Som mange andre vil jeg gerne se på nogle af de positive ting, der kan komme ud af den krisetid, vi befinder os i. Jeg håber nemlig, at vi kommer ud på den anden side af krisen som bedre håndvaskere, end vi var, da krisen ramte Danmark i marts. For siden da har vi vasket og afsprittet hænder som aldrig før. Men hvorfor skal der en pandemi af denne kaliber til at få os til håndvasken, når vi har været på toilettet?
I en Gallupundersøgelse fra 2015 angiver tre fjerdedele af tyskere, svenskere og englændere, at de vasker hænder med vand og sæbe efter et toiletbesøg. I Holland gør kun halvdelen af de adspurgte det, mens seks ud af ti italienere og spaniere vælger at vaske hænder efter at have trukket ud i toilettet. Danmark er ikke inkluderet i undersøgelsen, men vi kan jo normalt godt lide at sammenligne os med Sverige og Holland, så mon ikke, at antallet af danske håndvaskere ligger på mellem 50 og 75 %?
Dårlig håndhygiejne forøger nemlig ikke kun antallet af smittede med Coronavirus, men koster også liv, når vi ikke plages af en pandemi. Engelske forskere anslår, at man på verdensplan kunne redde en million menneskeliv om året, hvis alle vaskede hænder regelmæssigt, og i USA skønnes det, at op mod 3000 mennesker årligt mister livet på grund af madforgiftning, som primært forårsages af mangelfuld hygiejne. Ser vi på hygiejne i det hele taget, og altså ikke kun håndhygiejne, så anslår Rådet for Bedre Hygiejne, at mangelfuld hygiejne i Danmark er medvirkende til ca. 3000 dødsfald og over en million sygedage årligt. Ifølge tallene har vi altså noget at arbejde med.
Men hvorfor er det så svært for os at vaske hænderne? Tja, der er nok flere årsager. For det første lyver mange af os, når vi siger, at vi gør det. En engelsk undersøgelse fra 2011 viste, at kun omkring 10 procent af en adspurgt gruppe rent faktisk vasker hænder, selvom 95 procent siger, at de gør.
Når vi så endelig stikker hænderne ind under det rindende vand, ja så vasker vi dem forkert. Faktisk er det svimlende 97 procent af alle (amerikanske) håndvaskere, som gør det forkert. Største fejl er at vaske hænderne for kort tid samt ikke at benytte et rent håndklæde til at tørre hænderne igen. Og så er vi jo lige vidt. Læs også artiklen om, hvordan et stykke toastbrød ser ud, hvis man tager om det med vaskede hænder kontra uvaskede hænder her.
Ideelt kunne det selvfølgelig være at beholde de gode håndvaskevaner, vi har tillagt os den seneste tid. Men jeg tror, der skal mere til, for husk bare, hvor hurtigt vi glemte håndspritten igen, da vi ikke længere talte om svineinfluenza og SARS. Måske kan vi finde inspiration i nudging, ligesom vi har gjort eksempelvis for at reducere madspild. Ifølge en artikel på videnskab.dk har burgerkæden MAX Burgers fået folk til at spise mindre kød ved at angive CO2-belastningen på produkterne. Kunne noget lignende tænkes på sæbebeholderen?: ”Ved at vaske hænder i 5 sekunder længere dræber du x antal flere bakterier – ved 10 sekunder dræber du x antal og ved 20 sekunder så og så mange.” Suppleret med et stopur på spejlet kunne det måske få folk til at vaske længere og grundigere. Jeg har ikke løsningen, men jeg håber, at vi kan få noget godt ud af krisetiden og gang i nogle blivende adfærdsændringer på dette punkt. Og hvad kan vi ellers tage med os af nye, gode vaner?
