Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
henrik stiesdal bloghoved blog

Jamen hvad kommer det dog til at koste?

Denne blog er nr.4 i en lille serie, som giver et bud på, hvad elprisen vil blive, hvis vi i et fremtidigt elsystem får en væsentligt større vindkraftandel suppleret med energilagring.

I to af de seneste tre blogs har jeg beskrevet etableringen af datagrundlaget for en lille model, der kan levere et bud på elprisen fra en kombination af vedvarende energi og lagring, og jeg har fremlagt modellen.

I den sidste af de tre seneste blogs kom jeg med et bud på, hvad elprisen fra onshore og offshore vindkraft ville blive i 2025. På baggrund af Energistyrelsens teknologikatalog og nogle let forenklede LCOE-beregninger kom jeg frem til, at om 10 år kommer onshore vind til at koste 29 øre pr. kWh, offshore vind 50 øre pr. kWh.

Spørgsmålet er så, hvad det alt i alt vil koste os som forbrugere, hvis vi går over til en meget stor andel af vindkraft suppleret med lagring.

Et bud på svaret kan findes i modellen her:

www.dropbox.com/s/izg22ljhrn5zpos/Vindkraftandel%20og%20priser%2C%202014...

Man klikker først på filen. Den åbner så på en lidt uinteressant data-side og i en ikke-redigerbar udgave. Man trykker dernæst på Download i øvre højre hjørne, vælger Direkte Download, og så hentes filen. Der kommer som regel nogle reklamemeddelelser fra Dropbox, men dem kan man bare lukke undervejs.

Når man åbner filen, ser man modellen for året 2014. Cursoren skulle gerne stå i øverste, venstre hjørne. Hvis man scroller ned, kan man se indgangsparametrene (de røde tal) og resultaterne (de sorte). Nogle af indgangsparametrene er ikke relevante for 2014; vi havde eksempelvis ikke noget lager, men parametrene er taget med her for at gøre modellen helt identisk med den for 2025.

2014-modellen er med for at give en slags grund-kontrol på beregningerne.

I 2014 havde vi 39% vindkraftandel. Jfr. modellen var den gennemsnitlige elpris 23.2 øre. Vi betalte 11.6 øre/kWh i PSO til vind, og den samlede elpris inklusive PSO var dermed 34.8 øre/kWh. Den absolutte værdi af PSO-betalingerne for vindkraft var 4.0 mia.kr.

Dette resultat fra modellen ligger meget tæt på det rapporterede tal for PSO. Jfr. Energinet.dk’s årsrapport beløb PSO-tilskuddet sig i 2014 til 3.88 mia.kr. Når tallene ikke passer 100% med modellens 4 mia.kr., skyldes det dels summen af alle forenklingerne (elpriser og varighed er trods alt resultatet af curvefits på en kraftig reduktion af data ved ”method of bins”), dels at jeg ikke har alle oplysninger til at kunne angive middelprisen for havvind og mekanismerne i det præcise tilskudssystem helt korrekt. Men med de usikkerheder, man nødvendigvis arbejder med i en model som denne, er afvigelsen efter min vurdering fuldt acceptabel.

På den baggrund konkluderer jeg, at PSO-beregningen er solid nok til at kunne tåle at blive fremskrevet til 2025.

2014-modellen har i øvrigt en enkelt, væsentlig tilnærmelse for at kunne fungere som reference. Den er, at jeg tillader over 100% vindkraftandel på nettet. Det er selvsagt u-fysisk, men sådan er det alligevel i praksis på grund af vores udlandsforbindelser. Eftersom priserne er fastlagt ud fra den situation, at vi har udlandsforbindelserne, og at vi eksporterer, når vi har overskud, giver det u-fysiske mening i referencemodellen.

Hvis man så går hen til 2025-arket, kan man forsøge sig med alskens varianter af vindkraftandel, lagerstørrelse m.v. Når man åbner modellen, ser man et eksempel med 100% bruttoandel af vindkraft (dvs. at vindkraftproduktionen er lige så stor som forbruget) og en maksimal lagerandel på 51%, men det kan frit justeres.

Der er et par tilpasninger i indgangsparametrene. Andelen af landvind, som er ca. 60% i disse år, er reduceret til 50%. Og så er støtteregimet justeret til at afspejle de lavere priser for vindkraft. Ellers er det samme ark som for 2014.

Princippet er som altid, at man kun bør justere på de røde tal. Sorte tal er beregnet.

I eksemplet ser man, at vi kan få en netto vindkraftandel på 78%, hvis vi har en bruttoandel på 100%. Forskellen skyldes, at vi rent faktisk ikke kan anvende alle de 100% direkte fra vindmøllerne, fordi andelen en del af tiden vil overstige de 80%, som jeg anser for at være maksimum på nettet. Den andel, som overstiger 80%, leveres i stedet til til lageret. Resultatet er, at vi får en ”ren” vindkraftandel på 60%. Af de 40%, der blev leveret til lageret, kommer kun 18% tilbage, da virkningsgraden er antaget at være 45%, resten går væk som varme.

Det helt store spørgsmål er jo så, hvad en nettoandel af vindkraft på 80% i et lagersuppleret system vil koste os. Svaret er, med udgangspunkt i det viste eksempel, at

  • Selve elprisen stiger med 5.7 øre/kWh (som afspejler omkostninger og tab ved lagring)
  • PSO-tilskuddet bliver 20.4 øre/kWh
  • Den samlede merpris i forhold til den rene markedspris bliver dermed 26.1 øre/kWh
  • Vi får således en samlet elpris på 49.2 øre/kWh
  • Den absolutte værdi af merpris + PSO-tilskud stiger fra 4.0 mia.kr. i 2014 til 8.9 mia.kr. i 2025

Man kan selv forsøge sig med andre kombination af vindkraftandel og lagerstørrelse. Jeg har regnet en serie eksempler igennem med stigende vindkraftandel, hvor jeg har øget lagerstørrelsen passende i forhold til vindkraftproduktionen (”passende” er her en kvadratisk sammenhæng). Formlen findes i cellen for lagerstørrelse, men man kan bare overskrive den og forsøge sig med en anden størrelse. Hvis man sætter lagerstørrelsen for lav, får man en besked om ”Overflow”. Resultatet af beregningerne ses på figuren nedenfor.

Illustration: Privatfoto

Jeg bør nok endnu en gang beskrive de forenklede antagelser i modellen. Det gjorde jeg også for et par blogs siden, men de fortjener at komme her også, blot for en ordens skyld. Og nu også med et par tilføjelser –

Det antages, at

  1. Vindforhold, forbrug, samtidighed og priser er de samme år for år.

  2. Varighedskurven for vindkraft skalerer direkte med den installerede effekt

  3. Der er et maksimum for, hvor meget vindkraft systemet kan anvende uden videre, og for hvor meget lagret vindkraft vi kan levere tilbage til systemet

  4. Energilagrene styres optimalt, så de oplades, når priserne er lavest og aflades, når priserne er højest

  5. PSO-tilskudssystemerne ser ud på samme måde i 2025, som de gør i dag, dog med et reduceret tilskudsloft til onshore vind

  6. Elprisen fra vindkraft er som beregnet i den sidste blog

  7. Man kan rent faktisk godt lave stor-skala lagring af el her i landet

  8. Varme har ingen værdi

Antagelse nr. 1 er ligetil – den vil man altid gøre for en simpel model. Det sker dog i erkendelse af, at den beviseligt er forkert. Vindforholdene varierer typisk indenfor et spænd, som kan flytte energiproduktionen med noget i retning af +/- 10% fra år til år. Elforbruget er faldet lige så stille de sidste mange år, men vil måske give sig til at stige igen. Og priserne er faldet en del over de senere år. Men vi holder altså fast i antagelsen.

Antagelse nr. 2 beskriver en situation, hvor nye møller har vindforhold og karakteristika, som svarer til middelværdien af de allerede installerede møller, der ligger til grund for statistikken. Nye møller er mere effektive end middelværdien af de nuværende, og de producerer mere energi pr. installeret effekt. Men igen – til en simpel model er antagelsen god nok, selv om den er lidt konservativ.

Antagelse nr. 3 beskriver det forhold, at man er nødt til at have noget ”almindelig” kraftværksproduktion på nettet for at sikre stabiliteten, og for at kunne levere fjernvarme. Også her har vi en tilstand, som lige så stille har flyttet sig over årene. Nu om stunder udgør vindkraft somme tider over 80% af produktionen, hvilket ville være helt uhørt for ikke så mange år siden. Når vindkraft overstiger, hvad nettet kan absorbere, må resten eksporteres. I modellen har jeg indledningsvist sat maksimum til 80%, resten leveres til lageret. Den situation, der har været så meget snak om, hvor vi ind imellem eksporterer til meget lave priser, ophører altså.

Energi leveret fra lageret kan rent teknisk godt udgøre op til 100% af produktionen, fordi den lagrede energi genvindes ved hjælp af et termisk kraftværk, som uden videre kan levere den nødvendige stabilitet. Til gengæld vil det nok ikke være økonomisk at dimensioner lageret til fuld størrelse, før den installerede vindkapacitet bliver meget stor.

Antagelse nr. 4 beskriver en idealtilstand, som man ikke vil opnå i praksis. Der vil være tider, hvor lagrene er tomme og skal fyldes op, og hvor priserne er højere end beregnet. Men igen – dels har vi at gøre med en simpel model, dels er der lidt indbygget konservatisme i antagelse 2, så til formålet er dette efter min vurdering godt nok.

Antagelse nr. 5 beskriver en slags status quo, som næppe er holdbar. Men det betyder egentlig ikke noget for selve resultatet, hvordan tilskudsmekanismen virker. Hvis vi skal have etableret ny vindkraft, vil der blive behov for tilskud på den ene eller anden måde, og den samlede værdi af tilskuddet må nødvendigvis afspejle, hvad mølleejerne har brug for til at få økonomi i deres projekt.

Antagelse nr. 6 er åben for udfordring – og at dømme efter kommentarerne til den seneste blog er der visse udfordringer til mine prisberegninger. Søren Lund og andre indsigtsfulde fagfolk mener, at jeg er for konservativ i mine priser. Jeg håber, at de har ret, og at jeg tager fejl!

Antagelse nr. 7 er fundamentalt en påstand, eftersom der endnu ikke er etableret indenlandsk storskala-lagring. Den økonomiske beskrivelse af lageret i modellen henviser til et termisk lager, som det blev beskrevet i Ingeniøren sidste år, http://ing.dk/artikel/siemens-vil-lagre-stroem-i-kaempe-sandbunker-172557. Der er ikke siden da kommet nye oplysninger til, som får mig til at tro, at dette ikke kan lade sig gøre.

Endelig er antagelse nr. 8 naturligvis forkert. Op mod 50% af vores samlede energiforbrug går til varme, og varme har dermed værdi. Lageret antages at have en virkningsgrad på 45%, resten går bort som varme, som i modellen sættes til en værdi på 0. Varmen afsættes i kondensatoren på det termiske kraftværk, og i praksis vil man selvfølgelig anvende en del af den til fjernvarme. Men her har jeg altså valgt at være konservativ.

Og hvor efterlader alt dette os så?

Med ovenstående antagelser, som alle sammen har deres usikkerheder, kommer vi med modellen frem til, at

  • Det er teknisk muligt at få en meget stor vindkraftandel på elsystemet – helt op til 100% netto, som man opnår ved en brutto-vindkraftproduktion på 140% af forbruget.

  • De fortsatte prisreduktioner på vindkraft medfører, at vi i 2025 kan have samme totale elpris (inklusive PSO-tilskud) som i 2014 ved en vindkraftandel på 57% af forbruget, svarende til 52% netto vindkraftandel.

  • Hvis vi accepterer f.eks. 10 øre højere elpris (svarende til rundt regnet 5% på forbrugerprisen), kan vi i 2025 have en vindkraftandel på 99% af forbruget, svarende til 70% netto vindkraftandel. Den samlede merpris for samfundet vil være 7.3 mia.kr, eller 3.3 mia.kr. højere end i 2014.

  • Hvis vi i 2025 vil have en netto vindkraftandel på 100%, vil elprisen stige med ca. 30 øre/kWh, svarende til 15% på forbrugerpriserne. Den samlede merpris for samfundet i forhold til de rene markedspriser i 2014 vil være godt 10 mia. kr. højere end merprisen var i 2014.

Jeg drager selv følgende sammenfattende konklusioner:

  • Med storskala-lagring kan det evindelige argument mod vindkraft, nemlig at det jo ikke altid blæser, reduceres til et spørgsmål om økonomi. Vindkraft kan levere varen, altså elektrisk energi, når den ønskes – men der er en merpris at betale

  • Prisreduktionerne på vindmøllerne medfører, at vi om 10 år kan have en meget betydelig vindkraftandel, uden at det medfører væsentligt højere samlede elpriser end nu

  • Vi kan rent principielt godt have et system, som baseres 100% på vindkraft og indenlandsk lagring – men så er merprisen ikke længere ubetydelig.

Alle de ovenstående beregninger er baseret på en forenklet model, som har frakoblet den tidsmæssige sammenhæng. Men det betyder noget for energilagring, hvornår der skal af- og oplades. Det kræver en noget mere indviklet model, som fylder meget mere, og som jeg endnu ikke helt ved, hvordan jeg bedst stiller til rådighed. Men der skal nok være en løsning – og derfor følger jeg næste gang denne lille serie af blogs op med en præsentation af den tidsafhængige beregning af lagerstørrelsen.

Henrik Stiesdal byggede sin første vindmølle i 1976 på forældrenes gård i Vestjylland. Siden tilbragte han 28 år i toppen af Siemens Wind Power og blev indehaver af 200 patenter inden for vindmølleteknologi. Henrik Stiesdal har studeret medicin, biologi og fysik.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Først... Tak for endnu et rigtig godt blog-indlæg Henrik!

Hvis man "teoretisk set" skulle opnå et el-system baseret på 100 % el fra vind i et standard år såsom 2014.

Hvor stor en procentdel af elproduktionen skulle så lagres til senere forbrug, istedet for direkte brug?

  • 5
  • 0

Antagelse nr. 3 beskriver det forhold, at man er nødt til at have noget ”almindelig” kraftværksproduktion på nettet for at sikre stabiliteten, og for at kunne levere fjernvarme.

Om sommeren kan der tænkes perioder hvor fjernvarmen bliver leveret af lagret solenergi eller af varmt vand der er lagret på et tidspunkt med overskud af varme.

Stabiliteten kan sikres via batterilager og synkrongeneratorer?

Eller den primitive metode, som er at varme lageret samtidig med at man tapper det - dvs. bruge lagerets generatorer til at sikre stabilitet ved at sende noget af strømmen på en omvej.

Men ellers er et mål med 100% vind måske også forkert. Biomasse er meget udskældt men det er et fantastisk godt lager. Hvorfor ikke fortsat bruge det til at tage spidsen af om vinteren?

  • 2
  • 0

Hvis man "teoretisk set" skulle opnå et el-system baseret på 100 % el fra vind i et standard år såsom 2014.

Hvor stor en procentdel af elproduktionen skulle så lagres til senere forbrug, istedet for direkte brug?


Man kan hente produktionstal og forbrugstal fra Energinet.dk http://www.energinet.dk/DA/El/Engrosmarked...

Ved at summerer al vindproduktion og nettoforbrug hen over året, kommer jeg frem til at vi skal have 2,49 gange så meget vindproduktion som i 2014, for at kunne dække forbruget 100 % Men det medføre så også at vindmøllerne i den værste time producerer 7,7 GW over forbruget og på et andet tidspunkt producerer 5,4 GW under forbruget... I alt er det 10.208 GWh der på et eller andet tidspunkt skal lagres i løbet af året (der er ikke taget hensyn til tab) dvs. ca. 31 % af forbruget kommer fra et energilager...

  • 1
  • 0

Men ellers er et mål med 100% vind måske også forkert. Biomasse er meget udskældt men det er et fantastisk godt lager. Hvorfor ikke fortsat bruge det til at tage spidsen af om vinteren?


Præcis! Det mest effektive lager må være fortrængning af brændsler. Biomasse, affald, fossile mm. udemærker sig jo ved at være relativt lette at opbevare. Fortrængning af disse brændsler ved el-overskud giver en meget høj lagringseffektivitet og kræver ikke investering i nye lagringsteknologier, der vil skulle konkurrere mod en allerede eksisterende kraftværkskapacitet.

Fremfor enøjet at kigge på el-systemet og se varme som et værdiløst biprodukt kunne det være interessant at kigge på, hvor høj grad af vindenergi der kan udnyttes til det samlede forbrug af el, varme og processenergi (Portland, Rockwool, ...) og blot ved afgiftsændringer at øge incitamentet til at aftage "overskuds-el" og lade brændslerne ligge lidt.

Men tak for en interessant og indsigtsfuld blog.

  • 1
  • 0

Hvis man "teoretisk set" skulle opnå et el-system baseret på 100 % el fra vind i et standard år såsom 2014.

Hvor stor en procentdel af elproduktionen skulle så lagres til senere forbrug, istedet for direkte brug?

Det ved jeg faktisk ikke endnu. Det er der, hvor den tidsmæssige model kommer ind.

For en del år siden fandt jeg, at hvis man havde en ekstra kapacitet på 2000 MW i form af udlandsforbindelser og biomasse-baseret, som man kunne trække på ved peaks, så kunne vind fungere som hovedenergikilden, forudsat man havde et lager med 10 dages kapacitet. 10 dages kapacitet svarer til 1 mia. kWh.

  • 0
  • 0

Stabiliteten kan sikres via batterilager og synkrongeneratorer?

Eller den primitive metode, som er at varme lageret samtidig med at man tapper det - dvs. bruge lagerets generatorer til at sikre stabilitet ved at sende noget af strømmen på en omvej.

Men ellers er et mål med 100% vind måske også forkert. Biomasse er meget udskældt men det er et fantastisk godt lager. Hvorfor ikke fortsat bruge det til at tage spidsen af om vinteren?

Det er helt rigtigt alt sammen!

Man skal helst have nogle synkrongeneratorer på nettet for at sikre stabiliteten. Det duer ikke med et system alene baseret på frekvensomformere (eller rettere, det duer ikke med dagens standardteknologi - men det kan jo være, der kommer bedre omformere med mere spidskapacitet). Synkrongeneratorer er en helt enkel måde at sikre stabiliteten på, fordi de har "indbygget" inerti.

Ved et termisk lager vil det være oplagt at have en lille afladning hele tiden til det termiske kraftværk, også i perioder, hvor man har overskud af strøm. Så holder man kraftværket varmt og i gang, så det er klar, når der kommer et behov, og samtidig får man den såkaldte "spinning reserve", som synkrongeneratoren giver.

Og endelig - som beregningerne viser, bliver de sidste procenter op til 100% vind-dækning for dyre. det vil være bedre med en vis, høj vindkraftandel og så resten fra udlandsforbindelser og biomasse.

  • 2
  • 0

"Antagelse nr. 1 er ligetil – den vil man altid gøre for en simpel model. Det sker dog i erkendelse af, at den beviseligt er forkert. Vindforholdene varierer typisk indenfor et spænd, som kan flytte energiproduktionen med noget i retning af +/- 10% fra år til år. Elforbruget er faldet lige så stille de sidste mange år, men vil måske give sig til at stige igen. Og priserne er faldet en del over de senere år. Men vi holder altså fast i antagelsen."

Den tekniske udvikling vil forbedre vindmøllernes aerodynamik, tårnhøjde, rotorareal mm. NREL regner med at landmøller i US interior vil nå 65% kapacitetsfaktor faktisk uden at indregne aerodynamik forbedringerne. http://apps2.eere.energy.gov/wind/windexch...

Bliver vindmøllerne bedre end antaget i din model, så påvirker det i høj grad både prisen på vindenergi og udgifterne til lagring, der jo reduceres, men selvfølgelig tager det tid at indfase vindmøllerne med ny teknologi.

Wind PPA aftaler over 20 år i USA indgås helt ned til 10 øre per kWh og prisfaldet har været meget markant over de seneste år og forventes at fortsætte - og skal fortsætte da der ellers ikke er meget fremtid for vindenergi i konkurrence med solceller, der længe er faldet hurtigere i pris ind vindenergi og har den store fordel at de fungere bag ved måleren.

Kampen står mellem centraliserede systemer som vindmøller og lagringsteknologi som forslået af dig og decentrale solcellesystemer med batteribackup som vinder meget hurtigt frem i mere solrige områder.

Solceller i Danmark er allerede meget tæt på prisen for strøm fra Hornsrev 3 og vil givetvis inden Hornsrev 3 lukker blive betydeligt billigere.

Chancen set fra en vindmølleproducents synspunkt for at det ikke sker er meget nanoskopisk, så der er kun en vej der er åben for alle i vindmølle industriens samlede value chain og det er fortsat teknisk udvikling og benhård omkostningsstyring for at reducere LCOE.

  • 0
  • 0

Bliver vindmøllerne bedre end antaget i din model, så påvirker det i høj grad både prisen på vindenergi og udgifterne til lagring, der jo reduceres, men selvfølgelig tager det tid at indfase vindmøllerne med ny teknologi.

Det er helt korrekt.

Hele formålet med at fremlægge modellen i en enkelt form er, at en læser, som tror, at det måske går på en anden måde, eksempelvis med større prisreduktioner på vindkraft, uden videre selv kan se, hvad konsekvensen er på energipris og tilskudsbehov.

Jeg tror også personligt, at det let kan gå sådan, at prisen kommer længere ned hurtigere, end vi antager i modellen. Men jeg mener dog stadig, at det bedste udgangspunkt for en fremskrivning er Energistyrelsens teknologikatalog, ikke mindst fordi det bruges af alle andre.

Der er kun en vej der er åben for alle i vindmølle industriens samlede value chain og det er fortsat teknisk udvikling og benhård omkostningsstyring for at reducere LCOE.

Jeg kunne ikke være mere enig.

  • 2
  • 0

Hvis vi tager denne 100% dækning, hvor mange GW lagereffekt skal kunne leveres?
Altså hvor store bliver disse lagerkraftværker.

                    Op til max forbrug.  


I 2014 har der på intet tidspunkt været underskud på mere end 5,4 GW (når man ser bort fra tab og en hvis sikkerhedsmargen), hvor imod forbruget har været oppe og toppe på 6,0 GW... Så hvis man går lige til kanten er det nok med 90 % lagerkapacitet...

Det største problem er sæsonvariationen hvor ca 4.000 GWh skal flyttes fra vinter til sommer... Men her er det jo en kæmpe fordel at vi producerer 600 MWh på vores solcellepaneler og at der ofte er billig strøm fra de Norske og Svenske vandløb om sommeren (det perfekte lager)

  • 1
  • 0

Smart med lagre der leverer den funktion som passive synkron generatorer ellers skulle.

Jeg ser dog lidt anderledes på perspektivet for 100% vindandel, da der jo netop er meget fine vindressourcer i Danmark og en god vindenergi value chain samt især gode forudsætninger for at etablere fjernvarme/jordvarme, der både øger efterspørgslen efter elektricitet og leverer et godt power dump. Desuden er HVDC på vej ned i pris og vi har pga. at vi er omgivet af hav let ved at udbygge vores elektricitets eksport/import muligheder.

Danmark skal efter min mening gå foran og skabe et askefrit samfund - det er i vores tid meningsløst at brænde forurenende materialer af for at koge vand for at producere elektricitet, når vi allerede har teknologier som kan blive billigere og som belaster miljø og helbred minimalt.

Synfuel anlæg kan på sigt bidrage med endnu mere efterspørgsel og reguler kraft. Alle ved at det kan lade sig gøre og at det er en mulighed for at sikre stabil energiforsyning med stor forsyningssikkerhed samtidigt med at det er meget tæt på at være helt fri for klimagas udledninger.

Sammenfattende, så kan vi hæve efterspørgslen efter vindenergi og dermed understøtte markedet, hvis blot forudsætningen om at reducere elektricitetsfremstillingspriserne opfyldes. Derfor godt at du også er optimistisk.

  • 2
  • 0

..." 99% af forbruget, svarende til 70% netto vindkraftandel. Den samlede merpris for samfundet vil være 7.3 mia.kr, eller 3.3 mia.kr. højere end i 2014."

Men det er vel forbrugerne der skal betale mere.

Det danske samfund kan nu eksportere den olie som møllerne fortrænger.

(Hvis 1 dag er 100 MWh, så må 60% af årets forbrug være 22 GWh eller ca 29000 tønner olie (my=45%) a 300 kr stykket, eller 9 mio kr ca. Ganske vist ikke stor forskel...)

  • 0
  • 0

"Solceller i Danmark er allerede meget tæt på prisen for strøm fra Hornsrev 3 og vil givetvis inden Hornsrev 3 lukker blive betydeligt billigere."

Det forekommer mig at være et forsimplet og til dels irrelevant forhold. Sol og vind producerer helt forskelligt over både døgn og2 år - nærmest i modfase. Hvad nytter det at solceller er billigere end vind hvis de ikke producerer (om natten og om vinteren). Det synes oplagt at sol og vind til en vis grad bør supplere hinanden i en eller anden optimal og geografiafhængig økonomisk balance, i samspil med andre lagringsteknologier som hydro og biomasse. .

Der er også det forhold at solceller optager betydelig plads og dermed fortrænger landbrugsjord, meget mere end on shore vind. Hvad koster det? Og solceller kommer næppe til at blive off shore baserede hvilket for en række - tætbefolkede - lande med adgang til kysten nærmest er en forudsætning for at kunne opnå høj VE dækning.

Det banale er selvfølgelig at det er den samlede systemomkostning for samfundet der skal optimeres og den afhænger af meget andet og mere end den primære energienhed.

  • 2
  • 1

Det danske samfund kan nu eksportere den olie som møllerne fortrænger.

Erik, undskyld mig. Jeg kan ikke lade være med at spekulere over hvilken ø eller planet du mon har opholdt dig på i de seneste 15-20 år eller mere?

Det er meget længe siden, at der blev anvendt olie til elproduktion i nævneværdigt omfang i Danmark. Ifølge Energistyrelsens seneste statistik drejede det sig om 1,0 procent af elproduktionen i 2013. Så det er altså ikke olie, at den stigende vindkraftstrøm fortrænger. Det er kul og naturgas, der tilsammen udgjorde 51% af det anvendte brændsel i 2013, mod 71% i 2000, 88% i 1994, heraf kul alene 83%.

Hvis man kigger på olieforbruget til opvarmning i boligerne, var olie i 2013 kommet ned på en andel på 7,6 procent af husholdningernes endelige energiforbrug. Det passer nogenlunde godt med, at der var 11,9 procent oliefyr ud af de i alt 2,76 millioner varmeinstallationer. Den andel er kun en smule større end den andel, der udgøres af varmepumper, elvarme og brændefyr nemlig 10,2%. I 2000 udgjorde olie 18,7% af husholdningernes endelige energiforbrug. I 1990 var andelen 32% og i 1980 var den helt oppe på 59%.

Danmark har siden 1993 været mere end selvforsynende med olie, og dermed nettoeksportør af olie. I 2013 var selvforsyningsgraden for olie 134% mod 149% året før. Selvforsyningsgraden for olie toppede i 2004 og er faldet siden.

  • 2
  • 0

Du har helt ret, men det ændrer nu ikke på min pointe, nemlig at en samfundsberegning også skal tage hensyn til de forandringer der sker på import/eksport siden.
At det så betyder så lidt er selvfølgelig lidt skuffende for mit eksempels gennemslagskraft ;)


Du har selvfølgelig en pointe. Dels kan der sagtens blive tale om olie, dels ved af det stigende eludbud kommer til at fortrænge noget olie via el-opvarmning og el-transport.

Dels kommer det om ikke andet til at fortrænge noget gas og andet brændsel.

Om det så betyder mere eksport eller mindre import, eller at vi trækker mindre på vore naturlige reserver (som jo gerne skulle være til rådighed længst muligt ud i fremtiden), så giver samme resultat i en samfundsøkonomisk/økologisk betragtning.

  • 2
  • 0

Glemmer du ikke biler, både, tog og fly?

Hmm, hvor ’basic’ er vi nødt til at være – i denne side-debat - ift. emnet for dette blog-indlæg om, ’hvad elprisen vil blive, hvis vi i et fremtidigt elsystem får en væsentligt større vindkraftandel suppleret med energilagring.’ ?

Jeg gik da ud fra, at også Svend Ferdinandsen var klar over de store linjer i Danmarks energibalance? Altså bruttoenergiforbruget fordelt på brændsler, på energivarer efter konvertering, på anvendelser (sektorer) og det endelige energiforbrug fordelt på energivarer, etc. etc. Det kan man finde alt om i Energistyrelsens årlige energistatistik. Og fremadrettet, som det hedder? Jah, det kan man også få indtryk ved at downloade Energistyrelsens seneste ’basisfremskrivning’, fra oktober 2014:

http://www.ens.dk/info/nyheder/nyhedsarkiv...

Bare lige for god ordens skyld: El, selv fra vindmøller med suppleret med energilagring, kan ikke umiddelbart fortrænge ret meget af olieforbruget til transport, og da slet ikke jetfuel til fly. Hvad angår det sidste, er der vist nogen, der forestiller sig, at dyrt fremstillet biofuel kan komme til at spille en rolle. Og hvad angår fortrængning af forbruget af tunge olieprodukter i skibe, udfoldes der fra visse sider store bestræbelser på at introducere LNG som brændstof. Det har man kunne læse mere om indtil flere artikler her på siden.

Skulle vi så se at komme tilbage til hovedemnet?

  • 0
  • 0

Søren Fosberg

Dem som beslutter at købe solceller gør det udfra deres egen økonomi og deres egne ønsker, så det er ikke udelukkende op til rationel optimering af samfundsøkonomien at der vil komme flere solceller.

Jeg er bestemt uenig i din præmis "Det banale er selvfølgelig at det er den samlede systemomkostning for samfundet der skal optimeres og den afhænger af meget andet og mere end den primære energienhed." For det første er borgernes og virksomhedernes surt tjente penge efter skat deres egne og må anvendes som de finder det bedst indenfor lovens rammer. For det andet er der jo indlysende ikke nogen instans som træffer de perfekte energiinvesteringsbeslutninger og masser af historiske beslutninger er efterfølgende dokumenterbart suboptimale, så der er ingen til at foretage de perfekt oplyste valg på vegne af alle andre. For det tredie er solceller unikke fordi de kan håndteres af alle uafhængigt af elselskaber - selv analfabeter i den tredie verden eller børn kan håndtere solceller.

Alle der udskifter deres tag vil stå med mulighed for at bruge de samme håndværkere til at opsætte deres solcelle anlæg og de vil for hver kvadratmeter overtag de fortrænger med solceller kunne spare omkostningerne til indkøbe og oplægge dette tag. For meget dyre tagtyper vil der snart blive tale om at solceller vil være billigere at indkøbe og opsætte end at dække hele tagarealet med de dyreste tagmaterialer.

Indregner man værdistigning af ejendomme med solceller integreret og dermed lavere årlige elregninger, så er der mange husejere, der med de nuværende prisforhold og ordninger for solceller kan vinde økonomisk fordel ved at investere i tagintegrerede solceller når de alligevel skal forny deres tag.

For nybyggerier er sagen selvfølgelig den samme.

Jeg er enig i at solceller ikke skal opstilles på landbrugsjord, da det skæmmer og egentlig efter min mening ikke hører sammen med landbrugsdrift. Derimod har landbruget store tagflader, hvoraf nogen statistisk set vil egne sig til solceller.

  • 1
  • 0

Søren Lund

De naturlige reserver i Danmark skal da brændes af hurtigst muligt medens der overhovedet er forretning i fossiler. Prøver man at gemme dem, så er det snart game over, da det er allerede er meget tæt på at være for dyrt at udvinde olie og naturgas i Danmark med de nuværende markedspriser, og det i høj grad er usikkert om fossilpriserne nogensinde igen kommer til at gå op.

Peak kul ser ud til at være 2014, hvor forbruget for første gang faldt samtidigt med god global vækst og alle kulselskaber kloden rundt er i dyb økonomisk krise uden udsigt til bedre tider.

Saudi Arabien har ædt sig igennem deres formue august 2018 med de nuværende oliepriser og så bliver de nødt til at sælge alt hvad de kan for bare at forsøge at dække hullerne i deres økonomi, så fossilenergipriserne er på vej ned. Bunden er gået ud af stort set hele råvare markedet og forbedring af markedet er reelt set usandsynligt.

  • 0
  • 0

For en del år siden fandt jeg, at hvis man havde en ekstra kapacitet på 2000 MW i form af udlandsforbindelser og biomasse-baseret, som man kunne trække på ved peaks, så kunne vind fungere som hovedenergikilden, forudsat man havde et lager med 10 dages kapacitet. 10 dages kapacitet svarer til 1 mia. kWh.


Jeg rejste spørgsmålet om lagerkraftværkernes størrelse, effekt og MWh, for at kunne sammenligne med eksisterende termiske værker. Dit overslag får jeg i øvrigt til 4GW i disse ti dage.
Det ville vel være oplagt at genbruge turbiner og lignende i eksisterende værker, så det kun er kedlerne der udskiftes. De har også ofte fjernvarmeforbindelsen til overskudsvarmen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten