sundhedsinnovation bloghoved

Kan Corona få os til at blive bedre til at vaske hænder?

Som mange andre vil jeg gerne se på nogle af de positive ting, der kan komme ud af den krisetid, vi befinder os i. Jeg håber nemlig, at vi kommer ud på den anden side af krisen som bedre håndvaskere, end vi var, da krisen ramte Danmark i marts. For siden da har vi vasket og afsprittet hænder som aldrig før. Men hvorfor skal der en pandemi af denne kaliber til at få os til håndvasken, når vi har været på toilettet?

I en Gallupundersøgelse fra 2015 angiver tre fjerdedele af tyskere, svenskere og englændere, at de vasker hænder med vand og sæbe efter et toiletbesøg. I Holland gør kun halvdelen af de adspurgte det, mens seks ud af ti italienere og spaniere vælger at vaske hænder efter at have trukket ud i toilettet. Danmark er ikke inkluderet i undersøgelsen, men vi kan jo normalt godt lide at sammenligne os med Sverige og Holland, så mon ikke, at antallet af danske håndvaskere ligger på mellem 50 og 75 %?

Koster også liv, når der ikke er Corona

Dårlig håndhygiejne forøger nemlig ikke kun antallet af smittede med Coronavirus, men koster også liv, når vi ikke plages af en pandemi. Engelske forskere anslår, at man på verdensplan kunne redde en million menneskeliv om året, hvis alle vaskede hænder regelmæssigt, og i USA skønnes det, at op mod 3000 mennesker årligt mister livet på grund af madforgiftning, som primært forårsages af mangelfuld hygiejne. Ser vi på hygiejne i det hele taget, og altså ikke kun håndhygiejne, så anslår Rådet for Bedre Hygiejne, at mangelfuld hygiejne i Danmark er medvirkende til ca. 3000 dødsfald og over en million sygedage årligt. Ifølge tallene har vi altså noget at arbejde med.

Men hvorfor er det så svært for os at vaske hænderne? Tja, der er nok flere årsager. For det første lyver mange af os, når vi siger, at vi gør det. En engelsk undersøgelse fra 2011 viste, at kun omkring 10 procent af en adspurgt gruppe rent faktisk vasker hænder, selvom 95 procent siger, at de gør.

Når vi så endelig stikker hænderne ind under det rindende vand, ja så vasker vi dem forkert. Faktisk er det svimlende 97 procent af alle (amerikanske) håndvaskere, som gør det forkert. Største fejl er at vaske hænderne for kort tid samt ikke at benytte et rent håndklæde til at tørre hænderne igen. Og så er vi jo lige vidt. Læs også artiklen om, hvordan et stykke toastbrød ser ud, hvis man tager om det med vaskede hænder kontra uvaskede hænder her.

Illustration: Jaralee Annice Metcalf / Facebook

Hvad skal vi gøre?

Ideelt kunne det selvfølgelig være at beholde de gode håndvaskevaner, vi har tillagt os den seneste tid. Men jeg tror, der skal mere til, for husk bare, hvor hurtigt vi glemte håndspritten igen, da vi ikke længere talte om svineinfluenza og SARS. Måske kan vi finde inspiration i nudging, ligesom vi har gjort eksempelvis for at reducere madspild. Ifølge en artikel på videnskab.dk har burgerkæden MAX Burgers fået folk til at spise mindre kød ved at angive CO2-belastningen på produkterne. Kunne noget lignende tænkes på sæbebeholderen?: ”Ved at vaske hænder i 5 sekunder længere dræber du x antal flere bakterier – ved 10 sekunder dræber du x antal og ved 20 sekunder så og så mange.” Suppleret med et stopur på spejlet kunne det måske få folk til at vaske længere og grundigere. Jeg har ikke løsningen, men jeg håber, at vi kan få noget godt ud af krisetiden og gang i nogle blivende adfærdsændringer på dette punkt. Og hvad kan vi ellers tage med os af nye, gode vaner?

Søren Tvilsted, ingeniør på Sjællands Universitetshospital, blogger om innovation og forskning i sundhedsvæsnet.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Søren, din artikel er god, men mangler fokus.

Grunden til at man skal vaske hænder er ikke for ens egen skyld, men for at undgå at bringe smitte videre til andre personer. Det drejer sig ikke kun om Corona, men også om maveinfektioner osv.

Måske giver denne sygdom grund til eftertanke om hvordan man omgås andre, og øger respekten og empatien.

Når det er sagt: influenzaen i 2017/18 dræbte mange flere, men det kom aldrig i avisen.

  • 4
  • 5

Grunden til at man skal vaske hænder er ikke for ens egen skyld, men for at undgå at bringe smitte videre til andre personer

Mnjoe, til dels.

Men, jeg har nu i alle mine voksne år, haft lidt af et "Peter Lund Madsen-syndrom".

Flere gange om dagen, især efter kontakt med f.eks. offentlig transport, eller været ude at handle, har jeg trang til en "lægehåndvask".

Sådan meget med neglebørste og omhyggelighed.

Dét er altså af helt egoistiske årsager.

Lige p.t. er det vist ikke nogen uheldig mani, at have. ;-)

  • 7
  • 2

Nedlukninger har været effektive.

Havde vi gjort som Sverige eller bare gjort som under en normal influenzasæson, havde vi haft over det dobbelte antal døde som influenzasæsonen 2017/2018.

Hvor i alverden kommer det skråsikre udsagn fra? Det er der ingen der kan sige nu, men måske ved slutningen af året.

Det eneste nedlukningen har gjort er, at dæmpe spidsen af infektionerne i begyndelsen af epidemien for ikke at overbelaste sundhedssystemerne, hvilket har virket. Det danske sundhedssystem er pt. underbelastet.

Svenskerne har sagt at deres sundhedssystem kan klare en sådan spids.

Det har intet at gøre med det akkumulerede antal døde "i forbindelse med Corona" som medierne skriver (i modsætning til "af Corona".

  • 5
  • 3

Nogle vaner er tillært og baseret på motivation. Når en vane, en adfærd, ikke har åbenlyse fordele, så erodes vanen.

Vi har alle set, at et sår bør renses, som minimum med spyt (faktisk ret effektivt) - ellers går der oftest betændelse i såret. Det er så en vane.

Håndvask har ikke haft en tilsvarende, åbenlys, virkning. Derfor bibeholder nogle personer vanen, andre sløser mere. Da der aldrig har været storstilede kontrolforsøg, så har vi ikke vist noget konkret om virkningen af håndhygiene. Det før vi nu - blandt andet fra influenza-spredningen i foråret.

Så nu er der evidens for håndhygiene som god vane - ikke bare de åbenlyse situationer, men oftere: ankomst til arbejdsplads, før frokost, afgang fra arbejdsplads, hjemkomst - og før / efter indkøb mv. Måske hansker i offentlige transportmidler.

PS: Og lad os ikke glemme en fortsat, forbedret, indsats i alle institutioner - fra vuggestue til plejehjem. Måske får vi så raskere børn på en let måde ?

  • 1
  • 2

Havde vi gjort som Sverige eller bare gjort som under en normal influenzasæson, havde vi haft over det dobbelte antal døde som influenzasæsonen 2017/2018.

Selvom Danmark og Sverige har mange ligheder, så kan man ikke altid sammenligne. Her er refreret en rapport hvor svensk COVID 19 sammenlignes med en statistisk dobbeltgænger. http://punditokraterne.dk/2020/05/16/har-n...

En statistisk dobbeltgænger er en svær øvelse, men noget tyder på at nedlukninger ikke automatisk virker.

  • 0
  • 2

Jeg er gift med en læge, og derfor har mine børn fået en "god" opdragelse.

Hver gang vi har været til familiefeste, eller går på restaurant, så har børnene fået ordre på at gå på toilettet og vaske hænder før de begyndte at spise. Faktisk har det tit irriteret mig at man skulle spørge personalet om noget så naturligt, som hvor man kunne vaske hænder.

Min datter fortæller at hun altid er gået på toilettet i skolen for at vaske hænder før hun spiste madpakke - og at hun næsten er blevet mobbet for det.

På kollegiet hvor hun bor nu (eller boede indtil 10 marts) står der også en spritdispenser i kantinen, men hun var alene om at bruge den.

Man kan håbe at nogle bedre vaner bider sig fast efter Corona. Det vil nemlig ikke blot kunne ses på dødstallene, men også på antallet af sygedage. Så en sprit dispenser er en udgift som hurtigt tjener sig ind.

  • 9
  • 1

Kjeld jeg må erkende, at jeg selv er en af dem, der er i gang med at tillære mig en vane med at vaske hænder, hver gang jeg kommer hjem. Og som du håber jeg vanen bider sig fast også efter Corana'en er overstået.

  • 1
  • 0

Jan, det er en god pointe, at man glemmer en vane igen, hvis den ikke har åbenlyse fordele. Jeg håber, at det igennem de sidste måneder er blevet tydeligt nok, at håndvask virker, til at vanen kan blive hængende.

  • 0
  • 0

Jeg læste denne kronik for nogle år siden, og det fik mig til at tænke: Er et fuldstændig sterilt samfund vitterligt bedre end status quo? For det virker i hvert fald til at vi bevæger os derhen.

Hvad de helt konkrete negative følger (og manglende positive følger) af et for sterilt samfund er, er jeg ikke helt klar over, men der ser bl.a. ud til at være en sammenhæng imellem astma/allergi og bakteriemængden i den tidlige barndom:

Det har også vist sig, at astma og allergi tilsyneladende optræder oftere hos enebørn og hos den førstefødte i en søskendeflok end hos de yngre børn i en familie. Der er derfor forskere, der mener, at børns immunforsvar bliver ledt på afveje, hvis de kun udsættes for få mikroorganismer i løbet af deres første leveår. Har børnene derimod ældre søskende eller kommer tidligt i vuggestue, hvor de bliver smittet med diverse sygdomme af andre børn, bliver deres immunforsvar sporet ind på allergibeskyttende mekanismer. I en undersøgelse, der omfattede 2.500 børn, forekom allergi dobbelt så hyppigt hos børn, der var kommet i vuggestue, da de var 12-23 måneder gamle i forhold til dem, der var kommet i vuggestue tidligere, og allergi forekom tre gange så hyppigt hos børn, der først var kommet i vuggestue efter 24 måneder. Endnu et faktum kan tælle som støtte for hygiejnehypotesen. Nemlig at bybørn oftere lider af allergi og astma end børn, der vokser op på landet, hvor de udsættes for meget pollen og er i tættere kontakt med pelsdyr. Den samme tendens ses i fattige samfund: På landet er der færre tilfælde af allergi end i byerne (hvilket ikke udelukker tesen om, at luftforurening kan fremprovokere allergiske reaktioner). De færreste sætter spørgsmålstegn ved, at miljøpåvirkninger og levevis spiller ind i den eksplosionsagtige allergiudvikling. Endnu er det som nævnt ikke lykkedes at finde den fulde årsagssammenhæng, men det er sikkert, at arvelige forhold også spiller ind.

  • 2
  • 1

Jeg læste denne kronik for nogle år siden, og det fik mig til at tænke: Er et fuldstændig sterilt samfund vitterligt bedre end status quo? For det virker i hvert fald til at vi bevæger os derhen.

Det er jo ikke snavs der er problemet med smitte. Mange kan nok let komme til den fejlslutning at rent er smittefrit.

Hjemme hos mine forældre på gården havde vi en kategori som hed "ren skidt", som f.eks. jord. Og det var faktisk skidt uden den store smitte risiko.

  • 1
  • 0

Min datter fortæller at hun altid er gået på toilettet i skolen for at vaske hænder før hun spiste madpakke - og at hun næsten er blevet mobbet for det.

Ja, det genkender jeg fra min egen datter. I de små klasser var der udskamning til de elever, som ikke var klar til at gå ud, 8 minutter efter spisepausen var begyndt. Det fandt vi ud af, da vi spurgte, hvorfor hun ikke ville have skolemælk - Det tog for lang tid at drikke til maden. Jeg tør ikke tænke på hvad beskeden ville være til nogen, som bad om at måtte vaske hænder. Det minder lidt om svømmeundervisningen, hvor der ikke måtte vaskes hår, fordi det tog for lang tid.

  • 0
  • 0

jeg har nu i alle mine voksne år, haft lidt af et "Peter Lund Madsen-syndrom".

Flere gange om dagen, især efter kontakt med f.eks. offentlig transport, eller været ude at handle, har jeg trang til en "lægehåndvask".

Sådan meget med neglebørste og omhyggelighed

Egentlig må jeg nok tilskrive vanen, til mit venskab med en jævnaldrende skoleven, fra årgangen over, hvis forældrer drev et dyrehospital. Dér var det en ufravigelige rutine, altid grundigt at vaske hænder når man kom ind i beboelsen.

I den forbindelse gik jeg fra, personligt egentlig at være lidt ligegyldig, til virkelig at tage håndhygiejne meget seriøst.

Som mørkt efterspil, har jeg just denne måned erfaret at min ven, en eller højt begravet selvstændig teknologientreprenør, netop er blevet ramt af to blodpropper i hjernen. Han er desværre hårdt ramt, men er ved at genfinde talens brug. Dagligt går mine tanker til ham og familien.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten