Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Jeg har det forkerte job...

Der er et par højbede i min nærmeste fremtid.

Efter at have lavet lidt skitser bestilte jeg noget egetømmer til formålet og det ville blive leveret "sidst på ugen".

Det ankom igår, tirsdag, inden frokost - nogen har helt klart bedre weekender end jeg :-)

Jeg har brugt lidt tid på at finde ud af hvordan jeg vil holde sammen på højbedet og det har ført til en interessant opdagelsesrejse i rustfrit stål og DIN standarder.

Men allerhelst ville jeg faktisk slippe for at bruge metal til at samle det med og derfor overvejer jeg om jeg kan bore nogle lodrette huller og banke en rundstok af egetræ (ø20..25mm)i:

Illustration: Poul-Henning Kamp

Kan man det ?

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, det kan man vel nok, jeg ville så bore nede fra den anden øverte op i den øverste, uden at bore igennem, så der ikke bliver hul i den øverste.

Bede kræver mere vand end dyrkning i jorden, der er jo drænhøjden..

Hvis det er på græsdækket jord kan der lægger ukrudtdug i bunden, så det varer lidt før senegræsset kommer

  • 7
  • 1

Nu fremgår det ikke, om du “bare” vil lave højbede, eller om der er et (stort) element af tømrerarbejde, som du også (senere) kan glæde dig over.

  1. Konstruktionen, som foreslået, er simpel og vil i princippet virke. Boring nedefra, som forslået, er det bedre løsning aht. vand.
    Een svaghed er, at der ingen stor styrke er i det vandrette plan - fordi de vandrette bjælker i laget ikke er forbundet. Jordtrykket kan splitte det hele ad.

  2. Prøv at google “tømmersamlinger” - der er mange muligheder.
    Jeg ville lave hjørnesamlingerne som 1:1 samling. Altså bortskære 1/2 højde på begge, og lægge dem over hinanden (en murer ville kalde det forbandt); og så sætte den lodrette låsepind igennem begge bjælker.
    Så får du en styrke i det vandrette plan, som modstår jordtrykket.

Og HVIS det nu var et rigtigt tømrerprojekt, så kan du jo lave to eller tre (vandrette) snit (en snedker ville tale om at tappe det sammen).

Vi ser gerne billeder.

P.S.: husk ny savklinge både før og efter du skærer egetræ .....

  • 9
  • 1

Højbedene bliver meget solide. Med ø20-25 mm rundstokke er dit tømmer vel 50 mm tyk og så i egetræ. Jeg tror det er hårdt at bore (lange) huller i egetræ. Solidt solidt til evig tid.

  • 1
  • 1

I den oprindelige konstruktion optages jordtrykket jo på snedig vis af plankerne brede anlæg (100 mm) og især rundstokkene i de 4 hjørner.
Det lyder ikke helt “sundt” og holdbart.

Et supplerende alternativ er diagonal boring i hjørnerne til vandrette rundstokke, som sikres med kiler i enderne. Kan være helt indvendigt i bjælkerne, eller med frilagt længde (bedre styrke) inde i kassen. Kræver bor på over 65 cm, og god styring under udførlsen.

  • 2
  • 1

Bonderøven gør det en del udi tømmersamlinger.

Så, er det bare at finde relevante afsnit på dr.tv.

  • 5
  • 1

Se evt et af de seneste afsnit af Bonderøven på DR1, hvor han lavede noget lignende af rundtømmer, dog kun i et niveau, hvor han savede skrå hak i enderne, så de krydsende bjælker låste hinanden. Det syntes jeg var genialt.

Ups, jeg så ikke de andre svar, men stadig en smart løsning :-)

  • 2
  • 0

Jeg ville vælge at lave hjørnesamlinger som half lap joints https://en.m.wikipedia.org/wiki/Lap_joint#...

og så sætte en dyvel ned igennem samlingen. Skal det være ekstra så forskydes hullerne 5mm således at når dyvlen slåes i så trækker den samlingen sammen. Jeg ser ikke nogen grund til at sætte noget i længden da tømmeret burde være stabilt nok og hvis ikke vil en 25mm dyvel bare blive vredet med.

  • 2
  • 0

"Bogstøtter"? Nedgravet rund egestolpe hel eller delt, eller rådner det hurtigt.
Sammenføjning i hjørnerne samt et par dyvler er nok lettere i længden, især hvis de i fremtiden ønsket flyttet/fjernet.
En mere langsigtet løsning er et stengærde, der vil øge jordtemperaturen i tidlige forår og holde jordtemperaturen mere stabil over døgnet. Ideelt ved stenbedsplanter i kanten.

  • 0
  • 0

Det er selverkendelse, så det basker. Godt gået.

Det har jeg nok også (forkert job), for jeg kan kun henvise til min nabo, der benytter tjærede gamle jernbanesveller, der er klampet sammen. Det er godt nok ikke nogen skønhedsåbenbaring, men det har mindst holdt de sidste 15 år.

Det går nok ikke i dit tilfælde (det med tjæren), da du sikkert vil dyrke noget såkaldt biodynamisk eller økologisk.

Og her bør du netop passe på. Jeg har arrangeret levering af industrimaskiner (10 tons +) til både USA og Kina. Og her krævede de respektive myndigheder maskinerne sendt i trækasser, der var certificeret fri for skadedyr af enhver art.

Det kan jeg sagtens følge, men prisen på kasserne var ca. kr. 30.000,- pr. styk. Det går nok ikke til højbede, men hvis du vil sikre dig dadelfri opblomstring, bør du være på vagt og vælge dine egeplanker med omhu.

Ihukommende dit nuværende job, er det vitalt at du benytter steriliserede handsker ved montagen af rammen. Både bogorm (anobium punctatum), computer virus (computatrum virus) og andre software sygdomme (morbo mollis merce) kan gøre uoprettelig skade på de afgrøder, du tilstræber.

Samtidig bør du installere solcelledrevne sensorer, der registrerer solskinstimer, luft- og jord temperatur samt fugtighed (kan suppleres med et computerstyret vandingsanlæg), samt luftens indhold af både CO2 og skadelige NOx gasser og partikler fra både den nærliggende jernbane og fra Slagelse by - således at du sort på hvidt kan dokumentere, at en evt. misvækst i dine kasser, eller tør jeg kalde dem mistbænke, udelukkende kan tilskrives global opvarmning.

Det var blot et par velmente råd - og god fornøjelse med det vanvittigt komplicerede projekt.

  • 15
  • 17

Så vidt jeg ved, er en af fordelene ved højbede, at man ikke skal trampe ind på jorden. Man kan klare alt ved at stå ved siden af højbedet, således at jorden ikke bliver trykket sammen.
Men så vidt jeg kan se af din tegning, så bliver det noget med 2,2 x 2,2 m kvadrater til dine højbede, og så kan du ikke undgå at træde ind på den løse jord, når du skal så, luge, høste osv. inde på midten. Og så er mister du jo fordelen?
Overvej nogle mindre eller smallere højbede.

  • 11
  • 0

Jeg vil gerne tilslutte mig alle ovenstående løsninger, og lige tilføje den helt simple løsning, hvor man sømmer/skruer nogle (firkantede) pinde fast på indersiden af plankerne. De bliver skjult af jorden efterfølgende skjult af jorden så evt. klamphuggertendenser er dækket. Det er et rent spørgsmål om hvor meget arbejde og showoff, der skal være i konstruktionen. (Det betyder ikke ret meget for holdbarheden, da våd jord og træ altid er en dårlig ide!)

Også lige lidt focus på hvad højbedene skal bruges til: Hvis det er blomsterbede skal de passe til jeres estetik, men hvis det er til lidt selvforsyning:

Et produkstionbed skal være ca. 120 cm bred. 1: Man kan nå ind over bedet uden at støtte i det. 2: Der plads til 2 A-.rækker og 3 B-rækker. A-rækker til den "store" afgrøde og B-rækkerne til før- og efterafgrøde. På den måder kan man tage 2 til 3 afgrøder pr. år.
Længden skal ikke være længere, end man gider gå udenom!
Af hensyn til udpining af jorden (måske ikke så aktuel i vore dage), og skadedyrsbekæmpelse, har man ofte en rullende 8-årsplan for hvilke afgrøder, der skal være i hvilket bed de respektive år. Det i sig selv indvirker på konstruktionen af højbedene, hvis man vælger at have 8 seperate bed.
Også er det godt at kende en der kan levere hestemøg, der har ligget et års tid. Evt kan I selv lagre.

  • 12
  • 0

1) Du fangede ikke vittigheden.
2) Gå efter bolden og ikke manden.
3) Kan varmt anbefale selverkendelse, ikke mindst i forhold til hvor "morsom" man er.

1) Nej - eller var hele dit skriv en vittighed?
2) Vrøvl. Jeg går netop efter bolden = mistbænkene.
3) Enig. Jeg anbefaler altid selverkendelse. Men hvori består din såkaldte vittighed fra punkt 1. Er dit skriveri i dette tilfælde blot en stor vittighed med det formål at rø-rende dine procelytter. Jeg tiltror dig bedre motiver.

Men jer ser frem til din konkusion på mange indlæg. Kan du bruge nogen af mine talentløse overvejelser (mistbænke er ikke mit speciale) ?

Jeg vil vedgå, at konstruktionen at trærammer er uhyre kompliceret, der nødvendiggør gode råd fra Ingeniørens talrige eksperter på området inkl. DtU, Force og andre.

Jeg imødeser talrige thumb downs, fra de talentløse tumbernikler, der nægter at vedgå, at de er r-vrendt at dit punkt 1): du fangede ikke vittigheden.

Det gjorde de så heller ikke, og det kan du ikke være bekendt.

  • 10
  • 25

De bjælker er så solide og tunge at den smule jordtryk der er i et højbed ikke rokker dem ud ad flækken. Så samlingen kan sagtens laves med en smule rundstok i hvert hjørne og en i midten.

  • 3
  • 2

Hej phk,

Jeg brugte nedenstående vejledning til mit højbed i egetræ. Det andet reklame foto er faktisk af mit højbed ;). Billedet er taget umiddelbart efter tilplantning, så der var ikke så meget at prale af ;(.

Dit tømmer er dog noget andet end mine pinde. Fyi, jeg kunne ikke købe ege-dyvler i løs handel. En rundstok i 20-25mm ved jeg ikke lige hvor skaffes.

Jeg samlede siderne med rustfri skruer (nedefra) og samlede til sidst de fire sider med skruer. De lange sider var tunge. Jeg forborede alle huller, og det var faktisk svært at finde et bor der var langt nok i ø3-4mm. Jeg har desuden to kryds af egetræ indvendigt, for at optage de sideværts kræfter.

110-120 cm brede er optimalt imo.

http://www.mandogbil.dk/opgaver/opgaver-for-private/hoejbede-og-blomsterkasser/hoejbed-husmandsmodel/

  • 2
  • 0

Jeg brugte nedenstående vejledning til mit højbed i egetræ.

Det var også noget i den stil jeg forestillede mig til at begynde med.

Men det med skruer bliver besværligt når du går fra 5 til 10cm tykkelse.

Jeg fandt noget egnet skruemateriel på ebay.de (Meget større udvalg og meget billigere!) og var lige ved at bestille nogle kilo A4 rustfri, da jeg fik den ide at lave det som dornsamling istedet.

Inden jeg så nåede at finde ud af hvad forskellen var på V4A og V2A rustfri stangmateriale, slog det mig at egetræ burde kunne gøre det mindst lige så godt...

Jeg har fundet mindst to danske "listefabrikker" på nettet der siger de kan levere rundstokke i eg, så den del burde være ligetil.

  • 3
  • 1

Ideen med at bruge rundstave, eller tykke dybler mellem plankerne er ikke dårlig.
Men det er dårligt at lade endetræ vende opad mod regn og væde. De suger vand ned i konstruktionen og bliver møre med tiden.

Den bedste løsning ville være at indsætte dine rundstave mellem bjælkerne, så de er skulte og beskyttede. Det kræver dog præcis opmåling og -boring. 20...30 cm lange dybler som går 10...15 cm op i hver planke vil være ideelt.

  • 3
  • 0

Hvis vi snakker om kernetræ både for alle elementerne så er problemet ikke alverden og kan afhjælpes ved at lægge dyvlerne i blød i linolie der er fortyndet med terpentin (1:1(eller2))så de er mættet inden de bankes i.

Udfordringen med at købe rundstokke er at de er drejet og dermed er det ikke sikkert at fibrene løber i hele stokkens længde, det kræver at det er flækket træ.. Andet er om PHK's bjælker er rent kernetræ da splitveddet vil rådne ret hurtigt egetræ eller ej.

  • 2
  • 0

Som Jesper skriver herover, bliver rundstokke ikke til rigtige dyvler, og man skal passe på med at overvurdere holdbarheden af egetræ.

Jeg bakser med et bindingsværkshus fra 1750, hvor det egetræ, der har jordkontakt, forlængst er rådnet væk. Det er erstattet med nyt egetræ, adskilt fra jorden (fundamentet) af murpap, behandlet med trætjære og fastgjort med hjemmelavede dyvler af flækket egetræ. Man kan godt bore store huller i egetræ, hvis man kan skaffe boret.

Men samlet set synes jeg, at det vil være for bøvlet at gøre med et højbed, som alligevel ikke vil få lang holdbarhed med vedvarende jordkontakt. Brug i stedet rustfri skruer og bolte samgt forstærkninger, de steder hvor det alliigevel ikke kan ses (som foreslået andetsteds).

  • 4
  • 0

Citat fra Kulturstyrelsens vejledning om reparation af bindingsværk:

"Nagler bør kløves ud af ret rent og stærkt kernetræ, f.eks. eg, fyr eller ask. Hvis de skæres ud med sav, kan fiberforløbet brydes, og styrken svækkes. Disse snittes med en kniv eller en økse, eller drejes ud på en drejebænk. Dyvler kan være udført af rundstokke af fyr eller eg, evt. forsynet med riller for limning. Bøgedyvler må ikke bruges, idet der meget let går svamp i dem. Nagler og dyvler skal passe stramt, dog uden at flække træet. Lidt trætjære i hullet eller på dyvlen letter arbejdet med at banke naglen eller dyvlen i"

"Dyvler er normalt mindre, runde træstænger op til ca. 15 mm i diameter. Når de er større, kalder man dem nagler."

  • 4
  • 0

Jeg vil gerne tilslutte mig alle ovenstående løsninger, og lige tilføje den helt simple løsning, hvor man sømmer/skruer nogle (firkantede) pinde fast på indersiden af plankerne. De bliver skjult af jorden efterfølgende skjult af jorden så evt. klamphuggertendenser er dækket. Det er et rent spørgsmål om hvor meget arbejde og showoff, der skal være i konstruktionen. (Det betyder ikke ret meget for holdbarheden, da våd jord og træ altid er en dårlig ide!)

Jeg ville blot lave bedene af enkeltrammer (20 cm høje som plankerne), som samles på indersiden med op til 20 cm høje galvaniserede sømvinkler og torxskruer med skærespids, så træet ikke flækker, og man ikke behøver at bore for. Sømvinklerne skal forskydes f.eks. 3 cm nedad, så man kan stable et vilkårligt antal rammer oven på hinanden, uden at stakken kan skride, og sømvinklerne ikke bliver synlige på øverste ramme. Vinklerne på den nederste ramme går så bare ned i jorden eller hæver det hele de ca. 3 cm, hvis der er fliser under. Til sidst ville jeg så beklæde indersiden med tagpap, som på langsiderne vinkles ud under den nederste ramme, hvis den står direkte på jorden (sømvinklerne går ned i jorden), og jeg ville i den situation supplere med lidt tagpap under hjørnerne.

Med denne løsning kan man lave højbede i flere højder alt efter beplantning, hvilket kan se pænt ud, konstruktionen er ikke nær så tung og besværlig at flytte rundt på som en sammentømret løsning, og har man ikke brug for bedene, stabler man bare det hele i én stor stak.

  • 7
  • 2

Jeg tror altså ikke du slipper for at bore for, i egetræ.

Det kan jo komme an på en prøve. Den skærespids, der findes på f.eks. Simpson Strong-Tie CSA5 - se https://www.strongtie.dk/products/detail/b... - er meget effektiv, og når rammen skrues sammen fra indersiden med en skruemaskine, sætter det en naturlig og fornuftig begrænsning på, hvor tæt skruerne kan komme på enden af træet, hvor flækningsrisikoen er størst.

Både sømvinkler og skruer findes iøvrigt også i rustfast stål; men prisen er selvfølgelig derefter - dog nok lavere end specialfremstillede egetræsdyvler.

  • 0
  • 1

Hej PHK

Jeg vil mene med din løsning, vil der være stor risiko for, at hvis du laver bare nogle af hullerne en millimeter forkert, at du ikke vil få det til at passe sammen.

Det kan lade sig gøre i IKEA-møbler fordi de er lavet af en robot.

Hvorfor ikke bare skrue dem sammen? På den måde bliver det 'præcist upræcist' fordi du jo kan sætte skruerne hvor du vil.

Mvh.

  • 4
  • 0

Jeg må kraftigt anbefale, at man borer for i egetræ - især hvis man bruger rustfri skruer. Skruemaskinen vrider bare hovedet af skruen, når man er halvvejs inde, og så står man og bakser med at få resten af skruen ud med en tang.
Men hvis man har lyst, kan man da lade det komme an på en prøve :)

  • 7
  • 0

Kan man det

Ja, det kan man vel nok, jeg ville så bore nede fra den anden øverte op i den øverste, uden at bore igennem, så der ikke bliver hul i den øverste.

Genialt. Det svarer til vel bare at vende hele herligheden på hovedet.

Men ak, det går nok heller ikke, for så udbreder jordfugtigheden sig fra undersiden. Det rigtige må ud for den betragtning være, at dyvlerne placeres, så de hverken rammer overside eller underside i samlingerne. Det skal selvfølgelig nøje afpasses, så der ikke opstår hulrum.

Og netop her kan de talrige træmænd blandt Ingeniørens læsere hjælpe med gode råd (udtales ikke som i råddent træ) og dermed bidrage til endnu en praktisk videnskabelig landvinding.

For nylig havde et medlem af Ingeniørens redaktion, Thomas Djursing, en artikel om pæleormens vandring med titlen Pæleorme gnasker sig gennem moler og skibsvrag i danske farvande. Det var stort set en afskrift fra en artikel i Politiken - bortset fra at han påstod at pæleormens udbredelse udelukkende skyldtes den globale opvarmning. Han nævnte ikke med et ord, at en forudsætning for pæleormens trivsel er en salinitet, der er større end 8 (promille).

Så efter Djursing artikel - og global opvarmning er et ubestrideligt faktum - bør du (PHK) også sikre din konstruktion mod pæleorme (teredo navalis), der må formodes at vandre gennem åløb til området omkrig Slagelse - idet de efter Djursing og modsat al sagkundskab ignorerer saliniteten.

Nu er gode råd dyre. Pæleorm gnasker med stor vellyst alt træ - der har været utallige mislykkede forsøg med talrige eksotiske træsorter.

Er der nogen af Ingeniørens begavede læsere, der har et bidrag på modforholdsregler, som ikke her henviser til tarotkort og kaffegrums?

  • 5
  • 8

Hvad skal højbedene bruges til? Grøntsager eller prydsplanter?

  • 3
  • 0

Du skal selvfølgelig være opmærksom på at træ udvider sig ved opfugtning, og sådan en rundstok der er banket ned i et hul i et stykke tømmer vil evt. kunne få det til at flække. Kræfterne, i den måde træ arbejder på, er så store at man har brugt det til at flække kampesten med. Sørg for at der er plads til at rundstokken kan arbejde, hvis den ikke er beskyttet mod fugt.

  • 2
  • 0

Sjovt at starte en tråd, og så lade den dø i stilhed PHK, tog du på skiferie?

  • 1
  • 1

Er det hemmeligt hvad du vil dyrke, siden du aldrig svarede på dette? Eller ved du det ikke, da det ikke er din afdeling :)

  • 1
  • 0

Så er vi tilbage til : Anlægsgartner. Om ikke andet for at få nogle gode råd, låne eller leje noget fornuftigt maskineri. Måske er det muligt at aftale en medhjælpspris?
Om ikke andet, så for at skåne din "save"-arm.

  • 0
  • 0

Hvis det var grøntsager, og hvis i har "dræbersnegle" kunne jeg vise jer en simpel løsning, før det hele blev spist, men du er ikke nem at hjælpe

  • 6
  • 0

Min løsning er mere diskret. Det er to galvaniserede ledninger, hæftet på siden med 2cm afstand imelllem, og så tilsluttet en gammel 24 VAC trafo fra en for længst siden død juletræskæde. Sneglene dør ikke af stødet, de falder bare ned, men de husker stødet, og kravler ikke op igen.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten