ETF bloghoved

Kan vi gentage historien om Napoleons konservesdåse?

Historien lyder, at da Napoleon i 1795 efterlyste en metode til at konservere fødevarerationer til hans sultne soldater, udskrev den franske hær en konkurrence. 12.000 franc var på højkant til den person, der kunne løse problemet.

I januar 1810 - efter 15 års ihærdig udvikling - løb den franske konditor Nicolas Appert af med den store pengesum for hans nyskabelse: Konservesdåsen (som i parentes bemærket var af glas forseglet med kork og voks).

Historien er ikke alene kuriøs. Den er også et tidligt eksempel på offentlige innovationskonkurrencer, der har til formål at få løst store udfordringer gennem det, vi i dag også kender som crowdsourcing.

Siden 1795 har adskillige institutioner - fra det amerikanske militærforskningsinstitut til private virksomheder som IBM og Netflix - benyttet metoden, der ovenikøbet bliver stadig mere udbredt.

En genvej til at spotte nyt talent

I bogen ‘Det kreative samfund’, med undertitlen ‘Hvordan Vesten vinder fremtiden’, skriver iværksætter og forfatter Lars Tvede om innovationskonkurrencer med det mål at løse vigtige samfundsopgaver.

Hans argument lyder blandt andet, at offentlige konkurrencer har den fordel i forhold til eksempelvis Nobelprisen, at de aktivt tilskynder fremtidig innovation frem for alene at belønne noget, der allerede er opnået.

Samtidig er de en stærk måde at identificere nyt talent på, mener han.

Hvilket problem skal vi løse i 2014?

Kunne man forestille sig, at en eller flere danske institutioner gik sammen om at stille en markant teknologisk udfordring, hvis løsning kunne gavne den danske befolkning - om ikke hele verden - frem for alene et enkelt selskab?

Er det overhovedet muligt at løse samfundsproblemer gennem åbne konkurrencer længere, eller er verdens problemer blevet for komplekse til, at det giver mening?

Og hvilket problem skulle man i givet fald udskrive en konkurrence om anno 2014 - godt 200 år efter at Nicolas Appert løb med den store gevinst for konservesdåsen?

Kan du sætte ord på en værdig teknologisk udfordring?

Emner :
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja den var lidt nem, da opgaven allerede er stillet, og ingen har løst den: En fusionsreaktor.

En anden stor konkurrence var Longitude Prize, og der er så nu oprettet en komite der har stillet en ny opgave: The challenge is to create a cost-effective, accurate, rapid, and easy-to-use test for bacterial infections that will allow health professionals worldwide to administer the right antibiotics at the right time.

  • 0
  • 0

Hvad vi mangler mere end noget andet er energilagring.

Nu er der i en anden blog en god debat omkring F35'ernes fremtid i det Danske forsvar.

Hvis den danske stat stillede f.eks. 3% af F35 budgettet på højkant til den der opfinder og deler en praktisk anvendelig energilagringsteknologi der

koster mindre en xx kr/lagret kWh fylder mindre end yy m^3/lagret kWh har et tab på mindre end zz%

Så ville der virkelig ske noget !

  • 0
  • 0

Det er i høj grad sådant at USA blev teknologisk førende. Fra starten af WWII og frem definerede militæret, hvad de havde brug for.

Vi skal bruge en maskine, som kan dit og dat. Vi ved ikke hvordan opgaven løses, men vi skal bruge de første om X måneder og over de næste Y år vil vi gerne have leveret Z stk.

  • 0
  • 0

Citat: "Historien lyder, at da Napoleon i 1795 efterlyste en metode til at konservere fødevarerationer til hans sultne soldater,..."

Hvis det handler om Napoleons soldater, skulle der så ikke stå " til sine sultne soldater"???

  • 0
  • 0

Jeg så i http://energyfromthorium.com/forum/ et interessant forslag, der minder lidt om hvordan militæret bestilte ny teknologi. Jeg kan dog ikke lige finde tråden igen.

Men forslaget var at oprette en mutual fund, der f.eks. skulle investere en del af folks pensionsopsparing bedst muligt.

Det skulle være en helt normal pensionsopsparing, blot med en tilføjelse i fondens formålsbestemmelse at hvis nogen kunne udvikle og levere en Thorium-reaktor til mindre end f.eks. 2 USD/W, så skulle fonden købe et sådant værk og drive det som en normal utility.

Ideen skulle være at hvis der allerede upfront var købere, ville det tiltrække investorer til at satse midler i udviklingen. Hvis det ikke lykkedes at opfylde kravet om 2 USD/W, så ville pensionsopsparerne fortsat have nydt et normalt afkast.

Det bedste ville nok være at love at ville købe det første værk, ved en noget højere pris, og samtidigt at ville købe progressivt flere jo længere prisen kommer ned.

Der burde være rigeligt med penge i pensionssystemet. Hvis blot 100.000 danskere, vil sætte en mindre del af deres pensionsopsaring f.eks. 100.000 kr, så er der 10 mia kr og globalt endnu mere.

  • 0
  • 0

Som det ser ud nu - selv med den mest optimistiske forventning til at politikerene vågner op, så kommer vi til at mangle noget til at trække CO2 ud af atmosfæren.

Vi har reelt passeret det punkt hvor vi kan gøre os håb om at holde temperatur-stigningen under 2 grader.

  • 0
  • 0

Napoleon fik jo nok succes med at få opfundet konservesdåsen, fordi udgangspunktet var et problem, der skulle løses. Aktuelt er den danske indfaldsvinkel den modsatte, hvor vi prøver at finde (på) problemer, som vi kan tjene penge på løsning af.

  • 0
  • 0

Jo. Et eksempel fra artiklen: "Og hvilket problem skulle man i givet fald udskrive en konkurrence om anno 2014 - godt 200 år efter at Nicolas Appert løb med den store gevinst for konservesdåsen?"

Et andet eksempel fundet via Facebook: "Nu vil resten af Sjælland kaldes København." https://www.facebook.com/berlingskebusines... . Det fremgår af artiklen, der linkes til, at "det er kampen mod Stockholm og Hamburg, der skal trappes op". Der står bare intet om, hvordan de vil gøre København mere interessant for udenlandske investorer, udover de vil lave " en besøgstjeneste for udenlandske delegationer og fælles investorportal, hvor udenlandske investorer kan finde attraktive byggegrunde, ".

Tidligere har Danmark haft en lignende adfærd i forhold til bl.a. Briks-landene, hvor vi har opdaget nogle lande med vækst og overvejet, hvordan vi kunne få del i den. Med andre ord: Vi opdager nogle penge, og prøver så at finde ud af, hvordan vi får fat i dem.

Jeg mener, noget tyder på, fx. Hamburg og Stockholm modsat prøver at forbedre nogle forhold for sine egne borgere og virksomheder uden mål om, det skal tiltrække investorer eller turister.

  • 0
  • 0

Tænker du på...

Der er mange teknologier der principielt kan fange CO2.

Det der er interessant er et anlæg, der kan masse-produceres og deployes i stor-skala til faktisk at gøre en forskel under forhold, hvor energien det bruger ikke var bedre brugt på bare at sende ud i el-nettet og spare andre CO2-udslip.

  • 0
  • 0

Civilbefolkninger står ofte uden husly ved katastrofer, og må ofte sove i telte i frostgrader på udsatte steder. Uden basale fornødenheder, såsom, vand - sanitære installationer - mad osv. Hvis man kunne opbygge en infrastruktur hurtigere, ville en masse følgesygdomme, såsom kolera - tyfus måske begrænses eller helt undgås.

Jeg forestiller mig et mere strømlinet beredskab, dumper et par dosere fra luften , er der klipper kan minører måske bidrage til planeringen, med et solidt FN mandat i ryggen. Derefter flyves/køres/sejles adskillige containere ind. Nogle indeholder fuld skala 3D printere, der kan printe anseelige dimensioner og samtidig køre en armeringsproces, og derved fremstille bygningsmoduler, der er hule, selvbærende, armerede. Modulerne kunne fyldes med eksisterende materiale - sand - jord og opnå en bedre isolerende effekt hvis det var nødvendigt. Andre containere indeholdt transformere - matrix materialer dieselolie Solpaneler mv. Hvis en sådan lejr forud kunne skaleres op/ned efter behov, og alle dele der var vanskelige at transportere såsom vandtanke, bygningsmoduler mv,kunne printes via fuldautomatiserede cam processer, på stedet kunne der relativt hurtigt stilles en velfungerende lejr på benene. Det kræver udvikling af 3D cad cam teknologien, hvor højere læreanstalter kunne bidrage f.eks i softwaredelen ved at udvikle eks. et bygningsmodulsystem, selvbærende måske inspireret af Gaudis parabelbue/ sinuskurve eksperimenter, og andre kunne måske se på et armeringssystem der robotbøjer armeringsjern med laseropvarmning og svejsning til gitterkonstruktioner. Måske adoptere og modificere teknikker fra strækmetal til armering af krumme kurver. Lær af Aldi og Lidl: når den optimale placering er fundet til indkøbsvognene og den optimale afskærmning, placeres og fremstilles de alle efter samme skabelon. Når basale behov skal dækkes må der også være fremgangsmåder der kan udvikles og standardiseres. Jeg håber at se 3D printere revolutionere boligmarkedet på sigt. Hvem kommer først?

  • 0
  • 0

Civilbefolkninger står ofte uden husly ved katastrofer, og må ofte sove i telte i frostgrader på udsatte steder. Uden basale fornødenheder, såsom, vand - sanitære installationer - mad osv. Hvis man kunne opbygge en infrastruktur hurtigere, ville en masse følgesygdomme, såsom kolera - tyfus måske begrænses eller helt undgås.

Jeg forestiller mig et mere strømlinet beredskab, dumper et par dosere fra luften , er der klipper kan minører måske bidrage til planeringen, med et solidt FN mandat i ryggen. Derefter flyves/køres/sejles adskillige containere ind. Nogle indeholder fuld skala 3D printere, der kan printe anseelige dimensioner og samtidig køre en armeringsproces, og derved fremstille bygningsmoduler, der er hule, selvbærende, armerede. Modulerne kunne fyldes med eksisterende materiale - sand - jord og opnå en bedre isolerende effekt hvis det var nødvendigt. Andre containere indeholdt transformere - matrix materialer dieselolie Solpaneler mv. Hvis en sådan lejr forud kunne skaleres op/ned efter behov, og alle dele der var vanskelige at transportere såsom vandtanke, bygningsmoduler mv,kunne printes via fuldautomatiserede cam processer, på stedet kunne der relativt hurtigt stilles en velfungerende lejr på benene. Det kræver udvikling af 3D cad cam teknologien, hvor højere læreanstalter kunne bidrage f.eks i softwaredelen ved at udvikle eks. et bygningsmodulsystem, selvbærende måske inspireret af Gaudis parabelbue/ sinuskurve eksperimenter, og andre kunne måske se på et armeringssystem der robotbøjer armeringsjern med laseropvarmning og svejsning til gitterkonstruktioner. Måske adoptere og modificere teknikker fra strækmetal til armering af krumme kurver. Lær af Aldi og Lidl: når den optimale placering er fundet til indkøbsvognene og den optimale afskærmning, placeres og fremstilles de alle efter samme skabelon. Når basale behov skal dækkes må der også være fremgangsmåder der kan udvikles og standardiseres. Jeg håber at se 3D printere revolutionere boligmarkedet på sigt. Hvem kommer først?

  • 0
  • 0

Jeg synes også vi skal passe på med at "skabe" problemer.

Hvis det skal give mening så skal det være et reelt problem her og nu. Mange har nævnt CO2, men tidshorisonterne er så lange at det nok skal løse sig selv.

Derimod kig lidt på statsbudgettet, de største poster burde vel være de største problemer.

Skal jeg pege på noget konkret, så har vi store problemer med at flere og flere mennesker får psykiske lidelser. Den er bare svær at løse med teknologi (selvom medicinalfirmaerne selvfølgelig har deres bud).

Der kan være bud indenfor telemedicin.

Der kan være bud indenfor offentlig IT :-D, er der nogen som kan lave et offentligt IT system som virker!

Man kan også kigge lidt på det spild som findes i samfundet.

Nye metoder til genanvendelse. Kan man splitte indholdet af en affaldscontainer i atomer og genanvende råstofferne?

Kan billig overskudsstrøm omsættes til noget fornuftigt. Jeg vil tro at det langt hen ad vejen dog er et spørgsmål om politisk vilje.

  • 0
  • 0

Selv har jeg et par mulige udfordringer, som kun delvist har løsninger.

Den ene er risikoen for at ligge hjælpeløs og evt. bevidstløs el. død alene hjemme. Det er kun muligt at købe alarmer til beskyttelse mod indbrud og brand. Der findes vist en alarm, der kan melde om livløse personer i et hjem, men den tilbydes kun af kommunerne til borgere, der er visiterede til det. Jeg tænker, det burde være ligegyldigt, om det er brand, indbrud el. en livløs person, vægtere kører ud til.

Den anden er en tanke om, at det kunne være rart at kunne deponere en reservenøgle et sted, hvor fx. politiet kunne få adgang til den i stedet for at rekvirere en låsesmed eller ødelægge døren til en bolig, de skal ind i. Desværre har Falck afskaffet sin nøgleservice.

  • 0
  • 0

Jeg kom lige til at tænke på, at jeg nogle gange mangler en slags lille sensor, som kan vise hvor stor en andel af frugterne, bærene el. grøntsagerne i en bakke el. pose, der er rådne. Jeg tænker, den kunne fungere ved hjælp af sporer el. lign. fra råd og være papirtynd.

  • 0
  • 0

Ja - og skovrejsning kan bestemt anbefales. ... men prøv at regn på hvor meget skov, der skal til for bare at opveje vores nuværende CO2-udslip.

Vi har faktisk gjort rigtig meget i de sidste 50+ år hvad det angår herhjemme. Jeg skal ikke udtale mig om størelsforhold etc, men store områder var for 50-80år siden åbne landskaber som idag er "udviklet" til boligområder med masser af beplantning -også af træer. Jeg vil tro at sådan en villahave har en større omsætning end den oprindelige græs-eller kornmark. Medlemmer af diverse lokalhistoriske grupper på Facebook kan blot se på de billeder fra begyndelsen af forrige århundrede fra f.eks. Københavns omegn (Gamle København) eller Nordkysten (Helsinge før i tiden (Gribskov Kommune)). Især i den sidste ser man gamle billeder, hvor landskabet var helt åbent dengang. MEN - skov er ikke en langtidsholdbar løsning. Kun under opvæksten binder den CO2. Når den når sin maksimale størrelse begynder træerne at enten falde om og rådne hvorved det bundne kulstof kommer tilbage i kredsløbet som CO2 eller ved fældning og forbrænding, hvor det samme sker. Ideelt set skulle skovens træer dækkes til med 2-3 kilometer klipper når den er fuldt udvokset og henligge i nogle millioner år hvorved det rafineres til kul eller kulbrinter. Fremtidens væsener skal så bare lade det ligge. (Ironi kan forekomme i sidste afsnit).

  • 0
  • 0

Aktuelt mangler jeg en form for indikator på bakker og poser med fx. vinduer, ferskner, blåbær el. æbler, som fortæller mig, om noget af indholdet skal kasseres, og om hvor stor en del der i givet fald er tale om. Det mangles ikke bare i butikkerne, men også i husholdningen når varen er købt.

Jeg har bemærket, råd kan lugtes, og tænker, det, der afgiver lugt af mug el.lign., kan måles. Hvis en sådan måler kan laves tynd nok, kan den måske indbygges i bakker og poser og måle på luften inde i en lukket bakke el. pose.

  • 0
  • 0

Ja den var lidt nem, da opgaven allerede er stillet, og ingen har løst den: En fusionsreaktor.

Hej Hans

Den kommer om ca. 3-4 år:

Høj beta fusionsreaktor: https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%B8j_bet... Citat: "... Planen er at opnå et højt beta-forhold og lave en kompakt 100 MW fusionsreaktor. Selskabet håber på at have en fungerende prototype i 2017, skalere den op til fuld produktionsmoden model i 2022 og være i stand til at levere den grundlast (eng. Base load power plant) verden har brug for globalt i 2045 (44 Tera-kWt).[3] ..."

  • 0
  • 0

Hvad vi mangler mere end noget andet er energilagring.

Hej Kristian

Her er et bud - superkondensatorer med bearbejdede hampefibre:

13 August 2014, Hemp fibres 'better than graphene': http://www.bbc.com/news/science-environmen... Citat: "... They work down to 0C and display some of the best power-energy combinations reported in the literature for any carbon. "For example, at a very high power density of 20 kW/kg (kilowatt per kilo) and temperatures of 20, 60, and 100C, the energy densities are 19, 34, and 40 Wh/kg (watt-hours per kilo) respectively." Fully assembled, their energy density is 12 Wh/kg, which can be achieved at a charge time less than six seconds. ..."

Industriel hamp (kan fint dyrkes i DK - og Norge og Sverige): https://da.wikipedia.org/wiki/Industriel_hamp

Superkondensator: https://da.wikipedia.org/wiki/Superkondens...

  • 0
  • 0

Som det ser ud nu - selv med den mest optimistiske forventning til at politikerene vågner op, så kommer vi til at mangle noget til at trække CO2 ud af atmosfæren.

Hej Peter

Det er på vej:

University of Illinois at Chicago. (2014, July 30). New catalyst converts carbon dioxide to fuel. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2014/... Citat: "... Amin Salehi-Khojin, UIC professor of mechanical and industrial engineering, and his coworkers developed a unique two-step catalytic process that uses molybdenum disulfide and an ionic liquid to "reduce," or transfer electrons, to carbon dioxide in a chemical reaction. The new catalyst improves efficiency and lowers cost by replacing expensive metals like gold or silver in the reduction reaction. ... "With this catalyst, we can directly reduce carbon dioxide to syngas without the need for a secondary, expensive gasification process," he said. In other chemical-reduction systems, the only reaction product is carbon monoxide. The new catalyst produces syngas, a mixture of carbon monoxide plus hydrogen. ... The proportion of carbon monoxide to hydrogen in the syngas produced in the reaction can also be easily manipulated using the new catalyst, said Salehi-Khojin. ..."

Brown University. (2014, August 12). Copper foam turns carbon dioxide into useful chemicals. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2014/... Citat: "... The experiments showed that the copper foam converted CO2 into formic acid -- a compound often used as a feedstock for microbes that produce biofuels -- at a much greater efficiency than planar copper. The reaction also produced small amounts of propylene, a useful hydrocarbon that's never been reported before in reactions involving copper. ..."

Brookhaven National Laboratory. (2014, July 31). Nanostructured metal-oxide catalyst efficiently converts CO2 to methanol, a key commodity for chemicals and fuels. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2014/... Citat: "... These studies revealed that the metal component of the catalysts alone could not carry out all the chemical steps necessary for the production of methanol. The most effective binding and activation of CO2 occurred at the interfaces between metal and oxide nanoparticles in the cerium-oxide/copper catalytic system. ... The resulting catalyst converts CO2 to methanol more than a thousand times faster than plain copper particles, and almost 90 times faster than a common copper/zinc-oxide catalyst currently in industrial use. ..."

.14. maj 2014, Ny fabrik producerer madras-skum af CO2. Kemigiganten Bayer opfører en fabrik, der skal benytter CO2 til at producere polyuretan til blandt andet madrasser og bygningsisolering. http://ing.dk/artikel/ny-fabrik-producerer... Citat: "... Anlægget vil producere polyether polykarbonat polyoler (PPP) af CO2 og propylenoxid. Denne PPP benyttes derefter til produktionen af polyuretan. ..."

.12. maj 2014, Ny teknik laver CO2 om til klimavenligt brændstof. Danske forskere har udviklet den hidtil mest effektive teknik til at omdanne CO2 til træsprit. Træsprit kan bruges som energi til brændselsceller eller til lagring af elektrisk strøm: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/n... Citat: "... Den nyudviklede katalysator består af stofferne gallium og nikkel, og den adskiller sig væsentligt fra de gængse katalysatorer, som omdanner CO2 og brint til metanol. ... »Det er vigtigt at finde en katalysator med så lidt kuliltedannelse som muligt. Her har de faktisk fundet en katalysator, som sørger for, at der bliver dannet mindre kulilte, end hvad man før har kunnet.« ..."

U.S. Naval Research Laboratory. (2014, April 9). Scale model WWII craft takes flight with fuel from the sea concept. ScienceDaily. http://www.sciencedaily.com/releases/2014/... Citat: "... Using an innovative and proprietary NRL electrolytic cation exchange module (E-CEM), both dissolved and bound CO2 are removed from seawater at 92 percent efficiency by re-equilibrating carbonate and bicarbonate to CO2 and simultaneously producing H2. The gases are then converted to liquid hydrocarbons by a metal catalyst in a reactor system.

"In close collaboration with the Office of Naval Research P38 Naval Reserve program, NRL has developed a game changing technology for extracting, simultaneously, CO2 and H2 from seawater," said Dr. Heather Willauer, NRL research chemist. "This is the first time technology of this nature has been demonstrated with the potential for transition, from the laboratory, to full-scale commercial implementation." ... The predicted cost of jet fuel using these technologies is in the range of $3-$6 per gallon, and with sufficient funding and partnerships, this approach could be commercially viable within the next seven to ten years. ..."

.2. apr 2014, Amerikanere udvikler CO2-negativt biobrændstof til benzinbiler. Google, BP og GE investerer godt en halv milliard kr. i en iværksættervirksomhed, der hævder at kunne producere biobrændstof, så der ligefrem bliver fjernet CO2 fra atmosfæren. DTU-forsker er imponeret. http://ing.dk/artikel/amerikanere-udvikler...

-

.27. jun 2014, Nu skal atmosfærens CO2 følges fra rummet. Tirsdag opsender Nasa satellitten OCO-2, der kan kortlægge atmosfærens CO2-indhold med langt større præcision, end det hidtil har været muligt. http://ing.dk/artikel/nu-skal-atmosfaerens...

.15. apr 2014, Klimapanel: CO2 skal hives ud af atmosfæren for at undgå skrækscenarier. FN’s klimapanel anbefaler verdenssamfundet at satse på energiproduktion, der ikke bare reducerer udledningen af CO2 i atmosfæren, men ligefrem trækker noget af den tilbage igen. http://ing.dk/artikel/klimapanel-co2-skal-...

Harvard University. (2014, June 5). For forests, an earlier spring than ever: climate change leads to increased growing season and allows forests to store more CO2. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2014/...

University of Edinburgh. (2014, June 6). Saving trees in tropics could cut emissions by one-fifth, study shows. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2014/... Citat: "... They found that tropical forests absorb almost two billion tonnes of carbon each year, equivalent to one-fifth of the world's carbon emissions, by storing it in their bark, leaves and soil. However, an equivalent amount is lost through logging, clearing of land for grazing, and growing biofuel crops such as palm oil, soya bean and sugar. ... Researchers estimate that if all human-related deforestation of the tropics were to stop, the forests could absorb more carbon than at present, equivalent to one-fifth of global emissions. ..."

26 February 2014 Smell of forest pine can limit climate change - researchers. New research suggests a strong link between the powerful smell of pine trees and climate change. http://www.bbc.co.uk/news/science-environm... Citat: "... They've discovered ultra-low volatility organic vapours in the air that irreversibly condense onto any surface or particle that they meet. "These vapours are so crazy in structure from what we had known before," said one of the authors, Dr Joel Thornton, from the University of Washington ... "In a warmer world, photosynthesis will become faster with rising CO2, which will lead to more vegetation and more emissions of these vapours," said lead author, Dr Mikael Ehn, now based at the University of Helsinki. "This should produce more cloud droplets and this should then have a cooling impact, it should be a damping effect." ... "When you pull them [ultra-low volatile compounds] through a metal tube into your instrument they come into contact with the tube walls and they are lost, you won't detect them." "We have an instrument that is as wall-less as can be, we have a very high flow of air and a very short inlet line so that it is almost sampled right from atmosphere." The scientists stress that the new understanding is not a panacea for climate change as forests will stop emitting vapours if they become too stressed from heat or lack of water. ... "If you go into a pine forest and notice that pine forest smell, that could be the smell that actually limits climate change from reaching such levels that it could become really a problem in the world." ..."

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke hvor dette skal anbringes måske nogen vil gøre det for mig?? Jeg er, af en ingeniør fra TreFor, blevet opfordret til at delagtiggøre Jer i mine erfaringer med egen EL-forsyning:,-) Anlægget består af: 1 stk. 12V 250w monokrystallinsk solcelle med tilhørende 12V 250Ah Banner Marine batteri. Laderegulator: Western Co. WRM-15 Mppt. 2 stk. 12V 20W amorfe solceller med tilhørende 2 stk. 12V 75Ah Banner Marine Batteri.Laderegulator: Western Co. WRM-15 Mppt. 1 stk. 12V 6w amorf solcelle med tilhørende 60 stk. 2900 mAh 1,5V Vartex Hybrid batterier; i holdere á 10 stk., sat sammen med hhv. serie og parallel,som tilsammen giver 12V og ?? Ah.Laderegulator: LandStar PWM solar charge controller. 1 stk. 12V 10w amorf solcelle med tilhørende 60 stk. 2900 mAh 1,5V Vartex Hybrid batterier; i holdere á 10 stk., sat sammen med hhv. serie og parallel,som tilsammen giver 12V og ?? Ah. Laderegulator: LandStar PWM solar charge controller. Yderligere er Indkøbt, for at minmere 220V AC forbrug: 1 stk. Waeco 12v kompressor køle- & fryse-skab. 1 stk. Gram gaskomfur med gasovn, omstillet til flaskegas. Mit 220V forbrug ligger i øjeblikket på ½ Kw/døgn, men jeg betaler 150 ddk/måned p.g.a. Målerafgiften. At få måleren afbrudt koster 400ddk og gentilslutning 500ddk, og man skal alligevel betale afgift 700ddk/År. Man KAN få måleren nedtaget, men genetableringen koster 12000ddk - 16000ddk så det er ingen god idé. Al belysning,opladning af PC telefon o.s.v. er 12 Volt Der er indtil nu investeret Ca. 30000ddk, årlig besparelse 3000-5000ddk.:) Spørgsmål og kommentarer modtages gerne på mail: heiberghot@hotmail.com Her er nogle Billeder af anlægget:

  • 0
  • 0

Kære Børge Jeg tror ikke fødevareindustrien har en kommerciel interesse i at vi kigger dem i kortene. Det skyldes at det tab der er ved at eks. der er enkelte rådne frugter i en bakke, er et tab som forbrugeren nu ofte bærer alene, idet de fleste ikke gider reklamere over dårlig frugt, der skal transporteres tilbage osv. Endvidere er der jo muligheden for at sælge på tilbud, så når frugterne "smitter" hinanden, og forrådnelsen begynder at gå stærkt, er det hjemme hos forbrugeren.

Men jeg synes din ide er god. Måske kunne den udvikles til en gadget til indbygning i en mobil fon. Eks. sammen med en røgalarm. Så skal kålspiserne nok ikke opbevare fonen i baglommen... Hvis alarmen skulle gå i elevatoren...

Jeg har gennem årene mødt ældre, der dannede små netværk, hvor de efter en bestemt turnus skiftedes til at ringe om formiddagen til hinanden. Sådan sikrer de sig at der ikke er noget galt. Men det kan jo være at kommunerne, eller de private boligselskaber kunne være mulige købere af ideen, . Jeg mener: Man installerer røgalarmer, hvorfor så ikke en lugtealarm? (Eller en larmealarm, der kan afbryde strømmen til en lejlighed, hvor teenagerne er flyttet ind med deres store anlæg og minus-empati) Alt andet lige: Det er jo desværre først for alvor man søger efter folk når de begynder at lugte...

Undskyld... Megasort ironi kan forekomme. ;-)

  • 0
  • 0

Udviklingen kunne også betyde at mobil telefonen kunne læse de koder varerne har - således man ved om varen kun kan holde 1-2 dage (frugt mm) inden man lægger varen i indkøbskurven. En sådanne App. ville hurtigt kunne tjene sig selv hjem. Hvis en App hurtigt kan tjene sig selv hjem - bliver den udviklet - om butikkerne vil det eller ej. Og hvilke butikker vil kunne sige nej til at åbne for "koder" - De butikker der evt. vil sige "Nej" får sikker en "shitstorm" og kunderne handler i andre butikker i 14 dage - og vups....

  • 0
  • 0

Det skyldes at det tab der er ved at eks. der er enkelte rådne frugter i en bakke, er et tab som forbrugeren nu ofte bærer alene, idet de fleste ikke gider reklamere over dårlig frugt, der skal transporteres tilbage osv.

Det er ikke avlernes, grossisternes el. butikkernes skyld, at tiden går, og frugt har begrænset holdbarhed. Jeg foretrækker en løsning, der ikke stiller særlige krav til kunderne fx. om en mobiltelefon med en bestemt applikation. Det er heller ikke godt nok at vide, at en given vare kun kan holde 1-2 dage, hvis kunden ikke noterer, hvornår varen er købt, og spild af god frugt, hvis det kun er nogle få stk. i en bakke, der har kort holdbarhed. Jeg forestiller mig en form for indikator, som kan antyde, om det er bedre at sortere de dårlige frugter fra end kassere hele bakken.

  • 0
  • 0

Måske kan et infrarødt kamera, på din mobil telefon om få år, se i hvilke frugtpakker forrådnelsesprocessen er i gang. NB, værdifulde app´s til et system - bliver nok også udviklet til de andre .... det er kunderne der efterspørger funktioner der giver værdi. At betale xx kr for en app der kan spare dig for xxx kr/år - det kan mange se en ide i - og med xxxx mio app brugere --- tja ..

  • 0
  • 0

Med andre ord: Vi opdager nogle penge, og prøver så at finde ud af, hvordan vi får fat i dem.

Du og din kultur - os Daner - er et ældgammelt søfarts- og kræmmerfolk.. lige så langt tilbage som historien beretter finder du dette nævnt.

Allerede i vikingetiden havde vi bo- og handelssteder langt oppe af floderne i Rusland, var 'konger' og havde håndværk- / handelspladser bl.a. i York i England. Dengang primært luksusvarer, som var lette at transportere, og som indbragte gode overskud, samt trælle (slaver) til handel og eget forbrug.

Bortset fra grisefabrikker, der producerer 25-35 mio. bulk enheder pr. år (råvarer), landbrugets mælk, smør og ost har vi ikke haft nogen konstant fabrikations-sjæl gennem århundrede. Landbruget opstod af hjemmefødninge, ikke de farende vikingerne, og den gruppe i befolkningen har 2014 endnu ikke fattet "luksusvarer, som var lette at transportere, og som indbragte gode overskud".

Tøjindustri, edb- og teleindustri, skibsbygning og meget andet døde alle undervejs efter mange år på kreative skatte- og støtteordninger.

Som det også er velkendt ifm. med vores Skat, det gamle Toldvæsen og lignende 'væsner', så har de alle en fabelagtig evne til at pelse borgerne for den sidste hvid - blottet for empati og sjæl som Sheriffen af Nottingham.

Vi har en hel landsdel, som alle kender, og som er berygtet for deres krejleri. Vores folkevalgte hælder alle som en gerne mio. og mia. ud til stemmekvæg, egne oprettede 'foreninger' etc. etc.

Du må nok opfriske din kulturelle dannelse, for ellers pelser naboen dig igen i morgen ;)

  • 0
  • 0

Konservesdåsen er opfundet af den hollandske flåde.

Gordon L. Robertson (2006). Food packaging. CRC Press. pp. 122–123. ISBN 0-8493-3775-5.

  • 0
  • 0

Hvad der er op og ned på den historie vides ikke men Robertsons fortælling er ikke så kendt om jeg så må sige det.........for hvis den var kendt så havde Napolion nok næppe udsat en dusør i 1809.......ham der vandt, Appert, konserverede jo i glas!

A can opener (in North American English and Australian English) or tin opener (in British and Commonwealth English) is a device used to open tin cans (metalcans).

Although preservation of food using tin cans had been practiced since at least 1772 in the Netherlands,

the first can openers were not patented until 1855 in England and 1858 in the United States. These antecedent openers were basically variations of a knife, though the 1855 design continues to be produced. The first can opener consisting of the now familiar sharp rotating cutting wheel was invented in 1870 but was considered too difficult to operate for the ordinary consumer. A breakthrough design came in 1925 when a second, serrated wheel was added to hold the cutting wheel on the ring of the can. This easy to use design has become one of the most popular can opener models. Napoleon var ophav til konserveret mad Ideen om konserves på glas og dåse stammer oprindeligt fra Napoleon. Han udlovede i år 1800 en dusør til den person, der opfandt en metode, som kunne bidrage til at forsyne hans soldater ved fronten med mad. Nicolas François Appert, en fransk konditor, eksperimenterede i årevis og vandt i 1809 prisen. Han fyldte kød, æg, grøntsager, mælk, færdiglavede retter i glas, som han forseglede med korkpropper. Glassene blev pakket ind i lærred og kogt. Appert tog patent på sin opfindelse, som dog havde det minus, at glassene var tunge og vanskelige at transportere til fronten. Landsmanden Pierre Durand fandt året efter på at bruge dåser af tin, der ikke så let gik i stykker. Ideen bredte sig, og dåserne blev senere af stål og blik.

Soldaterne måtte bruge en bajonet eller hvad de havde ved hånden til at åbne dåserne, der var lavet af tykt metal. Det var også vanskeligt at transportere dåserne til fronten, og de blev aldrig den succes, Napoleon havde håbet. Den fabrik, Appert havde bygget for præmiepengene, brændte under de allieredes invasion af Frankrig. I mellemtiden havde englænderen Peter Durant i 1810 taget patent på Apperts metode. I 1858 patenteredes dåseåbneren.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten