Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
byggebloggen

Jeg fryser, men det er varmt!

I dag sad jeg på mit kontor og frøs. Radiatoren helt kold og vinduesfladen ovenfor også kold. Temperaturføleren var sat på maksimum. Men der var koldt.

Varmemesteren blev tilkaldt, men uha. Han mødte op med udskrift fra overvågningsanlægget og kunne dokumentere, at temperaturen var 23 grader. Så han kunne/ville ikke gøre noget.

Beskrivelsen ovenfor viser, hvor stor forskel der er på lufttemperatur og en nærliggende kold flade. Normalt vil radiatoren stråle varme og desuden sende varme op foran vinduet, men her var den slået fra af automatikken, fordi lufttemperaturen inde i rummet var (for) høj.

Hvordan kan det ske?

Årsagen er, at varmetilførslen til rummet fra andre kilder end radiatoren er for stor (formentlig fra rummet nedenunder), hvorfor rummet er varmt, selv om radiatoren er kold (slået fra).

Derfor føles det koldt ved vinduet.

Hvad kan man gøre?

Ja man kan pille den fjernstyrede Danfoss regulator af ventilen og lade radiatoren køre på fuld knald, men det er ikke populært hos varmemesteren og han kan jo overvåge mit kontor.

En bedre mulighed ville være, at indstille systemet, så det ikke kan slukke radiatoren helt ved meget kolde forhold udenfor - uanset rumtemperaturen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Du skal bare udånde så meget CO2 at tilbagestrålingen derfra bliver tilstrækkelig høj.
Spøg til side, men det er helt reelt, at man kan føle en kold væg eller et vindue, og det føles uanset hvor varmt det er i rummet, måske endda mere jo varmere det er. Det kan direkte henføres til Boltzmann.
De nyeste vinduer med LW-reflekterende lag er en stor og mærkbar forbedring.
Der er godt nok nogle som ikke vil kendes ved begrebet back radiation, men det er præcis manglen på dette du føler.

  • 0
  • 0

Christian: Når du fryser, så kan det have flere årsager: Direkte kuldestråling eller træk fra vinduet. Er det vinduet der er utæt, så skal det naturligvis tætnes. Alternativt: Træk gardinerne for: De luner!
En anden grund kan være at du har været udenfor og er blevet kold og derfor trænger til mere varme end der er i rummet. Det modsatte kan man opleve om sommeren når det er rigtigt varmt. Så bliver man varm og trænger til at køle mere ned end de indendørs temperaturer kan klare.
Nuvel: Tag en trøje på, lange underbukser, uldne bukser og et ekstra par tykke sokker og se om det ikke hjælper. Ellers er et varmt fodbad faktisk det universelle kropsopvarmningsmiddel: Virker hvergang! Måske en elvarmepude i ryggen på din kontorstol eller også tag et uldent tæppe op omkring dig.
PS. Stearinlys eller fyrfadslys ikke alene hygger i den kolde, mørke tid: De luner også. Bare sørg for at de er passende afskærmet, så de laver ildebrand.

  • 0
  • 0

Du kan også starte med at måle efter selv et par steder i kontoret. Mål mellem din plads og vinduet og et par andre repræsentative steder i siddehøjde.

Overvågningssystemet kan måle forkert af mange årsager:
- Forkert kalibreret eller fejl i installation af føler.
- Føler monteret i loftet, hvor varmen samler sig hvis der ikke er bevægelse i rumluften (hvilket radiatoren ellers sikrer når den varmer)
- Føler monteret på væggen bag en dør eller over en printer som varmer.

  • 0
  • 0

Nu står der ikke noget om det, men hvis der er luft i radiatoren vil radiatoren også være kold. Det næste på tjeklisten er vandtrykket; er det faldet kan der fyldes kølervædske/vand på. Der kan være en utæthed.

Ellers, som Søren anviser. Ud over termostat(batteriskifte, hvis elektronisk), iagtag om nålen bevæger sig. De kan sætte sig fast om sommeren, især hvis der er rust, kalk og andet.

Men det er alt sammen noget varmemesteren burde kende til og skulle kunne rådgive om.

  • 0
  • 0

Tingenes tilstand:

  • Natten mellem den 13. og 14. dec. gik temperaturen ned til - 22,4 grader C.
  • Der ligger 350 mm sne udenfor og mere ventes i dag.
  • Alle islagde søer undtagen Glan er snedækkede.
  • Kun Vættern og Østersøen går stadigvæk åbne her i nærheden.
  • SJ har fundet den geniale løsning på togforsinkeser; man indstiller simpelthen!

Skandinavien må vist forberede sig på både koldere og varmere vejr.

Jeg ser frem imod en global og lokal opvarmning på et par grader, hilser Tyge

  • 0
  • 0

[quote]Direkte kuldestråling...

  • [b]kulde[/b]stråling??
    [/quote]
    Ja, rent teknisk set er det varmen, der stråler ud. Men det føles som om kulde stråler ind.
  • 0
  • 0

Ja, rent teknisk set er det varmen, der stråler ud. Men det føles som om kulde stråler ind.

Varmeudstråling eller blot varmestråling, for betegne retningen på strålingsvektoren.

  • 0
  • 0

Varmemesteren blev tilkaldt, men uha. Han mødte op med udskrift fra overvågningsanlægget og kunne dokumentere, at temperaturen var 23 grader

  • så er spørgsmålet vel også, [b]hvor[/b] føleren er anbragt, og om der er nogen (horisontal) temperaturgradient af betydning.

Hvad med at medbringe et lille flytbart termometer?

  • 0
  • 0

Vi har faktisk et lignende problem i en administrationsejendom.
Jeg har sænket rumtemperaturen til 21 grader, hvilket burde være helt fint, under forudsætning af at det ikke trækker...(den individuelle frihed er slut i miljøvenlighedens navn!).
Uheldigvis er der i en del kontorer høje vinduer med en fin (tynd og vedligeholdelsesfri) alu-konstruktion, som er særdeles effektive - hvis de havde været køleribber. Under disse er der placeret små radiatorer (vel nærmest konvektorer), som er pakket godt ind af en kabelbakke foran og en "vindueskarm" ovenpå (der dog ikke slutter helt til væggen). De er dermed særdeles ineffektive i forhold til at fange kuldenedfaldet.
Mine kolleger havde tidligere løst problemet med træk fra denne elendige konstruktion ved at hæve rumtemperaturen til godt og vel 23 grader. Men i denne klima-venlige tid kan vi naturligivis ikke have den slags.

Jeg har spurgt min chef om ikke der er råd til nye vinduer, men da bygningen kun netop har haft 10 års fødselsdag, kan der ikke blive tale om den slags ekstravagance. Vi overvejer derfor indkøb af 300 stk. Sara Lund sweatre...

Har andre nogle gode ideer, som ville være mere spiselige for en almindelig papirskubber?

venilg hilsen
Karen Margrethe

  • 0
  • 0

Har andre nogle gode ideer, som ville være mere spiselige for en almindelig papirskubber?

Har selv prøvet at malke køer i en åben malkestald ved 10 minusgrader. Det hjælper at rulle et gardin ned. Måske hjælper det i et kontor med persiener, det skulle reducere konvektion ved vinduet. Det er også muligt at karmen kan være blevet utæt.. det kan let måles. Vindueskarmen er vel ikke eftermonteret, da det kan forstyre funktionen af radiatoren.
Ellers lidt strækøvelser o.lign.. koster kun lidt tid, hvilket er billigere end nye vinduer.

  • 0
  • 0

[quote]
[quote]Direkte kuldestråling...

  • [b]kulde[/b]stråling??
    [/quote]
    Ja, rent teknisk set er det varmen, der stråler ud. Men det føles som om kulde stråler ind.[/quote]

Rent sprogligt er det vel ok med kuldestråling? Dvs. en varmestråling(svektor) med negativt fortegn.

Jeg har også selv bemærket dette fænomen ret ofte (dvs. termometeret fortæller ikke hvor "varmt/koldt" rummet føles). Et kort øjeblik overvejede jeg at lave et måleinstrument, der kunne måle den oplevede "temperatur". Et termometer måler jo desværre ikke andet end luftens temperatur, og ikke de personer, der er i luftens, varmeflux.

Det er formentlig samme grund til at mange mennesker bliver forkøllede af at rende rundt med korte ærmer i forårssolen, når temperaturen bliver 20C udenfor. Desværre har de fleste forårskåde personer glemt at tage Boltzmann i ed, og dermed tager man ikke højde for det store manglende bidrag fra strålingen. Det kan man så bruge 14 dage med et lommetørklæde på, at minde sig om til næste gang... :)

  • 0
  • 0

Citat:
------"Ja, rent teknisk set er det varmen, der stråler ud. Men det føles som om kulde stråler ind."------

Personer i et rum kan ikke føle temperaturen, derfor er det irrelevant at varmemesteren prøver at dokumentere nogle temperaturer.
Mennesker kan kun registrere deres egen varmetab gennem stråling fra kroppen til en koldere flade.

I stedet for at kalde på varmemesteren, skulle man kalde på den ansvarlige arkitekt og rådgivende VVSingeniør og opfordre dem til at foretage de nødvendige ændringer ved bygningens overflader, så det kan bruges til kontor med normale temperaturer.

Jeg sidder her foran mit skrivebord og fryser ikke.
Temp. over gulv er 19,9 °C uden træk
Temp. direkte over skrivebord 21.2°C
Temp. væg (Rigips) 21,4°C
Temp. vindues overflade 19.2°C
Temp. Radiator top 32,4 °C
Udetemp -1°C
Regulering Danfoss RAV

  • 0
  • 0

Jeg mindes at fornyligt have læst om en undersøgelse der viste at den termiske stråling har langt større betydning for kropstemperatur og komfort end lufttemperaturen. Jeg kan desværre ikke finde artiklen nu, men der er måske nogen der har bedre google-fu?

Det er måske også ganske indlysende, når jeg, da jeg var til ballon festival en Januar i alperne, var nødsaget til at gå rundt i t-shirt i -12 grader, fordi solen var så varm.

  • 0
  • 0

"Med P. Ole Fangers ansættelse i 1959 kom der gang i indeklimaforskningen ved laboratoriet
og især efter at han i 1966-67 havde studeret i USA, hvor han havde gennemført en række forsøg med personer i klimakammer. I kælderlokaler på Østervoldgade blev det første klimakammer til studier af det termiske indeklima opbygget. I laboratoriet blev endvidere opbygget en opstilling til bestemmelse af vinkelforhold for personer i forhold til
forskelligt orienterede flader. Forsøgene med vinkelforhold og forsøg i det nye klimakammer
samt de tidligere forsøg i USA dannede grundlag for hans doktorafhandling ”Thermal
Comfort” fra 1970. I afhandlingen udleder Fanger komfortligningen, der forudsiger graden
af termisk komfort i afhængighed af værdierne af indeklimaparametrene. Fanger blev i
1977 udnævnt til professor.
Ved Laboratoriet for Varmeisolering konstruerede
Thomas Lund Madsen et komfortmeter,
der direkte kunne måle graden af termisk komfort.
Instrumentet bygger på Fangers komfortligning."

http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:8...

  • 0
  • 0

Hej CMP - det er lang tid siden!
Varmemesterens udskrift siger kun, hvad termostaterne er indstillet til, og den temperatur kan afvige meget fra temperaturen i rummet. Vi bruger et Black&Decker termometer til at måle overfladetemperaturer (IR termometer TLD100 til 2-300 kr.). Når overfladen på møbler og indvendige skillevægge er ca. 21 grader er der god komfort selvom det kan føles koldt at sidde op ad en ydervæg, der er 19 grader.
Sidste uge skiftede vi alle termostater til Danfoss Living Connect. De regulerer lynhurtigt f.eks. ved solindfald, lukker selv ned ved udluftning etc. og det hele kan styres centralt. De vil næppe give hele den besparelse, som Danfoss skriver, men de vil helt sikkert give mere konstant regulering og dermed bedre komfort. Vi kan allerede nu se, at termostaterne typisk skal stå ca. ½ grad højere end den temperatur vi vil have i rummet.
For nogle år siden blev de koblede ruder udskiftet med Velkin energiruder, og vi kunne tydeligt mæke at varmeudstrålingen blev væsentligt reduceret.
Mange hilsner
Peter Randløv

  • 0
  • 0

Hvor sidder rumføleren? eller er det føler der sidder i udsugningskanalen, som varmemesteren aflæser rumtemperaturen på ? Hvis det sidste kan det være at den føler for højt, fordi lysarmaturerne afgiver megen varme lige under loftet

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke hvor varmemesterens rumføler sidder, men i Danfoss Living Connect termostaterne sidder de i selve termostaten. Man kan imidlertid købe en rumtermostat (ca. 500 DKK), som man placerer på en indervæg (det hele er trådløst). Så går jeg ud fra, at at den centrale CC styrer efter denne i stedet efter termostaterne. Det lyder som den ideelle løsning, men foreløbig prøver vi uden.
mvh Peter Randløv

  • 0
  • 0

Den udadgående stråling fra et menneske kan let blive 400W (1m2 overflade), og sammenholdt med et menneskes effektproduktion på 50 til 100W er det klart, at man er helt afhængig af stråling fra omgivelserne for ikke føle kulde.
Mangler noget af tilbagestrålingen, som fra en kølig væg, føler man at der stråler kulde fra væggen. Underforstået at der ikke kommer nok stråling tilbage fra væggen. Konvektionsbidraget ved de små temperaturforskelle er meget mindre end strålingen frem og tilbage.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten