Flere gange har jeg hørt om snake stones – sten som efter sigende kan suge giften ud af et slangebid. Men kan de nu også det? Mange tror det ifølge litteraturen, og for første gang har jeg nu selv mødt en person, som var fast overbevist om den helende effekt af snake stones.
Backwaters Alleppey: Et område i Indien, hvor dele af lokalbefolkningen tilsyneladende bruger snake stones.
Jeg er stadig i Indien - og heldigvis ikke længere forgiftet. Jeg sidder pt. på Indian Institute of Technology i Mumbai (Bombay), som er deres svar på DTU. Det har ca. samme størrelse, men en del flere hellige køer på campus. Normalt kan fremmede ikke bare få lov til at besøge dette universitet, men endnu en gang viste det sig at være handy at have en PhD. Udover at en PhD naturligvis altid skaber en vis doktorlegsinteresse fra det modsatte køn, så har min PhD endnu engang givet mig friends and benefits. Først blev jeg mødt med en vis skepsis og undren af sikkerhedsvagterne og Dean of International Relations, da jeg troppede op uanmeldt i noget, der minder om badeshorts og Hawaiiskjorte og sagde, at jeg bare ville "take a look around campus". Men efter en kort snak med dekanen, hvor jeg forklarede, at jeg havde en PhD og arbejdede med modgift, kunne jeg i sagens natur få en 4 timers rundtur.
Denne rundvisning understregede den disparitet, der er at finde i Indien. Her på IIT arbejder folk med nanomedicin, rumfartsteknologi og avanceret softwaredesign, stort set ligesom vi gør derhjemme. Men lige på den anden side af murene leve de fleste for under en dollar om dagen, uden nogen form for indblik i den teknologiske udvikling. Men man behøver ikke engang vende blikket mod de allerfattigste for at finde store forskelle i synet på teknologi og medicin. Et af de pænere steder, jeg var, mødte jeg en (veluddannet) inder, som i sin begejstring over min forskning begyndte at fortælle mig om alle de indiske urter, der "beviseligt" kunne hjælpe mod slangebid. Jeg svarede, at der ganske vist fandtes urter med minimal effekt mod slangegift, men at der i det store hele ikke var anden effektiv terapi end rigtig modgift. Dette satte på ingen måde punktum for diskussionen, og da emnet skiftede til snake stones, vidste jeg, at kampen var tabt.
Campus for Indian Institute of Technology Bombay.
Myten går på, at snake stones kan benyttes til at "suge gift ud af bidområdet". Dette er desværre en udbredt overtro i Indien og Afrika, som i visse tilfælde fører til, at slangebidsofre ikke kommer til hospitalet i tide, fordi ofret først lige vil prøve den lokale heksedoktors snake stones. Denne forsinkelse forårsager værre skader, end hvis offeret havde fået effektiv modgift i tide, og i værste tilfælde kan forsinkelsen være skyld i patientens død. Via min samtale fik jeg imidlertid nye oplysninger om snake stones. Stenene består åbenbart ikke af normale stenarter, men er derimod lavet af "fossilt slangegift” (så nu burde det jo være indlysende, hvorfor de virker…). Hvordan gift kan fossilere eller hvilken slange, der kan levere flere hundrede mL gift, er der desværre ikke nogen umiddelbar forklaring på. Så vidt jeg er orienteret kan de største giftslanger maksimalt levere omkring 5 mL gift - så fortidens slanger må have været nogen store klepperter. Derudover vil det nok være svært at måle en signifikant forskel på behandling med snake stones og behandling med normale sten (eller ingen behandling for den sags skyld). Læs om slangebidsproblemet her.
Min hensigt med dette indlæg er på ingen måde at pege fingre af folk med en forkærlighed for snake stones. Folk rundt i verden, såvel som derhjemme, tror på så mange andre lige så mystiske ting. Det er snarere min hensigt at sætte fokus på de, nogen gange, grundlæggende mentale barrierer der følger mangel på oplysning, og som kan stå i vejen for den rette behandling for patienten (læs om modgift mod slangebid her eller om moderne modgiftsudvikling). Jeg joker ofte med, at "medicinmanden har en total bivirkningsfri behandlingsmetode vha. regndans i 75% af tilfældene, fordi (visse) slanger kun leverer "våde bid" (hvor de rent faktisk sprøjter gift ind) i 75% af tilfældene". Dette er en (sjov) joke derhjemme, men ikke for dem, som i bedste tro henvender sig til en medicinmand og dermed ikke får behandling i tide.
Selvom der til tider kan herske tvivl blandt flere af selv mine universitetsstuderende, så er det svært at pege på områder, hvor mere uddannelse har en direkte negativ effekt på ens fremtid eller beslutninger. De fleste omkring mig her på IIT ser i hvert fald ud til at have det ganske ok her i den indiske vinter (28 grader og sol).
