Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Kære Journalist, rend og hop!

Der er et kapitel i en lærebog om operativsystemer, der handler om noget kode jeg har skrevet i FreeBSD.

Hvert år når en bestemt professor på et japansk universitet nåede til det kapitel, modtog jeg et par emails på den generelle form:

"Kan du ikke lige svare på opgave 5 for mig ?"

Den pågældende professor har efter min henvendelse skruet op for den negative tilbagekobling og problemet ser ud til at være elimineret.

Jeg ville ønske at der var en professor i journalistik der kunne gøre noget tilsvarende, for jeg er ved at blive lidt træt af journalister.

For det første fatter jeg overhovedet ikke hvordan journalister kan få sig selv til at ringe til folk og sige "brug lige 2-3 timer på at komme i mit studie i 5 minutter" ?

Bør der ikke være et eller andet rimeligt forhold imellem den indsats I beder folk om og den resulterende chance for at formidle et intelligent formuleret standpunkt ?

Antager journalister virkelig at politikere er normen for sceneliderlighed i befolkningen som helhed ?

Stiller man så endelig op, bliver man først mødt af spørgsmålet: "Kan du ikke lige kort forklare hvad det her handler om ?"

Netop det troede jeg egentlig var journalistens job: At formidle sagens omrids og hovedlinier, hvorefter den inviterede gæst/expert kan bidrage med sin dybere viden til at fokusere på det der virkelig tæller.

Stipulerer man ikke imod det på forkant, er det opfølgende spørgsmål "Hvad føler du når ... ?"

Det ville være helt fint når det handler om emner der i bund og grund er etiske, byråd der har sparet børns tarv bort, regioner der maltrakterer sundhedssystemet og politikere der er blevet afsløret med fingrene i skattesager og den slags.

Men når det handler om et faktuelt emne som f.eks IT-sikkerhed er mine følelser inderligt ligegyldige.

Hvis journalisten absolut skal have en følelsesmæssig reaktion på Rejsekortet bør han ringe til Michael Falch og høre om han har lyst til at skrive en sang om det. Evt. Keld Heick hvis det skal være 'en postiv historie'.

Den næste variant af journalistisk disrespekt er "Jeg skal skrive en artikel til imorgen, kan du ikke lige gøre det for mig ?" -- Fuldstændig som de japanske datalogistuderende.

Jeg ved ikke hvad journalister bliver betalt for den slags "arbejde", men jeg bider mærke i at de aldrig spørger hvad min timetakst er, selvom jeg lever af at sælge min tid til folk der har brug for den.

Når jeg så ikke svarer på deres email, henvender de sig til Caroline på ing.dk, for at checke om de nu også har fundet den rigtige email-addresse eller det rigtige telefonnummer.

For det kan da ikke passe at Poul-Henning ikke vil hoppe på tungen for at få sit navn i avisen ?

Kære Journalister: Rend og Hop.

Jeg stiller gerne op til kompetent formidling af ting jeg ved noget om.

Men jeg gider ikke deltage i jeres sound-bite cirkus og jeg gider ikke lave jeres arbejde for jer.

Hvis I i fremtiden vil have mit input er grundreglerne:

Start med at Google om det er noget jeg allerede har skrevet om.

Lad være med at ringe, send email.

Lad være med at ringe for at spørge hvad min email addresse er.

Email af den generelle form "skriv lige min artikel" bliver ikke besvaret.

Email med intelligente spørgsmål fra folk der har gjort deres hjemmearbejde bliver besvaret, når jeg har tid.

Hvis jeg skal deltage i jeres udsendelse skal der være mindst 15 uafbrudte minutter til emnet og det skal aftales mindst nogle dage i forvejen.

phk

Emner : Uddannelse
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spot on.

Ikke fordi jeg ligerfem selv er i medierne hver eller hver anden dag, men jeg har da tage min tørn. Jeg har brugt timevis på at hjælpe journalister og været til TV-optagelser blot for at se det resultere i 30 sekunder på skærmen. Man hører sjældent et tak, bliver aldrig budt på frokost eller får dækket sine transportudgifter. Det er altid ren udgift og brug af tid, i virkeligheden med det ene formål at sikre journalisten sin dagsløn.

I starten var man beæret, når man blev spurgt til råds, men bagefter sidder man altid med følelsen af at være blevet snydt. At have spildt sin tid og lavet en andens arbejde mens man har tilsidesat sit eget,

  • 35
  • 0

Hver gang jeg bliver ringet op af et analysebeaureau, så forventer de også at jeg har ½ time tilovers til deres fornøjelse.
De ringer som regel midt under madlavningen, hvor jeg i forvejen kæmpe om at de fire sultne unger ikke skal komme op at slås. Nej jeg har ikke tid.

Telefonsælgere er oftest så uhøflige, at jeg er nødt til at afbryde deres talestrøm med: "Skal vi se hvem der først kan lægge røret på?" eller hvis jeg er lidt midre stresset: "Spild ikke din tid, ring venligt til den næste på din liste. FARVEL.".

Ofte prøver jeg på at være flink. Jeg starter med at spørge om hvem der har betalt for undersøgelsen.
Hvis udspørgeren ikke ved dette eller ikke må oplyse det, ja så stopper festen der.
Jeg har ikke en halv time til at hjælpe Nordea med at lave en forbrugeranalyse.

Omvendt tog jeg gerne 1½ time ud af kalenderen, da en phD studerende fra Alborg Universitet henvendte sig angående en undersøgelse om danskernes forbrugsmønstre og komfort ønsker mht. energiforbrug i (parcel)huse. Hun manglede at få interview med beboere i huse 2015 og 2020 huse.

Det har jo ofte vist sig, at de beregnede energibesparelser ikke opnås i nyere huse - man har glemt at indregne hvordan beboerne opfører sig. Så forskning i dette bidrager jeg gerne til.

Det startede selvfølgelig med en høflig email - og ikke en telefonopringning på dagens travleste tidspunkt.

  • 25
  • 0

Klart synspunkt, ikke til at tage fejl af.

Får du betaling for at blogge på Ingeniøren?

I en tidligere blog skrev du: "Den mest sandsynlige forklaring er derfor at B777-flyet står i en hangar eller anden stor bygning, indtil nogen finder det der. Kun for en (para-)militær organisation vil det være realistisk at få flyet til helt at forsvinde fra jordens overflade".

Ingeniøren kan skam være et lærerigt sted for vi flypassagerer at studere, hvordan teknikere opfatter vi passagerer og vores dømmekraft.

  • 6
  • 19

Der er jo forskel om man skal sprede nyheder sålænge de er varm, eller om man er fagjournalist i et seriøst blad. Af sidste slags findes der endnu nogle.

  • 5
  • 0

Jeg forstår udmærket frustrationen.

Vi havde en aftale med et TV hold (TV-syd), som skulle filme et kor mine drenge synger i, og de lavede aftalen om 3 gange, og endte med IKKE at vise klippet i TV som lovet. Da jeg bagefter spurgte om jeg ikke kunne få en kopi af klippet fik jeg at vide, at alt hvad der ikke var blevet sendt var slettet. Næste gange sætter jeg selv noget op. De havde angiveligt noget med 10 timers råmateriale (det var et dronningbesøg i byen), og de sendte vel 20min, hvor noget af det var gentagelser. Jeg må være gammel fordi jeg forstår ikke, at folk ikke søger noget med mere substans.

Man skal nok ikke sige ja til noget TV, der ikke er DK4 eller måske DR2, for de andre har rygende travlt med at komme videre til næste klip. Det er også fantastisk med de mange dokumentar udsendelser, hvor de tager ud til folk og filmer i timevis, og så finder de 5min klip som de vil bruge, og dem looper de så i forskellige rækkefølge i 30min. Er folk virkelig så dumme, at de ikke bliver trætte af det? Det er en stor fordel at se on demand eller som "spol tilbage", for så kan man bare spole frem til der kommer noget nyt i udsendelsen.

  • 13
  • 0

Send dog DR eller EB en regning med den forbrugte tid, forberedelse, transport.
Når så den pågældende journalist skal forklare sin chef, en bette regning, så ringer de garanteret aldrig mere, uden at være forberedt..
(Håber jeg da)

  • 1
  • 1

Selvpromovering er dig da ellers ikke fremmed. Det følger vel med at være stor know-it-all-unix-hack; efter forholdene.

Problemet er vel ikke, at de 3 timer bliver til 30 sekunder, med at de 30 sekunder måske sendes 50 gange, som madding for et program, hvor de måske ender med at være klippet helt fra. Klipning med sponsortække kan ethvert skolebarn finde ud af, så har vi brug for journalister? Er det bedre, hvis det er personer med faglig emneindsigt, der holder saksen i klipperummet?

Man kunne sikkert finde andre eksempler, hvor den kildekode-kon'tributanten i sin gabestok øh -spalte flyver på en halv vind eller lettere, skyder sig i foden, eller brutalt og muligvis fejlagtigt retter bager for smed. Men hvor der handles, der spilles jo - muzak.

Måske fører de højeste (karakter-) krav ikke nødvendigvis til de bedste journalister?

Måske har medier i dag en anden ambition end at oplyse brugerne? Det er da en mulighed ...

Kan vi ændre udviklingen? Måske, men kun i det tempo drømmen om de store ingeniør-individualister, der ændrer verden blot ved deres nærvær, går over. Vi er simpelthen blevet for mange, til at der er plads nok til os alle sammen i medierne i 15 minutter hver dag. Tilbage til Tom og Jerry, øh studiet ;-)

  • 3
  • 14

Rent faktisk er det sådan at iflg. købelovens §5 at såfremt der intet er aftalt om købesummens størrelse har køberen at betale hvad sælgeren fordrer, for så vidt det ikke anses for ubilligt.

Dvs. hvis ikke journalisten har spurgt om du vil gøres det gratis (dvs. i praksis med mindre i via mail har aftalt at du arbejder gratis) så vil du kunne gøre et krav gældende iflg. dine normale timetakster såfremt disse bare er nogenlunde på samme niveau som andre tilsvarende fagfolks.

Men jeg tror godt man kan være sikker på at det er sidste gang man hører fra en journalist hvis man rent faktisk gør alvor af truslen og slæber avisen i retten :-)

  • 9
  • 0

Jeg overvejede engang, i et et lyst øjeblik under påvirkning af alkohol at oprette et firma, hvor jeg kunne google ord for folk. Tiltrods for idéens udsprang i og hvor tåbeligt det lød, så ser jeg desværre den tjeneste kan være yderst relevant engang imellem...

  • 8
  • 0

Der er tv-journalister, radio-journalister, avis-journalister, net-journalister, video-journalister, redigerende journalister, grafik-journalister, graver-journalister, nyheds-journalister, magasin-journalister osv. Nogle laver citathistorier fra gossip-magasiner i UK på baggrund af billeder hvor Brad Pitt kysser med sin nye kæreste, andre bruger to måneder på at grave nye dokumenter frem i sagen om Dong og Goldman Sachs. Hvis jeg omtalte ingeniører over samme brede kam, som der ofte bliver gjort med journalister, så tror jeg i kunne se pointen.
Lad os være enige om, at der er rigtig mange journalistiske produkter, som kunne være bedre, men lad os også lige skelne mellem de mange facetter, så det ikke blot ender i en grå grød af harme vi alle kan være enige om, men ingenting ændrer. Et sted at starte kunne være at se kritisk på nyhedsjournalistikken i tv, der i de små indslag er udfordret af at man aldrig kommer i bund med noget. No wonder alle professionelle kilder vil i News. Her får de taletid.

  • 19
  • 1

Kampen om at komme til orde er desværre sådan at Amalie og Peter får mere tv-tid end de lærere de har haft, jeg undre mig over at der ikke er flere populærvidenskabelige programmer, er der ikke nogen der er lige så dygtige til at producere denne type programmer som der er til Paradise hotel genren?

  • 0
  • 0

Det er ikke journalisterne den er gal med, problemet stikker dybere.

Medierne har det grundlæggende problem at deres forretningsmodel er i fuld gang med at smuldre mellem hænderne på dem, og derfor prøver de desperat at finde nye veje at betræde. Dette er en utrolig svær disciplin.

I mellemtiden er det chefernes job at prøve at holde skuden flydende uden de ressourcer der egentlig skal til for at drive en lødig avis. Derfor bliver redaktørerne og cheferne nødt til at presse journalisterne til det yderste - hvis de før skulle skrive to artikler om dagen skal de nu skrive fem. Resultatet er åbenlyst at de skrevne artikler bliver dårligere. Grunden til at PHK føler at han laver arbejdet for journalisterne og at de ikke har sat sig ordentligt ind i stoffet er som sådan rigtig, men det er ikke journalisternes skyld, de har simpelthen ikke tiden til at gøre jobbet ordentligt.

Der er to interessante afledte effekter af denne tendens:

1) Redaktørerne måler ofte journalisterne på deres klik-rate og lever i den tro at en artikel der bliver set af mange er det samme som en god artikel. Det er dog ret tydeligt at det er en kortsigtet strategi, da de nok øger klik-raten nu og her men koster troværdighed på den lange bane fordi de mest klik-værdige artikler oftest er de korte, sjove ti-ting-du-skal-noget-med-kæresten-eller-svigermor. De gennemarbejdede og lange artikler har en lavere klik-rate, og tager markant længere tid at skrive. Derfor forsvinder de stille og roligt. Sammen med avisernes troværdighed.

2) De dygtige journalister, der godt kan finde på andre ting at lave end at skrive top-ti lister over hvordan du får et bedre sexliv siger op og finder nye jagtmarker. Jeg har adskillige journalist venner der har kastet sig over kommunikationsbranchen, blogger, eller lever af at skrive bøger. Der er kun relativt få kvalitetsaviser hvor de ville overveje at arbejde. Derfor forsvinder talentmassen og tilbage er der en redaktion bestående af overfladiske klik-rate gale ekstrablads journalister der kan pumpe ti artikler ud om dagen som de enten har skrevet af fra Reddit, eller som eksperter som PHK har skrevet for dem.

  • 25
  • 1

Iøvrigt skal det retteligt siges at jeg er ganske enig med Thomas Djursings ovenstående kommentar - der er stor forskel på journalister, og man skal ikke skære dem alle over en kam.

Der er nogle gevaldigt dygtige folk imellem.

  • 8
  • 0

Hvis der er nogle, der kender "eksemplets magt", og som systematisk bruger og misbruger den form for magt, så er det journalisterne. Derfor er indvendingen her fra en af de professionelle italesættere forudsigelig. De vil ikke være offer for den magt, som de bruger hver dag, og som der skulle gives en Robert for mindst en gang om året:
Googleservice: https://www.google.dk/#q=Dr+og+dovne+rober...

Alle journalister er ikke ens, men de er underkastet nogle vilkår, som er ens. Det vil de heller ikke tale om, en diskussion, som jeg har forsøgt at rejse sindsygt mange gange med kronikforslag:
https://www.google.dk/#q=organisationerne+...

Journalister tåler ikke at falde som tema for den opmærksomhed, som de lever af at fange hos brugeren. Deres magt hviler i styringen af opmærksomheden, som går dem af hænde, når de selv bliver tema for opmærksomheden. Det ved de, og derfor er deres måde at fokusere på sig selv falsk.

  • 8
  • 1

For ikke at blive totalt misforstået igen-igen, så vil jeg understrege, at jeg synes, at det var fint, at du stillede op i radioudsendelsen, PHK.

Det er langt bedre at få nogle forslag på bordet om det ene og andet frem for de typer, der lurepasser, og først melder sig, når/hvis du siger noget forkert. For ikke at tale om dem, der lyder til at ville forbyde alle udtalelser, ind til havarikommission har talt om nogle år.

På den anden side må man vel spørge, om det er klogt at frabede sig henvendelser fra medierne, når man mere eller mindre skal leve af at være en halvoffentlig rådgiver. Hvis du vil skrive en bog er det vel ikke klogt at frabede sig alle henvendelser fra pressen.

På den anden side er det måske en smart taktik? At gøre sig bemærket over for journalister - ved at svine dem til - er vejen til succes?

  • 0
  • 1

Journalister er bestemt ikke ens.

Hvis du kigger på mit "cheat-sheet" vil du også straks se at der ikke er en totalafvisning af alle journalister, men derimod et forholdsvist grovkornet filter som har til formål at min tid ikke bliver spildt.

I den seneste uge er der tre journalister der har fået relativt lange forklaringer fordi de havde gjort deres hjemmearbejde og kunne stille spørgsmål som jeg kunne svare oplysende på.

Du ringede f.eks selv og stillede nogle gode spørgsmål forleden og generelt synes jeg ing/v2's stab er utroligt gode til at have sat sig ind i emnet før de melder sig.

Men der er også tre journalister der har fået en lille gul plastikspand at hoppe i, af en eller flere grunde på listen ovenfor.

I alle tre tilfælde virkede det som om kerneproblemet var at det skulle være hurtigt, overfladisk og ikke koste dem hverken penge eller indsats.

Det er muligvis den gældende forretningsstrategi på visse medier.

Om det er en god eller dårlig strategi er deres sag, men offciel eller ej, forpligter strategien ikke mig som udenforstående til at bidrage til deres hurlumhej.

Journalister lærer utvivlsomt en masse i deres uddannelse om at udvælge gode kilder.

Det eneste nye her er at en af kilderne også er begyndt at udvælge gode journalister.

  • 16
  • 1

For det første fatter jeg overhovedet ikke hvordan journalister kan få sig selv til at ringe til folk og sige "brug lige 2-3 timer på at komme i mit studie i 5 minutter" ?
Bør der ikke være et eller andet rimeligt forhold imellem den indsats I beder folk om og den resulterende chance for at formidle et intelligent formuleret standpunkt ?
Antager journalister virkelig at politikere er normen for sceneliderlighed i befolkningen som helhed ?

Det er nu ikke en helt forkert antagelse, journalisterne gør. Du er, antager jeg, usædvanlig i den forstand, at der altid er nok at rive i, uanset hvor meget eller hvor lidt du promoverer dig selv.
Men sådan ser verden ikke ud for "almindelige" konsulenter/direktører, hvor enhver eksponering kan være med til at drive det næste salg. Derfor vil mange meget gerne tilbyde at bruge flere timer på at være på i 30s - der som andre skriver gentages mange gange om dagen. De 2-3 timer kan gøre det ud for MANGE tusinde kr. markedsføring.
Specielt hvis man kan komme på en gang hver 2. måned eller mere, så man forbliver i folks bevidsthed.

  • 3
  • 0

Der er nogle gevaldigt dygtige folk imellem.

Jeg er kun et par gange blevet kontaktet af journalister, som for så vidt var godt nok forberedte.

Men en ting der slog mig var at for TV-journalistens vedkommende så var arbejdsplanlægningen meget kaotisk. Tidspunktet for vores møde blev ændret flere gange med kort varsel, jeg blev mødt af en helt anden person end den jeg forberedte mødet med, og måtte iøvrigt vente op mod en time (dog på en cafe med noget servering - for TV-kanalens regning).

Der er ingen i min almindelige arbejdsdag, der arbejder sådan - og efter at have fået et indblik i denne ene TV-kanals arbejdsgang, så er jeg glad for at være så uefterspurgt som jeg nu er.

  • 4
  • 0

Send dog DR eller EB en regning med den forbrugte tid, forberedelse, transport


Det ville være ret dumt og bare give en masse besvær.

Husk at forfaldne regninger skal medtages i moms- og skatteregnskab, uanset om de er betalt eller ej. En regning kan ikke bare forsvinde, den kan kun modregnes med en kreditnota.

Da DR eller EB naturligvis aldrig vil betale en sådan regning, så får man bare besværet med at skrive og bogføre den, indbetale momsen til skat (hvis man er lidt uheldig med skæringsdatoerne), skrive og sende en kreditnota, og bede om at få momsen tilbage.

  • 2
  • 2

Rent faktisk er det sådan at iflg. købelovens §5 at såfremt der intet er aftalt om købesummens størrelse har køberen at betale hvad sælgeren fordrer, for så vidt det ikke anses for ubilligt.

Du glemmer noget vigtigt, nemlig forudsætningen 'er køb sluttet', der gør dit udsagn til vrøvl.

Sådan står der: § 5. Er køb sluttet, men intet aftalt om købesummens størrelse, har køberen at betale, hvad sælgeren fordrer, for så vidt det ikke kan anses for ubilligt.

Der skal to parter til at 'slutte et køb', og det er der ikke tale om her.

Ellers kunne jeg jo være så flink at yde starthjælp til min nabo en kold morgen, og så bagefter sende en regning for det. Nej, vel?

Dvs. hvis ikke journalisten har spurgt om du vil gøres det gratis (dvs. i praksis med mindre i via mail har aftalt at du arbejder gratis) så vil du kunne gøre et krav gældende iflg. dine normale timetakster såfremt disse bare er nogenlunde på samme niveau som andre tilsvarende fagfolks

Det holder ikke en meter i det virkelige liv, fordi sædvanen er, at medier ikke betaler deres kilder pr. rutine.

Men drøm bare videre og prøv at vinde en retssag...

Men jeg tror godt man kan være sikker på at det er sidste gang man hører fra en journalist hvis man rent faktisk gør alvor af truslen og slæber avisen i retten :-)

For det første taber du retssagen med et brag. For det andet hænger du både på egne og avisens omkostninger ved sagen.

Tror du ikke, det var prøvet før, hvis det virkelig skulle være muligt?

  • 1
  • 1

Når fristen for betaling så er overskredet, de har fået de påkrævede rykkere, så lader man dem registrere i Ribers som det, de er.


Realisme ville være klædeligt. Du glemmer at læse betingelserne ordentlig.

Her er de:

For at en virksomhed må indberette uden dokumentation (skriftlig skylderkendelse eller retslig skridt), skal virksomheden have sendt 3 skriftlige rykkere til skyldneren. I den sidste rykker skal skyldneren være blevet advaret om indberetning til RKI registret. Beløbet skal være på mere end 200 kroner, og der må ikke være strid i sagen. Det vil sige, at den der bliver truet med registrering ikke må være uenig i, at han/hun skylder pengene til den, der vil indberette.

Sidste sætning udelukker jo nok dit forslag...

  • 1
  • 0

@Ernst Krogager

Jeg sad netop og tænkte det samme som dig. Da jeg kom med en kommentar til programmet på Radio 24syv, blev jeg af PHK beskyldt for blot at ride min kæphest, og tilrådet til at jeg bare skulle fatte min blyant og gøre journalistens (Thomas) arbejde for ham.

Det lader nu til at PHK i nattens mulm og mørke, har været forbi min stald og stjålet min ynglingskæphest for derefter straks at ride ud i landskabet og foretage den ene kovending efter den anden, hvor han nu udtaler at han selv ikke gider spilde tiden på uforberedte journalister og for øvrigt kun vil udtale sig om ting han ved noget om ;-)

Man har åbenbart kun et standpunkt indtil man tager (eller stjæler) et andet.

PS. Til trods for tabet af min elskede kæphest, er jeg dog sikker glad for at den nu øjensynligt for et godt hjem hos PHK og Thomas Djursing.

  • 4
  • 5

@Martin,
Det du beskriver gælder for virksomhed til privatperson, men der er andre regler den modsattte vej for ikke at tale om virksomhed til virksomhed(PHK er formodentlig en virksomhed!)

  • 1
  • 0

Åh Poul-Henning. Hvor befriende at høre dig sige det. Nu har du så sagt det jeg mener, men mere præcist og rammende. Dagens mediecirkus er .... trættende og nedslående. Tak for din standhaftighed, og jeg håber det fører til bedre (ikke flere) henvendelser fra mere seriøse journalister, der faktisk er i stand til maksimalt at gøre brug af den dybe viden du faktisk kan tilføre. Gud skal vide at der er brug for det...

  • 5
  • 0

I en tidligere blog skrev du: "Den mest sandsynlige forklaring er derfor at B777-flyet står i en hangar eller anden stor bygning, indtil nogen finder det der. Kun for en (para-)militær organisation vil det være realistisk at få flyet til helt at forsvinde fra jordens overflade".


God ide.
Denne dybdeborende analyse af en af TV-s eksperter kunne det være interessant at høre lidt mere om den åbenbart sandsynlige forklaring - og hvilken af de nævnte korrupte regimer, det kunne tænkes at huse flyet med passagerer?
- I øvrigt mener jeg at man absolut skal tale ordentligt til de sagesløse telefonsælgere, de udfører jo blot et arbejde ligesom så mange andre. Afvis dem bare, men på en pæn og ordentlig måde - også fra Rungsted-boerne. Agenter til telefonbøger dog undtaget.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten