ETF bloghoved

Ingeniør hvor er du?

Forleden var Bella Center fyldt med kørestole, spiseborde på hjul og senge, der kan hæves og sænkes. Det var den store messe for velfærdsteknologi, Health & Rehab Scandinavia, der havde fyldt de store haller med teknologiske løsninger.

Selv var jeg der for at åbne en mindre konference, der handlede om, hvordan vi bruger teknologi til at gøre det nemmere at have små handicaps i hverdagen.

I den branche findes tusinder af sosu-assistenter, sygeplejersker og læger, der passer og behandler syge med stor omsorg. Men midt blandt robotstøvsugere og el-scootere kom jeg til at tænke på, hvor godt ingeniørenes arbejde i sundhedsbranchen i virkeligheden er skjult.

Vi skal turde blære os - bare en smule

Det er jo teknologi, der gør, at vi kan finde vildfarne ældre igen. Det er teknologi, der giver sosu-assistenterne tid til en lille snak frem for støvsugning, og det er teknologi, der gør, at sygeplejerskerne rent fysisk kan løfte de store opgaver i ældreplejen.

De såkaldte varme hænder har en stor ære i vores velfærdssamfund. Ingen tvivl om det. Men jeg kan savne anerkendelse på vegne af dem, som har opfundet, udviklet og tilpasset de hjælpemidler, der er absolut nødvendige for at hjælpe dem, der har brug for det.

Hvis ingeniørerne skal have anerkendelsen, kræver det også, at man stiller sig frem. At vi er gode til at fejre succeserne offentligt, og at vi tør blære os. Bare en smule.

Har vi det bedst med bare at arbejde og sejre i stilhed? Er vi glade, bare vi har hjulpet andre og er det ok, at flypassagerer kun klapper af piloten og ikke af dem, der gjorde flyet muligt?

Emner :
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har været hos Amerikanske virksomheder de sidste 15 år. Her eksisterer en virksomhedskultur, hvor man er nød til at være bevidst om sit værd og med stolhed kunne sælge sine resultater. Det er givetvis en kultur, der er helt anderledes end, hvad andre er vant til og ikke alle vil finde sig i det, men man kan lære det.....

  • 1
  • 0

Jeg har absolut ikke lyst til at skulle stå og sælge mig selv som en eller anden reality-dulle. Jeg er ikke nogen Gustav og jeg har ingen planer om at havne på forsiden af Se & Hør pga. lækkede nøgenbilleder. Kan man ikke bare få lov til at passe sit arbejde og udvikle nogle fantastiske produkter, uden at de hele skal gå op i berømmelsesporno?

  • 6
  • 0

Tror mest det handler om dem der arrangerer de konferencer du er til Frida. Altså hvem de vælger at fokusere på og invitere.

Desuden så er meget jo udviklet i et kompliceret internationalt samarbejde. Som ingeniør tænker du ikke som udgangspunkt i nationalitet (og de små lukkede kasser mange er vant til at dele verden op i), men i løsninger og helst i et globalt perspektiv. Og Gud ske tak og lov for det! :-)

  • 0
  • 0

I øvrigt kan jeg lige tilføje en lille historie fra Bella Centret også, som jeg selv besøgte i sidste uge. Jeg tror Health & Rehap var overstået, i hvert fald handlede det en del om sanseindtryk fra fødevarer og hvordan de kunne kvantificeres og bruges i alt fra produktion til forbruger-leddet. Det var væsentligt mere interessant end det måske lyder og end jeg lige troede, og en sjov oplevelse var, at de amerikanske stande var fyldt med top-tunede sælgere med fokus på hvilke sanseindtryk der gav mer-salg hos forbrugerne, mens eksempelvis én af de danske stande handlede om hvordan tests i produktionen kunne forbedre produkterne kvalitetsmæssigt. I dette tilfælde, hvordan de kommende regler om ikke at kastrere slagtesvin og deraf følgende problemer med "orne-smag" kunne tackles. Jeg er ikke erklæret "anti-amerikaner" og kan sagtens se noget positivt i deres kultur, med den historie de har i bagagen, men oplevelsen var altså meget sigende :-)

PS. Bella Sky var noget af en oplevelse! Og fantastisk naturområde der er blevet udlagt på Amager. Dejlig oplevelse.

  • 1
  • 0

Det er vel ikke bare i andre lande at kulturen er forskellig, det kan den vel også være i andre professioner?

Så måske er sundheds- og plejesektoren ikke så ligetil at forstå for en ingeniør som man skulle tro? En ingeniør er jo som udgangspunkt opdraget til at se problemer som en udfordring der må tages op og en løsning findes, men sådan tænker alle jo ikke!

Lider man f. eks. af bronkitis, så vil halslægen sige at når man mærker noget under øverste skjorteknap så er det ikke hendes bord, ligeledes vil lungespecialisten nok sige at det ikke er så langt nede at hun kan tage sig af det og så må man jo bare håbe at det er gået væk til næste år og ikke kommer igen!

