Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
raketbyggerne fra dtu danstar

Kan raketvidenskab være bæredygtigt?

I en tid, hvor medierne fyldes med Greta Thunberg, klimaforandringer og bæredygtighed, bliver der med god grund også rettet opmærksomhed mod områder, der ikke lever op til de krav og forventninger, vi har netop til bæredygtige produkter, systemer og services. Vi shamer single use plastic, kødspisere, flyrejser og overforbrugskulturen, og vi opfordrer til brug af termokopper til sin kaffe frem for to-go papkruset. Vi får at vide, at vi skal holde op med at flyve, men i stedet benytte os af eksisterende offentlig infrastruktur.

Tæller raketter med her?

Når man snakker raketvidenskab, tænker de fleste nok ikke bæredygtighed som den første tanke. Formentlig heller ikke som den anden, tredje eller fjerde. Men det kan man godt begynde at vænne sig til at gøre. Det er vigtigt at vi adskiller tanken om at bæredygtighed er det samme som miljøvenlighed; det er det også, men også meget mere end det. Bæredygtighed er at sikre en fremtid baseret på den teknologi, vi udvikler og benytter os af. Samtidig skal vi også overveje, at vores bæredygtighedsbegreb ikke indeholder en absolut værdi eller en opnåelig målstreg, men altid vurderes relativt – vi vurderer hvorvidt et produkt, system eller service er mere bæredygtig i forhold til noget andet. Når vi vurderer den relative bæredygtighed er vi også nødt til at inkludere alle trin i livscyklussen, og ikke bare stoppe dér, hvor det er bekvemt for vores argument. Nok forbruger raketter en voldsom mængde brændstof ved opsendelse, men produktionen af brændstoffet, raketkomponenternes genanvendelighed, og selve formålet med rakettens opsendelse har også en betydning, man er nødt til at forholde sig til - positiv såvel som negativ.

Kompensationen for det brændstofmæssige CO2-aftryk kan potentielt reducere miljøbelastningen som helhed netop når hele livscyklussen medtages. Selvfølgelig kan man yderligere arbejde på en forbedring af miljøvenligheden af raketter, bl.a. i forhold til hvilket brændstof, der bruges, og hvor genanvendelig raketten som helhed er. I 60’ernes rumkapløb blev intet genbrugt – hvilket er fedt for museer – men usmart for både økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Der er opstået en tendens til at raketter skal sikkert ned igen i ét stykke (med formålet at kunne sende dem op igen), hvilket også ses bl.a. på SpaceX’s testopsendelser. Tilføj biobrændstof og du har to solide buzzwords til at understøtte, udvikle på og forøge bæredygtigheden af rumraketter.

Det er ikke nødvendigvis fordi vi skal forberede os på en bemandet Mars ekspedition i nær fremtid, selv om det meget vel står sådan til, hvis man følger lidt med i netop, hvad Elon Musk og SpaceX foretager sig. Men uanset ens til holdninger Marsekspeditioner og opsendelse af Tesla Roadster, er vi nødt til at forholde os til de kvantespring i teknologi og innovative løsninger på problemer og hastig udvikling på udstyr, som raketvidenskab og rumfart generelt har ført med sig. Af eksempler kan nævnes kuglepenne, memory foam og teflon. Hverdagsting, vi måske ikke direkte ville forbinde med rumfart, men som ikke desto mindre udspringer heraf.

Faktum er, at vi har gjort os selv dybt afhængige af mange facetter af raketvidenskaben – det simpleste eksempel; hvordan kommer vi frem til en adresse, vi ikke har været på før? GPS’er. Via satellitter. I rummet. Hvordan er de satellitter nået frem til deres destination? Via raketter. Og nogen skal altså være i stand til at sende de raketter op. Og nu vi er ved emnet satellitter og klimaforandringer er det relevant at diskutere, hvor vi får vores informationer om nævnte miljøpåvirkninger fra. Via satellitter er vi i stand til at overvåge ellers utilgængelige områder samt udstrækningen af klimaforandringerne på stor skala, bl.a. tørke, skovbrande, ekstremt uvejr, iskappeafsmeltning, ørkentilvækst og sågar hvor og hvor meget gødning en landmand skal bruge på sin mark for optimalt udbytte af sine afgrøder. Hvordan skal vi vurdere, om vi opfylder Parisaftalens parametre uden satellitter? Der er en tendens i øjeblikket til at man kan sætte et Verdensmåls-klistermærke på sine allerede eksisterende produkter og så kalde det ”bæredygtigt”. Det er ikke det, vi er ude på her. Greenwashing eksisterer helt sikkert også i rumindustrien, men her belyser vi blot hvordan den relative bæredygtighed bør være i fokus frem for den absolutte – og hvordan raketvidenskab bidrager til dette.

Bæredygtighed i raketvidenskab skal ikke ses som det endelige mål, men som midlet til at opnå en relativt højere grad af bæredygtighed inden for de felter, som denne industri direkte påvirker – og dem er der trods alt en hel del af.

Amalie er 27 år gammel og læser til kemiingeniør på DTU med speciale i bioplastic. I DanSTAR er hun i ansvarlig for marketing og PR og beskæftiger sig samtidig med organisationsudvikling og strategiplanlægning. Amalie kan kontaktes på apr@danstar.dk
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

at gå all in for genbrug, såfremt vi skal have nogen som helst mulighed for at etablere bemandede baser på Mars eller for den sags skyld på Månen, simpelthen fordi resourcerne som udgangspunkt de steder er begrænsede i en formentlig længerevarende period, indtil større skala mining og produktion kan iværksættes.

Så de genbrugstanker vi har gang i på jorden skal nok komme til god brug i rummet.

  • 1
  • 0

Det er vel så enkelt, at ønsker man bæredygtig rumfart, så er det bare at producere vha. VE og tanke med elektrofuels.

  • 0
  • 0

Hej Jens - hvad mener du med elektrofuels?
Jeg tror der er mange faktorer, der gør rumfart bæredygtigt, og som jeg også skriver kan brændstoffet være én af dem. Vi skal i hvert fald se på hele billedet og ikke bare fx launch af raketterne. :-)

  • 0
  • 0

Hej Hans! Jeg tror raketter også havde en vis eksistenberettigelse inden vi overhovedet havde et begreb for bæredygtighed - ren nysgerrighed omkring hvad der er "derude", tror jeg fueled eksistensen tidligere. Men jeg er helt enig i, at det skal spille en større rolle i dag end det gjorde fx i 60'erne. :-)

  • 0
  • 0

Jeg tror raketter også havde en vis eksistenberettigelse inden vi overhovedet havde et begreb for bæredygtighed

I tresserne skulle raketterne Bære rumkapsler i kredsløb om jorden.
Man udvikler raketterne så de bliver mere bæredygtige.
Siden blev udtrykket kapret, og gav det en anden betydning. Det er også sket med flere andre ord. Et resultat er blandt andet at dansk kun indeholder en tredjedel så mange ord som engelsk.

  • 1
  • 0

...er nu ikke et resultat af rumfarten. Den er meget tidligere.
OK, det er muligt at den er blevet optimeret til brug i lufttomt rum, men funktionelle kuglepenne var tilgængelige i efterkrigstiden (og de første patenter i 1800 tallet)

  • 2
  • 0

Vel er biofuel CO2-neutralt, men er det bæredygtigt? Hvis der ryddes skove for at plante afgrøder til bio-fuel, så er der intet vundet. Ditto, hvis marker, der ellers ville blive brugt til fødevarer, i stedet bruges til bio-fuel.

Visse former for bio-fuel er bestemt bæredygtigt: Brændstof lavet på bioaffald fra erhverv og husholdninger. Man kan også dyrke afgrøder, der bruges både til bio-fuel og andre formål. Hamp og hør, for eksempel, kan give både fibre til stof og olie til brændstof (eller olieholdige frø til fødevarer). Men at dyrke afgrøder specifikt til brændstof er en dårlig ide.

Hvis Jens med elektrofuel mener alkoholer, der er fremstillet af vand, CO2 og elektricitet eller solenergi, så er det bestemt også en mulighed. De nuværende processer til dette er ikke specielt effektive, men det kan nok komme.

  • 2
  • 0

Det er fornuftige overvejelser, for man ved aldrig hvornår Greta kommer farende.
Bæredygtigt var engang noget med broer og bygninger, men ordet har undergået en ændring i betydning. Desværre er det stadig noget uklart hvordan det skal måles og vurderes.
Videnskaben i sig selv bruger ikke mange materialer, men anvendelsen gør med forsøg og raketter, selvom det kun er en dråbe i havet.

  • 1
  • 4

GPS signalfrekvenser reflekteres vel af, og oppe i atmosfæren, på samme måde som kommunikations- og radiobølger?

Siden 1950'erne har man regelmæssigt taget landsdækkende luftfotografier fra fly, og fotokvaliteten eller opløsningen, kan næppe blive ligeså god fra "raketopsendte satellitters" afstand fra jorden, selvom man har accepteret at benytte betegnelsen sattelitfoto istedet for luftfoto.

Krak.dk vover endnu at benytte betegnelsen luftfoto: https://map.krak.dk/?c=55.743009,12.326832...

Bortset fra en eventuel show-værdi, kan raketvidenskab næppe være bæredygtigt, men raketopsendte satellitter var vel en undskyldning for forlængelse af tilskud dertil.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten