi får udbetalt arbejdsmarkedsydelse, går en stor del retur til staten. Vi betaler ca. 400 kr. i "udbetalingsgebyr", for at få ydelsen. Denne betales til a-kassen, for at være medlem, og de betaler så de fleste af pengene retur til staten. For at være jobsøgende, skal vi betale licens - det er nødvendigt, at modtage digital post, og at læse den inden næste dag. Det koster 330 kr. om måneden, at kunne læse sin post i lovpligtig licens. Plus udgift til selve internetadgangen. Vi skal arbejde for ydelsen, og i aktivering. Transport refunderes med ca. 1 kr. per km, ved over 24 km per dag. Men, det giver underskud. I alt ca. 500 kr. per måned. En stor del havner hos staten. Der er forsikringer mv. Olie, grønne afgifter, spildevand. Og vi kunne fortsætte. Der skal meget kreativt til, for at få udgiften på 614 mia. De fleste af pengene går retur til staten igen. Og på arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp mv. skal man også arbejde for pengene.

  • 1
  • 2

Hvis vi indfører borgerløn, som man kan leve af, så vil vi formentligt se en meget stor indvandring

Den nemme løsning på det er at gøre borgerlønnen noget man har gjort sig fortjent til.

Man kunne f.eks indføre en "borgerpligt" i stil med værnepligten, hvor man bliver sat til ting som ældrepleje, børnepasning, førstehjælp, brandslukning, affaldsopsamling osv og derefter pålægge folk på borgerløn en særlig forpligtelse og omsorg for samfundets pleje.

  • 2
  • 1

Nej! Negativ skat, borgerløn, ubetinget basisindkomst, samfundsdividende, kald det hvad du vil, er vejen frem.


Hvis vi indfører borgerløn, som man kan leve af, så vil vi formentligt se en meget stor indvandring, så det kan ikke gøres, uden at lukke grænserne. Det giver problem for Danmark, grundet vores aftaler.
Ifølge nogle teorier, vil indvandring øge gabet mellem fødte og døde, således der fødes flere end der dør. På nuværende tidspunkt, har det været et problem for Danmark i de sidste 35 år. Det medfører også en befolkningstilvækst.

Vi skal derfor tænke mere i, at lave et så afskrækkende land som mulig. Men, stadigt uden det går ud over befolkningen.

Det er en god idé, at alle skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Også de ældre. Væk med pensionen. Og indfør arbejdsløshedsunderstøttelse, og at alle skal stå til rådighed i stedet. For, skal de ikke stå til rådighed for arbejde i Danmark, så kan vi ikke forhindre, at mange rejser ud af Danmark, for bagefter at tage deres sociale ydelser, pension mv. ud af landet, og vi kun bliver brugt, for at kunne få sociale ydelser. Vi er tvunget til, at udbetale folkepension, og tilskud til varme, til dem der rejser ud af Danmark. Disse penge, går ikke retur i den danske statskasse. Endeligt, er "manglende pension" og jobtvang, en god idé, for at gøre Danmark mindre attraktiv. Hvis vi også indfører begrænsninger på, hvor mange børn at danskere har lov at få, og lovgivning om at vi kan få lov at få flere børn, hvis vi f.eks. er ingeniører, eller har anden høj uddannelse, der er behov for, så motiverer vi også danskerne til at få en god uddannelse, der gavner samfundsudviklingen.

  • 1
  • 1

Man kunne f.eks indføre en "borgerpligt" i stil med værnepligten, hvor man bliver sat til ting som ældrepleje, børnepasning, førstehjælp, brandslukning, affaldsopsamling osv og derefter pålægge folk på borgerløn en særlig forpligtelse og omsorg for samfundets pleje.


Her er jeg uening - hvorfor ikke sætte en ingeniør til ingeniørarbejde? Hvorfor, skal vi tage "andres" arbejde? Jeg mener, at staten skal tilbyde job til alle - og at de jobs, skal være noget der samtidigt styrker vores CV. Det vil sige, at vi som ingeniører, f.eks. kan tilbydes at hjælpe til forskning, eller hjælpe forskerne, eller udføre andet arbejde, hvor vores uddannelse giver noget retur til samfundet. Ældre mennesker, har måske ikke så nemt ved at udføre en "borgerpligt" eller arbejde for samfundet. Jeg tror, at det er muligt at tage særlige hensyn, og finde opgaver i de enkelte tilfælde, som de måske kan hjælpe med. Det kan som eksempel være besøgsven, tage telefon, arbejde ved computer og lign. som de kan gøre hjemmefra, trods handikap. Men, står de ikke til rådighed, så kan de teknisk set tage til Spanien, eller Grækenland, og styrke deres økonomi, med vores pension.

Min filosofi er, at vi i stedet for borgerløn, har en ordning hvor man kan vælge et "ønskejob" til lav løn i det offentlige, eller vi kan vælge et job, der måske ikke er et ønskejob i erhvervslivet. Så formålet, med de offentlige jobs, skal være at tilbyde noget vi ønsker. For en ingeniør, kan det nemt være et ingeniørarbejde. Kombineret med, at det offentlige fungerer som fødekæde for erhvervslivet, så de kan hente dem der har behov for, så vil erhvervslivet ikke komme til at mange arbejdskraft, trods ønskejobbene.

  • 0
  • 1

Fordi alle danskere (og måske i særlig grad ingeniører!) kunne have god brug for et kursus nogle "bløde værdier" som barne/ældrepleje og førstehjælp.
Bagefter 'borgerpligten' er han naturligvis mere end velkommen til at bruge sin ingeniørevner til samfundets bedste.


I stedet for, at bestemme hvad andre har brug for - hvorfor så ikke tilbyde dem noget, som de ønsker, og også selv mener, de har behov for? Så længe vi uddanner folk, indenfor et område, så bør staten også kunne tilbyde jobs indenfor de områder, hvor de uddanner. Og, det er også det, at staten får mest gavn af. Kan staten ikke tilbyde noget, er måske bedst at lukke for uddannelsen. Børnepasning og den slags, bør tilbydes som kursus, og ikke en borgerpligt. Måske kan vi gøre et kursus obligatorisk, for alle dem der skal have børn.

Jeg forestiller mig, at statens udgifter endda reduceres, fordi at de kan tilbyde danskerne et job, som de faktisk ønsker, og derfor ikke behøver høj løn for. Altså ønskejob, til en rimelig løn, men måske under ønskelønnen. Samtidigt, så har de mulighed for, at stå til rådighed for erhvervslivet. Indenfor områder, hvor staten har overskud af arbejdskraft, kan endda kræves jobsøgning og jobsamtaler, er en del af jobbet, indtil man få reduceret antallet.

Har staten behov for arbejdskraft, kan vi vedlægge spørgeark til selvangivelsen for dem i jobs, der skal afklare deres jobønsker, og om de er tilfredse med deres jobs. Og hvis resultatet af spørgeskemaet, er at de er utilfredse, og at deres profil svarer til behovet hos det offentlige, så kan vi gøre dem opmærksom på mulighed for at opsige deres lønnede job, og få mulighed for et ønskejob.

  • 0
  • 1

I stedet for, at bestemme hvad andre har brug for - hvorfor så ikke tilbyde dem noget, som de ønsker [...]

Fordi der er tale om en "borgerpligt" på samme vis som vi har "værnepligt", en pligt borgeren må "betale" til samfundet for at få adgang til de goder samfundet tilbyder ?

Spørgsmålet var hvordan man forhindrede gud og hver mand i at flytte til Danmark, ikke hvad Ingeniører føler sig berettiget til at særbehandling.

  • 4
  • 1

Den nemme løsning på det er at gøre borgerlønnen noget man har gjort sig fortjent til.

Man kunne f.eks indføre en "borgerpligt" i stil med værnepligten, hvor man bliver sat til ting som ældrepleje, børnepasning, førstehjælp, brandslukning, affaldsopsamling osv og derefter pålægge folk på borgerløn en særlig forpligtelse og omsorg for samfundets pleje.

Jeg kan nemt forestille mig, at betinget borgerløn bliver det samme regelhelvede, som det er for kontanthjælp nu, for der er visse mennesker, der ikke kan nogle af de ovenstående ting, pga. diffuse ting, f.eks. psykiske problemer, depression, osv.

Måske kan der være tale om ubetinget borgerløn i trin:

  1. X kr når man fødes
  2. X + Y kr når man gennemfører folkeskolens 9. klasse
  3. X + Y + Z kr når man gennemfører to års uddannelse (det skal være tilpas lidt højere end Y, så vi ikke behøver at splitte beløbet op afhængigt af sværhedsgraden eller typen af uddannelse)
  4. X + Y + Z + M kr hvis man gennemfører værnepligt eller militærnægteropgave
  • 1
  • 0

Fordi der er tale om en "borgerpligt" på samme vis som vi har "værnepligt", en pligt borgeren må "betale" til samfundet for at få adgang til de goder samfundet tilbyder ?
Spørgsmålet var hvordan man forhindrede gud og hver mand i at flytte til Danmark, ikke hvad Ingeniører føler sig berettiget til at særbehandling.


Jeg føler ikke, at en borgerpligt i form af at passe børn giver mig noget. Det er fint, til dem der har mange børn, eller ønsker at få rigtigt mange børn. Jeg har ingen børn, og ingen intension om at få børn. Vi har ikke børn i min familie.

Jeg vil hellere gøre et nyttigt arbejde for samfundet, eller en virksomhed, end at bruge tid på børnepasning. Mange, vil hellere bruge tid på børnepasning - hvorfor, skal de have ønskejob, og jeg have tvangsjob? Hvad gør, at der skal gøres forskel, på familier der ønsker at få mange børn, og ingeniører der ønsker at arbejde med elektronik? Som jeg ser det, er det en slags racisme. På samme måde, som der er religioner, der påbyder at man får børn - bliver det næste, som du vil have danskere på borgerløn sættes til, at vi skal have børn? Og ellers ikke kan borgerlønnen, eller trækkes i borgerlønnen?

At sætte dem på borgerløn, til at passe børn, er bestemt særbehandling til dem der gerne vil.

  • 0
  • 3

Politikkernes måde at styre på, gør at virksomhederne flygter fra landet, og vi sælger mindre til udlandet,

Jens, jeg tror ikke du har set det link, jeg indsatte længere oppe i debatten. Danmark er verdens fjerdebedste land at drive virksomhed i, kun overgået af Singapore, New Zealand og Hong Kong i følge "Doing Business" udgivet af Verdensbanken.
http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/...

Betalingsbalancen var i 'all-time-high' i 2012 - hele 105 mia kr mere flød der ind i landet, end der flød ud.
http://da.wikipedia.org/wiki/Betalingsbalance

Aktiekurserne er lige ledes 'all-time-high'.

Problemet er bare, at alle disse penge bliver stablet op i virksomhedernes/aktieejernes/... bankbokse, de kommer ikke ud til gavn for hele samfundet.

  • 2
  • 0

Måske kan der være tale om ubetinget borgerløn i trin:
X kr når man fødes
X + Y kr når man gennemfører folkeskolens 9. klasse
X + Y + Z kr når man gennemfører to års uddannelse (det skal være tilpas lidt højere end Y, så vi ikke behøver at splitte beløbet op afhængigt af sværhedsgraden eller typen af uddannelse)
X + Y + Z + M kr hvis man gennemfører værnepligt eller militærnægteropgave


Du tager ikke hensyn til, hvor mange børn man får.
Du tager ikke hensyn til, om man er gift, og har hus.
Du tager ikke hensyn til formue, og om man kan leve for pengene.
Det hænger ganske enkelt ikke sammen, med mindre vi påbyder at alle danskere der får borgerløn, selv skal have hus - at leje er for dyrt.

Tanken med, at man får noget for uddannelse, er måske ikke tosset. Men jeg tror, at det er bedre at lokke med andet end penge. Hvad med at lokke med et ønskejob?
Så bør staten naturligvis også stille et ønskejob til rådighed, evt. til samme som borgerlønnen. I praksis, vil være nødvendigt at tage hensyn til transport til og fra jobbet, således udgifter ved ønskejobbet refunderes.

  • 0
  • 0

Du tager ikke hensyn til, hvor mange børn man får.

Du tager ikke hensyn til, om man er gift, og har hus.

Du tager ikke hensyn til formue, og om man kan leve for pengene.

Det skal man heller ikke, for det kan ikke undgå at blive til regelrytteri.

Borgerlønnen handler om det enkelte individ, ikke om du kan tjene penge på at drive en børnefarm, fordi der vil være omkostninger ved at have børn til mad og pasning, som kan gå ud over, hvad dine børn tjener ind i borgerløn til dig.

En anden person, børn, søskende eller ægtefælle må ikke kunne påvirke, hvor meget jeg får i borgerløn. Det er en af de stærkt forknudrede ting, vi har ved kontanthjælpen idag. Det skal væk.

Det gælder også om man bor i papkasse, hus eller slot. Man får penge nok til at kunne leve i en billig bolig. Hvis man så bor i slot, har man de penge til andre ting. Det vil være billigere, end at bruge penge på at finde ud af om du har ret til de penge.

  • 2
  • 0

kan det evt. skyldes at man kan tage overskuddet ud af landet uden at betale skat?
Ja så er det faktisk et fantastisk land at have virksomhed.
Mange fordele for medarbejderne som firmaet ikke skal betale for og samtidigt kan de tage pengene uden at betale skat!!!

Det er fantastisk!

  • 1
  • 0

Det gælder også om man bor i papkasse, hus eller slot. Man får penge nok til at kunne leve i en billig bolig. Hvis man så bor i slot, har man de penge til andre ting. Det vil være billigere, end at bruge penge på at finde ud af om du har ret til de penge.


Hvad er en billig bolig? Eje, eller leje?

Skal vi flyttet til udkants Danmark?

Og hvad skal dem, der ikke må få lån? Skal de bo i dyr lejebolig, fordi banken nægter fattige lån? Bør borgerlønnen ikke stille os lige - og ikke give fattigere lavere indtægt, fordi de ikke har mulighed for samme besparelse?

  • 0
  • 1

Er det et problem for Danmark?
Er du sikker på, at de ikke investeres?

Ja, det er et problem at pengene ikke kommer og skaber jobs og økonomisk cirkulation i samfundet i stedet for at skabe stærkt øget ulighed: Wiki:

"Danmark var i 2001 det mest lige land blandt de undersøgte medlemslande med en Gini-koefficient på 22, men befinder sig i 2012 på en ellevteplads med en Gini-koefficient på 28,1." http://da.wikipedia.org/wiki/Gini-koefficient

Ja, det fremgår da af samtlige medier, at investeringsnivauet i Danmark har været ekstraordinært lavt i mange år. Det er det, der kommer ud af at ville spare sig ud af krisen.

  • 3
  • 0

Bankerne er også meget forsigtige med forbrugslån og boliglån.

Det er nu ikke det man forbinder med at "investere".

Værre er det at mange virksomheder er tilbageholdene med at investere i Danmark. Om årsagerne kan det diskuteres om, men usikre omflakkende politiske meldinger fra regeringen hjælper bestemt ikke. Der er blevet en dyb afgrund mellem den virkelighed virksomhederne befinder sig i og embedsapparatet i Danmark.

Iværksættere har flere muligheder til at skaffe startkapital end banken, men en fornuftig deltagelse vil flere banker nu godt være med til. Det stiller jo også krav til iværksætterens kompetancer.

  • 0
  • 0

Bankerne er også meget forsigtige med forbrugslån og boliglån.

Det er nu ikke det man forbinder m ed at "investere".

Nej Jan, det er jeg egentlig godt klar over, men jeg prøvede at være lidt pædagogisk. I øvrigt tror jeg vi er enige.

Pengene ER tilstede - bare som nuller og ettaller. Og hvis bankerne ville være bare en anelse mere åbne for at låne ud til forbrug og iværksætteri, ville meget være nået. Og hvis Chr.borg (og kommunerne) ville (måtte) bruge lidt penge på f.eks. investeringer i infrastruktur (gerne i den lille skala, så vi ikke skal ud i EU-udbud), så ville meget kunne gå væsentlig bedre. Det vil øge forbrugsmulighederne for borgerne, som så vil øge virksomhedernes investeringer - ren Keynes.

Med det er da rart, at både IMF og Verdensbanken efterhånden er kommet til den konklusion, at den tyske strammer-kurs formentlig er for hård, selvom budgetdisciplin naturligvis er nødvendig.

Og så er folk begyndt at læse Pikkety, og politikerne verden over slår ned på skattely. Faktisk er der grund til at være lidt optimistisk.

Det var bare ærgerligt for Danmark, at Anders Fogh insisterede på at skrive de økonomiske lærebøger om. Faktisk er den første nationaløkonomiske lærebog 1. Mosebog, hvor Josef tyder Faraos drømme, og forudser, at nu kommer der 7 fede år (hvor Josef som 'finans/skatte/økonomiminister' kræver skatter op i form af korn), og bagefter kommer der syv magre år (hvor han så havde råd til at dele ud af kornlagrene - og sælge med fortjeneste til nabolandene, der ikke havde sparet op i de gode tider). Anders Fogh gjorde det stik modsatte: Da det kørte hurtigt derudaf i nullerne gav han skattelettelser etc. Og da de syv magre år kom ...

  1. Mosebog, kapitel 40-41 :-)
  • 4
  • 0

Hvis vi indfører borgerløn, som man kan leve af, så vil vi formentligt se en meget stor indvandring, så det kan ikke gøres, uden at lukke grænserne

Dette er det allerstørste problem med basisindkomst; ulighed over landegrænser.
Ideelt vil vi behandle alle ens, uanset om de er født her eller der.
Reelt er vi nød til at sætte en kvote på hvor mange vi kan integrere. Forskellige kundskaber kan da vægtes forskelligt, på linie med det nuværende pointsystem.

Andre muligheder, såsom at lade folk indvandre og starte på børnesatsen mod en en reduceret skatteprocent bliver noget slum.
Man burde dog kunne lave aftaler med andre lande som også har borgerløn om at slippe uden om kvoten.

  • 2
  • 0

Bare for at dagens store historie om Luxembourg og skattely ikke skal stå alene, så læs også lige denne her over et år gamle historie:
http://www.reuters.com/article/2013/08/14/...

Kort fortalt: Hvis du ikke vil fortælle os om konti på mere end 50 kUSD får du en automatisk skat på al US indkomst på 30% uden videre ... så er den ged barberet.

Der ér håb :-)

  • 2
  • 0

Politiken har en anden interessant artikel i dag:
http://politiken.dk/oekonomi/ressourceoeko...

Netop den stigende deleøkonomi taler for at trappe skat på aktivitet og omsætning ned, fordi store dele af aktiviteten i deleøkonomien ikke vil blive beskattet alligevel.

Den nødvendige skat kan så inddrives på formuerne, der bliver skabt ved aktiviteten.

  • 0
  • 1

Jens, du burde altså begynde at læse aviser eller høre seriøse radioprogrammer ;-)

Det kan ikke (?) have undgået din opmærksomhed, at der bliver taget hånd om Luxembourg-problemet.

Du kan heller ikke have en hemmelig bankkonto i Schweiz mere. Og Obama er i fuld gang med at lave aftaler med et hav af skattelylande. Skattely er ved at blive historie.

  • 0
  • 0

Jens, se det i øjnene: Verden bliver aldrig perfekt, og millimeter-demokrati er en utopi. Men der er grund til håb.

Derfor bliver skattesystemet også nødt til at være et mix af forskellige skatter og afgifter - det er blot et spørgsmål om vægten mellem de forskellige elementer. De har hver deres fordele og ulemper, så det er balancen, der diskuteres.

Men i øvrigt: Ja, politikerne de sidste rigtig mange år er og har været skuffende i deres kvalitet - ikke bare indenfor det økonomiske område.

Derfor måske PHK's oprindelige håb om nogen, der ikke er i rød/blå hanekamp hele tiden.

  • 2
  • 0

Men i øvrigt: Ja, politikerne de sidste rigtig mange år er og har været skuffende i deres kvalitet - ikke bare indenfor det økonomiske område.
Derfor måske PHK's oprindelige håb om nogen, der ikke er i rød/blå hanekamp hele tiden.

Politikkere er særdeles bevidste om, hvad de skal sige, for at opnå danskernes stemmer. Det er deres profession.

Økonomi, konsekvenser af deres beslutninger, og det at styre landet - det er ikke deres område. Det har de eksperter til, som de selv vælger.

  • 1
  • 0

Synes det er en utrolig farvet artikel. Gennemført rød. Og hylder socialismen uden at vil være ved at det hedder socialisme. Hvad skal vi egentligt bruge det til...

  • 2
  • 4

Synes det er en utrolig farvet artikel. Gennemført rød. Og hylder socialismen uden at vil være ved at det hedder socialisme. Hvad skal vi egentligt bruge det til...


De problemer som Poul Henning nævner, eksisterede ikke da Max levede. Jeg tror det er behov for en "kapitalisme 2.0", fordi vi i dag står overfor problemer, og et moderne samfund, der kræver udfordringer.
Men, jeg tror ikke, at P.H. har gennemtænkt hans forslag, og foretrækker at se hans indlæg, som et oplæg til diskussion. Jeg tror, at det er nødvendigt, at forstå vi står overfor nye udfordringer. Og at vi forstår, at gøre noget ved dem - hvor vi ikke kun tager hensyn til "død økonomi", men også til mennesker. Du kan så kalde det "rød socialisme". Men det er ikke en modsætning til kapitalisme. Måske kan vi kalde den røde kapitalisme, for kapitalisme 2.0, fordi den søger, at tage hensyn til mere end 1.0. Personligt, er jeg dog nervøs for, om opgraderingen medfører flere problemer, end fejl der rettes.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten