Man diskuterede problemstillingen allerede i 1982. Dengang blev det også foreslået/overvejet(?) at kombinere uddannelserne Arkitekt/Ingeniør på en sådan måde, at opstarten af uddannelserne var fælles for "byggelinien", hvorefter man efter en nærmere fastlagt tid kunne vælge retning - om man ville være arkitekt eller ingeniør. Der er naturligvis fordele og ulemper ved denne "samkøring i starten", men til gengæld skabes der gensidig respekt mellem byggeriets form, funktion og byggeteknik i samordnet form, så det endelige "kunstværk" kan leve op til de naturlige krav. Måske også uden unødige sparerunder på grund af enten ingeniørmæssige eller arkitektmæssige "vanskelige" løsninger, der først erkendes et stykke tid inde i projektet, hvor det er risikobehæftet at foretage ændringer - (uanset om det er ingeniørdelen eller arkitektdelen, der kræver ændring). Mange af beslutningerne i byggeriet hænger sammen i en kæde, hvor en lille ændring på et lille område kan stille krav om ændringer på andre dele (andre områder), der tidligere er truffet beslutning om. Det hæver prisen - ofte væsentligt. Det er dog glædeligt, at man igen tænker i de baner, hvor samarbejdet kan højne standarden, forenkle processen - uden "ekstra" omkostninger for slutresultatet.