Det kan der være fornuftige grunde til at det er sådan, men som ingeniør må man bare være opmærksom på at på andre felter kan man støde på andre opfattelser end dem man har fået indpodet under sin uddannelse, og det gør da nok at ingeniører skal passe på med for meget "her kommer jeg" i f. eks. sundhedssektoren som oplægget her tog udgangspunkt i!

  • 0
  • 0

Amerikanerne er rigtig meget fokuserede på bundlinien; det er din eneste eksistenberettigelse som virksomhed at du tjener penge eller at du indenfor en overskuelig fremtid kommer til det. Derfor har du set dette fokus på mer-salg, fordi det kun handler om at tjene penge. Som ingeniør er det en udfordring fordi din ide som udvikler skal have en business case: Hvor mange penge kan vi tjene på din ide? Hvis ikke vi kan tjene penge på din ide, så er vi ikke interesserede i den.

  • 1
  • 0

Carsten Junge har fat i den rigtige ende, der samtidig forklarer, hvorfor vi i Danmark ikke længere har ret meget brug for ingeniører.

Da jeg startede i industrien, var udgangspunktet for en ingeniør, at han startede nye produkter op – dvs. han havde ledelsesretten, men samtidig havde han også ansvaret for at tjene penge. 2 år uden indtjening, og så ud af vagten.

Siden er alt så forandret. Det hele startede i slutningen af 60'erne, da venstrefløjen ville have indført den saliggørende marxisme. De vidste, at for at få magt til at gennemføre den, skulle et flertal af befolkningen være afhængige af staten, og det krævede, at man lukkede et stort antal virksomheder. Det gjorde man med vilde lønkrav, og at den strategi er lykkedes, det har vi set igennem de sidste 40 år. Næsten alt er lukket, og i dag er det næsten ikke til at finde arbejde til manden på gulvet.

Den udvikling er blevet kraftigt forstærket af, at de gamle virksomhedsejere/startere ikke er der mere. De blev erstattet af folk folk fra handelsskolerne, der i bedste fald ikke anede en disse om de produkter, virksomheden fremstillede eller kunne fremstille.

Så i dag er stort set al fremstillingsindustri borte. Elektronik, motor, skibs, stærkstrøm, bil, kemi osv. pist borte. Højteknologi er blot noget man snakker om, og som man i en eller anden form for rus tror, skal komme fra universiteterne.

Først den dag, det atter kan betale sig at starte nye virksomheder med produktion og hele molesjavsen, vil det igen gå fremad. Produkter med højt teknologiindhold kræver at udvikling og produktion ligger samme sted.

Det kræver meget stor dygtighed, intelligens, kreativitet, gåpåmod og års slid at sætte noget af værdi i gang. Det kan man ikke med nettolønninger, som dem danske ingeniører kan opnå.

  • 3
  • 3

Carsten Junge har fat i den rigtige ende, der samtidig forklarer, hvorfor vi i Danmark ikke længere har ret meget brug for ingeniører.

Lyder lidt indebrændt. Synes ikke lige, at det ligefrem er det man hører om fremtiden?

Sådan lidt fra Danmarks Statistik om udviklingen de sidste 10 år ser heller ikke helt ud til at det stemmer: http://www.dst.dk/~/media/Kontorer/16-Formidlingscenter/Bag-Tallene/2014/tiaar2014/figur%202.png

  • 1
  • 1

Og fjern så det offentliges tilskud til vindmøller, broer, veje, infrastruktur osv., så forsvinder der yderligere et meget stort antal job. Og i øvrigt: Hvor meget er 50% af næsten ingenting?

  • 0
  • 0

Ja det er vældigt.

Med verdens største offentlige sektor, med over 800.000 i den arbejdsduelige alder på en eller anden form for offentlig forsørgelse, hvortil kommer et hav af støttede jobs.

Reelt er arbejdsløsheden over 1 million. Snarere 1.5 million.

Peg på nogle fremstillingsvirksomheder, der mangler folk på gulvet? Tak, og da også tak for rådet til nyhedsformidling.

  • 1
  • 0

Ja BNP er et fantastik godt og stabilt mål for, hvor godt det går. Så du har sikkert observeret, at det er steget/vil stige med 44 MIA. Vi er alle blevet mange tusinde kroner rigere.

Det er næsten lige så godt som handelsbalancen.

  • 1
  • 1

Hej Carsten. Ja, jeg er godt klar over baggrunden og ville bare illustrere det med min lille historie fra det virkelige liv. Og ja, jeg kan sagtens se det hele fra den økonomiske vinkel. Ingeniører er bare ikke økonomer (eller sælgere), men er fortrinsvist fokuseret på rent faktisk at løse konkrete problemer. Så kan vi altid overveje bagefter om der kan tjenes penge på det. Det er en helt anden vinkel, som langt fra altid er forenelig med bundlinje-fokus. Jeg synes det er en vigtig lære at drage.

Jeg skal da ikke fordømme dem der fokuserer på bundlinjen, men vi må konkludere at de alene i hvert fald ikke kan løse menneskehedens problemer og udfordringer. Det er der desværre rigtig mange mennesker der går rundt og tror. Især dem selv :-)

  • 0
  • 0

@Svend-Olof Sjøstrøm Hvis jeg må tillade mig at blande mig lidt, så tror jeg du begår den fejl at sætte ingeniørkunst = god forretning. Ja endda nok nærmere at du sætter den gode forretning over ingeniørkunsten. Det er to helt forskellige vinkler de to områder arbejder med. Det er vigtigt at forstå forskellen og at de nok ikke altid kan mødes.

En anden ting jeg finder det vigtigt at kommentere på, er at du jo bare stiltiende antager at den såkaldte "frie markedsøkonomi" (en abstrakt urealiserbar utopi) styrer og skal styre alt, inklusiv den teknologisk udvikling. Det vil jo aldrig komme til at fungere og det er heller ikke sådan det fungerer. Blandt andet fordi der er den forskel på ingeniør- og forretningsvinkel, som der nu engang er. Min kommentar til Carsten Junge ovenfor forklarer nærmere, hvis ikke det er indlysende.

Det dér med markedet som eneste vilkår og dommer over eksistensberettigelse, er absolut en spændende debat, som nok meget hurtigt kan kamme over i en ideologisk bunker-krig, så lad mig dog nøjes med at slå fast, at det er noget du antager, noget du forudsætter og ikke nødvendigvis et vilkår man absolut skal acceptere. Man kan vælge anderledes. Det er blandt andet hvad politik går ud på. Jeg skal gerne forklare nærmere, men det kan nok blive en meget lang debat, selvom den er både relevant og spændende.

  • 0
  • 0

Lasse Enevoldsen.

Nu har jeg jo ikke eksplicit givet udtryk for, hvorledes ingeniørens gerning skal være - Jeg har blot fortalt, hvorledes den var engang - drevet af kravet om indtjening. Et efter min mening sundt princip.

Jeg har ikke oplevet, at kravet til indtjening på nogen måde har virket begrænsende på ingeniørernes kreativitet - tvært imod. Der har ikke været større kreativitet i Danmark end der var dengang. Vi vidste, at samfundet ikke kunne overleve uden, at der blev tjent penge, så vi vidste at vi skulle være kreative, så vore idéer, alle hindringer til trods, kunne realiseres i produkter, der kunne sælges. Det krævede jo ikke, at vi var økonomer eller sælgere - Vi skulle bare vide, hvad kunderne ville have, eller hvad vi kunne prakke dem på, og det kunne ingen vide bedre end os, der opfandt produkterne. Vi vidste jo, hvad man kunne lave, og det var vi ene om.

Så ingeniøren er en totalitarist, om du undskylder ordet. Han får idéerne og følger dem til dørs. Han bestemmer og han tager ansvaret.

Jeg ved selvfølgelig nok, at ikke alle ingeniører skal være udviklere evntuelt med ansvar. Vi arbejder i grupper - andre styrer produktion - osv, men uddannelserne skal rette sig mod, at en ingeniør er en opfinder og iværksætter. Præcis som navnet siger.

  • 1
  • 0

Hej Lasse; Jeg mener, at du med din overskrift "ingeniørkunst vs. god forretning" tager fejl. De to ting må aldrig stå i modsætning til hinanden. Hvis det sker, så tjenes der ingen penge og så dør din ide. Sagt på en anden måde: Din "ingeniørkunst" er der ingen, der kan eller vil betale for, derfor bliver den aldrig til noget. Den ender i bedste fald som en fin prototype, der dybest set aldrig kommer til at løse det problem, den var tiltænkt at skulle løse. Jeg må i den forbindelse give Svend-Oluf ret: Hvid du udvikler noget nyt, som kunden ikke vil have eller ikke vil betale mere for end den gamle model, så taber din virksomhed penge, fordi dine omkostninger bliver for høje; du kan ikke modsvare dine udviklingsomkostninger med et mer-salg eller en højere pris. Hvis du har ledelsesansvar med et budget, så er det noget du bliver nød til at forholde dig til, hvad enten du vil det eller ej.

  • 1
  • 0

Ah ja, men sætningen "Ingeniørkunst vs. god forretning" er nu meget god at meditere lidt på. Det kan der komme megen god indsigt ud af.

Læg i øvrigt mærke til, at jeg jo ikke hævdede at de to områder altid var eller skulle være adskilte sfærer uden fællesmængde. Personligt er jeg da også enig med jer i, at nogle ydre krav til ingeniørkunsten (som f.eks. den gode forretning) kan være godt og sundt på mange planer, men der må være en vis balancegang i det.

Hvis jeg skal spille smart og give gode råd, så vil det være, at hvis man som ingeniør virkelig har fået løst nogle vigtige problemer, men måske har svært ved at se den gode forretning lige om hjørnet, skal man ikke give op. Der kan komme andre muligheder længere nede af vejen og måske nogle med "større muskler", der ser løsningen som en investering og ikke kun en vej til hurtig indtjening.

Jagter man som derimod udelukkende den gode forretning, kan man miste fokus på ingeniørkunsten. Det ser vi ofte indenfor IKT området f.eks. Har I set den nye IKEA reklame ? :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten