Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
energiantropologen

Kan Danmark lære noget om smart grid af Kenya?

Sidste gang skrev jeg om nutidens eksotiske vilde, nemlig de danske energiforbrugere og studiet af dem. Der er mange måder at studere de danske energiforbrugere på, men én måde, hvorpå vi kan blive klogere på os selv, er sjovt nok at rejse ud og studere 'de andre'.

Jeg deltager i UMEME*-projektet, hvor europæiske virksomheder skal udvikle løsninger til det kenyanske elnet i forsøget på at undgå de såkaldte black-outs, altså strømnedbrud, som plager det østafrikanske land dagligt.

Det er verden, som vi kender den; de udviklede lande hjælper udviklingslandene. De hvide middelklasseingeniører rejser til Afrika for at vise vejen til civilisation og oplysthed – bogstaveligt talt i dette tilfælde, hvor det handler om black-outs. Men burde læringen i virkeligheden foregå med vendt fortegn? Kan vi danskere lære noget om strømforbrug af kenyanerne?

I mit virke som antropolog er jeg sammen med en ingeniør rejst til Kenya for at besøge og studere nogle af de forbrugere, der i sidste ende sidder med problemet, nemlig de kenyanske virksomheder, hvis produktion gang på gang stoppes, inden de må slå over på larmende og svinende dieselgeneratorer med store omkostninger og produktionstab til følge. Det er disse mennesker, der dagligt lever med følgerne af en utilstrækkeligt forsyning, og en interessant indsigt fra undersøgelsen var netop, at disse mennesker ved rigtig meget om el og forsyning, ligesom de ved, hvad de skal gøre for at optimere den ringe forsyningssituation. De bliver dagligt mindet om deres elforbrug, ligesom de dagligt må forholde sig til, hvad der ikke virker, når der ikke er strøm i nettet. Derfor har de en reel interesse i at finde en løsning.

Denne indsigt kaster nyt lys over vores opfattelse af de danske elforbrugere: Man kunne postulere, at den største udfordring for udrulning af smart grid er en forsyningssikkerhed på næsten 100 procent i Danmark og derfor et manglende reelt behov fra befolkningens side for at ændre adfærd og engagere sig i smart grid-teknologi.

Danskerne er, modsat kenyanerne, meget lidt bevidste om det energiforbrug deres daglige gøremål fører med sig. Energiforbrug i Danmark er i høj grad det, man kan kalde 'et medieret forbrug': mennesker gør brug af services, som bruger apparater, og apparater bruger energi. Energi der ALTID er tilstede og fuldstændigt selvfølgeligt flyder i en konstant strøm igennem stikkontakten. Og som verden er skruet sammen i dag, bliver jeg så at sige aldrig konfronteret med at mine daglige gøremål koster strøm. Det skulle da lige være den ene gang om året, jeg får tilsendt en fuldstændig uforståelig elregning. Men selv hvis jeg blev løbende konfronteret med mit forbrug i Danmark, er en vigtig pointe, at den almindelige dansker ikke oplever et behov for smart grid på nuværende tidspunkt (og de færreste ved, hvad det overhovedet betyder). De interesserer sig ikke engang nødvendigvis for deres energiforbrug, i en dagligdag fyldt med andre bekymringer og et evigt bombardement af information. Det bliver vi nødt til at tage seriøst, når vi udvikler ny teknologi, som vil understøtte danskerne i at ændre energiadfærd.

**UMEME betyder elektricitet på swahili, som tales i Kenya.*

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Johanne.

Smart grid er intet mindre end genialt - MEN ikke hvis det baseres på pulserende elektromagnetiske felter, som gør folk syge. Udrulles det i Kenya via mobilnettet? Eller bygges det op via kabler?

  • 0
  • 6

Ethvert tiltag om smart grid giver mig myrekryb, ethvert ord fra EL selskaber om smart grid, gør ting ved mig som ikke egner sig på skrift.

Pulserende elektromagnetiske felter, som gør folk syge.
Ja og Radiobølger fra 1920 eller 1930'erne kunne slå folk ihjel eller hvad der var værre, skal jeg forstå det således Mads Bentzen

  • 2
  • 3

Det geniale ved smart grid er potentialet for at udnytte vores knappe ressourcer optimalt.
Bagsiden af medaljen er desværre, at samme system rummer muligheden for udnyttelse og misbrug. Min helt store bekymring er potentialet for overvågning....

Jeg vil til enhver tid fuldstændig afvise at min husstand bliver koblet på smart grid i den form, som det er tænkt på nuværende tidspunkt. Men dette er alene grundet i, at jeg ikke vil acceptere konstant bestråling af radiofrekvent elektromagnetisk stråling døgnet rundt.

Jeg er desværre for lidt inde i aspekterne omkring overvågning. Måske kan du belyse det?

  • 0
  • 3

Danskerne i bred forstand forholder sig ikke videre til deres energiforbrug, eller størrelse deraf.
Alt skal bare virke, nu og her, altid.

At antyde, at de kunne omgås deres energiforbrug mere ansvarligt, leder til meget sure miner

  • 3
  • 1

En variabel tarif hvor kWh prisen inkl. afgifter varierer time for time afhængig af udbud og efterspørgsel er vel alt hvad der skal til. Så skal forbrugerne nok flytte deres forbrug og anskaffe den hardware, der skal til. Ønsker man fast tarif, kan man få det, den skal blot være så høj, at de fleste vil foretrække den variable.

  • 3
  • 0

Eller "Ingeniøren", skal bladet skifte navn?

Danmark rutsjer lige nu ned ad diverse velstandsbarometre og ranglister, og hvis vi ikke begynder at kigge på hvad vi gjorde rigtigt dengang vi bevægede os opad og lærer af det, så kan det da godt være at vi snart må igang med at lære af Kenya hvordan man er fattig!

Men infrastruktur som i dette eksempel, elforsyning, kræver en masse teknologi og organisation i forbindelse med etablering, drift og vedligeholdelse og det er i mange dele af verden en del af kulturen at kunne klare dette, men indtil videre synes dette ikke at være specielt udpræget i Afrika og visse andre steder.

Så fra et antropologisk synspunkt så kan det da være interessant hvilken elforsyning vi kan opretholde, hvis vi i stort omfang supplerer befolkningen med indvandring sydfra, hvor man ikke har haft samme tradition for samfundsorden som vi.

Men er vi virkelig kommet så langt ud at vi bare vil være tilskuere til verdens elendighed, har vi opgivet at bidrage med det vi kan, udlåne penge så de kan bygge kraftværker, projektere og levere udstyr til elforsyning og lære dem at drive og vedligeholde disse anlæg og systemer?

Det er lidt af et dilemma for vil det nytte noget?
Jeg husker sådan et projekt, et kulkraftværk finansieret af den nordiske investeringsbank, det har forsynet et land med el i 25 år nu, men man har måske ikke været helt obs på at vedligeholde anlægget, så nu er det nedslidt og man leder efter penge til at renovere, og kineserne er lige nu bagud med at bygge et nyt værk til erstatning.
Men man fik da bl. a. stablet en skole på benene og man må da håbe at det lykkes de lokale kræfter at sikre en eller anden form for stabilitet selvom der måske er nedtur i øjeblikket:
https://www.facebook.com/pages/Kgaswe-High...

Så kraftværker og elforsyning kan være som frø man kan så og høste vækst og fremgang efterfølgende, men det virker naturligvis kun langsigtet hvis man får de omgivende samfund involveret i at passe på investeringerne og det er visse steder måske ikke så enkelt som det lyder.

  • 1
  • 4

Så skal forbrugerne nok flytte deres forbrug

Ja, så må de holde Juleaften en anden dag, hvis ikke lige vinden blæser. Eller købe noget nyt tøj i stedet for at vaske. Eller læse lektier efter eksamen.

  • 1
  • 1

Vi har skam allerede en tarif der får folk til at at reducere deres forbrug når der er brug for det. I skrivendes stund er el-prisen på det nordiske spotmarked mellem 25 og 26 øre / kWh. Hvis jeg skal ha' billig strøm, så er det mellem midnat og kl. 04. Der er prisen omkring 12 øre / kWh. Begge dele er uhyre billigt sammenlignet med de ca. 225 øre/ kWh som jeg betaler p.t. Kort og godt, så er tariffen indrettet så jeg skal forsøge at reducere mit energiforbrug når det er vigtigt, hele tiden! Det gør jeg også. I morgen kommer glarmesteren for at se på at sætte energiglas i mine eksisterende vinduer. Til gengæld vil jeg blive ved med at spise varm mad mellem 17 og 21 ;-).

Det der med at flytte vask til om natten o.s.v. er mere en 'feel-good' sag end noget der batter. Det er forbløffende ofte at vi, allerede nu, producerer mere el fra vores vindmøller, end vi selv bruger. Det at de fleste kun betaler et meget lille fast beløb, og derefter pr. kWh afspejler slet ikke omkostningerne i vores energinet og dermed det at have en stabil infrastruktur.

  • 2
  • 0

uh... Mads, der må jeg være dig svar skyldig - desværre.
Men folkene bag dette projekt: http://ltwp.co.ke/, som vi blandt andre har været i kontakt med i UMEME, kunne måske hjælpe dig med svar, og ellers vil jeg henvise til kenyapower.com
mvh Johanne

  • 0
  • 0

Hej Chris,
Du skriver: "Vi har skam allerede en tarif der får folk til at at reducere deres forbrug når der er brug for det."
Det interessante spørgsmål for mig i denne sammenhæng vil så være, hvor mange der 1) rent faktisk ved at der er forskellige el-priser på forskellige tidspunkter; 2) hvor mange, der handler på baggrund af det; 3) hvad de rent faktisk gør og 4) hvorfor de gør det?
Men det er vi heldigvis ved at blive klogere på i de projekter, der har dette som deres omdrejningspunkt. Så mere om det senere...
mvh Johanne :-)

  • 0
  • 0

Hej Povl,
Enig - Det er en del af min pointe. Min pointe går dog yderligere på, at vi bliver nødt til at tænke dette faktum ind i vores projekter og løsninger og anerkende, at det er os (projekter, udviklere, TSO/DSO), der har et behov for og interesse i smart grid og ændret adfærd, og derimod ikke umiddelbart den brede danske befolkning.
mvh Johanne

  • 0
  • 0

Hej igen Mads,
Jeg er helt enig med dig i, at smart grid åbner op for en række spørgsmål omkring mulighederne for overvågning på godt og ondt. Meget spændende område, som jeg beskæftiger mig med i mine projekter, men endnu ikke har nok viden om, til at kloge mig om det her.
Min vinkel på overvågning vil selvfølgelig altid være menneskers 'oplevelse af overvågning', da det er denne oplevelse de handler på baggrund af, og ikke overvågning som en objektiv størrelse. Så når jeg ved noget mere om det, vil jeg helt sikkert tage det op i dette forum - tak for idéen :-)

  • 0
  • 0

Hej Johanne.

En god ven havde læst mit indlæg og fremlagde lidt af et scenarie for mig:
En husstands elektriske apparater via deres indbyggede chip fortæller elmåleren, hvornår og hvor meget strøm de bruger. Elmåleren er koblet op på nettet... Således er der virkelig mulighed for at kortlægge individers gøren og laden. Det kan udnyttes i efterforskning - og sikkert i mange tilfælde ganske positivt (læs: man får flere beviser mod en given gerningsmand) - men det kan sandlig også udnyttes kommercielt, journalistisk (forsidebaskere á la: "Smart Grid sladrer - Helle Thorning sover over sig").
Der kommer til at ske en form for indsamling af data om vores elforbrug. Denne datamængde vil kunne sælges til højestbydende, så der kan laves mere direkte markedsføring...

Jeg er meget lidt begejstret ved denne tanke...

Hvad angår stråleproblematiken formoder jeg, at du allerede er stødt på den modstand, vi ser i Australien, Canada, USA og mange andre steder. Her i landet er det bestemt, at det skal kobles på nettet via mobilnettet. Det kommer der nok en del interessante konflikter ud af...

Jeg vil henlede din opmærksomhed på Komitéen for Strålebeskyttelse, som med menneskerettighedsadvokat Christian Harlang vil søge at få klarlagt:
1. om der er tale om et brud på Nürnberg-koden. - herunder forsøg på mennesker uden informeret samtykke.
2. om FN-børnekonventionen overtrædes. (artikel 3, 17, 24, 25 samt artikel 32.)
3. hvem der juridisk kan drages til ansvar for de konsekvenser som eksponeringen kan få for befolkningen samt eventuelle overtrædelser af konventionerne.
Se mere på www.stråling.dk (http://www.xn--strling-gxa.dk/)

  • 0
  • 1

Hej Johanne

Allerede 1970 var man i Kenya i gang med et begyndende snart grid.
Om aftenen blev min vandvarmer sluttet til nettet gennem en anden måler med lavere tarif.
Det blev annonceret med støj i fjernsynet.
Noget tilsvarende blev foreslået i Danmark, men tiet ihjel.
I dag ser det vi prøver på Bornholm mest ud som en fuser, der ikke kan eller vil gå til ondets rod.
Sandsynligvis fordi: Hvis det rulles ud i sin helhed vil det blive politisk ukorrekt at vise at grøn strøm fra vindmøller er urimeligt dyr.
Se om en skitse til et fuldbårent smart grid på http://wp.me/p1RKWc-1e og overvej derefter om vi ikke dummedes os da vi i glæden over olien i Nordsøen sagde nej til kernekraft.

  • 2
  • 0

@ Thorkil Søe

Smart grid står for mig som steder med alvorlige problemer med fremstille og distribuere strømmen.

Mit problem med holde inde, mens legen er god.
Nu synes jeg det er forkert overhovedet tale om mangel på strøm her I landet. Hvilket er kernen I min modvilje imod alt hvad der smager af strøm besparende tiltag, og ordene intelligente målere bringer ting op I mit hoved som jeg helst er foruden.

  • 0
  • 0

@ Finn Jensen
Der er på en måde ikke mangel på strøm her i landet. Men så længe Danmark hager sig fast i en tro på at sol og vind skal klare det meste af opgaven, bliver der mangel på billigt fremstillet grøn strøm og store variationer i produktionen. Endnu mere når eller hvis det bliver realiseret at også varme skal være fra disse energikilder, der som bekendt afhænger af naturens luner.
Selv med stabil kernekraft vil der naturligvis være et varierende behov for elektricitet. Men i modsætning til det der fejlagtigt kaldes vedvarende energi, kan disse variationer nemt udlignes gennem forbindelser, specielt til Norge. I så fald vil disse ”intelligente målere” være overflødige.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten