Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.
Grønlandsbloggen

Kan vi opnå selvforsyning med grøntsager i Arktis?

Af 25

Kan man dyrke kilovis af tomater per kvadratmeter i et område, hvor der stort set ikke er sol halvdelen af året, og hvor gennemsnitstemperaturerne svinger et sted omkring frysepunktet? Det kan man tilsyneladende.

I sidste uge mødtes færøske, islandske, danske, canadiske, grønlandske samt internationale eksperter i hydroponiske og aquaponiske dyrkningssystemer på den smukke færøske ø Sandoy. Hydroponi omfatter dyrkning af grøntsager uden brug af jord, hvor næringsstoffer bliver fordelt med vand ofte indendørs ved brug af kunstig belysning. Aquaponi er en version, hvor fisk indgår i systemet og man udnytter affalds- og næringsstoffer fra fiskene til at øge produktiviteten af planterne og samtidig får mulighed for at avle spiselige fisk.

Udover grøntsags-avlere var der også NGO’er, forskere, virksomheder og myndigheder tilstede ved mødet, som var en del af en række af møder under navnet Green Growth Dialogue arrangeret af det færøske universitet.

Jeg havde glæden af at præsentere et grønlandsk initiativ, der går under navnet InnoLab. Initiativet, der fortsat er i idefasen, omhandler oprettelsen af et iværksætterhus i Nuuk med tæt tilknytning til universitets- og forskermiljøet. InnoLab er enkelt sagt et super-køkken, hvor man kan eksperimentere med råvarer. Ideen med InnoLab er at inspirere til, at der i de kommende år vil være flere i Grønland, som vil indgå i innovative processer og forhåbentlig vil være med til at øge muligheden for iværksætteri.

Det er ikke fordi, der ikke er iværksættere i Grønland. Ved Green Growth Dialogue blev dette illustreret ved medvirken fra firmaet Arctic Greens, der sælger lokalt hydroponisk dyrkede salathoveder i Nuuk. En af udfordringerne ved at starte denne slags nye projekter op i Grønland, og muligvis i særlig grad udenfor Nuuk, er at man møder megen tvivl. En specifik udfordring for Arctic Greens har været, at det ikke er alle steder i Grønland, at man er lige interesserede i friske grøntsager. Men det går fremad og i Nuuk er der stor afsætning af den lokalt dyrkede salat.

I en anden del af Arktis er det helt andre alvorlige udfordringer, som giver grobund for hydroponiske landbrug. Growing North er en not-for-profit organisation, som viser præcis hvilke højder man kan nå, hvis man tror på sagen. Growing North etablerer iglo-lignende væksthuse i det nordlige Canada, hvor 68% af befolkningen lever uden sikker adgang til mad. I et samfund med en arbejdsløshed på 77% og alle de samme logistiske, historiske og sociale udfordringer, som vi kender fra Grønland, så er dette projekt et blændende eksempel på, at man kan mere end mange tror. I Growing Norths væksthuse dyrkes grøntsager i vertikale søjler, der kan dække 613 personers årlige grøntsags-forbrug. Prisen på grøntsagerne fra de lokale væksthuse er desuden op til 70% billigere end importerede grøntsager. Det betyder meget i et samfund, hvor en stor del af befolkningen er på overførselsindkomst og hvor et salathoved koster omkring 8 canadiske dollar svarende til ca. 40 DKK. Programmet sigter på at uddanne lokalbefolkningen til at varetage væksthuset indenfor 3 år. Desuden er uddannelse af de lokale børn og unge en stor del af programmet. I nogle af de samfund, som Growing North arbejder i, er det kun 1/40, der gennemfører high school. Tilstedeværelsen af Growing North har øget gennemførslen i et af samfundene til 7/40, der må siges at være en stor forskel. Projektet har i de sidste år skaffet over 3 mio. DKK i fondsmidler. Deres succes har gjort, at der er opstået en efterspørgsel på den service, som Growing North tilbyder fra bedre bemidlede sider. Det kan forhåbentlig lede til, at man med tiden kan basere Growing Norths not-for-profit aktiviteter i udsatte områder på indtægter fra kommercielle aktiviteter.

Her kan man se en video af opbygningen af et af Growing Norths væksthuse, som også meget fint illustrerer de klimatiske omstændigheder, som man lever under i det nordlige Canada. Væksthusene kan holde til over 2 meter sne, vindhastigheder på over 180 km/timen og gennem vind- og solenergi kan huset holde en temperatur på over 30 °C mere end den eksterne temperatur. Samtlige materialer er desuden genbrugelige.

Herunder en længere reportage om projektet Growing North:

Dette indhold kan kun vises hvis funktionelle cookies er accepteret.
Klik for at opdatere samtykke

Med tiden håber Growing North at kunne give adgang til protein via æg og høns som en del af deres væksthuse.

Projektet er mildt sagt imponerende. Tankegangen, der har ført projektet så langt på kort tid som beskrevet af en af grundlæggerne Benjamin Canning, er at stille sig selv spørgsmålet: Hvad kan du gøre i løbet af de næste 20 minutter for at nå dit mål?

Denne tilgang til tingene kan vi lære noget af i Grønland. Både på Færøerne og Grønland oplever man, at visionære projekter mødes med tvivl og ”Det har vi prøvet før. Det kan ikke lade sig gøre.” Jeg har mødt frustration over at mødes af denne sætning på alle niveauer af iværksættermiljøet i Grønland. Hvis iværksættermiljøet lader sig styre af den tvivl om mulighederne, så risikerer man i høj grad at kvæle projekter, som kan lede til den værdifulde erfaring, det kræver at opnå succesfulde og vidtrækkende projekter.

Green Growth Dialogue var et skønt indsprøjt af inspiration og motivation til at tro på, at selv i klimatisk og logistisk udsatte områder, så er der muligheder for bæredygtig og samfundsgavnlig udvikling. Growth, vækst, i form af planter til føde, til uddannelse, til indkomst kunne måske være en retning, som Grønland kunne søge hellere end gammeldags industriel og økonomisk vækst.

Illustration: Privatfoto

Herover et billede fra det fantastisk smukke Færøerne. Selvom der lader til at være en generel holdning om, at Færøerne er dårligt stillet i forhold til selvforsyning, så var der overalt, også i byen, tegn på at de færøske husholdninger har en høj grad af selvforsyning med får, æg, høns og kartofler. En undersøgelse fra det færøske universitet, ledet af arrangørerne af Green Growth Dialogue, viser at Færøerne ville løbe tør for mad indenfor 1-2 uger, hvis man blev afskåret fra omverdenen. Det giver stof til eftertanke. Her er endnu en grund til, at det måske var en ide at investere i bevarelsen af de grønlandske handlingsbårne kundskaber såsom jagt og fiskeri, som beskrevet i det sidste blogindlæg.

Mest læste
1

Uisolerede rør sikrer kollektiv varmeforsyning til hel landsby vest for København

Plus.
10 Kommentarer
2

Tovværk endte i bovpropel og alt gik galt på den norske fregat Thor Heyerdahl

Plus.
0 Kommentarer
3

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Plus.
23 Kommentarer
Forsiden lige nu

Ing.dk er under ombygning

3D-printet, kunstigt kyllingeprodukt dyrket i en bioreaktor kommer til salg i USA

Amerikansk sensor sladrer om styrken af betonveje til vejingeniørerne

Menneskabte rystelser i Jordens skorpe: Stort jordskælv udløst af boringer efter råolie

Danmark og Tyskland giver håndslag på kommende brintrør

Først engang til efteråret bliver der sat kroner og ører på Klimarådets næste budget

1930: Hærens nye haubits skyder 3-4 km længere end tilsvarende pjecer

PODCAST Farvel til benzinbilen trækker ud efter tysk pression

Flere nyheder
andre skriver| også værd at læse
via Electrek 24. mar 2023 12:07
Trods Ruslands invasion: Ukraine færdigbygger 114 MW Vestas-vindmøller
via Olfi 24. mar 2023 10:16 3
Medie: Esbern Snarre er ukampdygtig efter grundstødning
via Relativity Space 23. mar 2023 13:53
Verdens første 3d-printede raket - lidt - i luften
via EcoWatch 23. mar 2023 10:05 12
FN: Vandmangel i byer vil fordobles mod 2050
via Bioenergy Insight 23. mar 2023 09:47
Amerikanske forskningscentre for bioenergi fornyes med 590 millioner dollars
via TV2 Østjylland 22. mar 2023 16:48
AU skal spare 100 millioner: Fakultet varsler fyringer
Se hele overblikket >
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Aviaja, som altid spændende og interessant når du deler dine tanker, efter at du på den ene eller anden måde er blevet inspireret af noget du er stødt på i dit arbejde, hverdag eller simpelthen interesse.

Endnu mere spændende er det at læse om, hvilke forhindringer dine ideer støder på i mødet med realiteterne i Grønland. Når man, som jeg, har fulgt din blog i et stykke tid, fornemmer man tydeligt et skifte i stil i din blog fra tidligere. Det er utroligt spændende, i hvert fald for mit vedkommende, når man selv går med tanker og ideer om udvikling og nye måder at gøre tingene på derhjemme.

Du er allerede godt på vej og du kommer også meget naturligt ind på det, i beskrivelsen. Det ville glæde mig endnu mere, hvis du i fremtiden også vælger at beskrive flere af de forhindringer, man risikerer at støde panden mod i det innovative miljø. Det ville skabe et rigtig godt fundament for, at diskutere konstruktive løsninger i form af, hvad der muligvis skal til for at styrke erhvervslivet, eller hvad man skal være opmærksom på.

Jeg forestiller mig, at de største forhindringer netop ligger i konservativ og traditionel tænkning inden for industrien og specielt i de ældre offentligt ejede virksomheder.

God indlæg som altid! Din blog er kun blevet bedre!

  • 8
  • 1

Jeg tænker, at med vandkraft, og den dermed næsten gratis energi man vil kunne opnå derved, så burde meget være muligt, også i større omfang.

Noget andet er, at landbrug generelt burde fylde mere, f.eks . burde både Færøerne og Grønland have en langsigtet plan mht. at plante store skove, på sigt vil man her kunne få en helt ny industri ud af det. Hvis man gik all in, og fandt de rigtige steder mht. til vind og vejr, så burde det ikke være umuligt på sigt, at plante store arealer, som så igen på sigt, vil blive selv generende .

Der er jo allerede småskove, men f.eks. på island er der noget større skove, så det er ikke umuligt.

Men også traditionelt landbrug burde kunne lade sig gøre, hvorfor skulle man f.eks. ikke kunne have svinefarme i Grønland og på Færøerne, eller mere malkekvæg, er det ikke kun et spørgsmål om vilje og sætte sig mål, hvad med at "lokke" nogle dygtige landmænd til, at slå sig ned i f.eks Grønland, og så give dem nogle gode opstartsvilkår m.v.

  • 2
  • 1

Mange tak for jeres kommentarer!

Uden at jeg ved noget om det, så forestiller jeg mig, at manglen på jord i Grønland er en af de største udfordringer i forhold til at dyrke træer. Det kunne være interessant at høre, hvor lidt/meget jord der skal til, før kommerciel skovbrug kan eksistere og om der nogle steder i Grønland er jord nok.

I løbet af konferencen på Færøerne talte vi også om muligheden for flere træer på Færøerne, hvor stormvejr er både en udfordring men også en opfordring til at dyrke flere træer. De af os til Green Growth Dialogue, som ikke var fra Færøerne, var chokerede over at høre, at de sidste jul have vindstyrker på op til 77m/s! Det er selvfølgelig udfordrende for enkeltstående træer men samtidig kan træer også være med til at bryde vinden for bygninger mm.

Jeg har, i tråd med "Det kan ikke lade sig gøre"-mentaliteten beskrevet i blogindlægget, ladet mig fortælle at kommercielt hønsebrug i Nuuk er urentabelt. Jeg ved ikke hvorfor og om teknologiske udviklinger kan være med til at gøre det mere rentabelt. Det kunne også være spændende at høre, om nogen kunne give et bud på hvorfor eksempelvis svinefarme ikke lader sig gøre i Grønland endnu. Er det måske pga. den ringe tilgang til afgrøder/foder?

  • 2
  • 0

@Aviaja Lyberth Hauptmann

Der er mere "jord" i Grønland end de fleste er klar over, det isfri areal er så vidt jeg husker ti gange så stort som Danmarks areal, og der er selvfølgeligt udfordringer mht. vind og vejr, og så er vækst perioden også væsentligt længere pga. selvsamme. Skov kan godt gro på klipper, skrænter og lignende, og du kan sammenligne med Norge, Sverige, og Canada/Alaska.

På Færøerne burde der være gode muligheder, og jeg har ladet mig fortælle, at grunden til, at der i dag ikke er mere vildskov, det er simpelthen pga. fårene som gør det umuligt for træer at vokse op, da de simpelthen bliver spist inden de bliver store nok.

Men med klima forandringerne og den stigende temperatur, så kan man godt forestille sig, at der er gode muligheder forskellige steder, og som du selv skriver, så vil beplantning også føre andet med sig, både mht. fauna og natur, men også læ, holde på, og skabe ny god jord, og på sigt vil man kunne skabe skovbrug.

Der er også allerede gjort forsøg med skov i Grønland, men man bør kunne lave en meget større og målrettet indsats, se linksne herunder:

http://ign.ku.dk/om/arboreter/arboret-groe...

https://www.b.dk/nationalt/store-skove-vil...

http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/klim...

http://www.kujalleq.gl/Nyheder/2016/01/Grl...

  • 1
  • 0

@Aviaja Lyberth Hauptmann

Jep, jeg forstod hvad du mente, men den gode jord, muldjorden som findes, den bør man måske i første omgang forsøge at bruge til grønsagsdyrkning og lignende. Måske endda til målrettet foder dyrkning til køer, svin og lignende.

Min pointe var også at skov netop på sigt, er med til at skabe muldjord og holde på den, og skov kan man også plante i mere eller mindre sumpede områder, som så blive mere stabile med tiden, og i meget stenet jord/klipper, som så med tiden bliver dækket af et lag muldjord.

Du har helt ret mht. biodiversiteten på Færøerne, den får ikke en chance pga. af fårene, og det er jo lige fra urter, buskads til træer, så måske skulle man overveje, bare som eksperiment, at fjerne fårene fra et par øer, måske i første omgang bare et par årtier, og så se hvad der sker med naturen, det kunne være interessant.

Hvis man ønsker det, så kunne skov også give nye muligheder for jagt, men det kræver også indførsel af nye dyrearter.

  • 0
  • 0

Du har helt ret mht. biodiversiteten på Færøerne, den får ikke en chance pga. af fårene, og det er jo lige fra urter, buskads til træer, så måske skulle man overveje, bare som eksperiment, at fjerne fårene fra et par øer, måske i første omgang bare et par årtier, og så se hvad der sker med naturen, det kunne være interessant.

Skov er der masser af i verden, så måske skulle man også se på om der er arter der kræver nedgræssede arealer.

  • 0
  • 0

Niels Jørgen Kruse, det har du ret i, men dog er der stort set intet skov i Grønland og på Færøerne, så man kan sige, at der vil være plads til begge dele.

Men mit udgangspunkt er heller ikke kun at skabe mere og ny biodiversitet, det vil bare være en ekstra bonus oveni, men hovedformålet skal være at f.eks. Grønland på sigt, måske kan få en industri op at køre i den henseende, at alt træ i dag importeres, og forestil dig bare det, at man kan få brænde til ens brændeovn, eller endnu bedre, træ til industriel brug på sigt, det ville da være fantastisk for den smukke ø.

  • 0
  • 1

Hej Aviaja Gider Du spørge Canadierne, næste gang Du ser dem,hvad virkningsgrad der er mellem tilført strøm og menneskeføde. En debattør her nævnte at fotosyntese har eta ca 0.02% og ærligt talt jeg tror ikke på det men har ikke noget bedre bud. Et menneske skal bruge ca 3 kWh om dagen og med disse 0.02% bliver det minimum 15000 kWh af ikke under 50 øre per styk. Noget stemmer ikke.

  • 0
  • 0

Der kan med hiv og sving ,pesticider og ikke mindst kunstgødning dyrkes ca 1kg korn per kvadratmeter per vækstperiode. 1 kg korn er ca 5-6 kWh. Hvor meget solenergi modtager en kvadratmeter på Samsø mellem april og høst?

  • 0
  • 0

Omkring en procent af indstrålet solenergi kan blive til menneskeføde. Til det arktiske drivhus skal der oplyses med LED med passende bølgelængde og der kan måske opnås en fordobling af Strøm ind/foder ud dvs 1 til halvtreds. De daglige tre kWh foder per menneske kan således i allerbedste fald laves ud fra 150 kWh elektricitet.

  • 0
  • 0

Definitionen på hvad der er arktisk er noget flydende. Hvad er den mest brugte definition? Og hvad er grøntsager. Derudover kan man sige, at det vel ikke er nødvendigt at kunne gro noget hele året. Det kan/kunne man heller ikke i Danmark, men så havde man afgrøder der kunne gemmes over vinteren indtil nye kunne høstes. Kål i alle dens former er ikke ueffent, og mange kan også syltes på forskellig vis. Et indlæg nævnte, at der er plantet og gror skove i Grønland. Der er nogle fysiske begrænsninger, men vanen og det uvante er måske den største begrænsning. Solindstrålingen er voldsom i arktis om sommeren, så hvorfor ikke udnytte det.

  • 3
  • 0

Det kunne sikkert være hyggeligt med skov på Grønland, men klimaændringerne er forhåbentligt endnu ikke store nok til at det fysisk kan lade sig gøre. Som det kan ses her er der dog tilsyneladende "skov" et par steder, men skal vi ikke blive enige om at træ ikke er det sværeste at importere og så satse på grøntsager som er noget mere bøvlede og dyre at importere.

  • 1
  • 0

Hej Avi

Altid inspirerende at læse dine indlæg. Jeg har selv interesseret mig for bæredygtighed og så stor grad af selvforsyning (og dermed self-impowerment) som mulig. Det er helt oplagt at man i Grønland skal satse på at gradvis blive mere og mere selvforsynende med friske grøntsager og frugt - og heldigvis er teknologien der, og det kan i mange tilfælde blive billigere i det lange løb, end importeret frugt og grønt. Det er på alle leder og kanter 'god karma', men noget der kræver lokalt engagement og forankring - og støtte/velvillighed fra forbrugerne.

Jeg tror dog på, at med de rigtige idéer, de rigtige mennesker bag, og velvillige investorer, kan det blive til virkelighed indenfor få år. Hvor ville jeg elske at se iglo-formede drivhuse med friske fødevarer i landskabet - langt langt hellere end olieboreplatforme ud for kysterne!

  • 4
  • 1

Da jeg arbejdede i Mestersvig, havde man, i håbet om adgang til friske æg, også forsøgt sig med et mindre hønsehold, men hønsene frøs ihjel.

  • 2
  • 0

Hauptmann spørger: kan vi opnå selvforsyning med grøntsager i Arktis? (underforstået i Grønland) uden selv at levere svaret.

Hvis hver grønlænder forbruger ½ kg grøntsager inkl. top og bortskæringer pr. dag, skal der produceres 25 tons om dagen, svarende til små 9.000 tons grøntsager om året.

Jeg savner et velbegrundet estimat fra Hauptmann, som jo her er eksperten.

PS. Top og andre bortskæringer kan bruges til at fodre hønseholdet. => mindst 2 scrambled eggs til morgenmad pr. grønlænder :-)

PPS. Når man kan dyrke hamp under kunstig LED belysning, kan man vel også dyrke tomater. Strømmen kan udvindes fra det stadigt stigende smeltevand = det flydende guld.

Alternativt: hvad med tuskhandel med tomater for hamp. Sidstnævnte naturligvis udelukkende til medicinsk brug :-)

  • 1
  • 2

Tilføjelse: økonomien skal baseres på den nuværende import af grøntsager, som selvfølgelig skal modregnes.

Spørgsmål til Aviaja: i Kina har jeg indtaget tiger-tang, haj-tang og diverse andre tangarter (jeg er ikke biolog), som enten blev serveret som syltet, ristet, kogt, stegt eller grillet. Alt-i-alt en mangfoldighed af variationer som kun havde eet til fælles: de var umådeligt salte.

Hvorledes er mulighederne for at høste tang i de grønlandske farvande? Det falder ikke i min smag, men er i følge kineserne et godt kosttilskud.

  • 0
  • 0

Kære alle,

Tusind tak for de mange kommentarer og spørgsmål. Jeg har talt med Growing North og spurgt lidt ind til tallene.

Med de vertikale systemer, som de bruger i iglo-drivhusene, kan man dyrke lidt mere end 8660 kg/uge grønt i form af salat, bok choi, kål mm. suppleret med krydderurter såsom basilikum, timian osv. = 450,3 t/året, dvs. man konservativt beregnet skal bruge ca. 20 ha drivhus under den antagelse, at grønlænderne spiser 500g grønt om dagen, hvilket de ikke gør. Det er ikke sikkert, at det ville give mening for hele Grønland. Men i mindre byer og bygder, som det meste af Grønland består af, og hvor adgangen til friske grøntsager er sværest, vil det for mig at se give god mening.

De hydroponiske systemer, som jeg har set og beskrevet herover er alle drevet på kunstig LED belysning. Growing Norths drivhuse udnytter sol- og vindenergi. Vinden er der om ikke andet hele året. I Grønland har man samtidig god adgang til vandkraft.

Tang er allerede en vare, der er stort fokus på i Grønland. Firmaet Maki Seaweed har rimelig succes med flere forskellige tangarter, og der er konkurrerende firmaer. Turbulensen i kystområderne i Grønland skulle gøre det nemt at få adgang til forskellige arter af tang, da tangen bliver revet løs og driver mod kysterne.

Tak igen for kommentarer. Jeg kan kun opfordre til, at vi læser hinandens kommentarer, da I kommer med både gode spørgsmål og gode svar på hinandens spørgsmål.

  • 2
  • 0

Allerførst tak for en altid interessant blog.

I ovenstående emne er det store spørgsmål åbenbart om innovative sjæle opmuntres - eller måske understøttes - i deres forretningsmodeller eller ej. Og det næstkommende spørgsmål er ofte om de offentlige kasser stiller midler til rådighed for disse - mere eller mindre "kreative" - ideer som måske/måske ikke har en kinamands chance for at blive rentable i det arktiske.

Helt elementært - og i overensstemmelse med den herskende modernitet i form af nyliberalisme og New Public Manegement for det offentliges ageren vil undertegnede anbefale at sådanne kreative iværksættere starter op i den udstrækning som ideerne kan bære.

Ideen om helt eller delvis selvforsyning kan - og bør efter undertegnedes opfattelse - udspringe for privates egen regning og drivkraft. Erfaringen med offentlig involvering i iværksætteri/innovation og erhvervsudvikling er absolut tvetydige - og i Grønland tilmed konkurrenceforvridende idet Selvstyret allerede dominerer det økonomiske liv med en kapitalistisk kommandoøkonomi og tilbagevendende udslag af politiseret nepotisme.

Men for at komme tilbage til emnet "selvforsyning" af hjemmeproducerede landbrugsfødevarer, så er der allerede en hel del private frilands gartnerier -hvilke for øvrigt fungerer udmærket med de risici som klimaet nu engang indeholder på disse breddegrader. Kartoffelavlen er ganske omfattende i Sydgrønland og helt op til Kangerluk. Ligeledes er grøntsagsdyrkning godt fremme i oplandet til Nuuk -der har ideelle klimatiske betingelser for sommerdyrkning.

Indendørs dyrkning til husbehov er også blevet mere og mere udbredt, men egentlige forretninger er det - så vidt vides - meget småt med. Højteknologisk dyrkning som hydroponisk gartneri er dog en oplagt mulighed - på grund af den pladsbesparende metode der begrænser de opvarmede dyrkningsfaciliteter - men det store spørgsmål er ildsjælenes viljestyrke/interesse og den økonomiske gevinst.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre - hvilket ikke en mors sjæl vil benægte hvis det opstår som et personligt projekt - og det er bare om at gå i gang for de rette ildsjæle. Bringer man ideen - inden den er færdigudviklet og gennemprøvet - op på det højere politiske plan med skrivebordsstrategier og følgelig økonomisk understøttelse vil det blot være en gentagelse at dette lands beklagelige trang til forretningsmæssigt overmod på alt for løse grundlag.

Med venlig hilsen

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten