Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
projekt globalt bloghoved

Internet annoncer udskiftes til fordel for velgørende formål!

Et nyt program fjerner hjemmesiders bannerreklamer og indsætter i stedet bannerreklamer fra annoncører - som så donerer udgiften til et velgørende formål efter dit valg. Det er lavet af et nystiftet lille dansk virksomhed ved navnet AidOnline.

Det er nærmest som en elektronisk indsamlingsbøsse, hvor brugerne af programmet kan bestemme, hvor 80 procent af pengene skal gå hen. Nemlig til en af de 12 deltagende organisationer, bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke, Ibis, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og Verdensnaturfonden.

Programmet er udviklet af brødrene Troels og Johan Plenge, som står bag AidOnline. De fik idéen, da de i forbindelse med udvikling af software til ældre arbejdede med et program, der fjernede bannerreklamer, da reklamerne forvirrede de ældre.

I følge Berlingske Tidende er direktør for Jyllands-Posten Medier, Jens Nicolaisen, bestemt ikke er begejstret ved udsigten til, at indhold på hjemmesider som jp.dk og epn.dk udnyttes af andre annoncører end dem, man selv har indgået aftale med.

  • Det lyder fuldstændig uhørt. Jeg nægter at tro, det er tilladt. Men nu må vi kigge nærmere på sagen. Jeg har meget svært ved at se, det er en farbar vej for dem, siger Jens Nicolaisen.

AidOnlines mener at fremgangsmåden er lovlig: "Ja, det er helt lovligt. Du bestemmer selv hvilke reklamer du ønsker at se på, uanset om du ser fjernsyn, går på gaden eller bruger din computer. Der findes allerede mange utroligt populære værktøjer, der blokerer for reklamebannere på nettet. AidOnline fungerer efter samme princip, de erstatter blot det blokerede reklamebanner med et nyt".

Sæt fokus på kvalitet i Afrika i stedet for indsamlinger

Modstandere af Aidonline siger, at folk hellere skal sende pengene direkte til den godgørende organisation. Jeg er spændt på at høre, hvor mange penge de sender direkte til de humanitære organisationer?

I de senere år har VK regeringen lagt stort pres på, at organisationerne selv skal samle mindst 10% ind af det de kan få i støtte hos Danida. Det kan være rigtigt mange penge, når organisationer som Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke skal skaffe 10 mio. kr. årligt i kontante bidrag.

Dette er vel at mærke organisationer, som aldrig har været gearet til store indsamlinger i Danmark, fordi deres fokus er det langsigtede arbejde med at styrke de afrikanske organisationer. Og altså ikke med nødhjælp, som det er meget nemmere at samle ind til end "strategisk planlægning".

VK regeringen må snart erkende, at det var en fejlen at indføre de store krav til indsamling i Danmark. Det har ført til en masse face2face på gaderne, og nu altså at økonomisk pressede dagblade kommer i modsætningsforhold til de humanitære organisationer.

Der er langt mere brug for høj kvalitet i udviklingsprojekterne i Afrika!

Det er dyrt at køre indsamlinger. Mens det intet koster i administration at bruge skatte-billetten til at øge ulandsbistanden de 20%, som VK og Dansk Folkeparti skar den ned siden 2002. Det skulle Danmark have råd til.

Du kan tilmelde dig AidOnlines her. Hvad er din holdning til AidOnline?

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg bruger adblock i firefox fordi jeg aldrig klikker på reklamer, og hvis infrastrukturen var til det hellere ville betale nogle hundrede kroner årligt for at undgå at spille tid på blinkende reklamer.

Metoden AidOnline benytter har været brugt af malware i nogle år, og jeg synes ligeså lidt om den nu som før. Jeg gir dig ganske ret i at det er uhensigtsmæssigt at de enkelte organisationer skal oprette hver deres dyre indsamlingsapparat. De burde hellere få pengene tildelt så de kan koncentrere sig om at lave deres egentlige arbejde.

  • 0
  • 0

Jeg smider reklamesitesne i min HOSTS fil, det virker i alle browsere og mailprogrammer, yderst effektivt! Gu' ve' jeg ej tilmelde mig AidOnline.

  • 0
  • 0

Tak for jeres indlæg.
Jesper du må gerne forklare nærmere, hvordan du gør det. Eller en link til en forklaring. På forhånd tak.

Tak for din forklaring Søren. Kan fortælle dig at indsamlinger ofte koster 20%, det er bare dyrt at samle penge ind. Det billigste er at få bidragydere på PBS, og det er grunden til at alle de unge mennesker står på gaderne.

  • 0
  • 0

De gjorde mig f.eks. opmærksom på at Quickly Extra havde Bruichladdich 125 sat 700 kr ned - mangler bare at slippe af med den lille forkølelse jeg har :-)

Mht. nævnte initiativ, så vil jeg fortsat bruge adblock i stedet. Det er ikke reklamerne der er et problem - dem ignorerer jeg - det er deres svartider der generer mig mest.

M

  • 0
  • 0

De 20% af indtægterne må da blive til en del penge, og extensionen kan vel laves på en eftermiddag med GreaseMonkey-pluginnet.

Det skulle være mærkeligt, om det er tilladt at tage betalingen for andres varer på den måde. Uanset om man giver en del af udbyttet til velgørende formål.

  • 0
  • 0

Adserver.adtech.de tager de fleste reklamer på de danske avissider

Tak for den oplysning. Med den server i hosts filen er avislæsning på nettet straks en langt større fornøjelse :-)

Hvad får dog en virksomhed til at tro, at tunge flash-annoncer vil gøre folk mere positivt stemt over for deres produkter!

  • 0
  • 0

Min erfaring - men det kan være indbildning - er at en hosts-fil med mange linier sløver browseren.

@Mikael Boldt: Berlingske viser først forsiden nogle sekunder, derefter vises flg:

Kære bruger
Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi
ikke kan vise dig vores annoncer på websitet.
Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold til dig,
hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de
omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis
annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så
vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på
www.berlingske.dk
Hvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end
velkommen tilbage til vores website.
Med venlig hilsen
Berlingske Tidende

  • 0
  • 0

Ved at slå Adblock fra på Berlingske.dk får jeg adgang, men uden reklamer takket være flashblock og adserver.adtech.de føjet til hosts-filen.

Det er nu mest for princippets skyld, for Berlingske har intet at byde på efter et de under ex-DR Lisbeth Knudsen er blevet til Politiken 2.

  • 0
  • 0

[quote]Adserver.adtech.de tager de fleste reklamer på de danske avissider

Ca. en tredjedel nede på denne side - http://www.mvps.org/winhelp2002/hosts.htm - findes link til en jævnligt opdateret fil med p.t. 16.000 linier globale ad-servere; lige til at copy-paste ind i ens egen hosts-fil...[/quote]

SUPER!

Tak for den - det gjorde jp.dk ikke så lidt hurtigere!

Iøvrigt virker den også på ing.dk :-) /:-(

  • 0
  • 0