phloggen

Jag en gor meg bygge veel...

Hvis man går og pusler med ideen om at bygge, og det er sådan set ligegyldigt om det er et hus, et sommerhus eller et landbrug, bør man som det første få føling med sit vand.

Til det formål har Miljøministeriet lavet nogle værktøjer i deres alt for lidt værdsatte MiljøGIS, hvor man kan lege med vandet:

Illustration: Miljøministeriet/Poul-Henning Kamp

Midt i Slagelse er det ikke havstigningerne der kommer til at gøre nogen forskel, men for en god ordens skyld tog jeg den med.

Sæt Havstigning skyderen på 2m, det er nogenlunde medianen af hvad vi kan forvente om 100 år, men check for en sikkerheds skyld også 3m, som svarer bedre til den klimapolitik vi fører.

Regn kommer erfaringsmæssigt i en "log-normal" fordeling, dvs. logaritmen af intensiteten er normal-fordelt. Derfor bliver regnen ikke uden videre dobbelt eller tre gange kraftigere end de to skybrud København har oplevet i det seneste årti, der er trods alt en grænse for hvor meget vand der kan være i en sky.

Men det bliver vildere og voldsommere og derfor vil jeg anbefale at køre skyderen helt op på 150mm ekstremregn hvis vi skal tale om de næste 100 år.

Vores ny hus er vinkelhuset ved den runde vendeplads øverst i billedet og som man kan se burde vi kunne holde klaveret tørt. Andre ejendomme i nabolaget ... ikke så meget

Bemærk at jo tættere man kommer på kysten, desto mere problematisk bliver havstandsprognosen.

Det man har gjort er simpelthen at "hælde vand på en højdemodel":

Illustration: Miljøministeriet/Poul-Henning Kamp

Oven i det blikstille vand der er hældt i baglandet til sommerhusområdet kommer tidevands- & bølgeerosion samt stormfloder og det er ikke regnet med i modellen.

Husk også at hvor havstigningerne vil være 100 år om at dukke op, kan ekstremregnen komme allerede i næste uge.

MiljøGIS har også nogle andre lag man kan tænde for, leg endelig med dem også.

Resten af spillereglerne burde alle kunne forstå: Taberne er dem der ejer de blå pixels når vandet kommer.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vandet stiger jo slet ikke som du siger.

Se www.climate4you.com under menuen Oceans og derunder målinger af havets niveau for mange stationer placeret i Skandinavien og Europa iøvrigt. Herunder Korsør, hvor man måler en reel vandstand, da landet ikke hæve eller sænker sig der. Andre steder ved man hvor meget landet hæver eller sænker sig efter istidens afvikling, og kan derfor også sige hvor meget den reelle havstigninger i virkeligheden er ved at fratrække bidraget fra landets bevægelser. Der er vist mange destinationer i Nordeuropa i referencen. Alle giver samstemmende at der ikke sker nogen ændring i stigningshastigheden stort set i målinger der går meget langt tilbage i tiden, (hvor der ikke er nogen drivhusgaseffekt!)Vandet har længe steget med konstant hastighed på ca 1 mm om året. Så sov trygt i dit nye hus. Der er intet nyt under solen.....

Hvis du ser på satellitmålinger er der målinger som også viser konstante stigninger, med aftryk fra el Nino og la Nina perioder, som giver lidt udsving. Sjovt nok viser målinger ingen stigning de sidste 3 år... Se igen www.climate4you.com under satellitmålinger i menuen Oceans. Det stemmer jo meget godt med tal fra polarportal.dk hvor man de sidste 2 år ikke ser nogen nettoafsmeltning fra Grønland, og heller ikke ser noget fra Antarktis ifølge NASA. Tværtimod. Men det bliver der jo ikke skrevet noget om i medierne. Heller ikke om årsagerne, som jo ikke har noget med drivhusgasser at gøre, naturligvis.

  • 4
  • 23

Det er svært at spå, især om fremtiden!

For nogle år siden var jeg på Sveaborg i Helsinki. Der finder man kongeporten, den fornemme adgang til borgen forbeholdt kongen og hans følge. Porten var bygget så kongen kunne stige fra hans schalup direkte ind i borgen. Idag ligger porten ca. 2-3 meter over dagligt vande og er derfor helt ubrugelig. Det skyldes at landet hæver sig der hvor istidens ismasser trykkede landet ned under sidste istid.

Hvis isen på nord- og sydpolen afsmelter så kommer der mere vand i havene, stigende varme for mere til at fordampe så der bliver mere regn. Kunne man forestille sig at der faldt regn i fx. Sahara - Sahara var ikke ørken i romerrigets tid - der var Nordafrika frugbart landbrugsland.

Hvis isen smelter fra polerne så fjerner man masse fra polerne - der er altså ikke så meget masse til at trække vand væk fra ekvator. Stiger eller falder havet så omkring Danmark.

Hvis havet stiger og truer kulturlandskabet - kunne man jo bygge diger ligesom i Holland. Det var der nok et stort økonomisk incitament i - eller hur?

Så ált i alt - jeg gider ikke bekymre mig om måske, tænk hvis, og det må gå galt.

Husk bare på hvordan menneskeheden overvandt syreregnen - den regn der ville slå skovene ihjel og gøre alle søer så sure at livet ville forsvinde fra dem (det er ca. 20 år siden det var klodens største problem) - utroligt at man på få år kunne omstille produktion, energiforsyning m.m. så syreregnen blev stoppet. Hvis opvarmning bliver et uoverskueligt problem er jeg sikker at vi finder gode løsninger - navnlig hvis man ikke prøver at styre med skatter og forbud ?

  • 5
  • 14

Hej PHK.

Du skriver her om lavninger (der hvor vandet ophober sig) og jeg erindrer at du tidligere lavede et blog indlæg om selvsamme. Det er spændende at du har brugt disse data i din analyse og derfor er jeg nysgerrig efter at høre, om du også har kigget på strømningsvejene? Det vand der havner i lavningerne kommer groft sagt som et direkte (lodret ned) og et indirekte (dét der flyder til) nedbørsbidrag. Lavningsmodellerne kan have fuldstændig tørre områder, som samtidig fungerer som en gigantisk "motorvej" for vandets passage indtil det "falder til ro". Min påstand er, at selvom man ikke ligger i en lavning, kan man godt blive meget våd af det forbipasserende vand.

Jeg synes ikke jeg kan finde de pågældende data på MiljøGIS, men der er DHM/Flow på kortforsyningen som download.

  • 2
  • 0

Det er spændende at du har brugt disse data i din analyse og derfor er jeg nysgerrig efter at høre, om du også har kigget på strømningsvejene?

Det er ikke mig der har lavet analysen på MiljøGIS, den er lavet af folk med langt mere expertise end jeg har.

Min påstand er, at selvom man ikke ligger i en lavning, kan man godt blive meget våd af det forbipasserende vand.

Helt klart, men med 100 års horizont er det svært at spå om strømningsvejene, for de er næsten per definition kommunale projekter på den ene eller anden vis og guderne må vide hvad kommunerne har penge og mod til at kaste sig ud i.

Jeg synes ikke jeg kan finde de pågældende data på MiljøGIS, men der er DHM/Flow på kortforsyningen som download.

De ligger under "Beregninger fra DHM 2007" punktet. Jeg ved ikke om der er planer om at opdatere dem med den nye og mere detaljerede højdemodel.

  • 1
  • 0

Det er ikke mig der har lavet analysen på MiljøGIS, den er lavet af folk med langt mere expertise end jeg har.

Jeg gætter på at det er Scalgo der har lavet dem, men jeg kan ikke lige finde en kildebeskrivelse.

Helt klart, men med 100 års horizont er det svært at spå om strømningsvejene, for de er næsten per definition kommunale projekter på den ene eller anden vis og guderne må vide hvad kommunerne har penge og mod til at kaste sig ud i.

Enig, men det samme gør sig også gældende for lavninger, da de er meget afhængige af om der kommer vand til dem eller ej - med mindre du kun tænker på det direkte bidrag?

De ligger under "Beregninger fra DHM 2007" punktet. Jeg ved ikke om der er planer om at opdatere dem med den nye og mere detaljerede højdemodel.

Jeg kunne godt forestille mig, at det er mig der har lavet de pågældende data i min tid hos Niras, så dem kender jeg en del til - i modsætning til de modeller, som Scalgo anvender.

  • 1
  • 0

Danmarks vigtigste fortidsminde i nærheden af Slagelse må være Trælleborg. Man kan ikke sejle der til med et vikingeskib og det bliver ikke oversvømmet ved 3 meter vandstigning. Sagen er af vandstanden er faldet de sidste 1000 år. Hvis der er nogen der så har bygget steder hvor vandet har trukket sig tilbage, hvem er det så der har problemet? Er det lodsejeren på den nye jord eller er det forsikringsselskabet der skal yde erstatning, der sidder med aben?

Man kan desværre ikke linke til et billede direkte hos MiljøGis der viser Trælleborg med 3m vand, men man gør sådan: Gå til miljoegis.mim.dk. Søg efter: Trelleborg Alle 4, 4200 Slagelse. Klik på: Havstigning 2016. Sæt scroll-bar på 3 meter. Se lidt vest for førnævnte adresse og åben evt en google-maps med satellitfoto af området. Her ses det tydeligt at Trælleborg var godt beskyttet mod angribere, på helt samme måde som Roskilde fjord var det.

  • 3
  • 3

Sagen er af vandstanden er faldet de sidste 1000 år.

Strengt taget er effekten primært at jordskorpen stadig hæver sig efter den sidste istid, men udtrykket i landskabet er at vandstanden sænker sig.

Et område som 'å-deltaet' omkring Trelleborg er et rigtig godt eksempel på hvor havstigningsmodellen vil være alt for konservativ: De bagved kysten liggende aflejringer vil med stor sandsynlighed blive hurtige ofre for erosion.

  • 6
  • 0

.......Jeg arbejdede på Refshaleøen er den blevet mindst 50% større. Hele Lynettegrunden hvor renseanlægget er idag,eksiterede ikke den gang.

De viste 3 meters stigning som Miljøstyrelsen viser, ville kunne ske, hvis vi ikke gør noget giver ingen mening, al den stund at lige som vandet stiger bliver dæmninger bygget.

Og hvis man mangler ekspertise i den slags problemer, kan Holland sagtens hjælpe.

Amsterdam Airport Schiphol ligger 6 meter under havniveauet, så hvad er problemet ?

  • 3
  • 9

Amsterdam Airport Schiphol ligger 6 meter under havniveauet, så hvad er problemet ?<

Det er intet problem. Selv om de er begyndt at få våde fødder i fx Miami, så er det påvist at havet slet ikke stiger. Se blot, science4you, hvor du også kan se at det ikke bliver varmere. /s

  • 1
  • 5

De viste 3 meters stigning som Miljøstyrelsen viser, ville kunne ske, hvis vi ikke gør noget giver ingen mening, al den stund at lige som vandet stiger bliver dæmninger bygget.

Jeg vil da håbe man får bygget nogle dæmninger, specielt hvis vi stadig skal have hovedstaden liggende i den dumme ende af landet.

Men hvis du ganger prisen for en km dæmning med bare 10% af Danmarks kystline vil du hurtigt se at der skal rettes dramatisk i både udskrivningsprocent og finanslov.

  • 6
  • 1

En stigning på 3 meter er vist at tage de værste af de værste forudsigelser. Nu findes der så to tilgangne til global opvarmning.

Den ene er at stoppe udledningen af drivhusgasser, hvilket nok vil vise sig umulig. Blot se på kampen om havbunden under nordpolen. Hvis vi i den industrialiserede verden ikke brænder hver eneste fossile kulbrinte af, så gør de det i et udviklingsland. Den eneste måde at bremse det på, er næsten af smide en atombombe over nogle store oliefelter, så udvinding bliver umulig (de næste 50 hundrede år indtil nogle robotter gør det).

Så er der alternativet at tilpasse sig. Det er mennesket som art altså god til. Som individer måske ikke så gode. Vi har bygget i 11 meters højde, og ser frem til 3 meters havstigning. Så får vi en første klasses udsigt over Venø bugt. Samtidigt begynder folk at flytte væk fra byerne, der jo alle ligger ved vandet. Derfor stiger priserne på ejendomme, som er fornuftigt placeret.

Desværre er jeg bange for, at vi ikke når at indkassere vores lottogevinst i vores levetid.

  • 5
  • 0

Ad “Hvilket jo kan blive et stort problem med kravet om niveaufri adgang.”

Det betyder kun lidt. Den niveaufri adgang laves bare rampelignende. Det er også nødvendigt i og med der også skal være plads til en sokkel.

  • 1
  • 0

PHK sætter slideren på 3m - svarende til ‘den klimapolitik vi fører’. Er det den danske klimapolitik? Den betyder nok ikke mange my forskel!

Var det ikke mere relevant at sige ‘svarende til den befolkningstilvækst og vækst i levestandard, der finder sted i Asien og Afrika?

  • 7
  • 8

Et er havstigninger, som jeg (i egoist tilstand) kan se bort fra. Får jeg havudsigt har vi andre problemer, da jeg bor i kote 43m...

Men et andet og ikke ubetydeligt problem er stigende grundvand. Et problem der ikke er så omtalt som stigende havvand.

Selvom denne sommer har sænket det noget, er det ikke unormalt at jeg får skudt dækslet af målerbrønden og græsplænen er svampet, efter et vådt forår.

Jeg har droppet to gamle faskiner og i stedet leder regnvand i grøften, hvilket har klaret det værste. Det stigende grundvand, giver også problemer, da vores vandsyninger bliver mere følsomme for forgiftning fra overfladen.

Desværre er diverse prognoser om grundvand noget grove på miljøgis

  • 5
  • 0

Jeg vil da håbe man får bygget nogle dæmninger, specielt hvis vi stadig skal have hovedstaden liggende i den dumme ende af landet.

Men hvis du ganger prisen for en km dæmning med bare 10% af Danmarks kystline vil du hurtigt se at der skal rettes dramatisk i både udskrivningsprocent og finanslov.

Hvad koster 1km dæmning egentlig, hvis den skal kunne håndtere fremtidens havstigninger?

En hurtig google søgning [1] siger 1,26mia/4 km, dvs. ca. 0,32 mia/km. Danmarks kyst er ~7.314 km. Så en totalpris for kystsikring er på ca. 2.340 MILLIARDER kr. (eller ca. 1 gang Danmarks BNP)

Det er selvfølgelig ikke ALT kyststrækning der behøver dæmning, men er der nogen, der har et bedre bud?

[1] https://ing.dk/artikel/eksperter-forkaster...

  • 0
  • 0

Hvis du ser på hvordan en sluse port i Kerteminde ( ind til Kertinge Nor ) har uudviklet sig, tvivler jeg på at dem med havudsigt i Kbh. og omegn vil være glade for en dæmning.... Sommerhus områderne på den fynske nordkyst har adskillige steder dæmninger, men her bygger man så husene højere for at bevare udsigten.... Men det er ikke populært hos dem i anden række..... ( Er der ikke noget med at Uffe Ellermann er indblandet i en lignnende sag nord for Kbh.. )

  • 0
  • 1

Kan man se naturens og mennesket påvirkning af vore kystliner.

Det er klart at ingen ønsker at deres parceller forsvinder i havet, men omvendt opstår andre ved inddæmninger. Den største er nok Lammefjorden her i landet, der ligger 7 meter under havniveau.

Men der er intet i vejen for at man kan lave en dæmning fra Refhaleøen over Trekroner til Nordhavnsudfylningen og forhøje dæmningerne i sydhavnen og langs Amagers vest og sydkyst til Dragør i løbet af de næste hundrede år.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten