Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ETF bloghoved

Kan en ingeniør producere god vin?

Forleden læste jeg i Børsen en interessant artikel om Preben.

I en alder af 69 arbejder han fortsat som rådgivende ingeniør - blandt andet med et Danida-projekt i Mozambique. Det som fangede min interesse var dog, at Preben også er vinbonde på Lolland, hvor han flyttede til efter at have solgt villaen i Hellerup.

Her producerer han i dag vine i Amarone-stil med nyttig hjælp fra mange års ingeniørviden. Men det er ikke helt enkelt at tørre druerne ind til halvdelen i det fugtige danske klima.

Derfor har Preben udviklet sit eget system, hvor han ved hjælp af en maskine, som han har lånt hos naboen, ventilerer årets høst på godt tre ton druer, som han opbevarer i et overdimensioneret havetelt.

I 2013 blev resultatet 650 flasker vin med en alkoholprocent tæt på 16, som ender i butikkerne med en prismærkat på 595 kroner flasken.

Fra Tivoli til plejesenge

Historien om Preben hører måske nok til i den kuriøse afdeling, men det er svært ikke at blive smittet af begejstringen, når en ingeniør folder sine talenter ud over nye græsgange, eller vinmarker.

Og der må findes andre eksempler - også i den tunge ende - hvor ingeniører er involveret i projekter, som vil overraske de fleste.

I sensommeren kørte Ingeniøren en artikelserie med titlen “Der står også en ingeniør bag”, som beskrev en række udviklingsprojekter med ingeniørkraft i ryggen. Jeg overvejer nu at genoplive serien, men vil gerne vise også nogle af de mere overraskende sider af faget.

De fleste mennesker er klar over, at ingeniører er involveret i at projektere broer og veje, i at udvikle mobiltelefoner og i at dimensionere vores forsyningsnet.

Men ingeniører har jo også pant i et hav af projekter, som folk næppe tænker over. Fra konstruktionen af forlystelser i Tivoli over ergonomien i plejesenge til Prebens vinproduktion på Lolland.

Hvad er den mest overraskende karrierevej for en ingeniør, du er stødt på? Og hvad er den mest overraskende løsning, du har hørt en ingeniør tage del i?

Del din viden og vær med til at sætte spot også på ingeinørfagets kroge.

Emner :
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hans vine er også omtalt tidligere:

.21. jul. 2010, Dansk Amarone vinder vin-priser:
http://pleasure.borsen.dk/fri/artikel/1/18...
Citat: "...
Det er ikke kun de tørrede druer, der er atypisk for Preben Jørgensens vin. Hele produktionen er lidt anderledes.
..."

-

Ikke-ingeniører kan også være med :-) Eller sagt på en anden måde - han er i godt selskab:

.17. december 2008, Dansk vin vinder champagne-pris.
Don’s Pink er en dansk mousserende vin hædret to år i træk i champagnens eget hjemland. Og klimaændringer vil gøre Danmark perfekt til at producere boblevand i:
http://samvirke.dk/mad/artikler/dansk-vin-...
Citat: "...
Men prisen dækker kun cirka halvdelen af, hvad det koster at producere vinen, siger Sven Moesgaard. Han regner først med, at den meget arbejdskrævende vinproduktion vil give overskud i 2010, selv om han plantede de første vinplanter i 1998.
..."
http://www.vinguide.net/nyheder/25/dansk-v...

.19. okt. 2009, Dansk vinbonde vinder medaljer.
Danmark vil snart være et vigtigt vinland, mener Sven Moesgaard, som rutinemæssigt vinder internationale vinpriser.
http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE810589/d...

.19. November 2011, Frederiksborg Vin vandt Danmarks bedst rødvin:
http://hilleroed.lokalavisen.dk/frederiksb...

.27. dec. 2012, Dansk vin vinder guldmedaljer:
http://www.jv.dk/artikel/1502824:Indland--...

  • 0
  • 0

Selvfølgelig kan hun/han det!
En god polytekniker kan stort set alt der kræver omhyggelighed og en analytisk tilgang til sagerne - ellers var han/hun jo ikke polytekniker.

Jeg har selv brygget øl i en årrække og har endnu ikke lavet en aftapning der ikke kan slå et hvilket som helst konsumprodukt med en bred margin.

Problemet med DK og vinbrygning er, i historisk perspektiv, manglen på første klasses råvarer.

  • 0
  • 0