Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Kan vi få dit arbejde? Og dine penge?

På det seneste er deling af videnskabeligt arbejde blevet diskuteret og debatteret ganske meget her på siden; se bl.a. dette blogindlæg om problemerne ved det eksisterende system og dette blogindlæg om et alternativ, det såkaldte Open Access. Lidt bredere kan man også lave en søgning i arkivet på ing.dk, og så indser man, at der er skred i tingene. Bl.a. gider Harvard ikke længere betale for de dyre tidsskrifter, hvori det videnskabelige arbejde publiceres - men hvortil universiteter verden over gratis leverer indholdet!

I lyset af denne situation vil jeg gerne bidrage med et eksempel. Jeg har i dag indsendt en artikel til et tidsskrift, og undervejs i den online indsendelsesproces skulle jeg levere en del forskellige informationer; titlen på artiklen, kontaktinformationer for medforfattere, stikord for indholdet af artiklen, forslag til reviewers blandt meget andet.

Jeg skulle også vælge, om jeg frivilligt ville betale $125 per side for at få publiceret artiklen. Ligeledes kunne jeg vælge at betale et uspecificeret beløb for at sikre gratis adgang til artiklen for alle læsere, kaldet "optional open access" af tidsskriftet.

Illustration: Privatfoto

Tidsskriftet tager sig med andre ord den frihed at spørge om ekstra penge for det arbejde og de resultater, jeg i øvrigt leverer ganske gratis til dem. Jeg er med på, at det ikke er gratis at redigere og udgive videnskabeligt arbejde, men det er bestemt heller ikke gratis at producere det videnskabelige arbejde.

Jeg betaler ikke personligt noget for at have adgang til en lang række videnskabelige tidsskrifter. Det gør DTU derimod, og i det lys virker det latterligt, at et tidsskrift beder om endnu flere penge for arbejdet.

Diskussionerne om fremtidige modeller for adgang til og deling af videnskabeligt arbejde vil formentlig vare ved et stykke tid endnu. Forhåbentlig har tidsskrifterne indset, at "Giv os dit arbejde - og dine penge"-modellen ikke er en holdbar løsning fremadrettet.

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg mener, at alt offentligt støttet forskning i Danmark skal gøres gratis tilgængeligt for borgerne - og meget gerne på dansk.

Men nu er det jo forskerne selv der vælger, hvilke tidsskrifter de vil publicere i, og for de fleste er det åbenbart vigtige at publicere de fine steder frem for at gøre sin forskning tilgængelig for dem, der i bund og grund betaler gildet.

Forskerne kunne jo starte med at vælge nogle andre steder at publicere deres forskning, hvis de ikke bryder sig om systemet. Det er heldigvis noget man helt selv bestemmer.

Problemet ligger hos forskerne - ikke hos tidsskrifterne.

  • 0
  • 5

Forskerne kunne jo starte med at vælge nogle andre steder at publicere deres forskning, hvis de ikke bryder sig om systemet. Det er heldigvis noget man helt selv bestemmer.

Problemet ligger hos forskerne - ikke hos tidsskrifterne.

Der skal tages højde for, hvis forskeren for at få flere bevillinger, skal have publiceret et antal artikler, og det giver flere points hvis det er i "anerkendte" tidsskrifter. Så det kan betale sig at betale for at få udgivet sin artikel.

  • 4
  • 0

Er tidsskrifter ikke en forældet model til publicering af forskningsresultater?

Som alternativ, kan vi forestille os en forskningsdatabase, hvor der er søgemulighed, opdelt hierarkisk efter emne og underemner, så det er nemt at se og abonnere på, hvad der specielt sker inden for forskerens forskningsområde.

  • 3
  • 0

Man skal ikke glemme peer review. Det kan dog i et vist omfang erstattes af en mulighed for, at læsere kan knyttes deres kommentarer/anmeldelser til artiklerne, og at forfatterne kan revidere deres artikler på basis af dette. De gamle udgaver bør dog stadig være tilgængelige. Evt. kan læserne også rate artiklerne ud fra forskellige kriterier (originalitet, faglig kvalitet, læsbarhed, relevans, osv.).

Det må sagtens være lidt Amazon-agtigt: Ratings, anmeldelser, "dem, der læste denne artikel, læste også" osv. Man skal selvfølgelig beskytte mod self-reviews osv. Så anmeldere skal identificere sig (i hvert fald overfor websiden). Man kan også (ligesom i Amazon) lade brugerne rate anmeldelser ("how helpful was this review?"), så anmeldere bliver rated ud fra en gennemsnitlig rating af deres anmeldelser.

  • 0
  • 0

Men nu er det jo forskerne selv der vælger, hvilke tidsskrifter de vil publicere i, og for de fleste er det åbenbart vigtige at publicere de fine steder frem for at gøre sin forskning tilgængelig for dem, der i bund og grund betaler gildet.

Forskerne kunne jo starte med at vælge nogle andre steder at publicere deres forskning, hvis de ikke bryder sig om systemet. Det er heldigvis noget man helt selv bestemmer.

Problemet ligger hos forskerne - ikke hos tidsskrifterne.

Du har ret i, at der blandt forskere er stor prestige forbundet med at publicere i bestemte tidsskrifter - og at man blot kan droppe denne higen efter prestige ved at droppe tidsskrifterne.

Men som Leif Neland påpeger, er finansieringen af forskningen - såvel den offentlige som den private - blandt andet betinget af publikationer; både antal publikationer, antal citationer samt hvilke tidsskrifter der er publiceret i. Så det er ikke så lige til blot at droppe at publicere i tidsskrifterne, for så får man svært ved fremadrettet at finansiere sine aktiviteter.

Det kræver med andre ord, udover en ændret holdning hos forskerne, også en ændring af systemet, som forskning og forskningsresultater vurderes i.

  • 4
  • 0

Man skal ikke glemme peer review. Det kan dog i et vist omfang erstattes af en mulighed for, at læsere kan knyttes deres kommentarer/anmeldelser til artiklerne, og at forfatterne kan revidere deres artikler på basis af dette. De gamle udgaver bør dog stadig være tilgængelige. Evt. kan læserne også rate artiklerne ud fra forskellige kriterier (originalitet, faglig kvalitet, læsbarhed, relevans, osv.).

Det må sagtens være lidt Amazon-agtigt: Ratings, anmeldelser, "dem, der læste denne artikel, læste også" osv. Man skal selvfølgelig beskytte mod self-reviews osv. Så anmeldere skal identificere sig (i hvert fald overfor websiden). Man kan også (ligesom i Amazon) lade brugerne rate anmeldelser ("how helpful was this review?"), så anmeldere bliver rated ud fra en gennemsnitlig rating af deres anmeldelser.

Peer-review er bestemt vigtigt, og jeg er ikke sikker på, at din brugervurderingsmodel vil fungere: Én ting er, som lægmand, at vurdere forbrugsprodukter (på Amazon), noget andet er at vurdere og bedømme potentielt svært tilgængeligt forskning. Dette kræver eksperter - eller peers, om du vil.

Dog må man også huske på, at peer-review i dag i høj grad er baseret på frivilligt arbejde fra forskere, som bedømmer kollegers arbejde. Ligeledes fungerer mange tidsskriftredaktører, såvidt jeg ved, som frivilligt ansatte - så hvorfor skulle alt dette frivillige arbejde ikke kunne fortsætte i et open access eller lignende system?

  • 1
  • 0

En vigtig og aktuel debat.

Det er dog hele universitets-systemet der skal laves om. Det bliver én af opgaverne fremover. Som det er nu og har været i mange mange år, bruger man som "forsker" en overvældende del af sit liv på at skaffe penge, sørge for de rigtige karriere-moves og en hel masse andet pjat, der overhovedet ikke producerer ny viden eller forskning i sig selv.

Jeg drømmer om den dag, hvor man som forsker kan forske. Lyder det som en vild og vanvittig drøm? Jeg drømmer om den dag, hvor vi har lavet et system, der sørger for at forskere kan bruge deres tid på at komme fra Faktura til Forskning, fremfor det omvendte som der er fokus på idag. Alt det andet er andres opgave, ikke forskernes. Der bliver hældt flere og flere ekstra-opgaver overpå universiteterne fra samfundets side. På et tidspunkt må man sige fra. Det tidspunkt er lige nu.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten