Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
intelligent transport bloghoved

ITS Hall of Fame - Life Time Achievement Award 2019.

Illustration: Svend Tøfting
Illustration: Svend Tøfting

Angelos Amditis, formand ITS Europa, EU Kommissær Violeta Bulc, Svend Tøfting og Jacob Bangsgaard direktør ITS Europa

Jeg er i denne uge inviteret til ITS Verdenskongressen i Singapore.

Baggrunden er, at jeg er blevet valgt til ITS World Congress ITS Hall of Fame som vinderen af "Life Time Achievement Award" 2019 for Europa, Mellemøsten og Afrika.

Det blev tidligere i dag annonceret ved åbningsceremonien på ITS World Congress i Singapore.

Det er virkelig en stor ære for mig, og jeg vil gerne takke den europæiske ITS-sektor for at have givet mig denne anerkendelse og påskønnelse for mine mange års engagement i at få ITS til at ske.

Det har været en lang rejse for mig med ITS, faktisk mere end 20 år. Udviklingen har været enorm gennem disse år. Rejsen har inkluderet alt fra teknologier, demonstrationer, politiske diskussioner og få folk fra forskellige sektorer til at begynde at tale med hinanden.

Fra for 20 år siden at være stolt over at udstille en sort kasse, der kunne blinke og måske gøre lidt mere - til i dag at have skabt platforme for bæredygtig, sikker og miljøvenlig transport.

Jeg har selvfølgelig ikke kunnet gøre dette alene. Det har været samarbejde gennem et enormt netværk med mange forskellige partnere fordi ITS er et tværfagligt felt på tværs af industrien, offentlige agenturer, universiteter og mange andre organisationer.

Og den danske ITS sektor har bakket godt op om aktiviteterne i mine 12 år som formend for ITS Danmark.

Blandt de mange aktiviteter vil jeg fremhæve den europæiske ITS-kongres i 2007 i Aalborg og ITS verdenskongres i København for et år siden.

Disse, som alle de andre ITS-kongresser, er meget vigtige for samarbejdet på tværs af de mange sektorer og den bedste netværksbegivenhed hvert år.

Der bliver her på verdenskongressen i Singapore i de næste dage sat fokus på hvordan vi kan bruge de nye teknologier til at forbedre sikkerhed, miljø og trængsel.

Det kræver politisk vilje og mod og indsigt i de mange nye muligheder.

Jeg vil en kommende blog vende tilbage til dette.

Svend Tøfting er trafikekspert hos IDA, har været formand for interesseorganisationen ITS Danmark og været ansat i Region Nordjylland. Han har endvidere i 30 år været ansvarshavende redaktør af fagbladet Trafik&Veje og var medlem af SIRI-kommissionens transportgruppe.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bare enormt flot. 👏
Tillykke Svend Tøfting. 😊🍻
Du, om nogen, er god til at være rolig og saglig men stadig retningsgivende ved enhver lejlighed.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten