blog logo bloglogo tegnebloggen

iPap-højtaler og et lerhorn

Der findes derude i ciber myriader af højtalere til smartphones, og især til iPhonen er der udviklet de mest bizare dimser.

Jeg er lidt fascineret af nogle af de horn, der kan monteres på smartphonerne med forbløffende god effekt. Jeg tænkte so ein ding muss ich auch haben på min tegneblog. Så her er mit første forsøg - og den virker, men er bestemt ikke færdig-udviklet, til gengæld er den af palisander. Klik og klip! Herunder ses udviklingsarbejdet i vores laboratorier...

Illustration: Privatfoto

Måske er det en hyggelig opgave at tage med på ferien. Måske har du, kære læser, et par akustiske ideer i pap.

Jeg viste den til min svigerfar, der straks fløj i familiearkiverne, hvor han fandt denne lerhøjtaler, som hans far Olaf Brusendorff udviklede på sin lervarefabrik, Middelfart Lervarefabrik, i omkring 1920. Ideen er, at man monterer krystalapparatets hovedtelefoner på enden af hornet, der så at sige har to indgange. Hovedtelefonerne spændes på, ved hjælp af den bøjle, de er monteret på, og så kommer der ellers fart på radiolyden. Højtaleren her er en prototype, drejet og glaseret - om det blev en kommerciel succes for lervarefabrikken vides ikke. Men en herlig ting, der sikker ville kunne videreudvikles af Apple - ideen er hermed givet videre: iClay.

Go Sommer!

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ny mangler vi bare at optimere og beregne. måske Højttalerbygger Ole Witthøft og hans blogdebatører kan hjælpe.

jeg er sikker på at der sker noget med alle de skarpe kanter!

  • 0
  • 0

Er smuk og faktisk ret genialt!

Ja, ja MIN oldefar opfandt kun en kvashuggemaskine og grundlagde Haslev Maskin Fabrik.

Han opfandt også en traktor- med jernhjul. Så- der kan man se! (han havde en del udvandrede slægtninge i USA, så helt ene og alene var han nok ikke.) Jeg har set den som barn, den var STOOR!

Jeg ville nu forbedre papirhornet med rullet papir, evt noget tykt tegnepapir (hvis du kan nænne det). mvh Tine- katte-tegner

  • 0
  • 0

Og har "Felix Hansen" som ny debattør der pludselig liver en 2 år gammel debat til live mon noget med omtalte firma at gøre.

Eller er det også en and?

Vedkommende har ordret postet samme kommentar på min blog (iPhoneguide.dk) i en komplet irrelevant debat, dog under navnet "Felix Andreasen". IP-adressen afslører, at vedkommende bor i samme by som omtalte virksomhed.

Jeg fandt med det samme kommentaren mistænkelig, og en Google-søgning sendte mig her til ing.dk, hvor jeg bliver bekræftet i, at der er tale om spam.

Hvorfor folk dog ikke bare kontakter de relevante medier og hører om de vil anmelde et produkt frem for at skrive kommentarer under falske navne er mig en gåde. Det er virkelig dårlig stil - og fortæller vel i virkeligheden alt om de pågældende firmaer.

På iPhoneguide får vi den slags hver eneste uge. Heldigvis er de meget nemme at gennemskue og ryger i spam-kurven med det samme.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten