kronikken blog

Ingeniører skal involveres tidligt i arkitektkonkurrencer

Illustration: Privatfoto

*Kristian Kreiner er professor i organisationsteori, Copenhagen Business School, initiativtager og leder af Realdania-finansierede Center for ledelse i byggeriet, som i perioden 2005-10 gennemførte detaljerede empiriske studier i byggesektoren. Peter Holm Jacobsen er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og arbejdede som forskningsassistent på Center for ledelse i byggeriet. *

Kravet om en tidlig og ligeværdig inddragelse af ingeniørerne i projektering af byggeri har fået fornyet aktualitet, nu hvor en række tekniske hensyn er kommet højere op på dagsordenen. I bogen 'Dialog og konkurrence' beretter vi om, hvad der konkret sker, når man i en arkitektkonkurrence forsøger at fremskynde ingeniørernes deltagelse. Det er værd at overveje, hvad der skal til for at få nytte af en sådan tidlig deltagelse.

I den konkrete arkitektkonkurrence blev der eksperimenteret med nye former for samarbejde og integration på tværs af de mange fagligheder, som indgår i projekteringen af moderne byggeri. For at fremskynde ingeniørernes deltagelse blev de rent organisatorisk integreret på to måder. Det var konsortier af arkitekter og ingeniører, der konkurrerede. Og på to workshops, som var lagt ind i konkurrencen, var der parallelle sessioner, hvor henholdsvis de arkitekt- og de ingeniørmæssige sider af projektet blev diskuteret.

Hensigten med en tidlig fokusering på de ingeniørmæssige aspekter er at sikre, at arkitekterne ikke kommer for langt forud med deres arbejde, så de andre fagligheder blot skal komplettere en allerede fastlagt løsning. En ingeniør udtrykte det på følgende måde: »Allerhelst så jeg, at der ikke blev slået en eneste streg, før ingeniør og arkitekt har haft en god dialog om, hvordan huset bedst kan tage sig ud.«

Hvis de andre fagligheder kommer på banen, før den første streg er tegnet, bliver løsningsrummet meget større. Når en bygnings placering og orientering betyder så meget for energiforbruget, er det uheldigt, hvis energispørgsmålet først bliver aktuelt, når bygningen allerede er placeret og orienteret. Hvis også bygbarheden blev medtænkt fra starten, ville man måske undgå mange besparelsesrunder senere i projekteringsprocessen.

I den studerede arkitektkonkurrence følte nogle ingeniører alligevel, at deres viden blev underudnyttet både i konsortierne og på workshopperne. Der var ikke nok at arbejde med og tage stilling til, når man mødtes. Det var, som om de ventede på, at arkitekterne fik tegnet tilstrækkeligt mange streger. Når det ikke er organiseringen og viljen, der bremser, hvad er det så, der tilsyneladende gør den tidlige og ligeværdige involvering svær?

Vi har ikke hele forklaringen, men vil pege på, at en konkurrence ikke bare drejer sig om at finde en god løsning på en velstruktureret opgave. Den handler faktisk også om, hvordan opgaven overhovedet skal forstås. Det finder man forhåbentligt ud af hen ad vejen, men man kan ikke vide det fra starten. Det er de indledende løsningsskitser, der får deltagerne til at indse, hvad det er for krav, der skal stilles til en løsning.

Skitserne fremstår som løsninger, men er det ikke. Denne læreproces forbryder sig imod alle effektivitetshensyn. Men det er heller ikke effektivitet, men kreativitet, der er hensynet i disse tidlige faser. Opgavens mangel på struktur er ikke en svaghed ved konkurrencens tilrettelæggelse. Det er et grundlæggende vilkår for konkurrencen, og de opnåede indsigter af den uundgåelige læreproces er ikke noget, man kan aftale sig til fra starten.

Arkitektens streger er måske nødvendige for at sætte denne læreproces i gang. De er værktøjer til at skabe ny indsigt. Måske er problemet ikke, at arkitekterne slår de første streger på papiret. Måske er problemet, at ingeniører (og mange andre, inklusive arkitekterne selv) tillægger sådanne streger for stor autoritet - som løsningsrammer. Tolerancen over for ustrukturerede problemer er lav, men kreative processer fordrer tålmodighed.

Hvis man som ingeniør vil deltage på lige fod, er det næppe en god strategi at forhindre arkitekterne i at tegne fra starten. Det ville være en bedre strategi selv at tegne med fra begyndelsen - som en investering i at forstå opgavens karakter og bidrage til den fælles læreproces. Hvis man gør det, må man også være parat til at viske stregerne ud igen, når den opnåede indsigt gør dem til halve løsninger bagefter. Sådan er kreativiteten!

*Bogen: 'Dialog og konkurrence: Eksperimenter med nye arkitektkonkurrenceformer' er udkommet på forlaget Nyt Fra Samfundsvidenskaberne 9. november 2012. *

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man diskuterede problemstillingen allerede i 1982. Dengang blev det også foreslået/overvejet(?) at kombinere uddannelserne Arkitekt/Ingeniør på en sådan måde, at opstarten af uddannelserne var fælles for "byggelinien", hvorefter man efter en nærmere fastlagt tid kunne vælge retning - om man ville være arkitekt eller ingeniør. Der er naturligvis fordele og ulemper ved denne "samkøring i starten", men til gengæld skabes der gensidig respekt mellem byggeriets form, funktion og byggeteknik i samordnet form, så det endelige "kunstværk" kan leve op til de naturlige krav. Måske også uden unødige sparerunder på grund af enten ingeniørmæssige eller arkitektmæssige "vanskelige" løsninger, der først erkendes et stykke tid inde i projektet, hvor det er risikobehæftet at foretage ændringer - (uanset om det er ingeniørdelen eller arkitektdelen, der kræver ændring). Mange af beslutningerne i byggeriet hænger sammen i en kæde, hvor en lille ændring på et lille område kan stille krav om ændringer på andre dele (andre områder), der tidligere er truffet beslutning om. Det hæver prisen - ofte væsentligt. Det er dog glædeligt, at man igen tænker i de baner, hvor samarbejdet kan højne standarden, forenkle processen - uden "ekstra" omkostninger for slutresultatet.

  • 0
  • 0

Beklager min for hurtige kommentar. Ved nærmere undersøgelse har jeg ved besøg af DTU's hjemmeside fundet ud af, at der er sket noget på dette område, idet der er etableret en uddannelse, som netop samordner det i lederen nævnte problemstilling. - En kandidatuddannelse i Bygningsdesign. - Men jeg er fortsat enig i de bemærkninger, som Kristian Kreiner og Peter Holm Jacobsen fortæller om i deres indlæg om samarbejde på et tidligt tidspunkt. - Det vil under alle omstændigheder indføre mere fuldstændige oplysninger i projekterne - og eliminere eller begrænse nødvendige ændringer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten