Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Kan man som universitetsansat frit ytre sig?

Med udgangen af 2012 stopper Linda Maria Koldau som musikforsker på Aarhus Universitet (AU). Forud er gået ansættelse på AU i 2009 og derefter en periode, hvor Koldau har indset, at hun mener, at der ikke er tilstrækkeligt højt fagligt niveau og dybde i den humanistiske undervisning på AU. Denne offentlige kritik blev mødt med uforståenhed fra Koldaus dekan på AU, som bl.a. henviser til diverse statistikker, som modsiger kritikken fra Koldau.

Efterfølgende er Koldau blevet mødt med officielle advarsler fra universitetet, konsulentundersøgelser samt isolation og mobning fra kolleger på AU. Enden bliver, at Koldau giver op og siger sin stilling op.

Sagen er ekstrem - bl.a. har Koldau været meget aktiv med offentligt at føre kampen imod AU ("Kære dekan, vil du nu fyre mig med det samme?") - men illustrerer alligevel et væsentligt spørgsmål: Kan man som universitetsansat frit ytre sig? Kan man, internt eller offentligt, kritisere det universitet, man er ansat på, uden at blive mødt med advarsler, udstødelse og isolation?

Forskning drives af åbenhed og kritiske spørgsmål, og Ingrid Stage, formand i Dansk Magisterforening, betoner vigtigheden af ytringsfrihed på de danske universiteter:

"Universiteterne har til opgave at undersøge og udfordre den bestående orden og være kritiske, med henblik på at finde ny viden og dybere sandhed.** Det fordrer højt til loftet. Det vil sige en større grad af tolerance for ytringer blandt det videnskabelige personale på universiteterne end på andre arbejdspladser."

Hun påpeger ligeledes, at universiteterne i dag er "...underlagt konkurrence om bevillinger, taxametre og studerende", i hvilken kontekst ledere slår hårdt ned på kritik, der kan skade et instituts eller universitets brand.

Så måske skyldes den større grad af topstyring og lukkethed, at universiteter i dag i højere grad drives som private virksomheder - som de imidlertid er intrinsisk forskellige fra og har andre mål end?

Uanset hvad har man som universitetsansat - og mere generelt som offentligt ansat - fuld ytringsfrihed ifølge Ombudsmanden. Så man burde ikke have betænkeligheder over offentlige ytringer. I princippet.

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tja, Universitetsloven fra 2003 taler noget om kulturbærende institutioner osv,, men fakta er at det er en virksomhedsgoerelse af universiteterne. Isaer ingenioererne synes ofte at dette er en god ide - det er det bare ikke. Virksomheder har som hoejeste formaal at tjene penge - ingen penge, ingen job, ingen udvikling osv. Universiteterne har en meget mere kompliceret opgave; de skal uddanne, forske, levere kritisk taenkning til et samfund og meget andet. Med disse komplekse maal kan efter min mening ikke bruge en standardloesning som virksomhedsledelse, paa samme maade som vi bruger repraesentativt demokrati til at lede vores land fordi det ogsaa handler om mere end blot at tjene penge. Min loesning: Indfoer mere demokrati i universiteterne (igen).

I oevrigt; jeg var aktiv i studenterforeningen (PF) under universitetslovsforhandlingerne tilbage i 2003. Jeg arbejder nu for et privat firma i Tyskland. Jeg er indforstaaet med virksomhedsledelse paa min virksomhed, bare ikke for universiteter, som vi i oevrigt arbejder meget sammen med.

  • 0
  • 0

I sommers havde jeg en snak med en jurist, der hævdede at juraen styrer og bestemmer et moderne samfund. For min part hævdede jeg at dette kun er en del af sandheden, det faldt ikke i god jord. Men, et er lovens bogstav (Ombudsmanden " Fuld ytringsfrihed"), et andet er lovens fortolkning og lovens praktiske virkning, eller som man siger - et er teori et andet er praksis.
Så teoretisk er der fuld ytringsfrihed, i praksis er denne begrænset. Hvor går grænsen: I en gråzone.

Men undgå juristens vrede, og hold det for dig.

  • 0
  • 0

Isaer ingenioererne synes ofte at dette er en god ide

Hvor har du samlet den ide op ? Det er der blandt ingeniører som blandt jurister og andet godt folk meget forskellige meninger om.

  • 0
  • 0

...eller stemme-kvæg?

Kan man som universitetsansat frit ytre sig? Kan man, internt eller offentligt, kritisere det universitet, man er ansat på, uden at blive mødt med advarsler, udstødelse og isolation?

Det kan man, hvis man bor i et demokratisk samfund...

Dvs. et samfund, hvor demokrati-begrebet ikke indskrænkes til at afgive sin stemme på arbitrære tidspunkter i løbet af året (Læs evt Hal Kochs udmærkede bog om demokrati). demokrati er en særlig kultur, hvor man netop værdsætter - eller som minimum beskytter - at demos kan engagere sig og deltage i den offentlige debat.

Man kan som voksent (og demokratisk) menneske godt adskille sine jobfunktioner, fra samfundsdebatten og hvad man mener privat som samfundsborger. Derfor kan man som voksent (og demokratisk) menneske også godt deltage i selvsamme uden det skaber særlige problemer i forhold til ens arbejde. De eneste der har problemer med det, er desværre vores arbejdsgivere, hvadenten det er private eller offentlige. Det burde indgå som obligatorisk pensum i alle leder-uddannelser, at alle mennesker har demokratiske rettigheder der går på tværs af deres placering i produktionsapparatet/arbejdsmarkedet. Og at alle har ret til at gøre brug af disse demokratiske rettigheder som de finder det bedst.

Rigtig godt emne at debattere. Det har længe været et problem, at folk ikke tør sige deres mening eller deltage i den offentlige debat, selvom de har noget fornuftigt at bidrage med. Der er lavet flere undersøgelser i det offentlige eksempelvis som viser det med tørre tal endda. Folk er bange for at deltage. Det burde vi få ændret. I demokratiets navn.

  • 0
  • 0

Det er ikke fremmende for demokrati debatten at tage udgangspunkt i Linda Maria Koldaus sag. Det er vist ikke kun er universitetet der har problemer.

Jeg sidder i hvert fald - efter at have læst hendes egne skriverier - tilbage med et indtryk af en person, der har meget svært ved at erkende egne begrænsninger og fejl og i stedet mener at det alt sammen er Andres Skyld.

Jeg synes faktisk det er lidt synd for hende, at der tilsyneladende ikke er nogen der har kunnet tale hende fra at køre hele linen ud, inden det var for sent. Tværtimod har "vennerne" på den korte avis vist nærmere bekræftet hende i hendes verdensbillede.

  • 0
  • 0

Når man kun har gået på en ingeniørskole og aldrig på et rigtigt universitet er det svært at vide hvordan tingene foregår der!

Men ingen tvivl om at vi har overværet et kultursammenstød mellem klassisk tværfløjte og nyere dansk tværfaglighed hvis det passer hvad man har kunnet læse at striden bl. a. stod om musikstuderende skulle kunne læse noder eller ej! Det har været nævnt i pressen og har uden tvivl skabt en del undren i omverdenen!

Men alle har vel en interesse i at sagen bliver belyst så grundigt som muligt fra alle sider, så hermed et link til et forsøg på dette:
http://www.sappho.dk/usminket-rapport-om-d...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten