Damvig A/S
Julen er hjerternes fest, og hjerte får en ekstra livgivende betydning når det sammenkobles med 3D print. 3D print er nemlig en revolutionerende teknologi, der også er i stand til at redde liv. For 3D teknologi er så sofistikeret at man nu både i Danmark og i udlandet hurtigt kan fremstille kopier af menneskehjerter.
Når det er vigtigt at kopiere et menneskehjerte, er det ikke fordi et 3D hjerte er ved at erstatte et menneskes hjerte. Det kan derimod i bogstavelig forstand være et spørgsmål om liv eller død hurtigt at kunne lave en fuldstændig naturtro kopi af et menneskehjerte i kunststof.
Rundt om på kloden fødes mange mennesker med hjertefejl – enten med et for lille hjerte eller defekter ved hjertet. Skal livsværdien forøges og levetiden forlænges fordrer det ofte et indgreb.
Ikke plads til fejl
En hjerteoperation er ekstremt kompliceret og noget af det mest risikofyldte at udføre. Det fordrer erfarne specialister, en sikker hånd og en nul-fejlkultur. Her er ingen plads til spontanitet, eksperimenter eller passiviserende tvivl når patientens brystkasse først er åben. Der skal handles hurtigt og skæres sikkert. Men som alle vi andre har også hjertespecialister imidlertid brug for at øve sig og teste før man går i gang for alvor. En skræddersyet kopi af patientens hjerte giver kirurgen et godt afsæt for at vide præcis hvordan patientens hjerte ser ud og hvor snittene skal lægges. Det er her 3D teknologien kommer ind i billedet.
Højspecialiseret skræddersyethed er en grundlæggende fordel ved 3D Print. De mange materialer det kan udarbejdes i er en anden, detaljerne en tredje og en fjerde helt central faktor ved 3D Print er den korte tid det tager at fremstille produktet. Den tidsmæssige afstand fra ide til færdigt produkt er minimal når det handler om 3D.
Hurtig reaktion altafgørende
Når vores telefon ringer og f.eks. børneafdelingen på Rigshospitalet er i den anden ende af røret, rydder vi produktionsplanerne. Kort efter samtalen modtager vi en indscannet fil med alle detaljer om den pågældende patients hjerte.
Oplysningerne overføres til vores 3D-printer, som udarbejder en 1:1 kopi af hjertet. Kort tid efter at det kopierede hjerte forlader vores maskiner kan en kurer sende kopien til Rigshospitalet. Dermed medvirker 3D print til at nogle af landets roligste kirurghænder forhåbentligt undgår at ryste ved at stå i sidste- øjebliksbeslutninger.
Når alle trin i sådan en forbindelse lykkes, er det ekstra meningsfuldt at arbejde med 3D Print.
Glædelig jul.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard