Patentkontoret bloghoved

Kaffeopfindelser

I fredags den 1. oktober var det international kaffedag. Danskere er berømte og berygtede for at være blandt top fem af verdens største kaffeforbrugere.Vi er dog langt fra de eneste, der er glade for den mørke drik, så selvfølgelig er der masser af industri og innovation omkring den – og masser af sjove og spændende patenter.

Kategorisering af kaffe

Som jeg tidligere har talt om er der systemer til at inddele patenter, så det er nemmere at finde de teknologier man leder efter. Jeg startede derfor min søgning med at se på, hvilke kategorier kaffe-patenter hører til. Jeg burde sikkert kunne have sagt mig selv, at kafferelaterede apparater hører til i kategori A: menneskelige fornødenheder. Herunder en lille oversigt, over hvor mange patentfamilier, der er i de varme drikke-kategorier og hvor mange der er hvis man søger dem sammen med kaffe:

Illustration: Louise Floor Frellsen

Så der er i hvert fald rigeligt at tage af. Mine udpluk er derfor hvad jeg lige stødte på og som lige fængede mig som særligt spøjst eller spændende. Jeg er sikker på, at der er talrige andre opfindelser, der er værd at tage et kig på, hvis man gerne vil holde sig på forkant med, hvad der rører på sig i kaffeverdenen.

De tidligste kaffepatenter

Når der brygges kaffe hjemme hos mig er det oftest i form af fiilterkaffe, som regel håndbrygget som så moderne kaldes pour-over. Det var faktisk også en af de kaffeløsninger der først blev patenteret. Opfindelsen af et sådan filter til kaffen, så man kan slippe for at have grumset nede i den færdigbryggede drik blev lavet af den tyske husmor Melitta Bentz. Hendes mand, som hun startede virksomhed sammen med, indleverede en patentansøgning DE2234397XA: Filtering device for the production of beverages, such as tea and coffe i 1936. Deres virksomhed hed Melitta og findes stadig i dag, selvom det første patent de havde for længst er udløbet. Jeg kan ikke udelukke at der er blevet innoveret på både formen af tragten og filteret siden, men jeg synes i påfaldende grad at tragten med den riflede inderside ligner den jeg har i skabet herhjemme.

Figurerne 2 og 9 fra det første Melittapatent på filterkaffe viser både brugen af et filter og en tragt det kunne bruges i. Tragten har riller på indersiden for at undgå at filteret klæber sig helt ud til overfalden. Gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: W.H. Bentz

Instant-kaffe

Når man er på farten eller i en travl hverdag er der nok mange der griber til pulverkaffen, hvor der ikke skal gøres andet end at hælde varmt vand på og røre rundt. Også her giver patenter muligheden for at følge med i den teknologihistoriske udvikling. Men som med så meget andet, hvor udviklingen er løbende, kan det være svært at sige, hvornår der var tale om ”rigtig instant kaffe”. Det kunne være ved den japanske opfinder Satori Kato fandt frem til hvordan man skulle lave et kaffekoncentrat, som han fik patent på i 1903. Eller det kan være man først rigtig synes det tæller, når vi er oppe i 1937, hvor kemikeren Max Morgenthaler i sit arbejde for Nescafé fandt ud af, hvordan man kunne forstøvningstørre diverse ekstrakter så som kaffe. Som mange kaffedrikkere nok kender til, kan der være ret stor forskel på smagen af tørret kaffe og friskkværnet og friskbrygget kaffe, så der udvikles stadig på, hvordan man bedst kan lave instantkaffe, som bevarer smagen, og nye ansøgninger fra verden over publiceres hver måned indenfor det felt.

Kaffetrends

Kaffe gennemgår ligesom så mange andre luksusvarer diverse trends og innovation, som man ikke strengt taget kan kalde nødvendige, men som jo godt kan være et stort marked for alligevel. En af de trends er for eksempel latte-art: altså kunst lavet i mælkeskum på toppen af kaffen. Der er ganske tekniske elementer involveret i den slags, så som mælkeskummere, der med det rette tryk og temperatur kan lave et skum, der er til at arbejde med. Der er også de noget mindre tekniske elementer, som for eksempel kan komme dem af os der ikke lige har håndelaget for den slags til gode, ved at hjælpe os med at få de rigtige mønstre frem alligevel. Det kan for eksempel gøres med en kaffe-mønster-printer, der kan dryppe kaffe ud på toppen af et jævnt lag mælkeskum i hvad end mønster man har lyst til at programmere den til.

Fig. 2 fra patentet ”A method for applying designs on the surface of a beverage”. Gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: Eyal Eliav og Danny Lavie

Nicotine-infused coffee

Illustration: Michael Gaida via Pixabay

Jeg kan godt selv nyde en kop kaffe fra tid til anden, men jeg kan ikke drikke for meget før jeg bliver lidt for hyperaktiv af koffeinen. Men jeg ved at andre har meget højere tolerance end mig, og så kan det være at man har brug for noget lidt stærkere end bare koffein i kaffen. Det mest bizarre jeg stødte på imens jeg kiggede kaffepatenter var US6749882B2: Coffee having a nicotine composition dissolved therin. Det virker i mit hoved ikke så smart at kombinere sådan to stoffer, men på den anden side kan det jo være at det kan være et trin i at hjælpe nogen med at komme af med rygetrangen, og så er det måske sundere end det virker ved første øjekast.

Hvad er jeres yndlingsudstyr til kaffen?

Emner : Patenter
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Budde Schou. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag med en blanding af betragtninger fra IP-verdenen og eksempler på finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Louise,

Række to i din tabel pirrer min nysgerrighed lidt: Slår te virkelig kaffe 6:1 når det kommer til kande-patenter? Måske der er basis for et opfølgende indlæg om te-knologi :-)

  • 6
  • 0

Hej Jesper

Godt spørgsmål, jeg studsede også lidt over det, men tænkte at det måske er rigtigt, at det er i teens verden man tænker mest på selve kanden, imens kaffegrej er i alle mulige andre former.

Men nu prøvede jeg så at lave den samme søgning med te som nøgleord i samme klasse.

Klasse: 7375

Kaffe: 1121

Te: 3315

Så det er helt sikkert markant flere end for kaffe, men det udgør jo ikke hel kategorien, hvilket er lidt sært givet hvor specifik klassen er.

Jeg har to bud på den skævvridning i forhold til det fulde antal: det ene er, at det kan være underdele til kander, for eksempel er der en under-kategori A47G 19/145 ”Drip catchers for coffee and tea pots”, og det kan være dem der har skrevet ansøgningerne i den forbindelse har holdt sig til ordet ”kande” og har forsøgt at undlade at nævne, hvilken væske der kan være i. Men jeg ville nu forstille mig, at de færreste er bekymrede for at nævne kaffe eller te som eksempler på noget, man kan have i en kande.

Det andet bud er, at der er et sprogproblem, hvor internationale ansøgninger godt kan være at finde i kategorisøgningen, men maskinoversættelser ikke altid giver hits på nøgleordene, hvis det enten er gamle dokumenter eller involverer skrifttegn, hvor ordgenkendelse har givet problemer.

Men for ikke at lade det blive ved gætværk, har jeg forsøgt mig med en søgning hvor jeg har udelukket henholdsvis kaffe og te som nøgleord, for at se, hvad der så dukker op.

Første lektie var, at jeg havde lavet en dum søgefejl og havde glemt at tilføje * til søgningen, så sammensatte ord som teapot ikke var regnet med.

Så hvis vi gentager søgningen med lidt bedre søgehåndværk, bliver det til gengæld ikke til ret meget mere kaffe:

Klasse: 7375

Kaffe: 1158

Te: 4290

Observation nummer to var, at det nok passer meget godt med, at det er udstyr der interagerer med kanden, så som låg, en automatisk arm til at åbne kanden, softwarekontrol af temperaturstyring eller en kategori jeg ikke havde forventet: metoder til at producere kander af bestemte typer sten eller andre materialer.

  • 6
  • 1

Som te-drikker er jeg for resten vældig glad for at høre, at der er andre, som også synes, det kunne være sjovt at se lidt på, hvad der sker med te-opfindelser, selvom der ikke ligger helt så mange te-huse på hvert gadehjørne, som der ligger kaffebarer.

Jeg måtte lige slå op og se, at den internationale te-dag er den 21. maj, det synes jeg selv er en smule pudsigt, fordi jeg særligt tænker på te i efteråret, så jeg venter nok ikke helt så længe med at se lidt nærmere på hvad man kan finde at spændende sager i den kategori.

  • 6
  • 0

På trods af at kaffe altid har været foretrukket over te, har jeg haft mange "teapots", men aldrig en kaffekande som sådan ... det har udelukkende været termokander som jeg ikke tror går under "coffeepots". Jeg har heller aldrig brugt en "kaffehætte".

Så det er nok forklaringen

  • 2
  • 0

Ja, det kan godt være du har ret, omvendt tror jeg ikke nogle af mine egne tekander har været patenterbare. Vi har en elkoger der kan temperaturindstilles, så den grønne te kan brygges ved 80 grader, men den er næppe patenteret som en specifikt te-relateret opfindelse, og jeg tænker egentlig også det er relevant for kaffe?

  • 3
  • 0

at du med det efternavn måtte føle en vis forpligtelse til at blogge om kaffe :)

  • 6
  • 0

Hehehe selvom vi ikke er så mange Frellsen’er, er det desværre en anden slægtsgren, der er delt af længe før min tid, som er eksperter i kaffe og chokolade. Det er emner, jeg selv kun har erfaring med som forbruger :)

  • 10
  • 0

Det er en god pointe at for eksempel termokander kander er i andre kategorier (eller måske i begge) – for der er selvfølgelig også en kode til termokander.

Jeg ved ikke, hvor meget der innoveres i stempelkander, men jeg må indrømme, at de nok er med til at gøre, at jeg tænker på kaffekander, som mere tekniske end tekander – selvom tekander nok er mere udbredte.

For resten er overkategorien A47G 19/00 Table service ret hyggelig at skimme for forskellige hverdags-gadgets. For eksempel vidste jeg godt, at der findes kagefade og -udskærer, der hjælper med at sikre at stykkerne bliver lige store, men jeg havde ikke regnet med, at der var nok af den salgs til, at det har fået sin egen kategori.

  • 3
  • 0

Jeg mindes at have set en Storm P tegning med teksten "Man har sendt folk til månen, men man har ikke endnu opfundet en tekande, der ikke drypper".

Der har dog været adskillige forslag (både til te og kaffe), hvor nogen er bedre end andre. Jeg kan komme i tanke om disse:

  • En rille skåret i tuden på tekanden
  • En plastikindsats med smal/skarp yderkant. Skulle virke ligesom de dryp-stop folier, man sætter i vinflasker.
  • Og den gammeldags: En skumgummiring omkring halsen af kanden, så tilbageløb langs tudens yderkant opsamles.

Hvor mange af disse, der er patenteret, ved jeg dog ikke.

En ide, jeg godt kunne tænke mig at se ført ud i livet er en tekande af et keramisk materiale lig det, der blev brugt på ydersiden af rumfærgen, som skulle være ekstremt godt isolerende, sådan at man ikke behøver en tehætte.

  • 6
  • 1

@Louise:

Når der brygges kaffe hjemme hos mig er det oftest i form af fiilterkaffe, som regel håndbrygget som så moderne kaldes pour-over. Det var faktisk også en af de kaffeløsninger der først blev patenteret. Opfindelsen af et sådan filter til kaffen, så man kan slippe for at have grumset nede i den færdigbryggede drik blev lavet af den tyske husmor Melitta Bentz.

Det undrer mig hvis Melitta kunne få patent på en filteranordning, som den er vist på skitsen, og hvis filterkaffe som "kaffeløsning" var patenterbar, helt henne i 1930'erne?

Min bedste-generation (vel nok din olde-generation) brugte i vid udstrækning en Madam Blå med tilhørende tragt og stoffilter, som fungerede på samme måde, længe før 1936.

https://i.ebayimg.com/images/g/Xe8AAOSw-QB...

Glud og Marstrand producerede Madam Blå helt tilbage i det 19. århundrede, og filterkaffen var sandsynligvis opfundet længe før de begyndte at producere den.

Mon ikke Melitta's patent alene ligger i at filteret er af papir til éngangsbrug, og at tragten derfor nødvendigvis må have en form, der kan støtte filteret?

Engangsfilteret giver jo stor mening, da stoffiltrene hurtigt blev væmmelige, og sikkert ikke var billige at udskifte.

Jeg synes personligt de bedste kaffeopfindelser, nogensinde gjort, er disse to:

  • 1
  • 0

Jeg valgte til mit afgangsprojekt som industriel designer at prøve at designe en kaffekolbe/thermokande, der bryggede kaffe med et nyt princip - kondensering. Det skulle afhjælpe, at der ville komme kalk og andre urenheder i kaffen - plus, at det skulle give en 'kaffekolbe-oplevelse' at se kaffen blive brygget - og kaffekolben dermed også blev til et såkaldt 'samtaleobjekt'.

Mange ting var rigtige ved min besvarelse - men problemet, fandt jeg ud af var, at det tog al for lang tid at fordampe og kondensere al det vand og derved at brygge en kande kaffe..

Den kan ses her: https://davidchristensen.dk/thermokande/

  • 4
  • 0

Flemming - må jeg spørge dig om noget, når du nu véd en del:

Jeg var på en café i Sønderjylland (hvor jeg bor) - og de har gjort sig umage med at have netop et afkalkningsanlæg. Men jeg har flere gange måtte sige, at kaffen smager surt.

Det er sådan her i Sønderjylland, at der findes tre hellige ting, har jeg hørt (jeg er tilflytter): Hvor Herre, kage og kaffen.

Det resulterede i, at den gode café-mutter fik et 'anfald' og den sønderjyske himmel åbnede sig - og jeg fik et møjfald af bibeliske dimensioner, fordi man kan ikke klage over kaffen i andres ågesyn - og jeg har desværre fået forbud mod at komme der igen!

Jeg fik også at vide, at ingen andre havde klaget over kaffen før; -og jeg tænker der nok er en væsentlig grund til dét..

Og der gør en ærlig, åbenmundet og oprigtigt kaffeenthusiastisk eksil-københavner lidt ked af det.

Så, jeg må spørge - kan sur kaffe skyldes, at deres afkalkningsanlæg netop er for 'effektivt'?

:)

  • 2
  • 0

Sur kaffe er normalt for koldt vand ... Bitter kaffe er for varmt vand. Det er hovedreglen.

Dermed ikke sagt, at der ikke kan være andre årsager, men jeg tror ikke kalkfrit vand er årsagen. Har selv brygget meget espresso med afkalket vand, og det er ikke optimalt, men det er ikke alle maskiner der "bare lige kan afkalkes" så det er et kompromis

  • 5
  • 0

Sur kaffe er normalt for koldt vand ... Bitter kaffe er for varmt vand. Det er hovedreglen.

Rigtigt - men syrlighed/bitterhed styres også af ekstraktionstiden, så kaffe, der løber meget hurtigt igennem (i hvert fald i en espressomaskine), vil få syrlige noter. Om det er det, du kalder sur, ved jeg ikke - jeg foretrækker min espresso (eller Americano) lavet på ca. 18 gram mellemristet og relativ kort ekstraktion - ca 20 sekunder) - netop for at bibeholde de syrlige noter 😉

  • 3
  • 0

Jeg var på en café i Sønderjylland (hvor jeg bor) - og de har gjort sig umage med at have netop et afkalkningsanlæg. Men jeg har flere gange måtte sige, at kaffen smager surt.

Det er sådan her i Sønderjylland, at der findes tre hellige ting, har jeg hørt (jeg er tilflytter): Hvor Herre, kage og kaffen.

Sig mig, bor vi alle i Sønderjylland?

(bortset fra FR, som bor overalt, når bare det er langt fra Sønderjylland 😉)

Jeg er selv tilflytter fra Fyn via Hongkong (lidt af en omvej), men har lært på den hårde måde at der er en hel del flere helligdomme end kaffe, kage og Vorherre (som uden tivl er sønderjyde), her i Sønderjylland.

Det værste jeg er kommet til at sige, er at den sønderjyske dialekt minder om den fynske. 😱

Det var selvfølgelig også klodset (jeg undskylder overfor dem der føler sig stødt), og har siden indset at der ikke er noget ved sønderjysk, der mindre om det fynsk.

Desuden er de så glade for den fynske brunsviger at jeg har måtte slås for at den ikke også endte som en sønderjysk helligdom.

Caféer er her jo masser af, og kvaliteten stritter i alle retninger, så det er ikke dem alle, der holder kaffen lige hellig.

Jeg startede dog med at være genbo til Kafferiet, her i Rinkenæs, og trods hendes pære-sønderjyske, var hendes capuchinoer en italiensk top-barista værdig, både hvad smagen og det visuelle angik - så jeg sikrede mig en rammeaftale med 20% rabat på hvert dobbelshut jeg konsumerede.

Kaffen var desværre for god til Rinkenæs, så Kafferiet er her ikke længere. 😢

Til gengæld rækker mine egne barista-evner tilfredsstillende, og er genstand for ros fra mange sider - trods det aldrig er lykkes mig at lave meningsfuld kunst på overfladen - så smagen må jo opveje manglen på kunstnerisk indtryk.

Ingredienserne er Intenso 100% Arabica importeret via UK og Arla's Minimælk.

Maskineriet er Ranchilio Silvia, udvidet med PID controller og med tilhørende grinder.

Jeg har aldrig taget tid på gennemløbet, men er omhyggelig med at kedel-temperaturen holder sig mellem 110 og 90 °C mens jeg brygger.

Jeg gætter på at det med gennemløbstiden hænger sammen med at temperaturfaldet bliver for stort, især hvis kedlen er udfordret på termisk masse, men det FR kan sikkert uddybe.

Herligheden ved fr. Silvia er at hun har en gedigen tykvægget messingkedel (vejer et ondt år), med en så stor elpatron at netfrekvensen i Sønderjylland bliver ustabil, hver gang den trigger. 😉

  • 4
  • 0

Har du overvejet at riste selv?

Jeg har overvejet rigtig meget, men kommet frem til at min kaffeentusiasme allerede komplicerer tilværelsen rigeligt.

Der skal også være plads til andre ting. ;-)

Min nuværende maskine vejer 35 kg ... store mængder messing ...

Så taler vi vist om professionelle Café-maskiner, eller hur?

Dilemmaet er at når behovet kun er få kopper kaffe om dagen, så er det en overordentlig stor masse at varme op, for at brygge en kop eller 2 ad gangen, og holder man den varm i halve eller hele døgn ad gangen, så hænger det bare slet ikke sammen.

  • 3
  • 0

Friskmalede Arabica bønner (økologike selvfølgelig) og en metalstempelkande, så er jeg en lykkelig mand om morgenen (weekendluksus) 😊

Mvh Bjørn

  • 1
  • 0

Sur kaffe er normalt for koldt vand ... Bitter kaffe er for varmt vand. Det er hovedreglen.

Rigtigt - men syrlighed/bitterhed styres også af ekstraktionstiden,

Der ser dog også ud til at være en årsagssammenhæng mellem temperatur og ekstraktionstid.

Jeg har til kajakbrug en lille 16 bar cykelpumpe-espressomaskine, som brygger på vand fra termokanden. Det giver et hæderligt resultat.

Men på en tur kom jeg afsted med en punkteret termokande og bryggede espressoen på koldt vand (når man sidder i -5 grader, og det ikke damper, burde hintet være tydeligt nok, men jeg har nok været for optaget af at snakke imens...). Her løb vandet igennem på ganske få sekunder.

Jeg antager, at nogle af de stoffer, der frigøres ved ekstraheringen med varmt vand, virker som "tætning" mellem de malede kaffepartikler. Så når der ikke foregår nogen ekstrahering, giver kaffen ikke den rette flowmodstand.

  • 2
  • 0

pændende! Kan du beskrive den nærmere, evt. med billeder eller links?

https://www.rigtigkaffe.dk/rejsebryggere/5...

Jeg er på nummer 3 af slagsen, og den er også ved at gå i stykker nu. Den manuelt betjente ventil, som lukker det opbyggede tryk ind i vandbeholderen, bliver med tiden utæt.

Bortset fra det, er det en rigtig fin maskine.

At kværne kaffe på turen har jeg opgivet. Og det hjælper ikke noget at kværne hjemmefra, for så kan man lige så godt drikke pulverkaffe.

Så nu bruger jeg E.S.E. kaffepuder, pakket individuelt i en eller anden beskyttende atmosfære, der bevarer smagen, selv om kaffen er kværnet. Man skal dog kigge sig godt for, da der er virkelig mange mærker, der smager af gammel kværning. Jeg har haft gode erfaringer med dem fra Covim, men det ser ud til, at de ikke længere sælges hos ovenstående firma. Så nu skal jeg til at lede igen.

  • 3
  • 1

https://www.rigtigkaffe.dk/rejsebryggere/5...

Jeg er på nummer 3 af slagsen, og den er også ved at gå i stykker nu. Den manuelt betjente ventil, som lukker det opbyggede tryk ind i vandbeholderen, bliver med tiden utæt.

Når du skriver "16 bar cykelpumpe-espressomaskine" tænker jeg det er et meget højt tryk. Manometeret går formentlig til 16 bar, da det er typisk for manometre i det range, men Rancilio's maskiner (som man også kan få et 16 bar manometer til) er alle indstillet til et filtertryk på 8-9 bar.

Hvis du styrer efter 8-9 bar, holder pumpen måske længere?

At kværne kaffe på turen har jeg opgivet. Og det hjælper ikke noget at kværne hjemmefra, for så kan man lige så godt drikke pulverkaffe.

Så nu bruger jeg E.S.E. kaffepuder, pakket individuelt i en eller anden beskyttende atmosfære, der bevarer smagen, selv om kaffen er kværnet.

Ak ja, når man først én gang har fået en kop ordentlig kaffe serveret på et gadehjørne i Italien ..... ;-)

Er de her for store til rygsækken?

https://www.xxl.dk/gsi-outdoors-javamill-k...

https://www.hepcat.se/brands/vssl-gear/vss...

VSSL'en ser jo fantastisk lækker ud, men er så også næsten 10 gange så dyr som GSI'en, og mon ikke de begge gør det udmærket.

Hvis GSI'en kan opbevare flere ukværnede bønder, rimeligt lufttæt, ville jeg nok foretrække den til formålet.

  • 2
  • 0

Hvis du styrer efter 8-9 bar, holder pumpen måske længere?

Den viser slet ikke bar på manometeret. Den har en grøn markering ved det tryk, man gerne skal ramme. Og det er i praksis der, den fungerer bedst. Trykket falder jo også under tapningen, efterhånden som vandreservoiret tømmes, og den bagvedliggende luft derfor ekspanderer.

Jeg er klar over, at ægte espressomaskiner kører med lavere tryk. Der er gået lidt inflation i trykangivelserne på de billige, og noget af forklaringen ligger vistnok i, at de billige reelt ikke bygger trykket op gennem bønnerne, men igennem en drosling i udløbet, som har til formål at lave lidt "falsk" crema på toppen.

  • 3
  • 0

Den viser slet ikke bar på manometeret. Den har en grøn markering ved det tryk, man gerne skal ramme. Og det er i praksis der, den fungerer bedst. Trykket falder jo også under tapningen, efterhånden som vandreservoiret tømmes, og den bagvedliggende luft derfor ekspanderer.

Ja, jeg fandt en video, efter jeg havde skrevet. Min umiddelbare tanke var at man simpelthen trykkede vandet direkte gennem filteret, og at der skulle en god overarm til. ;-)

Kan man ikke pumpe til viseren viser lidt over halv, åbne ventilen, og så pumpe videre mens den brygger, for at holde trykket omkring halv?

  • 3
  • 0

Hvis GSI'en kan opbevare flere ukværnede bønder, rimeligt lufttæt, ville jeg nok foretrække den til formålet.

Det er faktisk den, jeg har opgivet. Den virker fint nok med den formalingsgrad, der skal bruges til filterkaffe. Men den klarede kun få gange med espresso-formalingsgrad, og så brød den sammen.

Det var tilfældigvis første gang, jeg flashede Handpressoen offentligt. Det var en ret ydmygende oplevelse.

Jeg sad på en strand i selskab med blandt andet en af havkajakroningens celebreties, Justine Curgenven (https://www.youtube.com/watch?v=6gYn0-QDH0E). Justine havde lige udbrudt "Are you grinding coffee???", hvilket havde fået alles opmærksomhed rettet mod mig. Når man sidder der, og alle de andre er ved at lave pulverkaffe, føler man sig ret meget ovenpå. Og så brød kværnen sammen...

Men der er også et tidsaspekt i det, selv hvis jeg finder en kværn, der kan holde. Hvis jeg både skal kværne kaffe og gøre udstyret rent bagefter, kommer jeg til at sidde alene tilbage, når de andre er roet videre. Så jeg har affundet mig med kaffepuderne.

Kan man ikke pumpe til viseren viser lidt over halv, åbne ventilen, og så pumpe videre mens den brygger, for at holde trykket omkring halv?

Det gør jeg faktisk lige nu, fordi ventilen er utæt. Eller rettere: Jeg pumper den helt op, og så må jeg efterpumpe undervejs. Det er virkelig noget hø at arbejde med.

  • 4
  • 0

Det er faktisk den, jeg har opgivet. Den virker fint nok med den formalingsgrad, der skal bruges til filterkaffe. Men den klarede kun få gange med espresso-formalingsgrad, og så brød den sammen.

Okay, så var den alligevel for billig. Den anden (VSSL) ligner ikke noget, der sådan lige bryder sammen, men det skulle den jo heller nødig til den pris.

Hvis jeg både skal kværne kaffe og gøre udstyret rent bagefter, kommer jeg til at sidde alene tilbage, når de andre er roet videre. Så jeg har affundet mig med kaffepuderne.

Og duften af friskkværnet kaffe i vandkanten, er ikke nok til at få de andre på bedre tanker end pulverkaffe?

Der er selvfølge intet der slår instant kaffe på tid. Vi bruger det selv, når vi sejler kapsejlads i +20 m/s [1], men hold nu kæft hvor jeg trænger til ordentlig kaffe, når jeg kommer i havn.

[1] Her kan vi glemme alt om håndpumper og andet. Slagfaste krus med pulver, distribueret ud til luv, og derefer en termokande på omgang, er det nærmeste vi kommer en varm kop kaffe.

  • 3
  • 0

Så måtte jeg jo lige se nærmere på de faktisk udstedte krav for Melitta-patentet, og det er lidt snirklet.

For det er faktisk ikke nævnt i kravene, at det skal være papirfiltre, så det er ikke bare det, der har fået dem igennem. Til gengæld nævner de i selve beskrivelsen kun filtre lavet af papir uden kommentarer om, at det også kan være andet. Så i praksis kunne det godt være, de var kommet i problemer, hvis de havde prøvet at håndhæve det over for nogen, der gjorde det samme med et stoffilter – men det er jo ren spekulation og afhænger i høj grad af de enkelte lande, hvordan den salgs fortolkes.

Det de faktisk har beskrevet i patentkravet, som de fik udstedt, er den tragtformede holder i kombination med et filter, der er lavet til at have nogenlunde samme form.

Så du har fuldstændig ret i, at det er ikke er konceptet filterkaffe, der er blevet beskyttet, det er den specifikke udformning af tragt og filter til at brygge den. Og selvom de ikke specificerer, at det skal være et papirfilter, er det nok netop som du siger, fordi det er nødvendigt med en form, der kan støtte filteret, for at det kan holde, når det er lavet af papir, at det i første omgang er relevant.

  • 0
  • 0

Mange ting var rigtige ved min besvarelse - men problemet, fandt jeg ud af var, at det tog al for lang tid at fordampe og kondensere al det vand og derved at brygge en kande kaffe..

Den kan ses her: https://davidchristensen.dk/thermokande/

Ja tiden er nok en vigtig del, der er grænser for hvor længe folk vil vente på deres kaffe, men det er et virkelig nydeligt design du har lavet – jeg er vild med faconen på kondensationsfinnerne i toppen og dobbeltkaraflen 😊

  • 1
  • 0

...kaffe brygget på (helt) kalkfrit vand smager ikke "rigtigt" - helt ligesom mineralfrit drikkevand ikke gør det.

Jeg anede ikke, at det var en fordel med lidt kalk i det vand man brygger med. Jeg har prøvet blindsmagning, hvor jeg prøvede kaffe brygget på filtreret vand sammenlignet med det meget kalkholdige fra de danske haner, men jeg tænkte ikke så langt som at teste kombinationen.

Da vi var i gang, måtte den sammenlignende test også laves med te. Det viste sig, at te skal trække utroligt meget længere for at afgive smag til blødt vand end i det hårde. Jeg blev så paf over det – og at jeg aldrig havde hørt nogen diskutere det i forhold til te - at testen måtte gentages. Jeg følte mig meget som en pioner, men inden jeg erklærede, at jeg havde fundet nyt land, lavede jeg lige en hurtig søgning og fandt straks frem til en artikel, hvor andre havde kortlagt det meget grundigere end mig.

  • 2
  • 0

en artikel,

Du er kommet til at linke til en fil på din egen disk.

Mht patentet, så virker både Sørens og din antagelser rigtige. Opfindelsen er todelt. Papiret skal have en vis beskaffenhed for at slippe passende med væske igennem. Men den væsentlige del af opfindelse må være tragten med riller. Papirets skrøbelighed gør den nødvendig. De tidligere stofposer kunne hænge og bære deres egen vægt spændt fast på "tragten" på madam blå, som blot er en bundløs kop. Eller vha en indsyet metalbøjle. (Formodentligt kommet til langt senere pga korrosionsproblemer.)

Samme dag som stofposer blev nævnt, dukkede denne video med min yndlingskaffesnob tilfældigt op i mit YT feed :) https://youtu.be/dr_I3ZVKKb4 Det er tilsyneladende værd at prøve kaffe fra stoffilter.

  • 2
  • 0

Hov ja det har du da ret i – jeg kan ikke redigere længere, men vi prøver igen, så er det her forhåbentlig det rigtig link: https://www.mdpi.com/2072-6643/11/1/80/pdf

Ah ja vi har også et stoffilter liggende i vand i køleskabet takket være Hoffmann, og jeg er enig i, at man kan godt mærke en forskel i teksturen – men desværre også i, at det til dagligt er en del nemmere for arbejdsgangen med et engangsfilter.

  • 0
  • 0

Jeg anede ikke, at det var en fordel med lidt kalk i det vand man brygger med. Jeg har prøvet blindsmagning, hvor jeg prøvede kaffe brygget på filtreret vand sammenlignet med det meget kalkholdige fra de danske haner

Det er (selvdfølgelig) meget mere kompliceret end så 😉 - dels er der kæmpe forskel på hårdheden af vandet i de forskellige regioner og dels er hårdhed ikke lig med hårdhed (en meget lang historie) Denne wikipedia går lidt ind i permanent og temporary hardness.

Yderligere er det meget svært at vide, hvad du mener, når du siger filtreret vand - det kan være alt fra kulfilter (som slet ikke fjerner hårdhed) til omvendt osmose og ionbytter filtre - med eller uden bypass.

Så hvis du virkelig vil lave en blindtest, er du nødt til at have definerede vandprøver, som du har målt hårdhed på.

Vand er ikke bare vand - - -

  • 1
  • 0

er for øvrigt en convenience-ting - som selvfølgelig med baristahatten på ikke er en rigtig maskine, meeeen den er udviklet i tæt samarbejde med topbaristaer, og er måske den fuldautomatiske maskine i verden, der kommer tættest på en god barista - og langt over den gennemsnitsoperatør, der står i din normale cafe.

Et produkt, jeg er ret stolt af at have haft en del aktier i udviklingen af 😊

(Hvis indslaget er for meget reklame, så må ing.dk jo slette det)

  • 1
  • 0

Jeg anede ikke, at det var en fordel med lidt kalk i det vand man brygger med. Jeg har prøvet blindsmagning, hvor jeg prøvede kaffe brygget på filtreret vand sammenlignet med det meget kalkholdige fra de danske haner, men jeg tænkte ikke så langt som at teste kombinationen.

Vidste du at Merrild m.fl. har tilegnet forskellige smagsvarianter til de forskellige landsdele i Danmark, for at tilpasse smagen til de mineraler, der findes i grundvandet, i disse landsdele?

  • 2
  • 0

Samme dag som stofposer blev nævnt, dukkede denne video med min yndlingskaffesnob tilfældigt op i mit YT feed :) https://youtu.be/dr_I3ZVKKb4 Det er tilsyneladende værd at prøve kaffe fra stoffilter.

Da jeg fik smag for kaffe som 13-årig, var det kaffe fra min mormors Madam Blå.

I de efterfølgende 20 år som kaffe-junkie, undrede det mig mere og mere at jeg nogensinde fik smag for kaffe, og tænkte at man ikke længere kunne finde ud af at lave bønner, der smagte ordentligt.

Smag og lugte, er jo noget man kan huske meget præcist, hele livet, og den oplevelse jeg fik, første gang jeg drak kaffe, var simpelthen noget jeg gik og savnede.

Da jeg så for ca 20 år siden, fik en kop morgen-espresso på et gadehjørne i Napoli, var smagsoplevelsen der pludselig igen, trods espressoen var en del skrappere end min mormors filterkaffe, så jeg besluttede at livet er for kort til elendig filterkaffe.

Det du skriver og linker til, er tankevækkende, fordi stoffilteret åbenbart (iflg videoen) gør det samme som espresso-filteret, nemlig at slippe mere olie igennem, og samtidig lade samtidig de helt fine partikler, blive i filteret - så måske genfinder jeg smagen, som jeg oplevede som 13-årig.

Dog vender de ulækre filtre jo så også tilbage, og besværet har desværre med disse været jo stort nok til at ofre den gode smag til fordel for papirfiltrene, så jeg holder nok fast i espressoen. ;-)

  • 3
  • 0

Vi anvender et stålfilter til kaffen. Som det her: https://dengronne.dk/products/kaffefilter-... Det er nemt at rengøre, og kaffen smager også bedre end gennem et vådt papirfilter.

Spændende! 😊 .... der er mange opfindere i kaffebranchen.

Udover at kaffen selvfølgelig smager bedre "når du både sparer penge OG samtidig beskytter miljøet" .... kan du så reelt smage forskel (konkret i retning af mere smag af kaffeolie/mindre kaffepartikler) sammenlignet med papirfiltre?

  • 1
  • 0

Så hvis du virkelig vil lave en blindtest, er du nødt til at have definerede vandprøver, som du har målt hårdhed på.

Du har selvfølgelig ret, og jeg indrømmer blankt, at jeg ikke på nogen måde er hverken vand- eller kaffeekspert. Eksperimentet gav i bund og grund kun svarede på det ene spørgsmål, det var designet til at undersøge: hvordan vil vi helst brygge kaffen i vores eget køkken med de muligheder vi let har ved hånden 😉

  • 1
  • 0

Er éngangs-aspektet ikke specificeret/omfattet af patentet?

Engangsaspektet er ikke defineret i patentkravene og er ikke specifikt beskyttet. Jeg har ikke læst hele beskrivelsen igennem, men ved lidt hurtig søgnign har jeg heller ikke fundet noget, hvor der blev diskuteret fordele ved engangsbrug.

Men som udgangspunkt er det også noget, man ville vogte sig for at tage med i hvert fald i kravene, fordi det er ret svært at definerer præcist, da det ikke handler om, hvordan produktet er lavet, men hvordan det bliver brugt. Hvis man havde specificeret, at det var engangsfilter, ville en konkurrent potentielt kunne smyge sig udenom ved at påpege, at deres filter godt kan bruges to gange, selvom resultatet af anden gang ville være ringere, og der ikke faktisk er nogen af forbrugerne der ikke bare smider det væk efter første gang.

  • 1
  • 0

Vidste du at Merrild m.fl. har tilegnet forskellige smagsvarianter til de forskellige landsdele i Danmark, for at tilpasse smagen til de mineraler, der findes i grundvandet, i disse landsdele?

Nej det kan jeg ikke påstå, at jeg vidste. Men det er da ret imponerende detaljeorientering fra producenternes side! Og et godt tegn på, at de faktisk har en bestemt smagsoplevelse, de stiler efter efter man skal få fra deres produkt.

Det er svært ikke at blive nysgerrig efter, hvor stor en forskel der er i smagsprofilen, hvis man brygger dem med samme vand.

  • 0
  • 0

slippe mere olie igennem, og samtidig lade samtidig de helt fine partikler, blive i filteret

Tyngdekraften er mit filter. De første godt 20 år af mit kaffeliv bryggede jeg stempelkaffe til gæster og ufiltreret kaffe til mig selv. Se nedenfor.

Ca 8 gram kaffe pr 100 gram færdig drik. Mal bønnerne lidt finere end til filterkaffe. Bønnerne i glasset og næsten-kogende vand henover. Lad bloome i 3-5 minutter og rør godt rundt. Vent nogle minutter til kaffen er ved at være bundfældet. Finere maling giver bedre bundfældning. Tap glasset et par gange mod bordpladen for at få evt restbønner til at drysse ned. Min far lavede sin kaffe på den måde indtil han blev gammel og doven og købte en fuldautomatisk maskine. Han lavede bare små shots og jeg laver2-3 deciliter ad gangen.

Fidusen er at lave det i et højt glas, så man let kan stoppe med at drikke på det rigtige tidspunkt. Det er vigtigt. Jeg kan godt lide at putte ½ teske farin i pr deciliter, men det er nok lige at presse særheden for de fleste ;)

I foråret faldt jeg over et vildt tilbud på en billig espressomaskine og tænkte at det kan da ikke skade at prøve. Det viste sig at være sådan en maskine der kører 20 bar og tryk-filter (pressurized portafilter). Sådan som alle de fuldautomatiske hjemmemaskiner jo også gør. Jeg anede ikke, at det var en ting. Den laver en fornuftig lungo og jeg drikker det meste af min kaffe derfra nu. Den har så også sået et frø af interesse, som kunne gå hen og blive dyr i det lange løb, når den skal udskiftes til noget bedre ;)

  • 4
  • 0

Jeg kan godt lide at putte ½ teske farin i pr deciliter, men det er nok lige at presse særheden for de fleste ;)

Netop brun farin er skønt i kaffe! -Og så gerne med kaffefløde :) Palmesukker skulle også være godt..

Jeg kendte en, der brugte honning i kaffen - det kunne jeg så ikke rigtigt vænne mig til.

Derudover kan man putte lidt lakridspulver i kaffepulveret - det giver også en god dyb sødlig smag - og at drysse lidt kardemomme på toppen af sin café au lait giver også et strejf af 'de varme lande'.

  • 1
  • 0

stempelkande

Som altid har Hoffmann svaret ;)

https://youtu.be/st571DYYTR8

(Hvordan man laver en god stempelkaffe)

Nej, jeg mener faktisk at jeg rører godt efter infusionstiden. Jeg har sukker (farin) i og det skal jo røres ud på et tidspunkt. Tapperiet er bare til hvis der hænger en smule grums tilbage i den beskedne crema til sidst. Man kan jo lave en hel videnskab ud af det. Men der er et rimeligt bredt spekter, hvor jeg synes kaffen smager godt, så jeg kan godt lide at den ikke er helt ens hver gang. Man drikker jo heller ikke den samme vin hver gang efter at have fundet én man kan lide.

Jeg kan ikke nødvendigvis bedre lide kaffen brygget i glasset frem for i stempelkanden. Men jeg kan godt lide ideen om at brygge én portion og så brygge igen næste gang man vil have kaffe. Det er jo også det man gør med espresso, som er kommet ind i mit liv over 20 år senere end glasset. Jeg kan også godt lide at kunne sætte vand over, kværne kaffen, hælde det sammen og bare tage glas og en lang ske med tilbage til PC eller hvor jeg nu er og så lave resten der. Det tager jo noget tid.

Jeg bliver tit mødt med et "er det ikke fyldt med grums?" og aldrig med et "hmm det kunne jeg godt tænke mig at smage". Nej. Og det smager af stempelkaffe.

Der er i øvrigt tre glas der er sprunget ved mødet med det varme vand i tidens løb. Allesammen efter lang tids brug. De må have fået en skade undervejs. Så der er altid en tanke på hvor man står med det under ophældning.

  • 1
  • 0

Nej det kan jeg ikke påstå, at jeg vidste. Men det er da ret imponerende detaljeorientering fra producenternes side! Og et godt tegn på, at de faktisk har en bestemt smagsoplevelse, de stiler efter efter man skal få fra deres produkt.

Det er svært ikke at blive nysgerrig efter, hvor stor en forskel der er i smagsprofilen, hvis man brygger dem med samme vand.

@Louise - men den kommentar, gik jeg straks igang med at google efter de tre varianter, Merrild tilpassede til de tre hårdhedsbælter af dansk vandforsyning - og lærte så at sådan ser Merrilds produkt-program da overhovedet ikke ud længere.

Sådan går det, når man kloger sig på filterkaffe, uden at have købt en pose filterkaffe i 20 år! 😂 😂 😂

Heldigvis fandt jeg da denne præcis 20 år gamle Merrild-sponsorerede artikel, som i fakta-rubrikken, nederst på side 2 forklare1:

  • Rød Merrild 103 egner sig bedst til det meget kalkholdige vand i Østjylland, Sjælland og på Bornholm.
  • Rød Merrild 104 egner sig bedst til det bløde vand, man finder langs hele den jyske vestkyst.
  • Rød Merrild 304 er blandet til de moderate kalkmængder i vandet i Nordjylland og hele den jyske midterzone fra Skagen til Tønder.

... og i brødteksten:

  • Rød Merrild 103 mellemristet, 104 ekstra mørkristet og 304 mørkristet. Varianterne skal sikre den samme smagsoplevelse uanset kalkindholdet i vandet.

Da de sidst var på markedet, alle tre, kunne man i det meste af landet kun købe #103, mens #104 og #304 kun var på hylderne på hhv vestkysten og i den jyske midterzone, så forbrugeren ikke selv skulle rode med at finde den bedste smag.

Jeg gætter på at princippet blev opgivet, fordi internet-handlen vandt indpas, da hylderne nu er lige nemme at nå, uanset hvor man er i landet.

I min febrilske søgen efter at dokumentere ovenstående, stødte jeg på andet læsning, som jeg ikke vidste:

Møller H. Merrild, som var købmand i Kolding, med eget kafferisteri i kælderen, og meget entusiastisk med at finde den bedst mulige smag, og ramme den præcist hver gang, anvendte bønner af tre forskellige herkomster, blandet i forskellige blandingsforhold.

De tre numre beskriver hverken ristningsgraden eller vandets hårdhedsgrad, men derimod blandingsforholdet mellem de tre bønnesorter. Ristningsgraden var derimod specificeret med påskriften "Mellemristet", "Mørkristet" og "Ekstra mørkristet".

Man kan jo få et ocean af kombinationsvarianter ud af disse parametre, så man kan forestille sig hvor meget Møller H. Merrild har eksperimenteret, for at finde frem til de tre optimale varianter.

I dag har man så valgt at beholde klassikeren Rød Merrild 103, mens de to andre, på et eller andet tidspunkt, indenfor de sidste 20 år, er røget ud af programmet, uden jeg opdage det, og der er nok næppe mange under 40, der overhovedet aner hvorfor der står 103 på den røde pakke. 😉

  • 5
  • 0

Jeg skulle lige til at undskylde for at have sendt dig på sådan en dokumentationsjagt, men jeg vil egentlig hellere takke dig for, at du gad.

Det er en skøn bid kaffehistorie, der virkelig gør globaliseringen nærværende.

Forskellen på typerne passer godt med til min anekdotiske oplevelse af, at der kommer en mere mørkristet smag af kaffen, når vandet ikke er filtreret, så der kan justeres på ristningsgraden for at få nogenlunde, det samme ud af det.

Jeg tror du har ret i, at når der er så bred adgang til alskens forskellig kaffe, så man kan vælge den type man selv foretrækker til den måde man brygger på, er der nok ikke meget marked for sådan en justering. Men det er nu stadig udtryk for at Merrild selv havde fundet frem til hvad han syntes var godt, og det var den oplevelse han gerne ville give alle sine brugere, og det synes jeg ikke er at kimse af.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten