Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.
plastic change bloghoved

Kaffe uden plastik, tak

Aldrig har udtrykket, ”at få kaffen galt i halsen”, givet mere mening. Når vi opvarmer plastik, ved for eksempel at hælde glohed kaffe ned i engangs-koppen med en tynd LDPE plastik belægning på indersiden, så frigives trillionvis af nanopartikler. Kombinationen af varme og plastik i forbindelse med mad og varme drikke betyder, ifølge forskere, at der frigives nanoplastik. Nano-partikler på en størrelse, hvor de kan passere vores cellemembraner og i princippet kan bevæge sig rundt overalt i kroppen.

Illustration: Henrik beha Pedersen

Forskerene bliver bedre og bedre til at måle nanoplastik

I et nyt studie, har forskerne fokuseret på frigivelse af nanoplastik partikler fra henholdsvis den plastik engangskopper typisk er belagt med, for at væsken ikke trænger igennem kartonen, såkaldt lav densitets polyethylen (LDPE) og nylon plastik der anvendes til opvarmning af fødevareemner. Resultatet er markant. Trillioner nanopartikler frigives i studiet fra plastemnerne til den drikke og spise vi indtager. Niveauet er så højt, at forskerne beregner, at det svarer til, at når vi drikker en enkelt kop take-away kaffe, så indtager vi en nanopartikel for hver syvende celle i kroppen. Vel og mærke partikler på en størrelse, hvor de kan passere ind i cellen. Studiet peger på, at kombinationen af mad, drikke, varme og plastik er yderst problematisk. Vi ser også andre studier, hvor varmen er en faktor. For eksempel frigivelse af mikroplastik fra sutteflasker, teposer, eller når sportsdrikkedunke har været en tur i opvaskemaskinen og forskerne efterfølgende finder en øget afgivelse af kemikalier fra plastikdunkene.

Er plastik og varme hinandens uvenner

Det rejser et stort spørgsmål vedrørende sundhedseffekterne af at vi optager plastik og andre kemikalier, når vi drikker og spiser. Effekter som forskerne stadig arbejder på at dokumentere, men er sundhedsmyndighederne med på det her. Skal vi leve med denne viden om plastik frigivet til vores kost, uden at reagere. Kan vi forbrugere trygt anvende plastik, når denne kommer i forbindelse med varme væsker? Ikke mindst når plastik nu også findes i vores blod

Rødt flag herfra

Forskernes evne til at måle plastik i de mindste størrelser, åbner for en helt ny verden af viden omkring brugen af plastik i praksis i fødevaresammenhænge. Det er for mig at se en utryg verden, hvor vi er gået for langt i brugen af plastik, uden reelt at kende de sundhedsmæssige konsekvenser. Det kalder på en time-out for plastik i forbindelse med fødevarer, når denne varmes op. Er svaret lige for, at vi skal bruge glas eller metal i stedet for plastik, når vi indtager og opbevarer varme mad- og drikkevarer?

Henrik Beha Pedersen er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og grundlægger af Plastic Change. På bloggen fortæller han om den danske ekspedition til verdenshavenes plastøer og de mange kilder til havenes plastforurening - og søger løsningerne!
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Uanset hvordan engangskopper laves, er de et miljøproblem. Så lad os erstatte dem med flerbrugskopper med pant. De kan så laves af keramik, glas, eller andet varmebestandigt materiale. Metal er ikke supergodt, da det leder varmen for godt, så kaffen bliver kold mens fingre og læber bliver (for) varme.

Keramik leder mindst varme, så det er nok det bedste valg. Det kan godt nok ikke omsmeltes, når det går i stykker, men det kan knuses til sand. Og det giver ikke samme skarpe splinter, som glas. Faktisk giver det relativ lav miljøpåvirkning, hvis det efterlades i naturen.

  • 19
  • 1

Desuden findes der udemærkede3 termokrus med låg. Foretrækker jeg fremfor engangsservice, til undervejs. Termokanden med drikkekrus i låget er også en mulighed.

  • 4
  • 0

Effekter som forskerne stadig arbejder på at dokumentere, <<

EN sætning i hele det ovenstående skriv, er den, vi bør bide mærke i: Er plastik i kroppen overhovedet et problem? Det skal vi naturligvis have afdækket til fulde inden vi 'leder efter løsninger' og problematiserer.

To af mine gode venner er fiskebiologer (begge med PhD og den ene forsker på DTU) og fra dem hører jeg, at man [endnu] ikke har kunnet måle nogen negativ effekt på fiskene i verdenshavene som følge af plastik/mikroplastik, på trods af at det er noget, man har holdt øje med i de sidste 30 år. Men 'narrativet' vedr. plastik i havene hos os lægfolk er så stærkt og krydret af tårefremkaldende billeder af skildpader omviklet af plastik, at de, og sikkert andre vidende inden for området, ikke skal nyde noget af at "stikke hovedet frem" og punktere den brede opfattelse.

  • 8
  • 0

Respekt ,den melding havde jeg ikke r__ i bukserne til at komme med,men når du nu åbner ballet, så har anton petrov nylig haft et indlæg på YouTube https://youtu.be/qEuL925ovZ8 ,og bortset fra de mekaniske skader ,større stykker plast kan gøre på bevægelses apparat ,åndedræt og fordøjelse synes jeg ikke man har hørt om plastikrelaterede sygdomme ,tværtom finder man mikroplast dybere og dybere i biologien , pga bedre apparatur, men relaterede skader , not so much.

  • 1
  • 0

Præcis. Papirkopperne er foret med et tyndt plastiklag - og det er netop denne belægning der afgiver de mange nano partikler. I Freiburg har man i en årrække forsøgt med et genbrugskrus af hård plast. Det beskrives fint i denne artikel https://zerowasteeurope.eu/wp-content/uplo... Må have undersøgt om de har lavet migrationstest for nano plastik. Humlen er, at det er spritnyt det med nanomålinger og det er en ekstra udfordring når vi skal tænke genbrug, hvor overflader rengøres ved høje temperaturer. Vi kradser lige nu i overfladen, af de problemer plastikslid potentielt kan afstedkomme. Det væsentligste er dog, at vi nu får den viden frem i lyset

  • 5
  • 1

Hej Tomas og Keld. Det er nyt for forskerne at dokumentere effekterne, men i denne artikel forklares både de veje vi kan optage nanoplastik og en række effekter oplistes, herunder betændelsestilstand i blandt andet lungeceller, beskadigelser af celler, herunder såkaldt apoptose (spontan celledød) mm https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/... Et nyt studie viser hvordan mikroplastik fungerer som transportmekanisme for vira og for eksempel kan transporteres p plastik fra rensningsanlæg til nærliggende strande https://www.theguardian.com/environment/20... Min store bekymring her er, at vi har sat de her materialer på markedet uden at teste og slet ikke teste i bund. Det handler alt sammen om, at det lykkedes industrien at få plastikkens byggestene undtaget fra EUs kemilov REACH. I samme omgang burde bruges af produkterne, særligt fordi vi spiser og drikker af materialet, have været reguleret i langt højere grad. Det er ærlig talt forstemmende, at forskerne først nu, efter vi har brugt materialet i generationer, er i stand til at se ind i de konkrete effekter af at vi anvender og indtager plastik fra luft, vand, mad mm.

  • 6
  • 0

Tak for en god artikel. Usikkerheden må vel komme mennesker, miljø og dyr tilgode. Thalidomid troede man var helt uskyldigt indtil man opdagede at 10.000 børn blev misdannede. List selv flere eksempler op med røtgen etc. Når først vores miljø og kroppe er loadet med mikroplastik, er det ærgerligt at opdage at det påvirker klima, dyr og egne kroppe negativt og gør os øget modtagelige for sygdomme. Det er en kæmpe chance at tage, hvis vi kan gøre noget NU.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten