Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Ingeniører er ikke uddannelsessnobber

Det positive ved, at næsten alle ingeniøruddannelser i hele Danmark enten ikke kræver noget karaktergennemsnit eller kun kræver et lavt eller moderat karaktergennemsnit, er at vi ingeniører dermed ikke kan kaldes for uddannelsessnobber.

Det negative kan så til gengæld være, at ingeniøruddannelserne bredt set ikke har samme bevågenhed som andre uddannelser med høj søgning og hård kamp om studiepladserne.

Hvilket er negativt fordi der i dag og i fremtiden mangler og vil komme til at mangle i tusindvis af ingeniører i Danmark.

Jeg kom i sin tid ind på fysik og nanoteknologi-uddannelsen på DTU med et karaktergennemsnit, der lå mere end 3 karakterpoint over det, som var adgangskravet det år. Og der var ikke nogen, hverken dengang eller sidenhen, som talte om, at jeg spildte mit karaktergennemsnit på en middelmådig uddannelse.

Jeg vil ikke ligefrem påstå, at jeg dermed er blevet berømt for rent faktisk at kunne noget. Men jeg har ikke haft nogen som helst fortrydelse over at have valgt en, hvad angår krav til karaktergennemsnit, ganske middelmådig uddannelse.

For det at blive ingeniør er jo, i al beskedenhed og sagt helt usnobbet, det bedste og mest spændende uddannelsesvalg, man kan træffe - og tilmed til stor gavn for samfundet.

Emner : Uddannelse
Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er ikke tale om uddannelsessnobberi i virkeligheden, men om et begreb ministeren har opfundet. Statistikken er jo også særdeles tynd.

Lægegerningen ligger øverst som den studieretning flest fra top 25% har søgt ind på, og den som kan få ondt i siddemusklen (gluteus maximus) af at vores dygtigste unge vælger det job, bør søge - ja læge.

Dernæst kommer et felt af uddannelser som alle har relativt lav søgning og nogen tilfældigvis ligger før andre. Alle med søgninger på 1-2-3 % af hvad "top 25%'erne" har søgt ind på. På ingen måde noget man kan bruge som grundlag for at tale om snobberi, og høste den "gevinst" det er at nedgøre nogle unge mennesker der har været dygtige og flittige og truffet et vigtigt valg for dem selv og deres fremtid. Hvad bilder ministeren sig ind, og hvad vinder ingeniørstanden ved at acceptere det sludder og sole os i at være usnobbede.

At ingeniører gør gavn for samfundet er jo fint og åbenlyst, men det er der altså også rigtig mange andre der gør. Stort set de fleste vil jeg mene.

  • 8
  • 0

Jeg syntes det er godt, at man bliver ingeniør fordi man brænder for det, og ikke fordi man har fået et højt gennemsnit. Naturligvis er risiko for, at nogen får en høj karakter og derfor ikke vil læse til ingeniør, men hellere vil være jurist eller advokat. Jeg har det meget fint med, at de vælger at blive advokater, og tror på, at det er det bedste valg for dem. Jeg tvivler på, at det vil være et godt valg, hvis de vælger ingeniøruddannelsen fordi den kræver et højt gennemsnit. Det er en uddannelse, som man skal vælge fordi man vil være ingeniør - og ikke på grund af karakterer eller udsigt til høj løn.

  • 10
  • 0

Det ministeren kan gøre noget ved er studievejledningen. Det kræver blot en del politisk blokoverskridende benarbejde.
Det er ministeren (endnu) ikke parat til, så at opfinde et begreb der synes slagkraftigt hos formodede kernevælgere er måske for S en genistreg.For os andre er det blot "kejseren nye klæder".
Der er meget der slipper igennem en ukritisk opposition (og presse).

  • 2
  • 3

....er i sig selv ikke vigtige for personer, der vil være ingeniører, men det er karaktererne i engelsk, fysik og matematik. Høje karakterer i samtlige fag indikerer dog også en evne til, at læse sig til en viden, blandt andet om sprog, der kan lette forståelsen af udenlandske tekniske tekster.

  • 6
  • 3

Adgangskarakterer er een måde at regulere misforhold mellem antallet af ansøgere og antallet af studiepladser.
Der er naturligvis andre metoder, hvoraf "kvote 2" er et eksempel. For tiden taler Syddansk Universitet om "interviews" som en god metode.

Selve misforholdet er besynderligt, e.g. især medicin, hvor der i årevis har været åbenlys mangel på læger. Men politikere er besynderlige i deres valg og beslutninger. På dette studie har de fyldt op med udlændinge, som rejser hjem.

Jeg erkender, at kvotaordninger (for nye studerende) har mangler, men modsætningsvis er 1) frit optag på studier med høj ledighed er besynderlig, og 2) begrænsninger på studier med åbenlys efterspørgsel også endnu mere besynderlig.
Yderligere er universiteternes højt besungne frihed til at lave "studier til arbejdsløshed" på tydelig bekostning af "studier til fuld beskæftigelse" en MEGET BESYNDERLIG "demokratisk" tilgang til frihed og armslængde.

Så jeg synes universiteterne skal tvinges, hvis de ikke kan forstå det og omsætte deti studiepladser, til at uddanne til beskæftigelse og efter efterspørgsel på kandidater.

Faktisk, med baggrund i en tid med adgangsbegrænsning på DTU, hilser jeg hvert år med glæde, at stort set ALLE optagespå landets ingeniøruddannelser. Det betyder, at alle som har evnerne også har mulighederne - måske i en anden by, men de har mulighederne.

Problemet er ikke som undervisningsministeren beskriver, MEN at universiteterne udbyder FOR FÅ af de eftespurgte studiepladser. Indtil dette give arbejdsløshed, så skal antallet bare udvides på disse retninger - hvor den valgte model for optag medfører urimelige karakterkrav.

  • 6
  • 1

Faktisk så burde man tvinge alle disse kommende ingenøre ud på EUX uddannelserne så de inden de læser sig snæversynet i deres speciale får praktisk erfaring i hvordan tingene laves. Vi har mere brug for folk der kan lave tingene end folk der kan tegne dem pt. Tidligere var normen at kommende arkitekter havde et svendebrev i lommen, de vidste hvad der var muligt i virkeligheden, nu er de rene bogorme uden håndværks viden og det har just ikke øget kvaliteten af arbejdet.
At dem med højeste karaktere søger ind på udd. der kræver de højeste gennemsnit er vel ikke underligt? det modsatte ville da være mere mærkværdigt.
Problemet er ikke karakterne med mængden der går efter studenterhuen uden at have den mindste ide om hvad de vil, ikke har evenen, ikke gider, og som bare er der fordi.. det er de andre.
I dag har vi EUX som burde optimalt trække 30-40% af en årgang der forlader folkeskolen så har vi folk med studenterhuen OG svendebrev.

  • 2
  • 3

Faktisk så burde man tvinge alle disse kommende ingenøre ud på EUX uddannelserne så de inden de læser sig snæversynet i deres speciale får praktisk erfaring i hvordan tingene laves.

Jeg har det altid lidt ambivalent med den holdning. Det lugter lidt af en slags omvendt snobberi. At have været tømrer/elektriker/murer gør ikke en god ingeniør og omvendt.

Nu kan jeg kun tale af egen erfaring som rådgiver, men problemet er ikke hvilken uddannelse man har, det har nærmere noget at gøre med modenhed og empati.

Hvis man som universitetsuddannet bogorm er i stand til at snakke ordentlig med folk og have en dialog om eventuelle problemer i et projekt, så gør det ikke så meget at man ikke har deljeret indsigt i det praktiske. Så supplerer man hinanden og finder frem til en fælles løsning.

Det største problem jeg oplever er mangel på tydelig kommunikation og forventningsafstemning.

  • 2
  • 0

Høje karakterer.......
....er i sig selv ikke vigtige for personer, der vil være ingeniører, men det er karaktererne i engelsk, fysik og matematik. Høje karakterer i samtlige fag indikerer dog også en evne til, at læse sig til en viden, blandt andet om sprog, der kan lette forståelsen af udenlandske tekniske tekster.


Jeg tror, at bekymringen er, at dem med høje karakterer fravælger ingeniøruddannelsen, fordi at den ikke kræver høje karakterer - og at de derved føler de spilder deres karakter ved at læse til ingeniør.

I stedet for at se dette som problem, så vil være bedre at kræve høje karakterer i matematik og fysik, så dem der får høje karakterer i matematik og fysik, føler at de spilder deres karakterer, hvis de vælger at blive andet end ingeniør.

Ordblinde kan desuden blive glimrende ingenører, men har det typisk svært i sproglige fag. Man læser og bearbejder indformationerne forskelligt i matematik og fysik, og i sproglig sammenhæng. Det kan accepteres væsentligt længere tid til at læse og fordøje matematik og fysik per tekstlinje/formel, end når der læses en fortælling eller roman.

  • 0
  • 0

Som en spøjs og sjov lille observation, så er jura og medicin studierne efter sigende præget af store mængder udenads lære.
hvis det ovenstående er sandt betyder må det også være sandt at vi har en masse unge studerende der omsætter deres høje karakterer til de laveste trin på blooms taksonomi?

Hvilket med lidt god humor kan tolkes som at de deres høje gymnasiekaraktere til trods, faktisk ikke kan særligt meget.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten