Ingeniører skal involveres tidligt i arkitektkonkurrencer

*Kristian Kreiner er professor i organisationsteori, Copenhagen Business School, initiativtager og leder af Realdania-finansierede Center for ledelse i byggeriet, som i perioden 2005-10 gennemførte detaljerede empiriske studier i byggesektoren. Peter Holm Jacobsen er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og arbejdede som forskningsassistent på Center for ledelse i byggeriet. *

Kravet om en tidlig og ligeværdig inddragelse af ingeniørerne i projektering af byggeri har fået fornyet aktualitet, nu hvor en række tekniske hensyn er kommet højere op på dagsordenen. I bogen 'Dialog og konkurrence' beretter vi om, hvad der konkret sker, når man i en arkitektkonkurrence forsøger at fremskynde ingeniørernes deltagelse. Det er værd at overveje, hvad der skal til for at få nytte af en sådan tidlig deltagelse.

I den konkrete arkitektkonkurrence blev der eksperimenteret med nye former for samarbejde og integration på tværs af de mange fagligheder, som indgår i projekteringen af moderne byggeri. For at fremskynde ingeniørernes deltagelse blev de rent organisatorisk integreret på to måder. Det var konsortier af arkitekter og ingeniører, der konkurrerede. Og på to workshops, som var lagt ind i konkurrencen, var der parallelle sessioner, hvor henholdsvis de arkitekt- og de ingeniørmæssige sider af projektet blev diskuteret.

Hensigten med en tidlig fokusering på de ingeniørmæssige aspekter er at sikre, at arkitekterne ikke kommer for langt forud med deres arbejde, så de andre fagligheder blot skal komplettere en allerede fastlagt løsning. En ingeniør udtrykte det på følgende måde: »Allerhelst så jeg, at der ikke blev slået en eneste streg, før ingeniør og arkitekt har haft en god dialog om, hvordan huset bedst kan tage sig ud.«

Hvis de andre fagligheder kommer på banen, før den første streg er tegnet, bliver løsningsrummet meget større. Når en bygnings placering og orientering betyder så meget for energiforbruget, er det uheldigt, hvis energispørgsmålet først bliver aktuelt, når bygningen allerede er placeret og orienteret. Hvis også bygbarheden blev medtænkt fra starten, ville man måske undgå mange besparelsesrunder senere i projekteringsprocessen.

I den studerede arkitektkonkurrence følte nogle ingeniører alligevel, at deres viden blev underudnyttet både i konsortierne og på workshopperne. Der var ikke nok at arbejde med og tage stilling til, når man mødtes. Det var, som om de ventede på, at arkitekterne fik tegnet tilstrækkeligt mange streger. Når det ikke er organiseringen og viljen, der bremser, hvad er det så, der tilsyneladende gør den tidlige og ligeværdige involvering svær?

Vi har ikke hele forklaringen, men vil pege på, at en konkurrence ikke bare drejer sig om at finde en god løsning på en velstruktureret opgave. Den handler faktisk også om, hvordan opgaven overhovedet skal forstås. Det finder man forhåbentligt ud af hen ad vejen, men man kan ikke vide det fra starten. Det er de indledende løsningsskitser, der får deltagerne til at indse, hvad det er for krav, der skal stilles til en løsning.

Skitserne fremstår som løsninger, men er det ikke. Denne læreproces forbryder sig imod alle effektivitetshensyn. Men det er heller ikke effektivitet, men kreativitet, der er hensynet i disse tidlige faser. Opgavens mangel på struktur er ikke en svaghed ved konkurrencens tilrettelæggelse. Det er et grundlæggende vilkår for konkurrencen, og de opnåede indsigter af den uundgåelige læreproces er ikke noget, man kan aftale sig til fra starten.

Arkitektens streger er måske nødvendige for at sætte denne læreproces i gang. De er værktøjer til at skabe ny indsigt. Måske er problemet ikke, at arkitekterne slår de første streger på papiret. Måske er problemet, at ingeniører (og mange andre, inklusive arkitekterne selv) tillægger sådanne streger for stor autoritet - som løsningsrammer. Tolerancen over for ustrukturerede problemer er lav, men kreative processer fordrer tålmodighed.

Hvis man som ingeniør vil deltage på lige fod, er det næppe en god strategi at forhindre arkitekterne i at tegne fra starten. Det ville være en bedre strategi selv at tegne med fra begyndelsen - som en investering i at forstå opgavens karakter og bidrage til den fælles læreproces. Hvis man gør det, må man også være parat til at viske stregerne ud igen, når den opnåede indsigt gør dem til halve løsninger bagefter. Sådan er kreativiteten!

*Bogen: 'Dialog og konkurrence: Eksperimenter med nye arkitektkonkurrenceformer' er udkommet på forlaget Nyt Fra Samfundsvidenskaberne 9. november 2012. *