Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Jeg vil fortælle, at...

...det er vigtigt at finde og fortælle den gode historie i den forskning, man som eksempelvis ph.d.-studerende arbejder med. Dette var hovedbudskabet i arrangementet "Den gode forskningsfortælling", som Information og videnskab.dk i samarbejde afholdt i dag.

De fleste deltagere var ph.d.-studerende, og formålet var at give os nogle redskaber til klart og effektivt at kommunikere om den forskning, vi arbejder med - hvad enten det sker igennem artikler eller kronikker i dagblade, i populærvidenskabelige magasiner, på en blog, til familie og venner eller i en anden kontekst.

Illustration: Jakob Rosenkrantz de Lasson

Et vigtigt redskab er en god grundfortælling; en basishistorie om ens forskning, hvor man inddrager nogle velvalgte eksempler og præcist udlægger, hvordan forskningen kan komme samfundet til gode.

Personligt bliver jeg ofte bedt om at forklare om og uddybe mit ph.d.-projekt og -arbejde til familie og venner, som ikke har en teknisk baggrund. Hver gang arbejder jeg på denne grundfortælling, og det bliver bedre fra gang til gang. Men den er ikke konvergeret endnu; folk ser sommetider en smule skeptiske ud, fordi jeg ikke har overbevist dem om, hvorfor mit arbejde og projekt er vigtigt.

Et andet værktøj er at være konkret; hvordan vil min forskning påvirke din hverdag, din medicin, din computer, din smartphone, dine transportmuligheder eller andet? Dette hænger tæt sammen med den gode grundfortælling, idet denne nødvendigvis må beskrive, hvordan (man håber, at) ens forskning kan påvirke samfundet eller folks hverdag.

I min "Elevator Pitch" af mit ph.d.-projekt fyldte de teknologiske perspektiver det meste, mens detaljerne omkring mit konkrete arbejde kort blev nævnt i slutningen.

Denne prioritering af indholdet i fremstillingen står dog i kontrast til det arbejde, man faktisk bruger det meste af sin tid på; de tekniske og praktiske aspekter, laboratoriet, forsøgsopstillingen, computersimuleringerne. Detaljerne er selvsagt vigtige for at realisere forskningen til gavn for samfundet, men den udenforstående sætter kun sjældent pris på at høre om dem. Det er en vigtig erkendelse - som mange dygtige forskere ikke er nået!

Jeg tog hjem fra Information med lidt flere idéer og redskaber til min forskningsfortælling - hvilket de næste, som skal høre om mit arbejde, forhåbentlig vil nyde godt af.

PS: Titlen på indlægget refererer til et råd fra arrangementet om at indlede sin fortælling med "Jeg vil fortælle, at..." - frem for "Jeg vil fortælle om...". Versionen med "at" giver et mere konkret og kontant udlæg, hvor man fra starten former sit budskab til modtageren.

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten