phloggen

Ingen vej tilbage for danske ledere

For mange år siden i et land ikke så pokkers langt borte, måtte vi opgive at levere to IT systemer til stort set vores eneste kunde.

Det var store projekter for et lille firma, der var blevet arbejdet på dem i årevis, men dagen før, og ikke mindst natten før, deadline, måtte vi bide i det sure æble og erkende at det holdt simpelthen ikke, performance var ikke engang i samme postnummer som det kontrakten talte om.

Jeg havde ikke selv haft noget med projekterne at gøre, det var i bund og grund rene databaseopgaver og jeg var netværks/system mand, men når skuden synker er det alle mand på dæk og jeg sad med fingrene dybt inde i Oracle databasens query-analysis debug output, i håb om at dette eller hine SQL statement kunne optimeres mirakuløst.

Jeg kan ikke huske hvad klokken var da vores højtelskede Chefen For Det Hele kastede håndklædet i ringen, men det var først da alt håb var definitivt ude, alle sten var vendt, vasket, vurderet -- og vraget.

I virkeligheden burde det projekt have været dræbt tidligere, meget tidligere og de involverede medarbejdere havde sagt det meget klart og tydeligt, mange gange.

Ikke på den måde jeg ville have sagt, eller mere sandsynligt råbt det, men på deres egen intense, stille og på ingen måde tvetydige måde.

Bagefter kunne alle godt se det og Chefen For Det Hele gav os alle syndsforladelse og indrømmede over for både os og kunden at det var ham der skulle have hørt bedre efter i timen.

På sin vis kunne jeg godt tænke mig at prøve at lokke ham til at holde et foredrag om den dag og den aften, for selve situationen er evig aktuel.

Det paradoksale af det hele er at den udanske chef jeg havde haft i mit forrige job havde gennemskuet det: Han ville ikke høre gode nyheder, de klarede sig fint uden hans hjælp, det var de dårlige nyheder han kunne gøre noget for og ved.

Han kunne passende få lov at holde aftenens andet fordrag.

I de forløbne 25 år har jeg fire-fem gange været statist eller skuespiller i det samme grundlæggende skuespil og altid er der et langt kedeligt stykke, hvor alle ved hvor det bærer ubønhørligt hen, lige før den febrilske men altid håbløse, forudsigelige og tragiske slutning.

Den primære indikator på et projekts success-chancer er entusiasmen hos nørderne i projektet: Når gnisten slukkes er projektet de fakto dødsdømt.

Jeg har aldrig nogensinde haft en chef, projektleder eller andre overordnede som reagerede fornuftigt på dette omslag i stemningen.

Nogen af dem har givet sig til at holde pep-talks der var så falske at de bare gjorde ondt værre, andre begik systematisk alle fejlene i "The Mythical Man-Month".

Ingen af dem har nogen sinde indkaldt til et projektmøde og spurgt "Skal vi vende om ?"

Og, omvendt, må jeg på egne og fagfællers vegne indrømme at der ikke er ret mange der har modet til at gå ind til Chefen For Det Hele og sige "det her går OVERHOVEDET ikke, vi bliver nødt til at starte helt forfra!" i ord han kan forstå -- vi er også mennesker.

Så hvis jeg kunne få lov til at banke en eneste regel ind i hovedet på Cheferne For Det Hele, skulle det være denne:

"Når nørderne mister gnisten har DU et problem."

Eksempel 1:

Allerede i 2002 og 2003 var der tognørder i DSB der drog til Italien med julelys i øjnene og kom hjem med furer i panden.

Det burde have fået DSBs topledelse og bestyrelse til at sætte sig meget ret og vågent op i læderstolene.

Da der et års tid senere, i 2004, indløb en meget direkte melding fra samme tognørder skulle DSB's ledelse have aktiveret kontraktens nødbremse.

Det gjorde de ikke.

De truede i stedet alle, både medarbejdere og externe, med bål og brand, helt op til og med at black-liste Ingeniørens kompetente og erfarne journalist med speciale i transportsektoren, fordi hun stillede relevante og skarpe spørgsmål.

Idag kan man ved at genlæse Ingeniørens dækning af IC4 projektet konstatere at DSBs ledelse aldrig nogen sinde er kommet med en forudsigelse om IC4 projektet der fik noget med virkeligheden at gøre, tværtimod, der er flere udsagn der efterfølgende lugter af at de har været utroligt økonomiske med sandheden, både overfor offentligheden og overfor ejerne og Folketinget.

Det er folk der ifølge press-releases og udtalelser blev ansat på grund af deres "erfaring", "evner", "demonstrerede effektivitet" og frem for alt er det folk der er blevet aflønnet særdeles rundhåndet.

Men hvis vi skal være helt ærlige, så havde det ikke noget på sig.

Deres erfaring fik dem ikke til at reagere i tide, fornuftigt eller ofte i det hele taget.

Deres evner tillod dem ikke at finde på intelligente, kreative eller gode løsninger.

Og deres "demonstrerede effektivitet" har vist sig at være alt andet end, således at vi nu står med en "best case" situation hvor vi kan have nogle elendige dieseltog klar et eller to år før vi skal bruge eltog.

For alt hvad der stadig er galt med IC4, er det ingenting at regne imod hvad der er galt med DSBs ledelse.

Hvad der end sker med IC4, bør der ikke restere nogen som helst tvivl om at DSBs ledelse bør skrottes hurtigst muligt, fra toppen, dvs. bestyrelsen og mindst fire-fem lag ned i organisationsdiagrammet.

Hvis det betyder at hele DSB lukkes og slukkes, så er det den konsekvens der bør tages.

Ligeledes bør det stå helt klart for vores politikere at det er et alarmsignal af højeste kaliber når et projekt der brænder så mange skattekroner af pludselig lukker alle døre og skyder på alle der prøver at kigge ind.

Tværtimod bør politikerne i fremtiden ved lov sikre at alle medarbejdere på sådanne skatteyderfinancierede projekter har både yttringsfrihed og yttringspligt, af hensynet til statskassens ve og vel.

Eksempel 2:

Rejsekortet.

Det kunne have været så godt og det blev det overhovedet ikke.

Igen kan man ved at genlæse Ingeniøren og andre avisers dækning af sagen, triangulere sig ind på et tidspunkt omkring 2006 hvor gnisten slukker, fordi det går op for projektets nørder at det er kørt helt af sporet.

Også her fejler ledelsen, ejerne og politikerne.

Idag 8 år senere, ser det ud som om vores Trafikminister kun er nået til at se Rejsekortet som en fiks måde at profilere sig op til en kommende valgkamp.

En slags konklusion:

Hvis Danmark nogensinde, gud forbyde det, skal have et national-motto, kan det kun blive "Det går nok..."

Det gør det ofte, vi elsker at undervise vores børn om Snapsen og Kanslergadeforliget, fordi det nærmest er vores idealbillede af os selv.

I virkeligheden er der ting der ikke går, ret mange faktisk, specielt i komplexe systemer.

Hvilket vil sige stort set alt hvad der involverer computere nu om dage.

Hvis ikke Danmark skal blive ved med at spilde milliarder på fiaskoer som IC4 og Rejsekortet, kræver det pinedød at vi sætter folk i spidsen for den slags projekter som ikke bare siger "Det går nok..." når chefingeniøren begynder at kigge på nedlagte landbrug på Langeland.

Jeg er sikker på at der er danskere der kan, men rent umiddelbart kunne jeg godt se en pointe i at ansætte udlændinge til opgaven.

Helt specifikt tænker jeg her på indkøbet af el-tog, at selv Folketingets Trafikudvalg kan se problemerne ved at give DSB den opgave understreger at det naturligvis er helt udelukket at gøre det.

Men hvem så ?

Jeg ser ingen anden mulighed end at lade udlændinge gøre det.

Det vil i realiteten sige DB og SJ, der begge er langt større og langt mere kompetente og langt mere velfungerende jernbaneselskaber end DSB nogensinde har kunnet prale af.

De har også en økonomisk råstyrke som er et meget bedre modspil til materielproducenterne, end let-vægteren DSB der måtte tage til takke med en discount togleverandør som ingen havde nogen særlig tiltro til.

En umiddelbart indlysende fordeling er at DB får Jylland, SJ får Kystbanen, Kbh-Kalundborg, Kbh-Fredericia(-Århus?) og at SJ og DB deles om Kbh-Fehmern.

Allerede nu kunne man indbyde SJ og DB til at give tilbud på togdriften på de elektriske strækninger og formodentlig man allerede fra sommerkøreplanen begynde at frigive IC3 materiel til sidelinierne.

I takt med elektrificeringen udfases dieselmateriellet -- og DSB.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi kunne ikke være mere enige, PHK, politik eller ej.

Mht. til din beskrivelse af fejlslagne projekters typiske forløb, rigtigt, det bliver stemning som de sidste dage i førerbunkeren. Jeg har selv haft som chef en af de involverede i IC4 forløbet, og ... som sagt, du har ret.

Iøvrigt behøver SJ og DB delvis ikke engang anskaffe nyt materiel, de kan blot forlænge eksisterende linjer ind i Danmark.

  • 13
  • 0

Men det er måske også nødvendigt. Man kunne jo med passende ironi/kynisme lade DSB køre videre med deres IC4/2 og se om de kunne få en forretning ud af det. De har jo selv i utallige rapporter fortalt hvor godt det var, bortset fra nogle få uklare punkter. Jernbanens Ferrari simpelthen.

  • 4
  • 6

Hvis ikke Danmark skal blive ved med at spilde milliarder på fiaskoer som IC4 og Rejsekortet, kræver det pinedød at vi sætter folk i spidsen for den slags projekter som ikke bare siger

Jeg er sådan set meget enig i indlægget, men er meget pessimistisk mht. en løsning. Jeg tror ikke det hjælper et hak at ansætte nok så mange udenlandske chefer for disse projekter, for problemet ligger et helt andet sted.

Der er nemlig ikke for alvor nogen som helst driver i det danske samfund for at passe bedre på borgernes penge! Vi (altså borgerne generelt) er stille og roligt blevet opfostret til at tro på, at vores politikere har som altoverskyggende interesse at forvalte vores "fælleskasse" bedst muligt, men det er et blålys.

Politikerne har interesse i at skabe og forvalte deres magtbase, som kræver en stadig voksende forsyning af økonomiske midler - skattekroner.

Ingen dansk politiker kan se noget som helst formål i at mindske sin magtbase og dermed behov for skattekroner. Ingen ministerier, ingen forvaltninger, ingen instanser i hverken centraladministrationen eller vores mange lokaladministrationer har nogen som helst interesse i at mindske forbruget af skattekroner, for det har ingen positive konsekvenser for dem.

Borgerne er nemlig opdraget til at tage imod. De fleste danskere ønsker ligefrem øget beskatning, isæt hvis det er andre, det går ud over. Det er i hvert min opfattelse.

Så hvorfor skulle en dansk politiker, eller en ledelse i en dansk hel- eller halfoffentlig virksomhed, føle noget voldsomt behov for at passe sønderligt på "fælleskassen"?

  • 11
  • 5

Medens samfundet som sådan indførte demokrati for flere hundrede år siden er firmaer og andre store organisationer, som det fremgår af artiklen fortsat struktureret som feudale hertugdømmer. Er hertugen dynamisk og dygtig går det godt, er han talentløs så er alle fortabt! Man kan studere feudalismen historisk eller antropologisk og sammenligne med firmastrukturerne, og man kan så overveje om demokratiet - eller rettere kapitalismen - kan indføres internt i store organisationer. Det der fik kapitalismen til at gå sin sejersgang var, at med den struktur fik enkeltindividet mulighed for, ikke blot at støtte sin feudale foresatte i håb om at dennes succes også ville dryppe på ham, men derimod mulighed for at hans indsats og initiativ direkte ville give ham økonomisk bonus og succes. I små nystartede firmaer kan det ad hoc lade sig gøre at give medarbejderne såvel medbestemmelse som medejerskab. Skal en tilsvarende dynamik etableres i større organisationer kræver det imidlertid formelle strukturer og spilleregler. I kan selv prøve at "oversætte" den handelsbaserede kapitalistiske strukturs spilleregler til interne firma spilleregler, eller da det jo for individer i en større organisation drejer sig om "bidrag og præstationer af ikke-fysisk karakter", kan I kan tage smutvejen og nøjes med at læse fra punkt 6.1 "Firmaer som pionerer" og fremefter i "Idesamfundet". http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2... Det vil naturligvis give en meget dybere forståelse at læse hele "Idesamfundet"!

  • 4
  • 0

Medens samfundet som sådan indførte demokrati for flere hundrede år siden er firmaer og andre store organisationer, som det fremgår af artiklen fortsat struktureret som feudale hertugdømmer.

Det er en desværre alt for enkel model til at forklare noget som helst i praksis og desuden er kapitalismen iflg. Pikettys arbejde i fuld gang med at genindføre feudalismen.

Du har ret i at store organisationer er et problem i sin egen klasse, hvad enten det er private firmaer, internationale samfund eller landets interne administration der er tale om.

Der er masser af eksempler på at det kan lade sig gøre og alle disse eksempler er interessant nok karakteriseret ved at der sidder en eller to personer i front som har hjertet på det rette sted og derfor tænker på alt muligt andet end kun profit.

Et af de bedst dokumenterede eksempler er Hewlett Packard (se f.eks deres interne firmablad: http://hparchive.com/measure.htm) som førte en rent ud sagt socialdemokratisk personalepolitik under stifternes vagt.

Omvendt er der tilsvarende mange eksempler på hvor profitten styrer og organisationen efterlader et spor af destruktion og ødelæggelse, f.eks Microsoft, hvor 10% af medarbejderne skulle have vurderingen "for dårlig" hvert år, fordi det krævede personalepolitiken.

Om kommuner, regioner, stater, EU og FN kan "reddes" på dette punkt er tvivlsomt, her må demokratiet gøre hvad det kan i mangle af noget bedre.

I private firmaer og fonde er princippet om medarbejdervalgte og offentlige bestyrelsesmedlemmer absolut en god ting, men med den topskat ledelsen forgyldes med nu om dage er det slet ikke nok til at gøre firmaerne samfundsgavnlige frem for profitmaskiner.

  • 10
  • 1

Der er masser af eksempler på at det kan lade sig gøre og alle disse eksempler er interessant nok karakteriseret ved at der sidder en eller to personer i front som har hjertet på det rette sted og derfor tænker på alt muligt andet end kun profit.

En vis profit er der brug for at tænke på....

Fx. i IC4 har økonomien nok ikke været det vigtigste - men måske andre ting - hjertet har ligget i frækt italiensk design og at alt skal være "perfekt"? (og man har adgang til en lind strøm af ekstrabevillinger). Hvis der var tænkt på profit så var projektet måske lukket langt før? - eller i det mindste været langt mindre kompleks hvis man skulle prioritere?

Et af de bedst dokumenterede eksempler er Hewlett Packard (se f.eks deres interne firmablad: http://hparchive.com/measure.htm) som førte en rent ud sagt socialdemokratisk personalepolitik under stifternes vagt.

Hvad er socialdemokratisk politik? Et parti som du elsker at kritisere (LA) vil føre Danmark tilbage til socialdemokratiske politik for få år tilbage.

I private firmaer og fonde er princippet om medarbejdervalgte og offentlige bestyrelsesmedlemmer absolut en god ting, men med den topskat ledelsen forgyldes med nu om dage er det slet ikke nok til at gøre firmaerne samfundsgavnlige frem for profitmaskiner.

Man forgyldes ligefrem med topskat i Danmark - uha :-)

Samfundet i Danmark er ikke indrettet særligt samfundsgavnligt - alt der er dårligt for samfundet belønnes - og alt der er godt for samfundet straffes.

  • 3
  • 7

Og, omvendt, må jeg på egne og fagfællers vegne indrømme at der ikke er ret mange der har modet til at gå ind til Chefen For Det Hele og sige "det her går OVERHOVEDET ikke, vi bliver nødt til at starte helt forfra!" i ord han kan forstå -- vi er også mennesker.

Ja, sådan er der så meget, og vi er vist også nogle stykker, der mener, at ”Chefen For Det Hele” her på ing.dk burde være lidt mere lydhør over for gode forslag til forbedringer.

Omvendt kan det også være ikke så lidt af en taknemmelig sag at sidde bag skærmen og give den hele armen med patentløsninger og Karl Smart-klogskab uden skyggen af ansvar og uden smålig skelen til, hvordan man får en stor flok af forskelligartede folk orkestreret med alle mulige politiske hensyn spøgende i baggrunden.

Hvor galt det kan gå for ”Chefen For Det Hele”, selv når vedkommende selv i alt væsentligt er ”Det Hele”, har vi et ganske godt eksempel på med ”Manden Med Drivhuset”, som til trods for stakkevis af gode råd endte med at anskaffe en gedigen bunke imprægneret bras: http://ing.dk/blog/en-knast-paa-vejen-110782.

  • 4
  • 12

Jeg bor i Tyskland og kender DB som passager. Jeg skal ikke kunne sige om DSB er ringere end DB, jeg vil kun sige, at DB ogsaa har problemer. Saa med hensyn til om DB burde overtage dele af den danske togdrift:

Be careful what you wish for, you might get it......

  • 7
  • 0

Hold da kæft PH, det er sgu godt skrevet og jeg kunne ikke være mere enig. Har set nok af det på indersiden til at vide at du har ret. Som daglig bruger af DSB gennem årtier, hvor jeg på første række har iagttaget deres fald, må jeg bare sige - de kan ikke, eller de vil ikke. Slut resultatet er sådan set det samme, og jeg tror heller ikke en meter på at det bliver bedre før det skrottes fra toppen og et godt stykke ned.

Det er forøvrigt fuldstændigt det samme billede for Movia og alle de andre grisehandlere. En ulækker følelse af dagligt at være på første række i et bombetogt tilbage til stenalderen, hvor alt fremskridt tilsyneladende med vold og magt skal rulles tilbage. Det allerværste er næsten, at lige præcis i Danmark har vi alle forudsætningerne (på gulvet) til at gøre det så ufatteligt meget bedre, og netop det poster vi milliarder i hvert eneste år.

Manglen på ansvarsfuldhed, moral, og grådigheden i toppen giver mig kvalme.

  • 5
  • 0

I de forløbne 25 år har jeg fire-fem gange været statist eller skuespiller i det samme grundlæggende skuespil og altid er der et langt kedeligt stykke, hvor alle ved hvor det bærer ubønhørligt hen, lige før den febrilske men altid håbløse, forudsigelige og tragiske slutning.

Jeg stemmer for Ole Bornedal som den almægtige Instruktør.

  • 1
  • 2

Prøv at se denne nyhed fra Stadlerrail : http://www.stadlerrail.com/en/news/2014/10... Jeg synes den er interessant af flere grunde: de leverer på under et år til kørsel i Sverige, kunden er et Hong Kong firma der vil kører i fri konkurense mellem Stokholm og Gøteborg, toget kan køre 200 km/t. Kigger man videre på Stadler Rails side finder man både FLIRT i el/diesel-hybrid og godkendt efter nye regler i hvertfald som produkt. At firmaet så netop har åbnet fabrik i Hvide Rusland er så en anden sag.

  • 1
  • 1

I virkeligheden burde det projekt have været dræbt tidligere, meget tidligere og de involverede medarbejdere havde sagt det meget klart og tydeligt, mange gange.

Hvorfor ikke løse problemet? Konkurrenterne kunne - hvorfor kunne I ikke?

Hvis hele projektet er bygget forkert op fra bunden, og ikke designet til at yde den nødvendige performance, så er der god grund til at droppe det. Ofte, er nødvendigt, at stille høje krav til performance fra starten, så ingeniørerne kan lave det kritiske først, og sikre sig, at de kan opnå høj performance. Normalt, skal man satse på, at nå højere end andre. Først, når problemerne er løst, har man noget at "køre på".

Jeg tror på, at danske ingeniører nemt kan opnå resultater, der er på linje med de bedste fra andre lande. Når et projekt fejler, skyldes det ikke ingeniørerne. Så skyldes det, at de mulige problemer ikke er analyseret på forhånd, og der ikke stilles krav.

Særligt indenfor software, ser vi at kravene halter - i modsætning til indenfor hardware. I wiki kan læses at et soft RTOS, er et realtidssystem, hvor det er tilladt at timingen ikke opfyldes, bare det ikke sker for tit. Der sættes faktisk ikke krav til, at et "event" nogensinde kommer igennem. Mens et hard RTOS, faktisk kræver at timing overholdes.

  • 0
  • 0

"Tværtimod bør politikerne i fremtiden ved lov sikre at alle medarbejdere på sådanne skatteyderfinancierede projekter har både yttringsfrihed og yttringspligt, af hensynet til statskassens ve og vel."

Det er nok et af de bedre forslag du er kommet med!

  • 4
  • 0

Særligt indenfor software, ser vi at kravene halter

At kravene halter kan jeg som sådan godt være enig i, som jeg har oplevet det er problemet nok bare modsat, at man bruger for meget tid på at prøve at gennemskue alle krav up front, men når man så har implementeret det, finder man ud af at mange af kravende faktisk burde have været andet. Og så har man spildt 80% af sin tid på features der aldrig skulle bruges til noget anyway.

Færre krav up front og en projekt ledelses struktur der arbejder iterativt ville imho hjælpe en del. Men de fleste softwareprojekter der påstår de er "agile" opbygger stadig en alt for lang krav specifikation til at starte med, sikkert fordi hele projektet skal leveres inden for en eller anden tåbelig ramme aftale hvor pris aftales up front.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten