Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
Bæredygtighedskaravanen bloghoved

Ingen må lades i stikken – hvad betyder det nu lige?

Der er nogle centrale principper bag de 17 verdensmål, og det betyder, at de er universelle, forbundne, og at ingen må lades i stikken under mantraet ”leave no one behind”. Men hvordan skal de principper egentligt forstås, og hvilken betydning har det for arbejdet med målene?

Flere mennesker har en mobiltelefon end adgang til et ordentligt toilet

Starter vi med princippet om, at ingen må lades i stikken, betyder det, at inklusion er afgørende i arbejdet med verdensmålene. Vi må altså ikke glemme nogen i vores iver efter at opfylde ét eller flere af verdensmålene. Et godt eksempel er mål nr. 6, som handler om vand og sanitet. Her har mange fokus på vandforsyning, men sanitetsdelen er lige så vigtig – især fordi sanitet eller manglen på samme vedrører de mest marginaliserede i samfundet. Hvad enten det er hjemløse i Danmark, mennesker i flygtningelejre eller piger, som må droppe ud af skolen pga. manglen på toiletter.

Den 19. november var det World Toilet Day – en dag der er sat i verden for at sætte fokus på den globale sanitetskrise. Faktisk er det sådan, at der i dag er flere mennesker, som har en mobiltelefon end adgang til ordentlige toiletforhold. Eksemplet illustrerer, hvor vigtigt det er at indtænke ”leave no one behind” princippet - fordi hvordan skal vi overhovedet komme i mål med ambitionen om en mere bæredygtig verden, når mere end 4 milliarder mennesker mangler adgang til basal sanitet såsom toiletter og latriner?

Et andet eksempel er digitaliseringen og den teknologiske udvikling. Heller ikke her må nogen ikke lades i stikken. Derfor er nye løsninger nødt til at tage højde for f.eks. mennesker med nedsat syns- eller bevægelsesevne, så de har adgang til samme serviceydelser som alle andre, hvad enten det er selvkørende biler eller digitale betalingsløsninger.

Systemisk tænkning og feedback loops

Målene bygger på systemisk tænkning, og her er begreber som feedback loops afgørende – hvad enten de er positive, negative eller balancerende. Hvis vi igen tager udgangspunkt i mål nr. 6 omkring adgang til rent vand og sanitet, kan vi også bidrage til bedre sundhed (mål nr. 3), ligestilling (mål nr. 5) og bæredygtig energi (mål nr. 7).

Modsat kan målene også influere negativt på hinanden. Det er derfor afgørende at sikre, at vi ikke gennem utilsigtede, negative konsekvenser underminerer f.eks. mål 15 om livet på land i arbejdet med mål 2 (om sult) eller mål 9 (industri, innovation og infrastruktur). Midlet helliger altså ikke målet. Ved at arbejde helhedsorienteret kan vi sikre, at vores velmenende intentioner også skaber reelle og holdbare løsninger. Det gælder om at afdække de blinde vinkler, når vi udvikler nye løsninger.

Alligevel vil der være trade-offs, og det er essentielt at erkende – så meget desto vigtigere er det at sikre, at ingen lades i stikken. Målene er som nævnt universelle, hvilket betyder, at rige lande som Danmark også skal levere på de mange facetter af den bæredygtige dagsorden. På det officielle SDG Dashboard kan man se, hvordan vi her i landet placerer os på de forskellige verdensmål. På trods af, at vi befinder os i toppen, har vi stadig mange røde og orange markeringer i karakterbladet.

Skrevet af: Christina Skjolding Hjelm - frivillig i Bæredygtighedskaravanen og suppleant i styregruppen.

Verdensmål omtalt i denne artikel: 2: Stop sult 3: Sundhed og Trivsel 5: Ligestilling mellem kønnene 6: Rent vand og sanitet 7: Bæredygtig energi 9: Industri, innovation og infrastruktur 15: Livet på land

Katrine VestergaardPetersen
er xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx