Jyske Nørder, Forener Eder

Igår aftes var der indvielse af Open Space Aarhus og i et anfald af stofmangel havde de inviteret mig til at sige nogle ord.

Da Rolf legede borgmester i Labitat, sagde han en masse kloge ord om innovation, erhvervsliv, konkurrenceevne og den slags, faktisk noget af det mest fornuftige jeg har hørt om det emne i nyere tid.

Jeg valgte istedet at tage nogle billeder med fra familiealbumet og tale om hvorfor vi nørder laver ting.

Det her er det ældste billede jeg har af min virketrang:

Baseret på forskellig udenomsviden, vil jeg skyde på at billedet er fra 1971 +/- 1 år.

Min mor var dagplejemor og en af sideeffekterne var at vi havde en rimelig stabil forsyning af gamle barnevogne, der blev brugt til konstruktion af køretøjer af alle arter.

Skovvejen bag Vedskølle var en utrolig god testbane, der var en jævn hældning nedaf uden for mange huller i asfalten, en god halv kilometer regnet fra Holgers mødding, efterfulgt af en kort stigning der satte en naturlig begrænsning på hvor galt det kunne gå, forudsat man kunne holde sit køretøj på vejen.

Poul-mobilen på billedet ligner ikke noget der har været på Skovvejen, for rattet har tydeligvis mere noget med lydeffekter at gøre, end med styring af køretøjet. Krøltoppen hedder muligvis Frank.

Hvad min storebror og jeg har gang i nede i "køkkenet" bagved må guderne vide, sikkert noget med at si "sødt sand" som vi kaldte det.

Når det regnede kunne man være heldig at finde mønter folk havde tabt på gårdspladsen bag "Den Gamle Brugs i Vedskølle".

Dette billede er fra 1979 +/- 1år:

Larsens Bolt Fabrik, også kendt som Labofa, smed deres gamle bogføringsanlæg ud og fordi jeg havde været i erhvervspraktik i deres EDB afdeling, fik jeg det, ovenikøbet leveret til døren.

På gulvet ses deres henrykte skribent og med ryggen til, min barndomsven Torben Tambo, egnens eneste anden nørd i min aldersklasse.

De solbrune arme i baggrunden, med den obligatoriske grønne cecil, er min far der interesseret overvåger slagets gang efter fyraften fra amtsvejvæsnet.

Anlæget bestod af to "Frieden Flexowriter" skrivemaskiner og en CPU-enhed som jeg på stedet opgav at få andet end komponenter ud af, fordi lageret var akustisk tråd og der ingen dokumentation fandtes. Nede i mit lab' har jeg stadig en kasse med forskellige transistorer herfra.

Den ene skrivemaskine var totalt udslidt, det er den der bliver obduceret på billedet, men den anden virkede faktisk OK, inklusive hulstrimmel huller og puncher. Men trods ihærdige planer derom, lykkedes det mig aldrig at få lavet et pålideligt driverkredsløb til min Z-80 computer, blandt andet fordi jeg snart efter fik adgang til at rode med en rigtig minicomputer: Slagelse Gymnasiums RC3600.

Som medlem af Dansk Datahistorisk Forening er det til at tude over hvad Torben og jeg har gang i på billedet, men realistisk havde anlægget ikke overlevet indtil vi stiftede DDHF i 2002 under nogen omstændigheder.

Men disse to billeder er for mig essensen i den moderne "maker" bevægelse: Skil ting ad, der ellers var på vej til at blive smidt ud, og byg noget andet med stumperne og tag dermed kontrollen over teknikken, istedet for at være slave af den.

Men da jeg skulle scanne billederne ind, faldt mig blik på kassen med min fars gamle "Populær Mekanik" og det tilfældige exemplar jeg greb viste sig at være fra Februar 1959.

Deri fandt jeg 28 sider med Gør-Det-Selv forklaringer: En grammofonforstærker, en sofa, en stanglampe, en 3-delt ottoman, et modelskib, en tv-stol der kunne vrikke med halen, en artikel om værktøjsmaskiner, fem sider om "Drejning af en Radius", to sider om tapsamlinger osv. osv.

"Maker" bevægelsen er ikke ny, den er bare ved at komme på benene igen, efter den 25-35 år lange plastik-knock-out den fik i tresserne.

Derfor symbolet og banneret for den moderne "Maker" bevægelse naturligvis en 3D printer som f.eks Makerbot og RepRap, der underkaster platikmaterialet vores vilje, istedet for omvendt.

Både OSAA og Labitat er kommet godt i gang, men de har brug for flere betalende medlemmer og at folk tænker på dem, istedet for at smide gode materialer til skrot.

phk

PS: Hvis det er rigtig gamle eller specielle computere I er ved at smide ud, er det naturligvis Dansk Datahistorisk Forening I skal henvende jer til.

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Kommentarer (2)

"Maker" bevægelsen er ikke ny, den er bare ved at komme på benene igen, efter den 25-35 år lange plastik-knock-out den fik i tresserne.

Den periode har jeg aldrig oplevet. Det tror jeg iøvrigt ingen nørdede drenge, ungersvende eller halvgamle nostalgikere har, som har fundet kærlighed i gamle biler.

Min og mine ligesindede's tilgang til at rode med biler, var ikke alene nostalgien, men snarere den kendsgerning at der fandtes to kategorier af biler; De kedelige man havde råd til, og de spændende man ikke havde råd til.

Så må man jo selv finde ud af at lave en kedelig bil spændende.

Hvor nogen begrænsede sig til at lappe rust og skrue brede hjul på, så var vi andre der helst skulle splitte de mest vitale dele ad, for at finde ud af hvor fabrikkens ingeniører ikke havde beregnet delenes potentiale ordentligt. ;-)

  • 0
  • 0