Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Kan jeg overbevise dig på 4 minutter?

Vores institutdirektør på DTU Fotonik har en ambition om, at medarbejdere, herunder alle ph.d.-studerende, skal være dygtige til at sælge deres videnskabelige arbejde. Derfor arrangeres der "Pitch Workshops", hvor vi som ph.d.-studerende på kort tid skal sælge vores projekt, herunder specielt samfundets behov for vores arbejde.

Illustration: Privatfoto

Til aften deltog jeg sammen med tre andre ph.d.-studerende, og vi havde hver især forberedt korte præsentationer til vores pitches. Udgangspunktet var, at projektet skulle præsenteres for et publikum med teknisk baggrund, men som ikke har specialviden inden for vores specifikke forskningsområde. Endvidere var der en stram tidsbegrænsning på fire minutter for præsentationerne.

Tit laver vi præsentationer for andre, som arbejder på samme type problemer eller inden for samme forskningsfelt, og i disse præsentationer kan mange basale elementer tages for givet. I mit område er det eksempelvis velkendt, hvad en fotonisk krystal og et kvantepunkt er, samt at bølgenaturen af lys er vigtig, når lyset vekselvirker med materialer på mikro- og nanoskala.

Disse selvfølgeligheder var det dog nødvendigt at lægge væk, og som en stor fysiker en gang sagde:

"If you can't explain it simply, you don't understand it well enough"

Det var interessant og lærerigt at tænke på de store linjer i sit ph.d.-projekt; I dagligdagen er det nemt at glemme det langsigtede perspektiv, når man sidder fordybet i detaljerne.

Har jeg overbevist dig? Hvis ikke, så tag et kig på min "Elevator Pitch".

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der går en historie om en forelæser på det der dengang var Polyteknisk Læreanstalt i København, der jævnligt havde sit 8-10 årige barnebarn til at løbe rundt mellem benene på sine studerende. Når omtalte barnebarn var på besøg, blev nogle få af de studerende udpeget til at forklare barnebarnet, hvad de lavede og hvorfor. Herefter skulle barnebarnet forklare det til forelæseren.

Hvis forklaringen nåede tilbage til forelæseren, betød det at den/de pågældende studerende slap for at blive hørt i det emne til eksamen.

  • 0
  • 0

Jeg skimtede din pdf igår aftes. Det ret godt tænkt med de store afstande og så gradvis mindre afstande. Jeg prøvede at tænke mig hvad du ville have sagt, til de første slide, men så stoppede mine tanker da jeg ikke få dem til at hænge sammen med dine slides.

Jeg bruger gerne 4 min igen, hvis du laver et nyt forsøg.
Hvordan ville du formidle det du laver til en 9. klasse på 4 min?

Jeg har selv store udfordringer med at få præcist fortalt hvad det er jeg laver, kort og præcist. Jeg arbejder på det, og jeg bliver bedre hver gang nogle spørger: "hvad er det du arbejder med?" Efter 30 sek. står de fleste af...

  • 0
  • 0

Jeg skimtede din pdf igår aftes. Det ret godt tænkt med de store afstande og så gradvis mindre afstande. Jeg prøvede at tænke mig hvad du ville have sagt, til de første slide, men så stoppede mine tanker da jeg ikke få dem til at hænge sammen med dine slides.

En central pointe er formentlig, at slides blev præsenteret sammen med et mundtligt oplæg; Så jeg kan ikke fortænke dig i ikke at fange alle tankerne ved blot at kigge på slides.

Jeg har bevidst valgt relativt mange figurer og illustrationer og relativt lidt tekst, da jeg mener, at folk generelt kommer for meget tekst på slides. Det gør dog omvendt, at slides kan være svære at fortolke uden den tilhørende præsentation.

Hvordan ville du formidle det du laver til en 9. klasse på 4 min?

Det vil jeg helst ikke:-) Men det er dog en opgave, jeg ofte stilles overfor; Ikke at præsentere til 9. klasseselever, men at forklare mit ph.d.-projekt og -arbejde for lægmænd. Og det er svært!

Jeg prøver dog altid at sætte de teknologiske anvendelser centralt i min forklaring - eksempelvis at der er interessante perspektiver i at skubbe optisk kommunikation til stadig kortere transmissionslængder og at kvanteinformation potentielt kan revolutionere computere og kryptografi.

Jeg forfiner mine forklaringer hver gang, men alligevel ser mange en smule skeptiske ud - så jeg forstår så udmærket, når du skriver, at:

Jeg arbejder på det, og jeg bliver bedre hver gang nogle spørger: "hvad er det du arbejder med?" Efter 30 sek. står de fleste af...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten