Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Japans farligste slange kan fermenteres til spiritus

Flere har hørt om slangesnaps. Færre har drukket det. Endnu færre har drukket det frivilligt. Ligeledes forholder det sig formentligt med den japanske pendant inden for sake. I Japan laves der flere slags slangesake, blandt andet med deres giftigste slangeart, habuen. Og for at gøre det hele ekstra spændende, tilsættes slangen som ingrediens inden selve fermenteringsprocessen, så drikken bliver endnu mere potent.

Illustration: Scott R

Lækker slangesake lavet på den japanske habu.

For nylig kom jeg hjem fra Japan, hvor private forpligtelser havde tvunget mig på backcountry skiing i dyb puddersne med udsigt ud over havet. Det forestiller jeg mig hvert fald, der havde været, hvis der ellers ikke havde ligget en tæt tåge omkring de aktive vulkaner, der udgjorde skiområdet. I tågen hang der en tung vulkansk svovllugt, som kunne tage skylden for det meste (så hunden slap for en gangs skyld). Men heldigvis var det dog muligt at se, hvor man kørte, og om der var slanger på de snoede skiruter. Det var der desværre ikke.

Illustration: Cecilie Mullerup Kiel

Vigtigt reklamefremstød for min forskningsgruppe, Tropical Pharmacology Lab, i uvante ikke-tropiske omgivelser.

Men havde der været slanger i terrænet, så ville jeg nødigt have mødt den japanske habu (Protobothrops flavoviridis), som nok ville havefået mig til at udføre et regulært backflip. Habuen er nemlig den giftigste slange i det japanske ørige, og på de mindre Amamiøer bliver hele to ud af 1000 mennesker bidt hvert år. Selvom meget få mennesker dør af biddet (bl.a. pga. gode behandlingsmuligheder i Japan), så oplever 6-8% permanente skader, der plager dem resten af livet. Giften indeholder nemlig en blanding af cytotoksiner og hemotoksiner, som ødelægger væv og blodkar.

Illustration: U.S. Marine Corps

Habuslangen er Japans farligste slange. Denne besidder en potent vævsødelæggende gift fyldt med cytotoksiner og hemotoksiner.

Habuen bliver typisk ca. 120-150 cm, men kan blive op til næsten 250 cm i særlige tilfælde. Det er derfor (ifølge japanerne) nærliggende at bruge den til at brygge alkohol. Ifbm. slangesnapsproduktion tilsættes slangen som regel til en allerede færdigbrygget spiritus, men i habuens tilfælde gøres dette inden selve fermenteringsprocessen, så dens saft og kraft kan komme med. Man skal heldigvis ikke være bange for, at der er kommet gift med i bryggen, da slangetoksinerne formentligt vil blive nedbrudt under fermenteringen og under alle omstændigheder ikke kan optages i kroppen, hvis de spises (hvilket mine sultne studerende formentligt kunne finde på).

På trods af selv at have levet af en relativt eksotisk diæt i Japan, bestående af græshopper, hestetarter, rokke, (rådne) hundredeårsæg, griseanus og hvalbacon (og for en gangs skyld med fravær af brune tsunamier), har jeg stadig slangesake til gode.

Illustration: Andreas H. Laustsen

Udsigt ud over japanske vulkaner.

Kun to uger efter min hjemkomst må jeg allerede konkludere, at Japan har haft en vis indflydelse på mig. Om det skyldes robotiseret kaffeservering, Tokyo Robot Show eller noget helt tredje, så er jeg blevet lidt vild med robotter. De opfører sig pænt, gør hvad man siger og tisser ikke på gulvet (mine kandidatstuderende kan som regel kun leve op til ét af disse kriterier). Derfor har jeg og min kæreste også valgt at adoptere en robotstøvsuger, ”Salsa”. Vi kunne nemlig ikke få en robotstøvsuger på den naturlige måde. Efter et par dage med svagt batteri og problemer med at finde sin ladestation, kan Salsa nu selv gøre rent i hele hytten og spiller en polyfonisk sejrhymne, når den er færdig. Min kæreste og jeg er derfor meget stolte robot-adoptivforældre, som håber at god opdragelse kan opveje den manglende genetik.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For dine lærerige og som regel meget underholdende indlæg.

Mht støvsugeren er jeg ked af at høre at det ikke lykkedes på naturlig vis, men tillykke alligevel. Nu har i jo navngivet den, men jeg vil hermed viderebringe et lifehack, som en af mine venner har fudnet på. Hans robotstøvsuger har han simpelthen døbt Jeg.
Det er skidesmart, fordi man med god samvittighed kan sidde med benene opp og proklamere "Jeg er ved at støvsuge", hvorved man slipper for huslige pligter.

  • 7
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten