Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Insignifikant signifikans

Jeg faldt netop over denne tegneserie, og den fik mig til at grine. Den slår hovedet på sømmet i forhold til en følelse, man som nyligt afsluttet kandidatstuderende og nystartet ph.d.-studerende uvægerligt er stødt på: At have arbejdet hårdt, dedikeret og længe med noget, man synes er interessant og vigtigt, men som i det store, videnskabelige billede er insignifikant.

Vejen til at rykke grænsen for videnskaberne (*"**expanding frontier of ignorance"*, som Richard P. Feynman kaldte det) går igennem hårdt arbejde og alle de resultater, som andre for kort eller længe siden også er nået frem til. Først når man når dertil, er man i stand til at flytte grænserne for den samlede menneskelige viden - hvilket er meget fint illustreret i denne guide.

Så selvom N = 1-tilfældet fra tegneserien er trivielt for eksperter, er det et væsentligt skridt på vejen for at hjælpe videnskaberne videre.

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Gode og sjove links. Hvad angår tegneserien, så har jeg på det seneste haft til opgave at gennemlæse flere hundrede videnskabelige papirer fra perioden 1955 til 1970 igennem, og udover fagligt udbytte er det fascinerende at se hvordan størrelsen på populationer har forandret sig fra dengang til i dag. Analyser som i dag gladeligt udføres på et par hundrede observationer, lå ofte på flere tusinder dengang, og i mange tilfælde på flere hundrede tusinder.

  • 0
  • 0

Ja, det er faktisk lidt trist, at 10 studerende er nødt til at forstå 10 ting 10 gange = 100 indlæringer totalt, fremfor at dele det op og lære 1 ting hver, og så lave en "copy" til de 9 andre = 10 indlæringer totalt. Og for at gøre det endnu værre, så er min hjernebark en ret dårlig ram-kreds, for jo mere jeg fylder på den, jo oftere skal jeg "brushe-up", når noget har ligget for længe.

Det må lægevidenskaben opfinde en dag. Men så bliver det trist for os der elsker at studere og lære.

  • 0
  • 0

Så sandt som det er skrevet.

Grudläggende dansk forskning i Karl Vinds:

" Independence, Additivity, Uncertainty"

viser klart og tydeligt, hvordan et datamateriale er afhängigt af to usikkerheder:
1) Parameter space; i tid og rum
2) Den "normale" måleusikkerhed

Og selv med helt klare forhold kan statistiske behandlinger kun tyde på relationer, ikke bevise disse.
KU´s eksempel med 100% signifikans mellem storke og födsler i Skåne i mellemkrigstiden burde väre tilsträkkelig for de fleste, også selv om man ikke kan fölge med i matematikken i Karl bog.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten