Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Kampen for det lokale minimum

Som enhver der har rodet bare lidt med komplexe systemer ved, er der lokale og globale extremer.

Ofte søger man det globale extrem, der hvor spildet er mindst, der hvor produktionen er størst eller som oftest, der hvor profitten er størst.

Nyheden om at 20% billigere offentlig transport ikke gør det store for drivhusgasforureningen er et godt eksempel på at være fanget i et lokalt minimum.

Kystsikringen af 59 sommerhuse er på sin vis også: Der er ingen der tror på at de sommerhuse har en lang levetid, men hvis ejerne bare lige kunne finde en måde at holde prisen oppe til vi kan finde en tosse at sælge dem til...

Finansministeriets kalkulationsrente forhindrer den grønne omstilling, fjernvarmen forhindrer øget affaldsgenbrug, energiafgiften forhindrer rationel anvendelse af billig strøm osv. osv.

Hvis vi havde tid nok, kunne vi sikkert finde en måde at pille med differentialkoefficienterne, der i den forbindelse stort set alle handler om skatter og afgifter, og derved opløse de lokale extremer så ting faldt på plads af sig selv over en lang årrække.

Problemet er bare at vi ikke har en lang årrække, vi har ikke engang 10 år.

I optimeringssammenhæng bruger man mange spændende metoder til at slippe ud af lokale extremer, fra "simulated annealing" over klassisk "Monte Carlo" til simpelthen at give systemet et tilfældigt relativt stort spark og krydse fingre for at det hjælper.

I politik hedder det sidste "en revolution" og alle med deres på det tørre afskyr den blotte tale derom, for man ved hvad man har, men ikke hvad man får.

Men der er ting i gære i den retning rundt omkring.

F.eks har SNP, det skotske nationalistparti, der er stort set er garanteret at blive 3. største parti i Underhuset, meldt ud at de kræver UK's atomubåde skrottet og pengene brugt mere fornuftigt, hvis de skal støtte nogen regering. Alternativet er formodentlig skots uafhængighed og da atomubådene ligger for kaj i Skotland...

Præsidentvalget i USA kører heller ikke det sædvanlige spor længere og der tales åbenlyst om socialisme, socialdemokrati og offentlig sygesikring, ting der for få år siden var rent tabu.

Men vi kan tage det helt roligt her i Danmark: Når venstre beskylder klimaminsteren for tom tale, er der ingen overhængende fare for at fremskridtet går for vidt.

Hvis vi skal ud af det lokale magelige minumum med pendler-trafikken, skal vi enten sparke hårdt til alle billisterne og tvinge dem ind i elbiler, uanset hvad disse pt. koster, eller også skal sparke dem ud af byerne og poste seriøse penge i den offentlige traffik for at lokke dem derover, men at nogen overhovedet kunne tro at 20% fedteri med billetprisen ville gøre nogen forskel er simpelthen utroligt.

Elbiler alene løser ikke trængsel og parkeringsproblemet, så der er ikke så meget at rafle om, uanset hvor meget FDM giver sig til at råbe og skrige.

Et godt sted at starte ville være at brandbeskatte alle nye fossil-biler, begrænse leasingaftaler til elbiler og systematisk indføre busbaner overalt hvor privatbilerne gør det svært at overholde køreplanen.

Sommerhusene i Lønstrup er dødsdømte før eller siden og det må ejerne bide i sig.

De fleste af sommerhusene i Lønstrup er desuden bygget længe efter det var alment kendt at havene ville stige og mange af dem er bygget alene med spekulativ hensigt via udlejning til udlændinge. Når man tager chancer risikerer man at tabe.

Hvis man kigger på hvad der vil udhavs tabes de kommende par århundreder, er det helt utænkeligt at samfundet har råd til at kystbeskytte bare en brøkdel deraf, langt mindre expropriere marginale ejendomme for at holde ejerne skadesløse, så lad os skære problemet til ved at vedtage med det samme at fritidshuse, også selvom de er beboet hele året, selv må klare kystsikringen.

Finansministeriets kalkulationsrente kan uden videre erstattes af en CO2-konsekvens: Hvis ikke projektet reducerer CO2 forureningen med mindst et fra nul stadigt stigende måltal, bliver projektet ikke til noget.

Der er faktisk ikke ret meget tvivl om hvad der skal ske, det eneste egentlig problem er at alle kæmper for at få lov til at padle videre rundt i deres lokale minimum...

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kampen for den billigste lokale løsning, er også medvirkende til vores discount holdning til vores energi system.

Det skal være så billigt som muligt, her og nu.

Derfor brænder vi skov af i enorme mængder, under "biomasse" betegnelsen.

Vi lader vores enorme handelsflåde, der udsender 36 millioner tons CO2 og 160.000 tons svovlforbindelser, sejle på det mest beskidte og forurenede olie der kan opdrives, fordi det er "billigt".

Vi bygger vindmøller, selvom vi ved at de IKKE kan løse hele opgaven, fordi det er "billigt", omend det er er at tisse bukserne for at holde varmen.

Hvorfor bruge 170 milliarder på 30 år på at bygge en energiforsyning, baseret på vind, som nu kan leverer ca. 8 % af vores samlede forbrug, når vi for de samme penge kunne have bygget atomkraft, som kunne dække 30 % af vores totale forbrug.
Ovenikøbet anlæg der holder i 60-80 år mod vindmøllernes 20-25 år.

Kortsigtet tænkning, ideologi og uvidenhed, holder os som sædvanligt fra at tage de nødvendige beslutninger.

  • 13
  • 43

vi har maksimalt skattetryk - ikke meget at rutte med der.... vi har vel det globale maksimum.

og vore maksimale skattetryk rammer os også som en boomerang - selvom vi har maksimeret det - så ligger vi stadig med bla. lavest rated sundhedsvæsen i norden, og er bundskrabere i EU ifht. selvstændige/iværksætteri (fremtidigt skattegrundlag).

centralisering/monopol i det offentlige er ved endestationen - nærmere end ved en "revolution" startsstation mod endnu mere socialisme.

  • 7
  • 29

Måske Jeg misforstår?
Men, Danmark ligger normalt højt, når det kommer til mulighed for at drive virksomhed.
Nogle steder ligger vi nr. ét.
Tilsyneladende i hvert fald i top ti. Globalt!

vi er i top for muligheder og "indexes" - men ingen/få gør noget ved det.... (og det hænger nok sammen med at skatterne ikke vægtes nok i de indexes)

https://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel...

samtidig de nye virksomheder som dog laves - de flytter alle til udlandet hvis de opnår success.. (ihvertfald inden for tech)...

investeringerne til startups kommer også ofte fra udlandet - da vi har ca. højeste skattesatser på aktieafkast - ca. dobbelt så højt som OECD gennemsnittet.... og selv i norden er vi helt i top 42% i danmark og 20-30% i vores nabolande (bla. derfor skabes der heller ikke et økosystem af investorerer/angels til næste runde). Island med 20% skat på aktieafkast - de har iøvrigt mere GINI lighed end os - og nordisk velfærdsmodel (med bla. bedre rated sundhedsvæsen end os).

  • 3
  • 18

PHK, hvad er dit syn på den rullende kulturarv, som fremover vil kunne minde os om hvordan vi transporterede os rundt i det 20-. århundrede og 1. 1/4 af det 21.?

  • 1
  • 4

"eller også skal sparke dem ud af byerne og poste seriøse penge i den offentlige traffik for at lokke dem derover, men at nogen overhovedet kunne tro at 20% fedteri med billetprisen ville gøre nogen forskel er simpelthen utroligt."
En af de ting jeg har noteret mig, er at selv folk, som bor i de større byer anskaffer sig bil, selvom de om nogen har mulighed for at bruge den offentlige trafik.
Når ikke engang dem, som har bus hvert 10. minut udenfor døren, vil bruge offentlig transport, så er det tungt.

  • 16
  • 0

Mogens Kjær (1000)

Nej, det kan jeg ikke, fordi det i den grad er løsningen på en masse af vores selvskabte problemer, med klima, miljø, natur og biodiversitet.

  • 3
  • 9

Jens Olsen.

En robåd er også ret meget billiger end et containerskib, og der er nogenlunde samme størrelses forhold mht transportkapacitet.

Men de leverer begge sø-transport.

  • 3
  • 14

Et godt sted at starte ville være at brandbeskatte alle nye fossil-biler, begrænse leasingaftaler til elbiler og systematisk indføre busbaner overalt hvor privatbilerne gør det svært at overholde køreplanen.

Good for you ?

Var det det absolut bedste du kunne komme op med ?

Jeg spørger fordi vi jo begge to ved, at der findes, mange andre effektive måder at reducere CO2 udslippet, og redde verden hvis det er det der er målet.

Men mellem os to i fortrolighed, ved vi jo også godt at det heller ikke er det rigtige mål, ikke sandt?

Det handler jo ikke om kampen for elbiler, men derimod kampen MOD Biler.
Det handler jo ikke om kampen for synthfuel til fly, men derimod kampen MOD fly.
Det handler jo ikke om sunde varierede kostvaner, men derimod kampen MOD kød.
Det handler jo ikke om kampen om mere CO2 fri energi, men derimod kampen MOD energiforbrug.
Og man kan blive ved og ved og ved...

Og det hele skal så helst garneres med lidt klassekamp, kvindekamp, PHKamp, (sæt selv ind)kamp, noget klimaskam og en vrælende teenager, så kører bussen,- 24/7 hele året.

Ret beset har det meget lidt med det egentlige mål. at gøre. og handler jo i bund og grund om en opfordring til klassisk samfundsomvæltning med alt hvad det indebærer. Det er jo så i sagens natur ene og alene en gang politisk propaganda for et utopisk samfund (Det har været prøvet før).

Jeg tror man vil gøre hele "CO2" fri projektet en stor tjeneste, hvis man evenede at sortere alt andet end det primære mål helt fra,- altså at skaffe let tilgængelig CO2 fri energi i en fart.

Men til at starte med kræver det jo at man er ærlig,- er det verden der skal reddes eller samfundet der skal "revolutioneres" ?

Måske endu vigtigere: Vær lige sikker på der er opbakning bag det sidste!

  • 9
  • 17

A-kraft er fint og godt, men det er ikke der Danmark kan gå forrest

Og hvorfor ikke det?

Har vi ikke nogen af de i særklasse bedste virksomheder i verden til at lave betonkonstruktioner, til tiden og inden for budgettet ?
Har vi ikke (stadigt) en industri der er i stand til at producere en god del af komponenterne,- less the reactor vessel ?
Har vi ikke udannelse af ingeniører og teknikkere i Danmark ?
Er vi ikke mindst lige så dygtige som svenskerne, der beviseligt kunne ?
Har vi ikke en stigende gruppe af smarte unge mennesker, der godt kan se at nuclear er en nødvendighed og er positivt indtillet (til min store overaskelse, nu også Gymnasie og Folkeskolelærere) ?

Har vi ikke en forpligtigelse?

  • 6
  • 16

Nej, det har vi faktisk ikke.

Altså blev "Kampen for det lokale minimum" til "Kampen for det lokale maksimum"

For jeg ved jo godt at PHK har et sjældent surt øje til de 22% der bliver betalt i selskabsskat i Danmark, for der ligger Danmark nemlig ganske rigtig lavt.
Tilgængæld har de selvsamme selskaber som de eneste adgang til den sagnomspunde elpris på 40 øre/kWh.

Strange world isnt it?

  • 5
  • 13

Har vi ikke


Stadigvæk et problem med at finde ud af hvad vi skal stille op med efterladenskaberne efter Risø-eventyret?
Før vi finder en løsning på dette tror jeg ikke vi er voksne nok til at lave flere atomaffalds-generatorer.
Men vi kan selvfølgelig, som sædvanligt, sejle skidtet til en øde strand i et tredjeverdensland. Det er vi jo i forvejen gode til at gøre med udtjente skibe, rest-plastaffald osv.
Som tingene ser ud for øjeblikket, så må jeg nok erklære mig enig med PHK i at afgifterne skal op hvor folk holder op, frem for at hæve dem så langsomt at folk vænner sig til dem, og dermed ikke ændrer sig i den ønskede retning.

  • 17
  • 3

Stadigvæk et problem med at finde ud af hvad vi skal stille op med efterladenskaberne efter Risø-eventyret?

Det er der ret godt styr på:

https://ufm.dk/aktuelt/temaer/deponering-a...

Hmmm!
Vi har, tydeligvis divergerende opfattelser af hvad "ret godt styr på" betyder, Henrik Hovmoeller!

"I januar 2017 offentliggjorde GEUS et studie baseret på eksisterende data om Danmarks geologiske forhold i 500 meters dybde. Studiet blev foretaget på baggrund af diskussioner om depotdybde i kontaktforum og skulle indgå som en del af sammenligningsgrundlaget mellem slutdepot og mellemlager.

I september 2017 offentliggjorde regeringen en samlet afrapportering af mellemlagerstudierne efter behandling af materialet i en tværministeriel arbejdsgruppe. Samtidig offentliggjorde regeringen sit udspil til politiske forhandlinger i sagen.

I forbindelse med de efterfølgende politiske forhandlinger om en langsigtet løsning (oktober 2017-februar 2018) udarbejdede COWI A/S i december 2017 en rapport om udgifter ved anlæg af en opgraderet lagerfacilitet i tilknytning til Dansk Dekommissionering"

  • 10
  • 1

Jeg er helt klart af den overbevisning at den smule CO2 vi kan tillade os at slippe ud, skal give størst mulig livskvalitet og oplevelse, så så helt klart hellere veteranbiler og damplokomotiver end mandagsmorgenkø på Køge Bugt motorvejen.


Jeg er selv aktivt medlem af Upsala-Lenna Jernväg. Vi har 30km svensk smalspor som strækker sig øst-nordøst fra Uppsala. Vi råder over spor 9 og 10 på Uppsala Centralstation, hvilket jeg stadig er lidt befippet over at vi har fået lov til, givet at vi kun kører regulær trafik om sommeren, og det mest på weekenderne. Vi kører en blanding af gamle diesel- og damp-tog.

Hvis lovgivning kom i effekt i morgen som havde den bivirkning at vi ikke kunne bedrive vores virksomhed længere, så ville jeg utvivlsomt blive lidt sørgmodig, men jeg ville også tage imod nyheden med kyshånd, da det sandsynligvis vil betyde at der er nogle politikere som har taget klimaproblemet seriøst. Det overvejes da også hvad vi skal gøre i en fremtid hvor det sandsyndligvist bliver svært at skaffe stenkul længere. Og der kan jo installeres diesel-aggregater i damptogene til biodiesel, osv. De statslige jernbanemuseer er allerede begyndt at gå i den retning for deres virksomme lokomotiver.

Og jeg kan absolut finde noget andet, mere klimavenligt at bruge min fritid på, hvis det skal være.

Men når det så er sagt, så lavede jeg på et tidspunkt også lidt løse udregninger bag på en kuvert, baseret på hvor meget kul vores damptoge cirka brænder på en sæson, mod hvor mange kilometer vi kører, og vores klimaeffektivitet lader til at være cirka den samme som en flyrejse per kilometer, per passagerplads. Alle vores damptogsturer over en hel sæson svarer nok til at et enkelt passagerfly tager rejsen over Atlanterhavet.

Det kan lyde overraskende, og det kan man så se fra forskellige perspektiver:
1. Selv damptog drager nytte af den lave friktion på en jernbane, og i praksis kører lokomotivet faktisk i tomgang det meste af tiden, og brænder dermed egentlig ikke så meget kul som man måske skulle tro. På vores bane opererer vi yderligere med en hastighedsgrænse på 40mk/t for damptogene, hvilket nok også sparer lidt brændstof i forhold til hvad de kunne præstere.
2. Fly er langt mere problematiske for klimaet end mange render rundt og har indtryk af, rent intuitivt. Og det tror jeg egentlig mest kommer af at de ikke pumper store sorte røgskyer ud i stil med et damplokomotiv som skal op ad bakke. Hvis de fleste lufthavne konstant lukkede store røgskyer ud i nærmiljøet fra de mange afgange, så ville både politikere, myndigheder og langt flere rejsende sandsynligvis komme på bedre tanker end de gør i dag...

  • 12
  • 1

At sparke folk fra diselbilerne over i offentlig transport, er også bare leg med lokale ekstremer. Legen hedder ofte ”sparke til dem der ikke er mig”

Hvis vi skal finde globale optima, skal vi nok se mere på, hvorfor folk har behov for al den transport. Er der nogle koblinger, hvor den der gør det uhensigtsmæssige, og den der opstiller forudsætningerne for handlingen, ikke er samme person, og måske har fokus på meget lokalt optimerede interesser?

Det kan under, at så mange mennesker, har behov for at flytte sig så meget, inde for så lille et tidsrum, for at sidde foran hver deres skærm, eller holde møder.

Vi har teknologi og viden, der burte overflødiggøre meget persontransport.
Det papirløse samfund er næsten en realitet. 3-3 ugen er vist at fungere, for frisører. Hvorfor er det ikke mere udbredt at arbejde ud fra små lokale kontorfællesskaber, holde møder on-line og arbejde når det passer os bedst, hvor vi må formodes, at være mere effektive, og få bedre livskvalitet?

Det må bero på kultur; nogen elsker det, som det er, nogen tror det ikke kan være anderledes. Men det er nok også i høj grad et udtryk for, at der er ledelsesmæssig bekvemt, at samle medarbejderne et sted.

Arbejdskultur og ledelsesmetoder er måske det sted, hvor der er brug for en lille revolution. Det burte kunne optimeres, hvis dem der har indflydelse på folks transportbehov, fik deres interesser alignet med samfundets interesser. Det ville være meget mere effektivt, end konstant at presse mellemledet, i håb om at det påvirker de reele daglige beslutningstagere.

Det er ikke nødvendigvis en dårlig forretning at gå foran, med inovation på kultur og livskvalitet. Både til gavn for os selv, og for at vise verden, at det er muligt.

  • 11
  • 1

Hvis vi skal finde globale optima, skal vi nok se mere på, hvorfor folk har behov for al den transport. Er der nogle koblinger, hvor den der gør det uhensigtsmæssige, og den der opstiller forudsætningerne for handlingen, ikke er samme person, og måske har fokus på meget lokalt optimerede interesser?


Man kunne jo tage denne synsvinkel med i centraliseringsdiskussionen. Skadestuer, almene sygehuse, borgerservice, toldbehandling etc. Alt sammen er det noget, hvor man sparer på de offentlige kasser, men læsser transportomkostninger og besvær over på borgerne.
At forlange egne og borgernes transportomkostninger regnet med i hver offentlig centraliseringsberegning, kan gøres med det samme, uden nogen kompliceret lovgivning.

  • 5
  • 0

Hvis vi skal finde globale optima, skal vi nok se mere på, hvorfor folk har behov for al den transport.

Jeg valgte udelukkende at se på den direkte borger-konsekvens i dette blogindlæg.

Der er en tilsvarende liste af indgreb overfor erhvervslivet at debattere, herunder om ikke kontorsiloerne selv bør betale for det CO2-udslip de er årsag til ved at centralisere alle arbejdspladser og hvorfor det kan betale sig at køre håndværkere frem og tilbage fra Jylland til København.

  • 5
  • 1

Rasmus påstulerer at jeg bliver betalt for at skrive om atomkraft.
Gid det var så vel.

Ingeniøren bliver ikke betalt for at forsvarer vindmøller og solceller og biomasse, og alt det andet ineffektive skidt vi bruger penge på i Danmark.

De tør bare ikke modsige de store erhvervs interresser, for så mister de deres støtte og annoncer.
Mange andre debatører her arbejder for Vindmølle, og solcelle firmaer, i træindustrien eller med energilagring.

De lyver derfor helt åbentlyst om hvad der fungerer og hvad der giver mening at bygge.

Jeg er derimod fuldstændig uafhængig, og arbejder ikke i nogen af brancherne, men kommer fra Flyvevåbnet, og er idag landmand.

Så ikke korrupt, bare belæst og vidende om emnet.

  • 8
  • 14

Der er ikke tal om skattetrykket, hvad du kan læse direkte i overskriften "Tax Burden on Labor". Siden Nyrups tid har man i Danmark gradvist flyttet skat fra arbejde til indirekte skatter som afgifter, boligskatter, for at tvinge befolkningen til at arbejde mere. Skattetrykket beregnes som skat / bnp. Danmark ligger pt. nummer 2 med 46% af BNP. Hvilket iøvrigt lyder lavere end det egentlig er, da moms og afgifter også medregnes i BNP!
https://www.skm.dk/aktuelt/presse/presseme...

  • 1
  • 0

Siden Nyrups tid har man i Danmark gradvist flyttet skat fra arbejde til indirekte skatter som afgifter,


Mon ikke det snarere er for: At 'fixe' 'skattetryks-statestikken', At göre skatterne uuundgåelige (så man ikke kan knibe udenom ved at arbejde mindre), At regulere elementer i folks private forhold som man naturligvis aldrig ville få igennem via almindelig lovgivning, fordi man har alt for mange administrative ressourcer og disse skal anvendes?

Det der gör skattediskussionen meget besvärlig i Danmark er at vi, meget groft sagt, har fire (eller måske 4 x 5 skattesystemer, hvis man regner afgifterne med) og tingene ser forskellige ud afhängigt af hvor man sidder:

Folketinget har eet system, Erhverslivet et andet, Lönmodtagere et tredie, folk som lever af Kapitalindkomst et fjerde. Oveni miseren kommer afgifterne - som igen er forskellige og behandles forskelligt afhängigt af hvilken 'skatteklasse' de pålägges i.

Og Oveni det kommer at de enkelte 'skatteobjekter' kan tilhöre flere 'skatteklasser' og til en vis grad navigere imellem dem for at finde den optimale rute for pengene.

Meget ville väre vundet hvis man konverterede til eet system hvor alle typer indtägter bliver beskattet eens. Men det sker ikke fordi Staten naturligvis foreträkker forskellige grupperinger som man kan spille ud imod hinanden og Folketinget jo har deres på det törre. At man ikke längere kan regne skatten ud og indsamle den, det betyder ikke så meget :).

PS:
Allerede under Svend Auken fik vi så mange sjove undtagelser i afgifterne, blandt andet 'mineraloliebeskatningsloven', at man nästen kunne gätte sig en top-20 af de störste Danske virksomheder ud fra lovgivningen. Lönmodtagerne fik selvfölgeligt det hele pålignet uden undtagelser.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten