Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Jomfrufødsler og brasilianske skorpioner

Den brasilianske gule skorpion, Tityus serrulatus, er én af verdens mest dødbringende skorpioner. Men udover at have en potent neurotoksisk gift, så har den brasilianske gule skorpion også et ganske interessant livsforløb. Skorpionen formerer sig udelukkende via jomfrufødsler og bærer sit afkom på ryggen, hvor det er i sikkerhed under moderens dødbringende hale.

Illustration: José Roberto Peruca

Den brasilianske gule skorpion, Tityus serrulatus.

I de sidste 5 måneder har jeg haft fornøjelsen af at have Professor Manuela Pucca og Dr. Felipe Cerni på et ét-årigt forskningsbesøg i mit laboratorium på DTU. Disse to brasilianere er eksperter i gifte, toksiner og modgifte og er kommet hertil for at benytte nogen af de metoder, vi bruger i mit laboratorie til at finde humane antistoffer mod toksiner fra giftige dyr. Bl.a. arbejder de med toksiner fra den brasilianske gule skorpion.

Illustration: Felipe Cerni

Manuela, Felipe og datteren Nicole.

Den brasilianske gule skorpion er ca. 5-7 cm stor, har 8 gule ben, og har tynde klosakse. Når skorpioner har tynde klosakse, er de ofte særligt giftige. Årsagen til dette skyldes, at de i højere grad benytter sig af deres gift end af deres klosakse til angreb og forsvar. Derfor skal giften være mere potent. Der er ofte brug for modgift, hvis mennesker stikkes af denne skorpions brod. Skorpionen lever glimrende i byer (bl.a. Rio de Janeiro), hvor den kan findes i kloaker og affaldsbunker, der er gode jagtmarker til at finde kakerlakker. Den brasilianske gule skorpion har en meget lav metabolisme og kan overleve i månedsvis uden at spise.

Illustration: Manuela Pucca

Brasilianske gule skorpioner i Manuela's skotøjsæske.

Illustration: Manuela Pucca

Brasilianske gule skorpioner i et andet af Manuela's bure.

Det rigtig interessante ved den brasilianske gule skorpion er dog måden, hvorpå den formerer sig. Dette gør den nemlig vha. partenogenese, hvilket betyder jomfrufødsel. Det vil sige, at skorpionens æg kan blive til fostre helt uden at blive befrugtede, og den brasilianske gule skorpion laver således kloner af sig selv. På molekylærbiologisk ville man sige, at den lavede monoklonalt afkom. I øvrigt formerer skorpionerne sig enormt effektivt. Manuela har fortalt mig, at hun hjemme i Brasilien havde en skotøjsæske i sit hjem, hvori hun opbevarede sine forskningsskorpioner, som man nærmest blot skulle putte låg på, hvorefter man vupti havde dusinvis af babyskorpioner nogen uger efter. Men efter Manuela og Felipe fik deres datter, har hun dog holdt skotøjsæsken i sit laboratorie i stedet.

Illustration: JawnTEM

Stribet sort skorpion med unger på ryggen, hvor ungerne sidder i sikkerhed under moderens brod.

Når den brasilianske gule skorpion har fået unger, gør den en anden interessant ting. Skorpionen putter sine unger op på dens ryg, hvor de sidder trygt i sikkerhed under moderens brod, som kan stikke enhver fjende, der måtte forsøge at få fat i ungerne (de ser jo også rimelig snacky ud).

Illustration: Felipe Cerni

Skorpion der med pincet malkes for den gift.

I Brasilien er den brasilianske gule skorpion ansvarlig for flest forgiftninger sammenlignet med alle andre dyr (inklusiv slanger). Børn og ældre har ca. 1-2% risiko for at dø, hvis de stikkes. De fleste uheld sker desværre i eller tæt på folks hjem, da skorpionerne finder sig glimrende tilrette i beboede område. Formentligt fordi det er her, hvor skorpionerne finder de lækre kakerlakker. I perioden 2000-2012 var der næsten en halv million humane forgiftninger forårsaget af den brasilianske skorpion, hvilket førte til mere end 700 dødsfald. I milde tilfælde oplever det forgiftede offer dog kun lokal smerte. Men i moderate tilfælde forårsager skorpionens gift kardiologiske effekter, feber, smerte, ophidselse, ukontrolleret savleri og endda priapisme (ufrivillig erektion af penis). I særligt alvorlige tilfælde forårsager giften neurotoksiske effekter på centralnervesystemet, hvilket kan føre til koma eller død. Udover at jeg håber, at Manuela og Felipe lykkes med deres forskning og får fundet nogen effektive humane antistoffer, der kan neutralisere denne skorpions gift, så satser jeg på ikke at møde denne fætter på alt for tæt afstand, når jeg om ca. et års tid formentligt skal på besøg hos Manuela og Felipe i Brasilien.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ligner umiskendeligt en måleprobe der benyttes på giftsækken.
Det er også et glimrende jordplan dyret er monteret på...

Bruges der strøm for at stimulere udpumpning af gift?

  • 3
  • 0

Det er helt usædvanligt, at så højtstående dyr formerer sig på den måde, undtagen i sjældne nødstilfælde. Jeg må gå ud fra, at de pgl. forskere har sikret sig, at hunnen ikke gemte et depot af sæd fra sidste parring for at kunne befrugte sine æg, som visse dyr gør.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten