Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
opfinderbloggen blog

K-Mur holder stadig stand efter ti år

Illustration: Privatfoto

Vinduesbeslaget K-mur er en af de solide, langtidsholdbare opfindelser, vi har hjulpet på vej med licensaftalen m.m. Efter ti år på markedet kan licenstagende virksomhed stadig berette om vækst i salget. Sagt i opfindersprog løser beslaget en problemstilling, der ikke bliver løst på andre måder.

På grund af lovkrav om øget isolering af huse, aktuelt BR 15, bliver huse bygget med tykkere vægge som K-Mur-beslaget er effektivt til at fastgøre vinduer og døre med - og bærer nok kilo til at passe i de fleste nybyggerier. Beslaget fæstnes i fugerne mellem murstenene. Beslaget findes i fire varianter plus specialudviklede varianter under patentet.

Opfinder Johnny Mortensen var i 2005 i gang med at skifte fra murer til bygningskonstruktør. Der var tid under uddannelsen til at opfinde det let montérbare beslag, som vinduer og døre kan skrues på. Prototypen lavede han med hobbykniv og montagepap.

Opfinderrådgivningen hjalp med nyhedsundersøgelse, beskyttelsesform, konstruktion og licensaftale. Johnnys patentagent indleverede en brugsmodel-ansøgning for koncept og produkt. Teknologisk Instituts afdeling for Plastteknologi foretog styrkeberegninger og rådgav om materialevalg.

Det direkte udkomme for Viborg-opfinderen kan omregnes til et par gode ferie med familien hvert år. Men for en mand som ham, der egentlig altid er i gang med nye ideer og løsninger på problemer, står vinduesbeslaget og lyser, som eksemplet på, at det kan lykkes at komme på markedet.

”Jeg arbejder næsten altid på nogle ting og ideer i min fritid. Det er svært at slå hul, men du skal tro på dine ideer til produkter og de skal som minimum være bedre, end det der findes og så skal du prøve at finde en investor”; siger Johnny Mortensen.

Han hjælper en gang imellem folk i sit netværk med at få lidt mere skik på ideerne og har også sendt nogle videre til Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut. ”Jeg er ikke dommer, men har givet nogle stykker feedback på deres ideer og skubbet dem i den rigtige retning”, siger Johnny Mortensen.

Knudsen Kilen er også glade. ”Det går jo godt med beslaget, det går stabilt og salget et stadig voksende efter 10 år på markedet”, siger direktør Ulrik Overland fra Knudsen Kilen.

Han fortæller, at virksomheden lige har slået et slag for K-Mur på byggemessen i Fredericia. Fordi det stadig er et relevant beslag at bruge i traditionelt byggeri, hvor der for eksempel er klare lovregler for kuldebroer, men håndværkerne stadig tyer til egne løsninger. Det er også lykkedes i mindre grad at få beslaget ind i industrien, så det støbes direkte i eksempel betonmure.

”Vi er svært tilfreds med den licensaftale, der kom i hus med Rasmus Offersen fra Opfinderrådgivningens mellemkomst. Han må endelig sende flere folk med gode ideer vores vej”, siger Ulrik Overland.

Knudsen Kilen har i 2015 gjort deres indtog i USA med en afdeling i Baltimore, og K-Mur beslaget er med over there.

Og Johnny Mortensen er i fuld gang med et spændende projekt indenfor medico som er på prototypestadiet.

”Det er noget, jeg bemærkede, da jeg selv blev opereret og tænkte ”Det må kunne gøres på en bedre måde”. Jeg samarbejder med en overlæge fra Aarhus, som hjælper med at kvalificere det. Vi skal have lavet prototype snart og ud og teste og lave forsøg, om det virker efter hensigten”, fortæller Johnny Mortensen.

Læs vores historie om opfindelsen fra 2011: http://www.opfind.nu/blog/2011-december/johnny-opsoeger-de-spaendende-pr...

Dette er Opfinderrådgivningens blog som ordningen bruger til at formidle historier og budskaber omkring opfindere, opfindelser, idéudvikling og opfinderi.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten