phloggen

Kan journalister formidle videnskab ?

Jeg er ikke journalist og mit pressekort er fra den avis der suverænt formidler mest videnskab i Danmark, så jeg synes godt jeg kan tillade mig at stille overskriftens spørgsmål, uden at blive beskyldt for at besudle egen rede.

Baggrunden for at jeg stiller spørgsmålet er naturligvis Brdr. Lund Madsens brokkerier over Galathea formidlingen og den efterfølgende debat.

Eller mangelen ved samme: ingen af journalisterne om bord ret meget om deres egen rolle og kollegerne herhjemme er naturligvis loyale.

3.4 biler per svømmepøl

Jeg har vist nok tidligere brokket mig over det journalistiske enhedssystem hvor rumfang måles i kaffekopper og svømmepøle, arealer i frimærker og fodboldbaner og masse i biler og supertankere.

Men er dette enhedssystem nøglen til hvorfor vi hører så meget om messen og så lidt om forskningen ?

Min teori er, at journalisterne opfatter sig selv for meget som tolke og for lidt som referenter.

Hvis en journalist føler sig nødt til at "oversætte" hvad en forsker siger, så følger det direkte at den resulterende tekst ikke kan rage over journalistens faglige niveau indenfor forskerens område.

Mellem os sagt: det er der begrænset hvad de lærer om ekkolod, sedimenter og kulstofkredsløb på journalisthøjskolen. Giftige slanger og hajer, specielt hajer, er derimod fast inventar i aftenunderholdningen, så dem kan de lige klare.

Forslag:

Hvis nu journalisterne opfattede sig selv mere som referenter end som oversættere, så kan de tillade sig nogle lange passager i citationstegn og hvis de er i tvivl om hvad det betyder, kan de smutte forbi forskeren igen senere og spørge "giver det her mening ?"

Hvis forskeren nikker lodret (indenfor ± 20° ombord på et skib), så kunne der måske komme nogle ord og koncepter tilbage fra Vædderen som ikke er i gængs brug på journalisthøjskolen.

Som en sideeffekt ville formidlingen komme til at virke meget mere autentisk, fordi forskerens personlige og faglige sprog får lov til at skinne igennem.

Jeg kender ikke journalisterne ombord på Vædderen, men jeg er sikker på at de har humor nok til ikke at blive fornærmede, til trods for at mit forslag bare er en lang omskrivning af alle læreres uddødelige mantra: "Hold mund og hør efter".

phk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi behøver jo ikke at gå længere end til Version2s konkurrent, Computerworld, for at se problemerne ved modellen med at lade journalister formidle alt.  Det medie har i de senere år refereret mindre og mindre teknik, og jeg forstår godt journalisterne, for alt for ofte har vi teknikkere indsendt rettelser til de teknisk betonede artikler. Man kan undre sig over, at der ikke er flere medier, der kikker på Ingeniørens succes med at få teknikkere til at skrive, så masser af almindelige mennesker kan forstå det.  Det burde ikke være så svært at finde et hold af naturvidenskabsfolk, der både kunne skrive, og som var villige til at gøre det på freelance basis.  Der er jo masser af mennesker med lyst til at ytre sig. Noget andet er så, at store dele af befolkningen rent faktisk ikke har meget begreb om en bil vejer 1 eller 10 ton, eller hvad forskellen nu er på Ampere, Volt og Watt. 

  • 0
  • 0

Hej Poul-HenningNu findes der også to andre journalistuddannelser i Danmark :-)Men som en der går på Journalisthøjskolen må jeg til dels give dig ret. Vi bliver måske trænet i, at vi mere skal være tolke, der skal gøre det teknisk tunge let at spise for herr og fru Danmark. Så kan man være enig i den disponering eller ej.Faktum var i hvert fald, at da jeg var på et forløb, da jeg gik på 2. eller 3. semester (det er noget tid siden, så det kniber med hukommelsen), der handlede om journalistik indenfor it, bad vores underviser os som, at vi i artiklen skulle forklare, hvad Windows, operativsystem og harddisk var... Jeg har skrevet en del om det mere tekniske i Ingeniøren, og jeg har har også fået mails med irettesættelser. Men det betyder ikke, at jeg holder op med at skrive om det tekniske. Tværtimod, så har jeg blot lært noget, som jeg kan tage med videre.Men måske er journalister af og til for dårlige til at tage imod (konstruktiv) kritik når det gælder de tekniske ting i artiklerne?Men når alt det så er sagt, er det også farligt at sige, at journalister skal være "referenter". For der er stadig brug for nogen, der kan "oversætte" hvad teknologigeneralerne siger til "almindelige mennesker".Og hvis man fører din plan ud i livet med lange citatsætninger, kan man som journalist hurtigt blive beskyldt for mikrofonholderi. Samt at det ikke, altid, er journalistens rolle bare at referere. Så ville der jo ingen kritisk journalistik være?Men ellers synes jeg, du har ret. Måske bliver der uddannet for mange journalister til Politiken, der [fordom] ved lidt om meget [/fordom] :-)  PS: Jeg synes, du skulle skrive til en af de undervisere på DJH, der blogger på DJH's blog

  • 0
  • 0

Hej Poul-Henning Rigtigt godt indlæg og ligeså fra Lars.Jeg har to kammerater, hvor den ene er journalist og den anden er læge (er selv ingeniør). Vi har haft denne diskursion mange gange. Og har opdaget at der lige så er en mangel på viden inden for sundhedsvæsnet, blandt journalister.  Så to spørgsmål til debatten. Et journalist uddannelsen lang nok til et viddenssamfund som det vi har i dag. og er uddannelsen rigtigt stykket sammen - burde der være en mere udpræget specialisering f. eks. sundhedsformidling, itformidling oa.  

  • 0
  • 0

HejPHK og Karsten har forslag for journalister og andre, som jeg helt kan bifalde. Hvor sørgeligt det står til lidt overalt fremgår af et eksempel: PHK henviser i sin blok: [NasaTV og Galathea] til en fransk side: http://www.capcomespace.net/dossiers/espac... som i sin beskrivning af hydraulikken om bord skriver: "une pression de 211 kg par m2" ???kg er ingen kraftenhed, og der skulle vel ha stået cm2? Tryk i SI enheder er N/m^2 som kaldes Pascal antagelig efter en franskmand!Den oprindelige NASA størrelse var sikkert p=3000 psi som er 20,7 MPa.Tre forslag til journalister og andre ikke mindst på ing:Brug altid SI-enheder.  Eks. hastighed c i m/s Brug excels symboler i formler. Eks. E=mc^2 Brug excels symboler i enheder. Eks. m^3 og kWh (ej SI!) Symbolerne kan bruges i hele computerverden, til og med i ing,deb.Fysikforståelsen kan lettes måske helt ned i den danske folkeskole.  God jul og et godt nyt debatår, hilser Tyge 

  • 0
  • 0

Lars Jensen:Mikrofonholderi har intet at gøre med at citere direkte kontra at omformulere det sagte.  Man er mikrofonholder, hvis man ikke stiller sørgsmål til de svage punkter i den interviewedes udsagn, og hvis man ikke spørger hans kritikere. I virkeligheden er store dele af den danske journaliststand mikrofonholdere.  Jeg er i hvertfald træt af, at www.dr.dk og www.tv2.dk skriver af efter de samme nyhedstelegrammer.

  • 0
  • 0

Hej Karsten.Jeg satte heller ikke lighedstegn mellem de to, men skrev:»Og hvis man fører din plan ud i livet med lange citatsætninger, kan man som journalist hurtigt blive beskyldt for mikrofonholderi.«Så vi er enige Hvilke telegrammer er det, du mener, dr.dk og tv2.dk skriver af fra? Hvis det er udlandsstof, er der vel ikke så meget andet at gøre, lige når nyheden ruller ind?

  • 0
  • 0

Lars Jensen skrev:Hej Karsten.Hvilke telegrammer er det, du mener, dr.dk og tv2.dk skriver af fra? Hvis det er udlandsstof, er der vel ikke så meget andet at gøre, lige når nyheden ruller ind? Jeg er ikke helt sikker på, hvilke kilder der er tale om, men jeg går ud fra, at der er tale om Ritzau.  Jeg har bare bidt mærke i, hvor ofte sætninger, ja flere sætninger i træk, er præcis ens.  Det sker så ofte, at det kun kan skyldes, at de citerer fra de samme kilder.  Hvis der var tale om oversøttelser fra udenlandske telegrambureauer, ville alene oversættelsen garantere forskelle i sproget.

  • 0
  • 0

Ritzau er et fortidlevn fra dengang folk kun læste en avis.  Idag får det de danske medier til at lige fotokopieringsanstalter. Jeg er enig med Lars i at journalister ikke skal reduceres til mikrofonstativer, men på den anden side er f.eks Kathrine Richardsons blogindlæg her til morgen på ing.dk et glimrende eksempel på at nogle gange bør man bare holde mund og mikrofon og lade intelligente mennesker delagtiggøre os i deres tanker. Poul-Henning 

  • 0
  • 0

Vi er enige om, at Ritzau hører fortiden til og lige så godt kunne åbne op for deres telegrammer, da de alligevel bliver postet rundt på de forskellige netmedier, hvor folk læser dem.Er der ikke tale om, at DR vil lave deres eget bureau? Det kan måske hjælpe lidt på Ritzau-kloningen..(?) 

  • 0
  • 0

Jeg kan nu godt nævne én journalist som kan formidle tungt, videnskabeligt stof!Faktisk mener jeg den person har været Danmarks bedste formidler gennem mange år! Nemlig Thor Nørretranders.

  • 0
  • 0

Poul-Henning spørger i overskriften her: "Kan journalister formidle videnskab?". Det kan besvares kort: Ja. (Men der er nogle betingelser, som skal være opfyldt. Læs videre).Selvfølgelig kan journalister formidle videnskab, ligesom journalister naturligvis kan formidle andet. Der foreligger ikke en principiel, genetisk betinget forhindring. Og jeg kan derfor ikke deltage i den almindelige journalistafklapsning.Desværre skrives der mange upræcise, misvisende eller ligegyldige historier om videnskab, eller hvor videnskab og naturvidenskabelige oplysninger indgår. Her er det svært at komme uden om, at ægte interesse og forståelse hos formidleren (journalisten men også for eksempel forelæseren) er en vigtig ingrediens i god formidling. Plus kritisk sans.Interessen skal bruges til at lukke videnskaben op, så den kan formidles. Uha hvor ser man mange historier, som betragter teknologi og videnskab som en sort kasse med noget inden i. Men har man interessen og lidt grundforståelse, kan man lukke den sorte kasse op for læserne og fortælle, hvad der er i den og hvor det spændende sidder og hvorfor det var en kamp at få det til at virke. Og så får man læserne med. Der er ingen undskyldning for at skrive noget vrøvl, bare fordi man ikke forstår det.Den kritiske sans er lige så vigtig. Eksempel: Læsertallene på vores blogs om Galathea her på ing.dk er steget markant efter Anders Lund Madsens angreb i JP. Pludselig er ekspeditionen blevet meget mere interessant. Det skyldes selvfølgelig, at nu er der noget på spil. Nu er vi kommet væk fra en masse romantisk, ligegyldig PR-spin-agtig sniksnak om ekspeditionen og over til at diskutere dens reelle indhold og betydning. Min fornemmelse er, at forskerne på turen ikke har villet fortælle nok om deres virkelige udfordringer med for eksempel at måle. Når skidtet ikke virker, når der sker noget forkert osv. Lige præcis den type information er ellers med til at vise, at forskningen er levende og at der sker noget. Og lige præcis manglen på den type information er med til at gøre journalistikken og formidlingen tandløs, lam og ligegyldig.Skal jeg pege på en tredje ting, så er det respekt for læserne. Artikler, der taler ned til læserne med et du-kan-alligevel-ikke-forstå-det-her-sprog (og så slipper jeg også selv for at prøve at forstå) og historier, der ukritisk videreformidler forkerte tal og fakta, ikke checker proportioner osv., kan ingen være tjent med./Rolf

  • 0
  • 0

Karsten Nyblad skrev: "Det burde ikke være så svært at finde et hold af naturvidenskabsfolk, der både kunne skrive, og som var villige til at gøre det på freelance basis.  Der er jo masser af mennesker med lyst til at ytre sig." Desværre er det for tiden ikke let. Vi skal bruge nye ingeniørskrivere til maskiner/produktion, elektronik og byggeri, og meget mere. Læs mere på   http://ing.dk/article/20061120/WEBLOG16/61... hilsnerRolf Ask Clausen redaktionschef, IngeniørenPS. Vi kigger også efter nye bloggere inden for de nævnte områder - og meget mere.

  • 0
  • 0

Hermed en bemærkning til redaktionschef Rolf Ask Clausens efterlysning af "skrivende ingeniører" inden for andre brancher end IT.Fornylig har jeg haft den erfaring, at i hvert fald een journalist på Ingeniøren havde vanskeligt ved at formidle "efter min mening - det rette budskab".Artiklen bar overskriften:" Af vandskader bliver man våd - men åbenbart ikke klog". Og undertitlen: "VVS-branchen skaber langsigtet arbejde til sig selv på kundernes og forsikringsselskabernes regning".Det kom der en "tandløs" artikel ud af med overskriften:" Sparehaner giver flere vandskader".Journalisten havde fået en hel del af de korrekte kendsgerninger med. Men pakket ind noget irrelevant sludder.Det er nærliggende at komme på den tanke, at "Ingeniøren" hellere beskytter sine annoncører (rådgivende ingeniører og installatører) end bringer artikler med bid i.Når et alvorligt ment og oplysende indslag på den måde tilsidesættes at den formidlende journalist. kan lysten til at fortsætte som skribent let tabes . . . og dog!Venlig hilsen.Jørgen Risberg, Oense. Tidl. Krüger Corrosion A/S.

  • 0
  • 0

Kan journalister formidle viden(skab)? Nej!. Denne fordom gælder især for 'almindelige' journalister uden anden uddannelse end Journalisthøjskolens. Det er derimod en anden sag, når  journalistikken er en overbygning på en faglig/akademisk uddannelse I Ingeniøren har jeg bl.a. set effektenheden kW (= 1000 W = 1000 J/s = 1000 Nm/s) noteret som kgW flere gange i samme artikel, hvilket ikke demonstrerer det helt store kendskab til SI eller enhedssystemer generelt. Der er selvfølgelig heller ingen 'almindelige' journalister der kan skelne mellem Wh (= energi) og W (= effekt = arbejdshastighed). Fordomsfuld hilsenClaus A. 

  • 0
  • 0

Er lige faldet over artiklen på ing.dk om den store isterning der har revet sig løs fra Canada. Isbjerget er på størrelse med 11.000 fodboldbaner - ja fodboldbaner, og efter at have regnet lidt på det efter målene fra wiki kan dette betyde at isbjerget er mellem 44,55 og 118,8 km2. Er det videnskabelig journalistik??? Der står dog også i artiklen at klumpen faktisk er 66 km2, men jeg kan da lettere relatere til en klump på f.eks. 8x8 km er pænt stort frem for 11.000 fodboldbaner..

  • 0
  • 0

Haha totalt grinern.. Hvor ligger sydøst for Nordpolen mon :D De har fjernet det nu , men Googles cache har som altid fanget dem.. Mon også DR kan fortælle mig hvad der ligger nord for Nordpolen? Så kan man da sige man får noget for licenspengene, hvis de kan afsløre det..

  • 0
  • 0

Nej, journalister kan ikke formidle videnskab til ingeniører. Kære Rolf,  Jeg er stærkt uenig med dig i dine betragtninger  21.12.2006  12:09.Det kan godt være at journalister 'kan formidle videnskab', som du udtrykker det, men det gælder ikke generelt. Journalister har den 'genetisk betingede forhindring', som du benævner den, at de ikke kender videnskabens sprog. Derfor kan et videnskabeligt budskab der har været formidlet af en journalist, ikke gendannes til et videnskabeligt budskab. Det turde være enkelt.Jeg har læst 'Ingeniøren' og dens forgængere siden 1974, og det er mit klare indtryk at bladet er blevet stedse ringere som fagblad på grund af en øget brug af journalister på bekostning af skrivende ingeniører. Det ser ud som om journalisterne eller andre har haft held til at plante en vrangforestilling om at journalister har format til at formidle teknisk og videnskabeligt stof.Det kan de muligvis godt til civile avislæsere der kan være udmærket tilfredse med de talløse fejl som journalisternes manglende tekniske indsigt bibringer stoffet. Og til den slags læsere kan det muligvis endda være nødvendigt med forsimpling for at få dem til at læse stoffet.Men altså - 'Ingeniøren' er skrevet for ingeniører (eller burde være det), og da er videnskabelig præcision langt at foretrække for journalistisk formidling. Ingeniører er pisket til at besidde evnen til for det første at læse ikke-'formidlet' stof, og for det andet at værdsætte den videnskabelige præcision. Og den kan ikke formidles af journalister - jvf. flere indlæg her på siden.Og så har journalister en ulyksalig evne til at ødelægge vores fagsprog. Jeg fik på puklen af Lynch m/ kolleger for at brokke mig over 'togvogne' frem for 'jernbanevogne', og eksemplet var da også dårlig valgt, al den stund at 'togskinner' er betydelig værre, men jeg mener faktisk at problemet er alvorligt. Vi teknikere er nødt til at bevare et præcist og nuanceret fagsprog for at kunne kommunikere præcist, og al erfaring viser at det magter journalisterne ikke at sætte sig ind i. Og hvorfor skulle de også det? - de er jo uddannet til at skrive aviser!Men at tro at journalister kan bidrage til et fagblad for teknikere med noget der er af værdi for teknikerne, er efter min opfattelse ubetaleligt naivt. Lad os få ingeniørerne tilbage til at skrive i 'Ingeniøren's spalter.Det forudsætter at de kan fremskaffes - jeg følger for dårligt med til at vide om journalisterne hærger fordi der ikke kan skaffes kvalificerede, skrivende ingeniører.Hvis nogen mener at teknikere har godt af at få 'formidlet' stoffet af journalister, vil jeg svare at de pågældende teknikere kan læse deres stof i aviserne.hilsen Jesper Bering

  • 0
  • 0

Kære læsere,Tak for jeres mange bidrag. Jeg vil ved lejlighed fortsætte debatten ovre på bloggen IngTernt med nogle andre betragtninger. Her er i mellemtiden opsamling og svar på en række indlæg…Jørgen Risberg skriver:  "Fornylig har jeg haft den erfaring, at i hvert fald een journalist på Ingeniøren havde vanskeligt ved at formidle "efter min mening - det rette budskab… Det er nærliggende at komme på den tanke, at "Ingeniøren" hellere beskytter sine annoncører (rådgivende ingeniører og installatører) end bringer artikler med bid i."

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten